Styrkelse af håndhævelsen af EU’s lovgivning om udstationering af arbejdstagere

HOVEDPUNKTER

Direktiv 96/71/EF

• Direktiv 96/71/EF gælder for virksomheder, der i forbindelse med tjenesteydelser over grænserne udstationerer arbejdstagere til et EU-lands område, dersom der i udstationeringsperioden består et ansættelsesforhold mellem den udstationerende virksomhed og arbejdstageren. En »udstationeret arbejdstager« er en arbejdstager, der i en bestemt periode udfører arbejde på et andet EU-lands område end den, hvor han/hun sædvanligvis udfører sit arbejde.
• For at beskytte de udstationerede arbejdstageres rettigheder, når virksomheder benytter adgangen til fri udveksling af tjenesteydelser, og for at lette udøvelsen af denne frihed, indeholder direktiv 96/71/EF en kerne af arbejds- og ansættelsesvilkår, der skal gælde for udstationerede arbejdstagere i værtslandet, såsom:
  • maksimal arbejdstid og minimal hviletid
  • mindste antal betalte feriedage
  • mindsteløn, herunder overtidsbetaling
  • sikkerhed, sundhed og hygiejne på arbejdspladsen.

Direktiv 2014/67/EU

Bedre forebyggelse, overvågning og sanktioner for misbrug af de gældende regler

• For at hjælpe med at bekæmpe misbrug og omgåelse af reglerne (f.eks. via skuffeselskaber¹) indeholder direktiv 2014/67/EU en liste over faktuelle elementer, der skal hjælpe med at vurdere, om en bestemt situation skal betragtes som en ægte udstationering.
• For at fremme retssikkerheden fastlægger direktiv 2014/67/EU en liste over nationale kontrolforanstaltninger, der anses for berettigede og forholdsmæssige, og som kan anvendes for at overvåge, at direktiv 96/71/EF og håndhævelsesdirektivet selv (direktiv 2014/67/EU) håndhæves.
• For at øge beskyttelsen af arbejdstageres rettigheder i underkontrahentkæder skal EU-landene sørge for, at udstationerede arbejdstagere i byggebranchen kan holde kontrahenten i et direkte underkontrahentforhold ansvarlig for ethvert nettoløntilgodehavende svarende til mindstelønnen, sammen med eller i stedet for arbejdsgiveren. EU-landene kan træffe andre hensigtsmæssige fuldbyrdelsesforanstaltninger i stedet for disse regler om ansvaret.

Forbedret adgang til oplysninger

• For at øge opmærksomheden og gennemsigtigheden skal EU-landene gøre oplysninger om arbejds- og ansættelsesvilkår og kollektive aftaler, der gælder for de udstationerede arbejdstagere, tilgængelige uden betaling på et centralt officielt nationalt websted. Oplysningerne skal offentliggøres på værtslandets officielle sprog og på de mest relevante sprog under hensyntagen til efterspørgslen på dets arbejdsmarked.

Styrket administrativt samarbejde

• Direktiv 2014/67/EU indeholder også regler til forbedring af det administrative samarbejde mellem de nationale myndigheder, der er ansvarlige for at overvåge, at direktivet overholdes, herunder tidsfrister for udlevering af oplysninger. Her kommer forordningen om informationssystemet for det indre marked (IMI) ind i billedet. IMI er et flersproget elektronisk værktøj, der giver nationale, regionale og lokale myndigheder mulighed for at kommunikere hurtigt og nemt med deres kolleger i EU, Island, Liechtenstein og Norge om lovgivning vedrørende det indre marked.
• Direktiv 2014/67/EU sikrer desuden, at de administrative sanktioner og bøder, der pålægges tjenesteyderne for manglende overholdelse af gældende regler i ét EU-land, kan håndhæves og inddrives i et andet.

Ændringsdirektiv (EU) 2018/957

Ændringsdirektiv (EU) 2018/957 indfører en række nye regler:

• der gælder samme regler vedrørende løn for udstationerede arbejdstagere som for lokale arbejdstagere i værtslandet
• en arbejdstager anses for at være langvarigt udstationeret efter 12 måneder (med mulighed for en 6-måneders forlængelse betinget af en begrundet meddelelse fra tjenesteyderen), hvorefter den udstationerede medarbejder vil være underlagt stort set alle aspekter af arbejdsmarkedslovgivningen i værtslandet
• antallet af potentielle kollektive aftaler, der kan finde anvendelse i EU-lande med et system for generel anvendelse af kollektive aftaler eller voldgiftskendelser, kan øges
• vikarbureauer skal garantere udstationerede arbejdstagere samme vilkår og betingelser som vikarer, der stilles til rådighed i det land, hvor arbejdet udføres
• forbedret samarbejde mellem EU-landenes myndighederne vedrørende misbrug og omgåelse af reglerne for udstationering.

Direktiv (EU) 2020/1057

Blandt ændringerne indført ved direktiv (EU) 2020/1057 er:

• en undtagelse fra de overordnede udstationeringsregler, der finder anvendelse på cabotagekørsler og international transport, undtagen transit, »bilaterale transporter« (både varetransport og personbefordring) og bilaterale transporter med to yderligere transportrelaterede stop — denne undtagelse er begrænset til tilfælde, hvor der foreligger en tjenesteydelseskontrakt mellem den arbejdsgiver, der sender chaufføren og en part, der opererer i værts-EU-landet
• administrative regler vedrørende udstationering af chauffører, kontrol og håndhævelse — vognmænd skal bruge IMI-systemet til at sende udstationeringserklæringer og andre ønskede oplysninger
• sanktioner i tilfælde af overtrædelser
• »intelligent håndhævelse«, der kræver, at EU-landene indarbejder kontrollen med udstationeringsreglerne i en overordnet kontrolstrategi
• regler, der sikrer, at styrkelse af reglerne for udstationering af EU-chauffører ikke resulterer i en konkurrencefordel for chauffører fra tredjelande med adgang til vejtransportmarkedet i EU.