Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62017CA0242

    Sag C-242/17: Domstolens dom (Anden Afdeling) af 4. oktober 2018 — Legatoria Editoriale Giovanni Olivotto (LEGO) SpA mod Gestore dei servizi energetici (GSE) SpA, Ministero dell'Ambiente e della Tutela del Territorio e del Mare, Ministero dello Sviluppo Economico og Ministero delle Politiche Agricole e Forestali (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Consiglio di Stato — Italien) (Præjudiciel forelæggelse — miljø — fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder — flydende biobrændsler, der anvendes til et kraftvarmeværk — direktiv 2009/28/EF — artikel 17 — bæredygtighedskriterier for flydende biobrændsler — artikel 18 — nationale ordninger for bæredygtighedscertificering — gennemførelsesafgørelse 2011/438/EU — frivillige ordninger for bæredygtighedscertificering af biobrændstoffer og flydende biobrændsler, som er godkendt af Europa-Kommissionen — national lovgivning, der fastsætter en forpligtelse for aktører, der optræder som mellemmænd, til at fremlægge bæredygtighedscertifikater — artikel 34 TEUF — frie varebevægelser)

    EUT C 436 af 3.12.2018, p. 10–11 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    3.12.2018   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 436/10


    Domstolens dom (Anden Afdeling) af 4. oktober 2018 — Legatoria Editoriale Giovanni Olivotto (LEGO) SpA mod Gestore dei servizi energetici (GSE) SpA, Ministero dell'Ambiente e della Tutela del Territorio e del Mare, Ministero dello Sviluppo Economico og Ministero delle Politiche Agricole e Forestali (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Consiglio di Stato — Italien)

    (Sag C-242/17) (1)

    ((Præjudiciel forelæggelse - miljø - fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder - flydende biobrændsler, der anvendes til et kraftvarmeværk - direktiv 2009/28/EF - artikel 17 - bæredygtighedskriterier for flydende biobrændsler - artikel 18 - nationale ordninger for bæredygtighedscertificering - gennemførelsesafgørelse 2011/438/EU - frivillige ordninger for bæredygtighedscertificering af biobrændstoffer og flydende biobrændsler, som er godkendt af Europa-Kommissionen - national lovgivning, der fastsætter en forpligtelse for aktører, der optræder som mellemmænd, til at fremlægge bæredygtighedscertifikater - artikel 34 TEUF - frie varebevægelser))

    (2018/C 436/11)

    Processprog: italiensk

    Den forelæggende ret

    Consiglio di Stato

    Parter i hovedsagen

    Sagsøger: Legatoria Editoriale Giovanni Olivotto (LEGO) SpA

    Sagsøgte: Gestore dei servizi energetici (GSE) SpA, Ministero dell'Ambiente e della Tutela del Territorio e del Mare, Ministero dello Sviluppo Economico og Ministero delle Politiche Agricole e Forestali

    Konklusion

    1)

    Artikel 18, stk. 7, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF, sammenholdt med Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2011/438/EU af 19. juli 2011 om anerkendelse af ordningen »International Sustainability and Carbon Certification« til dokumentation af overensstemmelse med bæredygtighedskriterierne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF og 2009/30/EF, skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, der pålægger økonomiske aktører andre og mere vidtgående specifikke betingelser for certificering af bæredygtigheden af flydende biobrændsler end dem, der er fastsat i en frivillig ordning for bæredygtighedscertificering såsom ISCC-ordningen, der er anerkendt ved nævnte gennemførelsesafgørelse, som er vedtaget af Europa-Kommissionen i overensstemmelse med det nævnte direktivs artikel 18, stk. 4, for så vidt som denne ordning udelukkende er blevet godkendt for så vidt angår biobrændstoffer, og de nævnte betingelser kun vedrører flydende biobrændsler.

    2)

    EU-retten og navnlig artikel 34 TEUF og artikel 18, stk. 1 og 3, i direktiv 2009/28 skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for, at en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede fastsætter en national ordning til kontrol af bæredygtigheden af flydende biobrændsler, hvori det foreskrives, at alle økonomiske aktører, der indgår i produktets forsyningskæde, også hvis der er tale om mellemmænd uden fysisk rådighed over partierne af flydende biobrændsler, skal overholde visse certificerings-, underretnings- og oplysningsforpligtelser, der følger af denne ordning.


    (1)  EUT C 283 af 28.8.2017.


    Top