This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document C2018/401/09
Call for proposals — EACEA 37/2018 under the Erasmus+ Programme — KA3 — Support for Policy Reform — Networks and partnerships of Vocational Education and Training (VET) providers
Indkaldelse af forslag — EACEA 37/2018 under Erasmus+-programmet — KA3 — støtte til politisk reform — Netværk og partnerskaber mellem udbydere af erhvervsuddannelse
Indkaldelse af forslag — EACEA 37/2018 under Erasmus+-programmet — KA3 — støtte til politisk reform — Netværk og partnerskaber mellem udbydere af erhvervsuddannelse
EUT C 401 af 7.11.2018, p. 9–11
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
7.11.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 401/9 |
INDKALDELSE AF FORSLAG — EACEA 37/2018
under Erasmus+-programmet
KA3 — støtte til politisk reform
Netværk og partnerskaber mellem udbydere af erhvervsuddannelse
(2018/C 401/09)
1. Formål
Formålet med denne indkaldelse er at støtte projekter til etablering af tværnationale og nationale netværk og partnerskaber mellem udbydere af erhvervsrettet grund- og efteruddannelse. Hensigten er at støtte politiske overvejelser på europæisk plan og fremme kendskabet til og gennemførelsen af europæisk erhvervsuddannelsespolitik på nationalt og regionalt plan.
Det overordnede mål med indkaldelsen er at opfordre til indsendelse af forslag til bottom-up-partnerskaber, som skal fremme etableringen af tværnationale og nationale netværk og partnerskaber mellem erhvervsuddannelsesudbydere med henblik på samarbejde på nationalt og europæisk plan.
Disse projekter skal forbedre erhvervsuddannelsernes kvalitet og effektivitet, øge deres gennemslagskraft og relevans for elever og arbejdsgivere og opbygge et grænseoverskridende samarbejde om erhvervsuddannelsernes kvalitet og tiltrækningskraft.
De forslag, der finansieres i henhold til denne indkaldelse, skal også fremme kommunikation, formidling og støtte til gennemførelse af den erhvervsuddannelsespolitiske agenda på EU-plan og på nationalt plan med henblik på at udveksle viden, feedback og erfaringer vedrørende gennemførelse af politik og udveksling af bedste praksis inden for erhvervsuddannelse af højeste kvalitet.
Forslag skal indsendes under en af følgende to dele:
— Del 1: Erhvervsuddannelsesudbydernes organisationer på nationalt eller regionalt plan eller på brancheplan
Projekter, der modtager støtte under del 1, skal etablere eller styrke netværk og partnerskaber blandt erhvervsuddannelsesudbydere på nationalt eller regionalt plan eller på brancheplan. Dette skal opnås gennem tværnationale projekter, der tager sigte på kapacitetsopbygning og udveksling af bedste erfaringer mellem disse erhvervsuddannelsesudbyderes organisationer, navnlig for lande, der har begrænsede repræsentationsaftaler mellem udbydere af erhvervsuddannelser.
— Del 2: Europæiske paraplyorganisationer for udbydere af erhvervsuddannelse
Projekter, der modtager støtte under del 2, skal fremme samarbejdet mellem europæiske paraplyorganisationer for udbydere af erhvervsuddannelse og samtidig støtte de politiske overvejelser på europæisk plan såvel som kapaciteten til at nå ud til deres nationale medlemmer eller tilknyttede organisationer. De europæiske paraplyorganisationer vil også spille en vigtig rolle med hensyn til at øge bevidstheden om og støtte gennemførelsen af europæiske erhvervsuddannelsespolitikker gennem erhvervsuddannelsesudbydernes organisationer på nationalt og regionalt plan og på brancheplan.
2. Støtteberettigede partnerskaber
— Del 1: Erhvervsuddannelsesudbydernes organisationer på nationalt eller regionalt plan eller på brancheplan
Partnerskabet skal omfatte mindst to nationale, regionale eller branchespecifikke netværk eller sammenslutninger af erhvervsuddannelsesudbydere fra mindst to forskellige programlande, der deltager i Erasmus+ (hvoraf mindst ét skal være en EU-medlemsstat). En af ovennævnte partnere skal være den samordnende organisation, der ansøger om tilskud fra Erasmus+ på vegne af partnerskabet.
