14.10.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 255/67

1.1

I sin meddelelse (1) om de finansielle overslag 2007-2013 understreger Kommissionen, at den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden er af afgørende betydning for Lissabon-strategiens realisering. I den forbindelse forelagde Kommissionen i juli 2004 en pakke med forslag, der sigter mod forenkling og rationalisering i forbindelse med udgifterne vedrørende beskæftigelse og social- og arbejdsmarkedspolitik i EU, navnlig for så vidt angår finansieringsbestemmelserne.

1.2

Den foreslåede rationalisering skal ifølge Kommissionen øge instrumenternes synlighed, klarhed og sammenhæng og dermed være til gavn for slutbrugerne. Det skal navnlig ske ved at forenkle instrumenterne både i juridisk og forvaltningsmæssig henseende, stramme budgetstrukturerne og undgå overlapning.

1.3

Et af disse nye instrumenter er det i meddelelsen KOM(2004) 488 endelig foreslåede fællesskabsprogram Progress (3) — Program for beskæftigelse og social solidaritet — der skal samle den finansielle støtte til en række foranstaltninger, som indgår i Kommissionens beskæftigelses-, social- og arbejdsmarkedspolitik. Uden for Progress holdes finansieringen af »Social dialog«, »Fri bevægelighed for arbejdstagerne« (4), fællesskabsagenturerne vedrørende arbejdsvilkår (5) og det planlagte Europæiske Institut for Kønsforskning. (6) Progress går således ud på at sammenfatte de specifikke EF-handlingsprogrammer »Bekæmpelse af forskelsbehandling«, »Ligestilling mellem mænd og kvinder«, »Samarbejde om bekæmpelse af social udstødelse« og »Tilskyndelse til øget beskæftigelse«, hvortil kommer en række budgetposter vedrørende arbejdsvilkår.

1.4

Under programmet for 2007-2013, som har et budget på knap 629 mio. EUR, og som skal supplere ESF-foranstaltninger — med forskellige prioriteringer inden for de enkelte programsektioner — skal der i alt væsentligt ydes støtte til tre typer foranstaltninger:

1.5

Programmet inddeles i 5 sektioner:

1.6

Programmet står åbent for såvel offentlige som private organer, aktører og institutioner. Navnlig sigter det mod medlemsstaterne, de lokale og regionale myndigheder, de offentlige arbejdsformidlinger og de nationale statistiske kontorer. Derudover er også de i fællesskabslovgivningen beskrevne specialiserede organer, universiteter og forskningsinstitutter, arbejdsmarkedets parter og ikke-statslige organisationer berettigede til at deltage.

EU-finansieringen sker enten i henhold til tjenesteydelseskontrakter efter udbud eller i form af tilskud til udgifterne (højst 80 %) efter indkaldelse af projektforslag.

Progress skal følges af et enkelt programudvalg i stedet for de hidtidige fire udvalg (svarende til de fire specifikke aktionsprogrammer).

1.7

Der foreslås afsat 628,8 mio. euro til programmet i dets 7-årige løbetid. Til programmets enkelte sektioner regnes der med følgende andele af de samlede midler:

Til administrative udgifter, herunder navnlig til Progress-programudvalget, afsættes der maksimalt 2 % af de samlede midler. 10 % af de samlede midler (62,9 mio. euro, dvs. ca. 9,2 mio. pr. år) tildeles ikke de forskellige sektioner. De udgør en »reserve«, som programudvalget år for år kan fordele mellem sektionerne i medfør af udviklingen i programmets løbetid.

2.1

Skal der lykkes EU — som forudsat i Lissabon-stategien — at få forøgelse af konkurrenceevnen i en videnbaseret økonomi til at gå hånd i hånd med bæredygtig, jobskabende vækst, og skal dette føre til forbedret jobkvalitet og styrket social samhørighed, er det af afgørende betydning, at der stilles tilstrækkelige finansielle midler og instrumenter til rådighed på alle de politikområder, der er af relevans i forbindelse med Progress-programmet. Derfor bifalder EØSU udtrykkeligt Kommissionens foreliggende forslag om Progress-programmet 2007-2013 og vier — også på baggrund af det aktuelle bidrag til midtvejsevalueringen af Lissabon-strategien — initiativet stor opmærksomhed, så meget mere som dette rammeprogram sammen med Den Europæiske Socialfond bliver et af de vigtigste støtteinstrumenter for den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden 2006-2010, der ligeledes befinder sig i beslutningsfasen. Til trods for denne generelt positive bedømmelse af Progress ønsker udvalget dog, ud over nogle generelle bemærkninger til dette nye EU-finansieringsinstrument, at give udtryk for betænkeligheder i forbindelse med en række konkrete punkter i Kommissionens meddelelse, hvor der efter dets opfattelse er brug for præciseringer.

