This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62015CN0514
Case C-514/15 P: Appeal brought on 25 September 2015 by HIT Groep BV against the judgment of the General Court (Sixth Chamber) delivered on 15 July 2015 in Case T-436/10 HIT Groep v Commission
Sag C-514/15 P: Appel iværksat den 25. september 2015 af HIT Groep BV til prøvelse af dom afsagt af Retten (Sjette Afdeling) den 15. juli 2015 i sag T-436/10, Hit Groep mod Kommissionen
Sag C-514/15 P: Appel iværksat den 25. september 2015 af HIT Groep BV til prøvelse af dom afsagt af Retten (Sjette Afdeling) den 15. juli 2015 i sag T-436/10, Hit Groep mod Kommissionen
EUT C 398 af 30.11.2015, p. 18–20
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
- Date of document:
- 25/09/2015
- Date lodged:
- 25/09/2015
- Author:
- Domstolen
- Form:
- Retslige oplysninger
- Authentic language:
- nederlandsk
- Type of procedure:
- Appel, Annullationssøgsmål
- Link
- Select all documents mentioning this document
- Case affecting:
-
- Request to review the judgment 62010TJ0436
- Instruments cited in case law:
- Link
|
30.11.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 398/18 |
Appel iværksat den 25. september 2015 af HIT Groep BV til prøvelse af dom afsagt af Retten (Sjette Afdeling) den 15. juli 2015 i sag T-436/10, Hit Groep mod Kommissionen
(Sag C-514/15 P)
(2015/C 398/24)
Processprog: nederlandsk
Parter
Appellant: IT Groep BV (ved advocaten G. van der Wal og L. Parret)
Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen
Appellanten har nedlagt følgende påstande
|
— |
Appellanten gives medhold i sin(e) påstand(e), den appellerede dom ophæves, appellanten gives (efterfølgende) medhold i søgsmålet i første instans anlagt til prøvelse af den anfægtede afgørelse (1), og den anfægtede afgørelse, for så vidt som den vedrører appellanten, herunder navnlig den anfægtede afgørelses artikel 1, nr. 9), litra b), artikel 2, nr. 9), og artikel 4, nr. 22), annulleres; subsidiært annulleres den bøde, som sagsøgeren er blevet pålagt i artikel 2, nr. 9), eller den nedsættes som Domstolen måtte finde det hensigtsmæssigt, eller i det mindste ophæves den appellerede dom, og sagen hjemvises til Retten med henblik på at denne træffer afgørelse under iagttagelse af Domstolens dom i denne sag. |
|
— |
Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger i appelsagen og i sagen i første instans, herunder omkostningerne til retlig bistand. |
Anbringender og væsentligste argumenter
|
a) |
I den en appellerede doms præmis 174-188 og 228 fastslog Retten med urette, idet den herved begik en retlig fejl eller undlod at give en tilstrækkelig eller forståelig begrundelse, og i strid med artikel 296, stk. 2, TEUF og artikel 41, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (2) (herefter »chartret«), artikel 23, stk. 2, andet afsnit, i forordning nr. 1/2003, artikel 7, stk. 1, i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (herefter »EMRK«), chartrets artikel 49 og generelle retsprincipper, herunder navnlig proportionalitetsprincippet, at Kommissionen ved fastsættelsen af det for appellanten gældende bødeloft efter artikel 23, stk. 2, andet afsnit, i forordning nr. 1/2003 (3) kunne tage udgangspunkt i (regnskabs)året 2003 for appellanten, og at Kommissionen ikke tilsidesatte proportionalitetsprincippet, da den tog udgangspunkt i regnskabsåret 2003, og Retten frifandt appelindstævnte i det af appellanten anlagte søgsmål og pålagde appellanten at betale sagens omkostninger. |
|
b) |
Retten traf med urette og i strid med artikel 296, stk. 2, TEUF, chartrets artikel 41, stk. 2, litra c), og artikel 49, stk. 3, og generelle retsprincipper, herunder navnlig proportionalitetsprincippet, ikke afgørelse om forholdsmæssigheden af den bøde, som appellanten blev pålagt af Kommissionen, og (i det mindste) gav Retten ingen eller en utilstrækkelig (uforståelig) begrundelse for sin afgørelse på dette punkt og frifandt Kommissionen i det af appellanten anlagte søgsmål og pålagde appellanten at betale sagens omkostninger. |
I modsætning til hvad Retten fastslog, er det (i den foreliggende sag) ikke tilladt og forbundet med en retlig fejl at fravige artikel 23, stk. 2, andet afsnit, i forordning nr. 1/2003. En sådan fravigelse — hvorved der som referenceår anvendes regnskabsåret 2003 i stedet for det foregående regnskabsår (2009) med henblik på anvendelsen af denne bestemmelse — er i strid med denne bestemmelse og med det mål, som forfølges hermed. Artikel 23, stk. 2, andet afsnit, i forordning nr. 1/2003 har til formål at undgå, at der pålægges en bøde, som overstiger virksomhedens økonomiske formåen på det tidspunkt, hvor Kommissionen holder den ansvarlig for overtrædelsen og pålægger den en sanktion. Denne bestemmelse udgør en garanti for proportionalitetsprincippet, hvis overholdelse ikke længere er sikret, hvis ordlyden af denne bestemmelse fraviges.
En fravigelse af (ordlyden af) denne bestemmelse er (i den foreliggende sag) også i strid med EMRK’s artikel 7, stk. 1, chartrets artikel 49 og proportionalitetsprincippet (legalitetsprincippet og retssikkerhedsprincippet (lex certa)).
De af Domstolens domme, som har tilladt en fravigelse af den udtrykkelige ordlyd af artikel 23, stk. 2, andet afsnit, i forordning nr. 1/2003 (Britannia Alloys, C-76/06 P, EU:C:2007:326 og 1.garantovaná, C-90/13 P, EU:C:2014:326) er afsagt lang tid efter de faktiske forhold, for hvilke sagsøgeren blev pålagt en bøde. En anvendelse af denne retspraksis med tilbagevirkende kraft er i strid med EMRK’s artikel 7, stk. 1 og chartrets artikel 49.
Selv om en fravigelse af artikel 23, stk. 2, andet afsnit, i forordning nr. 1/2003 under særlige omstændigheder er (kan være) lovlig, kræver en sådan fravigelse en detaljeret begrundelse, og en sådan foreligger ikke eller ikke i tilstrækkeligt omfang i den appellerede dom, hvilket er i strid artikel 296 TEUF og chartrets artikel 41, stk. 2, litra c).
En sikring af proportionalitetsprincippet kræver, at (i alle tilfælde) hvor artikel 23, stk. 2, andet afsnit, i forordning nr. 1/2003 fraviges, efterprøver EU-retsinstanserne (dernæst), om bøden overholder formålet med denne bestemmelse og proportionalitetsprincippet, hvilket Retten har undladt i den appellerede dom (og Kommissionen har undladt i den anfægtede afgørelse), eller i det mindste ikke eller ikke i tilstrækkeligt omfang har begrundet.
(1) Kommissionens afgørelse K (2010) 4387 endelig af 30.6.2010 om en procedure i henhold til artikel 101 TEUF og EØS-aftalens artikel 53 (sag COMP/38344 — Forpændingsstål), som ændret ved Kommissionens afgørelse K (2010) 6676 endelig af 30.9.2010 og ved Kommissionens afgørelse K (2011) 2269 endelig af 4.4.2011.
(3) Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16.12.2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i [artikel 101 TEUF] og [102 TEUF] (EFT L 2003, s. 1).