Hvis et netværk eller en sammenslutning endnu ikke er lovligt oprettet, kan en erhvervsuddannelsesudbyder indgive en ansøgning på vegne af netværket eller sammenslutningen.
Partnerskabets yderligere sammensætning skal afspejle indkaldelsens specifikke aktiviteter.
— Del 2: Europæiske paraplyorganisationer for udbydere af erhvervsuddannelse
Partnerskabet skal omfatte mindst to europæiske paraplyorganisationer for udbydere af erhvervsuddannelse, som hver især har medlemmer eller tilknyttede organisationer i mindst fem programlande under Erasmus+ (hvoraf mindst ét skal være en EU-medlemsstat). En af de europæiske paraplyorganisationer skal være den samordnende organisation, der ansøger om tilskud fra Erasmus+ på vegne af partnerskabet.
Partnerskabets yderligere sammensætning skal afspejle indkaldelsens specifikke aktiviteter.
Programlande under Erasmus+ er:
— Den Europæiske Unions 28 medlemsstater: Østrig, Belgien, Bulgarien, Kroatien, Cypern, Tjekkiet, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Ungarn, Irland, Italien, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige og Det Forenede Kongerige (1).
— Programlande uden for EU: den tidligere jugoslaviske republik Makedonien, Island, Liechtenstein, Norge, Serbien (2), Tyrkiet.
3. Aktiviteter
Aktiviteterne skal påbegyndes mellem den 1. september 2019 og den 1. november 2019.
Projektet må højst vare 24 måneder.
Hovedformålet med aktiviteterne er at støtte etableringen og/eller styrkelsen af netværk og partnerskaber mellem erhvervsuddannelsesudbydere, som har til formål at opbygge kapacitet på græsrodsplan med henblik på en effektiv gennemførelse af europæiske programmer, initiativer og prioriteter inden for erhvervsuddannelse, herunder dem, der er vedtaget inden for rammerne af Københavnprocessen.
Støttemodtagerne skal udføre følgende aktiviteter for begge deles vedkommende:
Styrke samarbejdet mellem udbydere af erhvervsuddannelse ved at deltage i gensidig læring, peerrådgivning og kapacitetsopbygning for at øge erhvervsuddannelsernes kvalitet og tiltrækningskraft. Netværkene og partnerskaberne skal også fremme effektiv anvendelse af EU's finansieringsinstrumenter samt støtte gennemførelsen og formidlingen af relevante EU-værktøjer og -initiativer på erhvervsuddannelsesområdet, når det er muligt på det nationale sprog eller de nationale sprog. Projekterne skal også tage sigte på at inddrage og nå ud til udbydere af erhvervsuddannelse, som endnu ikke bidrager eller drager fordel af det europæiske samarbejde.
Desuden skal støttemodtagerne iværksætte mindst tre af følgende aktiviteter:
1. |
Bidrage til den europæiske uge for erhvervsmæssige færdigheder gennem tilrettelæggelse af koordinerede og innovative begivenheder og aktiviteter på landeniveau, som har til formål at gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive, samtidig med at de når ud til et bredt publikum, herunder forældre, lærende, lærere, virksomheder og navnlig SMV'er. |
2. |
Støtte udarbejdelsen af en internationaliseringsstrategi på udbydernes niveau, fremme mobiliteten for ledere, personale og lærende inden for erhvervsuddannelse samt etablering af samarbejdspartnerskaber. |
3. |
Øge erhvervsuddannelsernes kvalitet gennem tilbagemeldings-sløjfer for at tilpasse udbuddet af erhvervsuddannelser til henstillingen om sporing af færdiguddannede og henstillingen om fastlæggelse af en europæisk referenceramme for kvalitetssikring af erhvervsuddannelserne (EQAVET). Hvor det er relevant, udvikle systemer til sporing af færdiguddannede ved bl.a. at kombinere nationale eller regionale statistikker med data indsamlet af udbydere af erhvervsuddannelse eller gøre brug af data fra systemer til sporing af færdiguddannede for at forbedre udbuddet af erhvervsuddannelser. |
4. |