2.2.1

På baggrund af Lissabon-strategien finder udvalget det positivt, at forslaget (uagtet de aktuelle diskussioner om prioriteringer og beløbsstørrelser i forbindelse med de finansielle overslag 2007-2013) med al tydelighed understreger, at det er nødvendigt, at EU fortsætter med at stille finansielle midler til rådighed for beskæftigelses-, social- og arbejdsmarkedspolitik.

2.2.2

Samlingen af alle de social-, arbejdsmarkeds- og beskæftigelsespolitiske EU-finansieringsinstrumenter, der direkte hører under Kommissionens administrative kompetence, i et enkelt rammeprogram, kan uden tvivl betragtes som en metode til at sikre tilstrækkelige finansielle midler til at styrke Lissabon-strategiens sociale dimension og som et bidrag til koordination af social- og arbejdsmarkedspolitikken som led i den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden.

2.2.3

EØSU er i det store og hele indforstået med de generelle målsætninger, der er opregnet i forslagets artikel 2. Men det ville være ønskeligt, om også støtte til transnational udveksling af relevante aktører med kompetence på det social- og arbejdsmarkedspolitiske område eksplicit var nævnt blandt målene, da det for mange potentielle ansøgere er af afgørende betydning for deres deltagelse i EU-projekter.

2.2.4

I den forbindelse forstår EØSU ikke helt, hvorfor der i forslagets artikel 2, stk. 4, kun er tale om »Fremme af netværk på EU-plan«. Der bør efter udvalgets opfattelse foretages en tilføjelse i listen over de generelle målsætninger for at sikre, at de gensidige læringsprocesser, der skal fremmes gennem Progress, ikke kun begrænses til aktører på EU-plan, men også omfatter fremme af grænseoverskridende udveksling af relevante aktører bilateralt og multilateralt mellem de enkelte medlemsstater. Desuden finder udvalget det nødvendigt, at »bedre kendskab til alle former for forskelsbehandling« udtrykkeligt nævnes som mål i artikel 8.

2.3.1

Det nye program skal ses som en del af den »streamlinings«-strategi, Kommissionen har ført siden 2003 inden for den økonomiske politik og arbejdsmarkeds- og socialpolitikken, og i dette tilfælde især beskæftigelsespolitikken. På denne baggrund forekommer artikel 15 i det foreliggende forslag til afgørelse — der refererer til Kommissionens og medlemsstaternes mekanismer og aktiviteter til koordinering af Progress-aktiviteter med andre af EU's og Fællesskabets strategier, instrumenter og aktioner — mangelfuld, fordi den kun omhandler et snævert politikområde. Forskning, retlige og indre anliggender, kultur, uddannelse, erhvervsfaglig uddannelse og ungdomspolitik er ganske vist vigtige politikområder, som helt sikkert må koordineres med beskæftigelse, uddannelse og videreuddannelse og social sikkerhed, men andre områder såsom regional- og samhørighedspolitik, er fuldstændig udeladt.

2.3.2

Udvalget mener, at Progress også bør kædes sammen med andre politikområder, som har mindst lige så megen indvirkning på beskæftigelsessituationen og social integrering, lige muligheder osv. Ud over det prioriterede mål om uddannelse og videreuddannelse og livslang læring bør der også her kræves en koordinering med strategier og aktiviteter inden for den økonomiske politik og finans- og konkurrencepolitikken for at sikre, at disse politikområder på europæisk og nationalt plan ikke er i konflikt med programmets overordnede målsætninger. EØSU anbefaler derfor, at der indsættes en passende tilføjelse i artikel 15, stk. 1, og 15, stk. 2, i forslaget til afgørelse.

