EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62007CB0229

Sag C-229/07: Domstolens kendelse (Syvende Afdeling) af 21. januar 2008 — Diana Mayeur mod Ministère de la santé et des solidarités (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal administratif de Paris (Frankrig)) (Procesreglementets artikel 104, stk. 3 — artikel 23 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF — etableringsfrihed — anerkendelse af eksamens- og kvalifikationsbeviser samt faglig erfaring — situationen for en statsborger i et tredjeland, som er indehaver af et eksamensbevis for lægeuddannelse udstedt af dette tredjeland og anerkendt af en medlemsstat, og som ønsker at opnå tilladelse til at udøve sit erhverv som læge i en anden medlemsstat, hvor hun opholder sig lovligt sammen med sin ægtefælle, der er statsborger i sidstnævnte medlemsstat)

EUT C 92 af 12.4.2008, p. 10–11 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

12.4.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 92/10


Domstolens kendelse (Syvende Afdeling) af 21. januar 2008 — Diana Mayeur mod Ministère de la santé et des solidarités (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal administratif de Paris (Frankrig))

(Sag C-229/07) (1)

(Procesreglementets artikel 104, stk. 3 - artikel 23 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF - etableringsfrihed - anerkendelse af eksamens- og kvalifikationsbeviser samt faglig erfaring - situationen for en statsborger i et tredjeland, som er indehaver af et eksamensbevis for lægeuddannelse udstedt af dette tredjeland og anerkendt af en medlemsstat, og som ønsker at opnå tilladelse til at udøve sit erhverv som læge i en anden medlemsstat, hvor hun opholder sig lovligt sammen med sin ægtefælle, der er statsborger i sidstnævnte medlemsstat)

(2008/C 92/17)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Tribunal administratif de Paris

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Diana Mayeur

Sagsøgt: Ministère de la santé et des solidarités

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Tribunal administratif de Paris — fortolkning af artikel 23 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af forordning (EØF) nr. 1612/68 og om ophævelse af forordning 64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF (EFT L 158, s. 77) — gensidig anerkendelse af eksamensbeviser og etableringsfrihed — forpligtelse til at tage hensyn til samtlige eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser samt ansøgerens relevante erfaring — situationen for en statsborger i et tredjeland, som er indehaver af et eksamensbevis for lægeuddannelse udstedt af dette tredjeland og anerkendt af en medlemsstat, og som ønsker at opnå tilladelse til at udøve sit erhverv som læge i en anden medlemsstat, hvor hun opholder sig lovligt sammen med sin ægtefælle, der er fællesskabsborger

Konklusion

Artikel 23 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af forordning (EØF) nr. 1612/68 og om ophævelse af forordning 64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF, er ikke til hinder for, at en medlemsstat nægter at give en tredjelandsstatsborger, som er ægtefælle til en fællesskabsborger, der ikke har gjort brug af sin ret til fri bevægelighed, ret til at påberåbe sig fællesskabsforskrifterne om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser og etableringsfrihed, og forpligter ikke de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor der er ansøgt om tilladelse til at udøve et reguleret erhverv, til at tage hensyn til samtlige eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser, selv hvis de er erhvervet uden for Den Europæiske Union, men i det mindste er blevet anerkendt i en anden medlemsstat, samt til ansøgerens relevante erfaring, idet de skal foretage en sammenligning mellem på den ene side den kompetence, der er dokumenteret ved disse kvalifikationsbeviser og denne erfaring, og på den anden side de krav om kundskaber og kvalifikationer, der stilles ifølge national ret.


(1)  EUT C 155 af 7.7.2007.


Top