This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62015CN0192
Case C-192/15: Request for a preliminary ruling from the Raad van State (Netherlands) lodged on 24 April 2015 — T.D. Rease, P. Wullems; other party: College bescherming persoonsgegevens
Sag C-192/15: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Raad van State (Nederlandene) den 24. april 2015 — T. D. Rease og P. Wullems mod College bescherming persoonsgegevens
Sag C-192/15: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Raad van State (Nederlandene) den 24. april 2015 — T. D. Rease og P. Wullems mod College bescherming persoonsgegevens
EUT C 236 af 20.7.2015, p. 26–26
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
20.7.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 236/26 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Raad van State (Nederlandene) den 24. april 2015 — T. D. Rease og P. Wullems mod College bescherming persoonsgegevens
(Sag C-192/15)
(2015/C 236/35)
Processprog: Nederlandsk
Den forelæggende ret
Raad van State
Parter i hovedsagen
Sagsøger: T. D. Rease og P. Wullems
Sagsøgt: College bescherming persoonsgegevens
Præjudicielle spørgsmål
1) |
Foreligger der anvendelse af midler som omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra c), i Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 281, s. 31), såfremt en registeransvarlig som omhandlet i dette direktivs artikel 2, litra d), uden for EU giver et detektivbureau, der er etableret i EU, i opdrag at anvende midler med henblik på behandling af personoplysninger på en medlemsstats område? |
2) |
Indeholder Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/46/EF om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger, særligt artikel 28, stk. 3 og 4, hjemmel til, at de nationale myndigheder ved deres håndhævelse af den i dette direktiv givne beskyttelse af det enkelte menneske via tilsynsmyndigheden opstiller prioriteter, der fører til, at der ikke finder nogen håndhævelse sted, såfremt kun en enkelt person eller en lille gruppe af personer klager over, at direktivet er tilsidesat? |