—

Sagen antages til realitetsbehandling, og sagsøgeren gives medhold.

—

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/212 af 13. december 2017 annulleres delvist, for så vidt angår opførelsen af Tunesien på listen over tredjelande, hvis ordninger for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme ifølge Kommissionens erklæring har strategiske mangler.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

1.

Første anbringende vedrørende Kommissionens manglende kompetence og tilsidesættelse af væsentlige formforskrifter, idet Kommissionen har overskredet sine beføjelser med hensyn til associeringsaftalen mellem Tunesien og Den Europæiske Union, hvorefter Kommissionen skulle have indbragt spørgsmålet for associeringsrådet til bilæggelse af tvisten, eller subsidiært give parterne mulighed for at træffe de nødvendige foranstaltninger for at beskytte deres interesser.

2.

Andet anbringende vedrørende det åbenbare urigtige skøn, for så vidt angår for det første Den Europæiske Unions vurdering af Tunesien, og for det andet Den Finansielle Aktionsgruppes vurdering af Tunesien. I denne henseende har sagsøgeren anført, at Kommissionen ikke har truffet de nødvendige foranstaltninger for at styre den øgede risiko, som den delegerede forordning medfører for den økonomiske udvikling i Tunesien.

3.

Tredje anbringende vedrørende tilsidesættelse af EU-traktaterne, særligt artikel 216, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, hvorefter internationale aftaler er bindende for institutionerne.