2.4.1

Ud over den overordnede finansieringsramme på 628,8 mio. EUR til gennemførelse af fællesskabsaktiviteter i den syvårige programperiode fastsætter Kommissionen i artikel 17 den procentsats af de samlede midler, der som minimum skal afsættes til programmets forskellige sektioner. Efter EØSU's mening forsømmer Kommissionen i sin begrundelse klart at anføre, hvordan de planlagte budgettal for programmet som helhed passer med den nuværende støttesituation i de eksisterende handlingsprogrammer. Det ville især være nyttigt at have sammenlignende data for de igangværende handlingsprogrammer, især for at kunne vurdere, om der er taget passende hensyn til inflationsudviklingen og på hvilken måde, og i hvilken udstrækning der i budgetteringen er taget højde for den nuværende og den planlagte udvidelse (EU-25 plus Bulgarien og Rumænien). For øjeblikket foreligger der kun uformelle oplysninger fra Kommissionen.

2.4.2

I lyset af den nuværende midtvejsvurdering af Lissabon-strategien og i betragtning af programmets tematiske bredde sætter EØSU alvorligt spørgsmålstegn ved Kommissionens bestræbelse på at bevare den budgetmæssige status quo på de politikområder, der dækkes af Progress. Tredje afsnit i del 2 i Kommissionens begrundelse taler om at afsætte »begrænsede finansielle midler« til støtte for den sociale- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden. Udvalget kan overhovedet ikke forstå denne argumentation; det har allerede flere gange understreget behovet for at tage højde for en »Lissabonisering af EU-budgettet« i de finansielle overslag, da det under alle omstændigheder må gøres klart, at der vil blive stillet passende finansielle ressourcer til rådighed til at nå målene for både den europæiske beskæftigelsesstrategi og den sociale og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden. (9) EØSU støtter derfor kraftigt, at der afsættes tilstrækkelige budgetmidler i overslaget for Progress-programmet.

2.4.3

Derudover fastlægger artikel 17 en øvre grænse på 2 % af det samlede Progress-budget til forvaltningsudgifter (12,6 mio. EUR) og øremærker 10 % (62,9 mio. EUR eller ca. 9,2 mio. EUR årligt) som reserve for programudvalget ved den årlige allokering mellem de forskellige af programmets sektioner. EØSU er nok klar over, at en syvårig planlægningsperiode kræver en vis fleksibilitet med en hensyntagen til nye udviklingstendenser, men finder det dog vigtigt at insistere på behovet for fuld gennemsigtighed og inddragelse af Europa-Parlamentet i Kommissionens og medlemsstaternes stort set »autonome« forvaltning af variable midler.

2.4.4

Udvalget mener endvidere, at den foreslåede fordeling af midler mellem de forskellige Progress-sektioner bør være mere specifik. Artikel 8 opstiller eksempelvis målet om »Ligestilling mellem mænd og kvinder« som én af sektionerne i Progress-programmet. Denne sektion tildeles i finansieringsrammen imidlertid langt færre midler (artikel 17) end andre mål. Hvad er begrundelsen herfor? Forklaringen om, at budgettet for et kønsforskningsinstitut (52,7 mio. EUR) er blevet fratrukket Progress-programmet, er ikke overbevisende, ikke mindst fordi instituttets kompetence, struktur og arbejdsform ikke engang er blevet fastlagt. Udvalget mener, at det objektivt set er helt uforsvarligt i den grad at begrænse ressourcerne på området for ligestilling og lige muligheder, bl.a. i betragtning af Lissabon-målene om kvinders beskæftigelse, bekæmpelse af forfordelingen af kvinder på arbejdsmarkedet samt indkomstdiskriminering samt om integrering af kønsaspektet. EØSU opfordrer i den forbindelse til, at de midler, der afsættes til kønsforskningsinstituttet, ikke trækkes fra den samlede finansieringsramme for Progress, men omfattes af en selvstændig finansiering.

2.5.1

Med målene om forenkling og rationalisering lader Kommissionen den »streamlinings«-strategi, den har ført inden for social beskyttelse og beskæftigelse, nu også omfatte støttepolitikken. Udvalget godkender i princippet denne forenkling og rationalisering, forudsat at dette rent faktisk fører til omkostningsbesparelser, forhindrer overlapninger samt forbedrer den administrative klarhed og gennemsigtighed.

2.5.2

Udvalget ser dog visse vanskeligheder her med skiftet fra klart definerede specifikke programmer til et eneste, meget større program, der kan blive mindre nemt at forvalte. Er det i betragtning af den meget brede tematiske bue, dette nye program spænder over, i det hele taget muligt og hensigtsmæssigt at angive ens gennemførte mål for hver enkelt program-sektion? Er der overhovedet afsat tilstrækkelige finansielle midler hertil? I betragtning af programmets tematiske bredde må der ligeledes tages skridt til at sikre, at forvaltningsforenklingen ikke går ud over den nødvendige fokusering i de forskellige program-sektioner. Man må sørge for, at den annoncerede forvaltningsforenkling ikke blot resulterer i en bedre teknisk programforvaltning, men også i en passende strukturering af indholdet, der er til gavn for målgrupperne.