Støtte mikrovirksomheder og SMV'er i forbindelse med udviklingen af menneskelig kapital gennem opkvalificering og omskoling af de ansatte. Dette kan omfatte identificering af deres kvalifikationsbehov og/eller vurdering af færdigheder og/eller validering og anerkendelse af færdigheder og/eller skræddersyede uddannelsestilbud. Hvis det er relevant, tages der hensyn til konklusionerne fra arbejdsgruppen om voksenuddannelse 2016-2018 inden for rammerne af ET 2020. |
5. |
Fremme innovativ læring af nøglekompetencer inden for erhvervsuddannelse (f.eks. fleksibilitet og tilpasningsevne for at opfylde individuelle læringsbehov) ved at tilpasse udformningen og vurderingen af programmet. |
6. |
Fremme værktøjer og muligheder for faglig udvikling af lærere, undervisere, mentorer og/eller erhvervsuddannelsesledere for at ruste dem bedre til fremtidige udfordringer (f.eks. digitalisering) i overensstemmelse med konklusionerne fra arbejdsgruppen om erhvervsuddannelse 2016-2018 inden for rammerne af ET 2020. |
4. Tildelingskriterier
Støtteberettigede ansøgninger vil blive vurderet ud fra følgende kriterier:
1. |
projektets relevans (højst 30 point — minimumsgrænse 16 point) |
2. |
kvaliteten af projektets udformning og gennemførelse (højst 20 point — minimumsgrænse 11 point) |
3. |
projektkonsortiets og samarbejdsordningernes kvalitet (højst 30 point — minimumsgrænse 16 point) |
4. |
projektets gennemslagskraft og udbredelse (højst 20 point — minimumsgrænse 11 point). |
For at komme i betragtning til finansiering skal ansøgninger have mindst 60 point (ud af 100 point i alt), idet der også tages højde for den nødvendige minimumstærskel for hvert af de fire tildelingskriterier.
5. Budget
Det samlede budget, der øremærkes til medfinansiering af projekter, anslås til højst 6 mio. EUR med en foreløbig fordeling på 4 mio. EUR til del 1 og 2 mio. EUR til del 2. EU's maksimale medfinansieringssats fastsættes til 80 %.
Hvert støttebeløb er på mellem 300 000 EUR og 500 000 EUR for del 1 og mellem 600 000 EUR og 800 000 EUR for del 2.
EACEA forbeholder sig retten til ikke at fordele alle de midler, der er til rådighed.
6. Ansøgningsfrist
Ansøgningerne skal opfylde følgende krav:
— |
De skal indsendes senest den 31. januar 2019, kl. 12.00 (lokal tid i Bruxelles). |
— |
De kan udelukkende indsendes online ved hjælp af den behørige officielle ansøgningsformular (eForm). |
— |
Ansøgninger om støtte skal indgives på et af EU's officielle sprog. |
— |
En detaljeret beskrivelse af projektet, en tro- og love-erklæring og et budgetoverslag, der er opstillet på de officielle formularer, skal vedlægges ansøgningerne. |
Manglende overholdelse af disse krav medfører afvisning af ansøgningen.
7. Fuldstændige oplysninger
Retningslinjer for ansøgere samt den elektroniske ansøgningsformular findes på følgende internetadresse:
https://eacea.ec.europa.eu/erasmus-plus/funding/ka3-networks-and-partnerships-of-VET-providers_en.
Ansøgninger skal overholde samtlige krav i retningslinjerne.
(1) For ansøgere fra Det Forenede Kongerige: Vær opmærksom på, at kriterierne for tilskudsberettigelse skal være opfyldt for hele tilskudsperioden. Hvis Det Forenede Kongerige forlader EU i løbet af støtteperioden uden at indgå en aftale med EU, der sikrer, at ansøgere fra Det Forenede Kongerige også fremover kan ansøge om støtte, vil du ikke længere modtage EU-støtte (ej heller ved fortsat deltagelse, hvor det er muligt), eller du må forlade projektet i henhold til de relevante bestemmelser i støtteaftalen ved fratrædelsen.
(2) Anerkendelsen af Serbien som et programland under Erasmus+ er underlagt følgende betingelser:
i) |
at de bevillinger, der er opført i budgetforslaget for 2019, er til rådighed, efter at budgettet for 2019 er vedtaget for Serbien |
ii) |
at der foretages en ændring i aftalen mellem Den Europæiske Union og Serbien om Serbiens deltagelse i Erasmus+, EU's program for uddannelse, ungdom og idræt. |