1)

Skal artikel 3, stk. 1, i direktiv 93/13/EØF (1), sammenholdt med nr. 1, litra e) og f), i bilaget til dette direktiv fortolkes således, at kontraktvilkår til trods for kravene om god tro bevirker en betydelig skævhed i parternes rettigheder og forpligtelser ifølge aftalen til skade for forbrugeren, hvis de forhøjer forbrugerens omkostninger i henhold til denne kontrakt betydeligt, medmindre forbrugeren hver måned overfører sin lønindtægt [til en konto] i den kreditgivende bank, når man tager hensyn til, at forbrugeren ifølge kontraktvilkårene er forpligtet til at give pant i sit løntilgodehavende, uanset hvorledes og i hvilken stat han modtager sin lønindtægt?

2)

Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende: Skal artikel 3, stk. 1, i direktiv 93/13/EØF sammenholdt med nr. 1, litra e) og f), i bilaget til dette direktiv fortolkes således, at kontraktvilkår til trods for kravene om god tro bevirker en betydelig skævhed i parternes rettigheder og forpligtelser ifølge aftalen til skade for forbrugeren, hvis de forpligter forbrugeren til ikke alene at overføre sin lønindtægt [til en konto] i den kreditgivende bank, men i praksis også til at benytte andre af den kreditgivende erhvervsdrivendes tjenesteydelser?

3)

Såfremt det andet spørgsmål besvares bekræftende: Hvilke kriterier skal den nationale domstol principielt rette sig efter ved bedømmelsen af, om der foreligger urimelige vilkår? Skal der navnlig tages hensyn til, i hvilken grad kreditaftalens genstand er knyttet til de accessoriske tjenesteydelser, som forbrugeren skal benytte, antallet af accessoriske tjenesteydelser og de nationale bestemmelser om begrænsning af kombinationssalg?

4)

Gælder princippet om overensstemmende fortolkning af national lovgivning, som blev fastlagt i præmis 26 i dommen i sag 14/83, von Colson, også ved fortolkningen af nationale bestemmelser, som regulerer andre retsområder end dem, der er indført i EU-retten (i det foreliggende tilfælde bestemmelser om illoyal konkurrence), som imidlertid er beslægtet med det retlige område for den EU-retlige retsakt, som den nationale domstol anvender i den verserende sag (i den foreliggende sag direktiv 93/13/EØF om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler), og finder standarderne i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder anvendelse ved en sådan fortolkning?

5)

Skal artikel 7, stk. 2, sammenholdt med artikel 6, stk. 1, litra d), i direktiv 2005/29/EF (2) og artikel 10, stk. 2, litra f), i direktiv 2008/48 (3) fortolkes således, at det ifølge disse bestemmelser er forbudt at angive en lavere debitorrente i den primære kontrakt om en forbrugerkredit, hvis ydelse af kreditten til denne debitorrente gøres afhængig af betingelser, som er fastlagt i et bilag til kontrakten? Skal der ved prøvelsen af den måde, som betingelserne for nedsættelse af debitorrenten er formuleret på, foretages en bedømmelse af bortfaldet af en sådan nedsættelse samt de midler, der fører til en fornyet nedsættelse?

6)

Skal artikel 5, stk. 2, litra b), i direktiv 2005/29/EF fortolkes således, at der ved bedømmelsen af, om en handelspraksis kan forventes væsentligt at forvride den økonomiske adfærd i forhold til produktet hos gennemsnitsforbrugeren, skal tages hensyn til markedsandelen for en bank, der yder forbrugerkreditter, med hensyn til behovene hos de forbrugere, der benytter sådanne produkter?

7)

Skal artikel 3, litra g), i direktiv 2008/48/EF fortolkes således, at omkostninger i henhold til kontrakter i forbindelse med en forbrugerkreditaftale, ved hvis opfyldelse der ydes en renterabat i henhold til forbrugerkreditaftalen, udgør en del af de årlige omkostninger i procent for kreditten og skal indgå i beregningen af disse?

8)

Skal artikel 3, litra g), i direktiv 2008/48/EF sammenholdt med artikel 5 i direktiv 93/13/EØF fortolkes således, at de årlige omkostninger i procent i tilfælde af misligholdelse af kontrakter i forbindelse med kreditaftalen, som indebærer en forhøjelse af debitorrenten for kreditten, også skal beregnes i overensstemmelse med den højere debitorrente i tilfælde af misligholdelse?

9)

Skal artikel 10, stk. 2, litra g), i direktiv 2008/48/EF fortolkes således, at det skal lægges til grund, at ukorrekt oplysning af de årlige omkostninger i procent i en kreditaftale mellem en erhvervsdrivende og en forbruger som låntager udgør en manglende oplysning af de årlige omkostninger i procent i kreditaftalen, og den nationale domstol skal anvende de retsvirkninger, der i national ret er fastsat for manglende oplysning af de årlige omkostninger i procent?

10)

Skal artikel 22, stk. 4, i direktiv 2008/48/EF fortolkes således, at en af den nationale lovgiver fastsat sanktion i form af forbrugerkreditaftalens ugyldighed, hvorefter kun det ydede kreditbeløb skal betales tilbage, er forholdsmæssig, hvis en forbrugerkreditaftale ikke indeholder en præcis angivelse af de årlige omkostninger i procent?