2.6.1

Artikel 13 i forslaget anfører, at Kommissionen i forbindelse med programmets gennemførelse skal bistås af ét enkelt udvalg og ikke som hidtil af fire udvalg (ét for hvert handlingsprogram). Dette udvalg får varierende sammensætning, idet forskellige nationale repræsentanter træder sammen alt efter hvilket spørgsmål, der skal behandles.

2.6.2

Spørgsmålet er, hvordan et sådant udvalg skal fungere og være sammensat for at sikre, at der på en passende måde og rettidigt tages hensyn til de generelle og specifikke mål på hvert af de fem programområder. Vil dette ikke medføre langt mere bureaukrati og især skabe et stort behov for tværministeriel koordinering på medlemsstatsplan? Hvilke konsekvenser har dette for især de små og i dette tilfælde navnlig de nye medlemsstater? Generelt bør man være opmærksom på, at rationaliseringen på Kommissionsplan ikke skaber administrative problemer for medlemsstaterne, og at der tages passende hensyn til arbejdsmarkedets parter og civilsamfundets andre organisationer i programforvaltningen

2.6.3

EØSU understreger desuden, at rationalisering ikke må føre til en mindre effektiv gennemførelse af programmet, især hvad angår gennemsigtighed i udvalgets ledsagende arbejde og medlemsstaternes indflydelse på beslutningsprocedurer og projektudvælgelse. Det er under alle omstændigheder nødvendigt at sikre ordentlig forvaltning, målopfyldelse og deltagelse samt passende monitoring og follow-up fra Kommissionens side.

2.7.1

Den foreslåede rationalisering skal ifølge Kommissionen øge instrumenternes synlighed, klarhed og sammenhæng og således være til gavn for slutbrugerne. Potentielle støttemodtagere skal finde det lettere at søge om støtte under de forskellige sektioner i det nye program takket være den standardiserede tilgang og de harmoniserede gennemførelsesbestemmelser. Slutbrugeren skal kunne henvende sig til én enkelt instans (One Stop Shop), hvilket blandt andet er vigtigt, når et projekt spænder over målsætningerne i flere forskellige sektioner i programmet.

2.7.2

Ved flere af forslagene om rationalisering og bedre ressourcefordeling forekommer det dog svært uden kendskab til de konkrete gennemførelsesbestemmelser at bedømme, i hvilket omfang de forskellige målsætninger er forenelige: a) en større, centraliseret programstruktur, b) en enkel og effektiv forvaltning på alle niveauer (Kommissionen, medlemsstaterne og de projektansvarlige), c) krav om rapportering og finansteknisk sikkerhed samt d) en så ligetil og åben adgang til programmet for alle målgrupper som muligt. Der er her brug for en aktiv strategi i form af gennemførelsesbestemmelser, så der kan bygges bro over eventuelle målkonflikter. For at det nye program kan blive en succes, er det efter EØSU's mening især afgørende, at den annoncerede forenkling også kan mærkes af brugerne. Hvorvidt de fastsatte mål om forenkling og rationalisering rent faktisk også vil kunne opnås som en merværdi for brugerne, vil efter udvalgets mening derfor i høj grad bero på, hvilke gennemførelsesbestemmelser (frem for alt »One Stop Shop«) der vedtages.

2.7.3

Det vil således først og fremmest være muligt at måle, hvorvidt EU's fordeling af midler kommer borgerne til gode, ud fra, i hvilket omfang de informerede ansøgere har lettere adgang til programmet og til projekter, og i hvilket omfang det kan forhindres, at adgangen til et projekt indsnævres. I betragtning af programmets nye omfang, erfaringerne fra andre aktionsprogrammer og fællesskabsinitiativer såvel som de hidtil indhøstede erfaringer fra Kommissionens nye finansbestemmelser, tegner der sig et behov for at træffe en række foranstaltninger, der kan sikre, at gennemførelsesbestemmelserne ikke ender med at afskrække »små« ansøgere. Spørgsmålet er så, hvilke »kompensationsforanstaltninger« der i denne sammenhæng kan vedtages, så Progress trods en voksende administrativ byrde (herunder krav om sikkerhedsstillelse i form af bankgarantier, soliditetsvurdering samt revisionsberetning) ikke blot bliver brugbart, men også attraktivt og tilstrækkeligt tilgængeligt for de af civilsamfundets organisationer, der hverken råder over projektspecialister eller nogen stor (bogføringsmæssig) infrastruktur.

