1)

Skal artikel 7, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 (1) om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingsafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91 forstås således, at bestemmelsen ikke kun regulerer pligten til at betale kompensation, men også hvordan denne forpligtelse skal opfyldes?

2)

Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende; kan en passager eller den, der er indtrådt i hans rettigheder, faktisk kræve betaling af det beløb, der svarer til 400 EUR i en anden valuta, navnlig i den nationale valuta i det land, hvor den passager, hvis flyvning blev aflyst eller var forsinket, er bosat?

3)

Såfremt det andet spørgsmål besvares bekræftende; efter hvilke kriterier skal den valuta i hvilken en passager eller den, som er indtrådt i den pågældendes rettigheder, kan kræve betaling, fastlægges, og hvilken valutakurs bør finde anvendelse?

4)

Er artikel 7, stk. 1, eller andre bestemmelser i forordning nr. 261/2004 til hinder for anvendelsen af bestemmelser i national ret om opfyldelse af forpligtelser, der kan medføre, at et søgsmål anlagt af en passager eller den, som er indtrådt i den pågældendes rettigheder, afvises udelukkende af den grund, at kravet fejlagtigt blev fremsat i den nationale valuta på passagerens bopæl, i stedet for i euro i overensstemmelse med forordningens artikel 7, stk. 1?