This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document C2007/223/32
Case F-133/06: Action brought on 11 July 2007 — Marcuccio v Commission
Sag F-133/06: Sag anlagt den 11. juli 2007 — Marcuccio mod Kommissionen
Sag F-133/06: Sag anlagt den 11. juli 2007 — Marcuccio mod Kommissionen
EUT C 223 af 22.9.2007, p. 18–18
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
22.9.2007 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 223/18 |
Sag anlagt den 11. juli 2007 — Marcuccio mod Kommissionen
(Sag F-133/06)
(2007/C 223/32)
Processprog: italiensk
Parter
Sagsøger: Luigi Marcuccio (Tricase, Italien) (ved avvocato G. Cipressa)
Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
Sagsøgerens påstande
— |
Det fastslås, at Kommissionens afslag på sagsøgerens ansøgning af 31. august 2005 om, at ansættelsesmyndigheden foranlediger, at han genindsættes i besiddelsen af de af sine ejendele, der befinder sig i den tjenestebolig, han i sin tid fik stillet til rådighed i Angola, og som Kommissionen tidligere har bemægtiget sig uden relevant retsgrundlag, retligt set ikke foreligger, subsidiært annulleres det. |
— |
Det fastslås om fornødent, at ansættelsesmyndighedens afslag af 20. juli 2006 på sagsøgerens klage over den anfægtede afgørelse retligt set ikke foreligger, subsidiært annulleres det. |
— |
Kommissionen tilpligtes at genindsætte ham i besiddelse af sine ejendele. |
— |
Kommissionen tilpligtes at betale 100 000 EUR til sagsøgeren eller et større eller mindre beløb, som Personaleretten finder rimeligt og passende som erstatning for den skade, der er forvoldt sagsøgeren ved den anfægtede afgørelse, med virkning fra datoen for ansøgningens fremsættelse, dvs. den 31. august 2005, eller subsidiært med virkning fra den dato, hvor den anfægtede afgørelse blev truffet, og indtil dags dato. |
— |
Kommissionen tilpligtes at betale til sagsøgeren for hver dag, der hengår fra dags dato, og indtil sagsøgte til fulde og uden forbehold opfylder ansøgningen af 31. august 2005, 300 EUR, eller et større eller mindre beløb, som Retten finder rimeligt og passende, den 1. dag i hver måned i relation til de rettigheder, der optjenes i den foregående måned, som erstatning for det tab, der forvoldes ved den anfægtede afgørelse, og som opstår i det tidsrum, der går umiddelbart forud for nævnte dato. |
— |
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Sagsøgeren gør følgende tre anbringender gældende til støtte for sit søgsmål:
1) |
Der foreligger en fuldkommen mangel på begrundelse, og Kommissionens udsagn er ulogiske, usammenhængende, egnede til forveksling og har en prætentiøs karakter. |
2) |
Det er åbenbart, at gældende ret er blevet groft tilsidesat. |
3) |
Der foreligger en tilsidesættelse af omsorgsforpligtelsen og af princippet om god forvaltningsskik. |