2.8.1

I artikel 9, stk. 2 — Beskrivelse af aktioner til opfyldelse af målene — nævnes under punktet »gensidige læringsprocesser, oplysning og udbredelse« følgende mål: »stærk EU-dimension«, »passende omfang«, »reelt merudbytte på EU-plan« samt begrænset ansvar: (sub)nationale myndigheder o.a. — De angivne kriterier er vage og efterlader for stor plads til fortolkning. EØSU mener derfor, at man bør sikre, at en streng anvendelse af disse kriterier ved indkaldelse af tilbud/ansøgning ikke fører til, at midlerne især begrænses til store projekter og dermed til bestemte målgrupper og aktører.

2.8.2

I artikel 2, stk. 5, i forslaget til afgørelse anføres »Forbedring af de berørte parter og offentlighedens kendskab til de EU-politikker, der forfølges« som et af Progress-programmets generelle målsætninger. Denne målsætning kan kun opfyldes, hvis hele viften af de aktører på de social- og arbejdsmarkedspolitiske programområder, som optræder på europæisk, nationalt, og lokalt niveau, også fremover kan udøve deres virksomhed. EØSU hilser i denne sammenhæng en forenkling og rationalisering velkommen, frem for alt hvis det samtidig letter adgangen for alle »berørte parter«, særlig arbejdsmarkedets parter og civilsamfundets øvrige organisationer, og ikke bare fører til, at mulighederne for at få del i fællesskabsmidlerne indsnævres.

2.8.3

EØSU er i den forbindelse bekymret over, at listen over aktører med adgang til Progress-programmet begrænses til ikke-statslige organisationer på EU-plan. I artikel 10 (»Adgang til programmet«) er der ikke tale om ikke-statslige organisationer på nationalt plan. Selv om organisationerne på EU-niveau afgjort spiller en vigtig rolle, er udvalget overbevist om, at reel dialog, fremme af netværk, kortlægning og udbredelse af god praksis såvel som gensidige læringsprocesser først og fremmest kan ske mellem organisationer, som har de nødvendige erfaringer på et specifikt område og er aktive på nationalt, regionalt og lokalt niveau. EØSU mener, at det er lige så vigtigt, at sådanne organisationer delagtiggøres i grænseoverskridende aktiviteter og bidrager til erfaringsudvekslingen i EU, som at de har officiel status på EU-niveau. Udvalget foreslår derfor, at Kommissionen ændrer ordlyden, således at alle ikke-statslige organisationer, der beskæftiger sig med EU-relaterede spørgsmål, gøres støtteberettigede..

2.8.4

EØSU anmoder derfor om, at artikel 2, 9 og 10 i forslaget til afgørelse præciseres og bringes i overensstemmelse med hinanden, således at en af de overordnede målsætninger, som Kommissionen har udpeget, nemlig samarbejde med organisationer, der repræsenterer civilsamfundet, kan opfyldes i praksis.

3.1.

Generelt bifalder EØSU Kommissionens forslag om Progress 2007-2013 og lægger samtidig særlig vægt på dette initiativ i lyset af de hidtidige bidrag til midtvejsevalueringen af Lissabon-strategien. Der er med dette rammeprogram tale om et af de centrale støtteinstrumenter for beskæftigelsen og social- og arbejdsmarkedspolitikken, der tidsmæssigt strækker sig længere end den nyligt vedtagne social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden for 2006-2010. På grund af de langsigtede beslutninger, som dette indebærer, har EØSU på visse konkrete punkter en række bemærkninger til Kommissionens meddelelse, hvor der er brug for yderligere afklaring og præcisering.

3.2.

Der er især tale om bemærkninger vedrørende: a) overensstemmelse med andre EU-politikområder, b) budgetbevillinger og fordeling af midler, c) en større adgang og anvendelighed for slutbrugerne trods rationaliseringen på Kommissionsniveau, d) indblik og deltagelse i programudvalget samt e) inddragelse af civilsamfundet.

3.3.

EØSU håber, at der i den videre beslutningsproces om Progress vil blive taget hensyn til de bemærkninger, der er blevet fremført til disse punkter, i forbindelse med gennemførelsen af Lissabon-målsætningerne, særlig dem som vedrører finansieringsrammen.