Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62015CA0280

    Sag C-280/15: Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 22. juni 2016 — Irina Nikolajeva mod Multi Protect OÜ (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Harju Maakohus — Estland) (Præjudiciel forelæggelse — EU-varemærker — forordning (EF) nr. 207/2009 — artikel 9, stk. 3, og artikel 102, stk. 1 — en EU-varemærkedomstols forpligtelse til at udstede et forbud mod tredjemands fortsatte krænkelser — ingen påstand om udstedelse af et sådant forbud — begrebet »særlige grunde« til ikke at udstede et sådant forbud — begrebet »rimelig erstatning« for handlinger, som er foretaget efter bekendtgørelsen af en EU-varemærkeansøgning og før offentliggørelsen af registreringen af et sådant varemærke)

    EUT C 314 af 29.8.2016, p. 6–7 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    29.8.2016   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 314/6


    Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 22. juni 2016 — Irina Nikolajeva mod Multi Protect OÜ (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Harju Maakohus — Estland)

    (Sag C-280/15) (1)

    ((Præjudiciel forelæggelse - EU-varemærker - forordning (EF) nr. 207/2009 - artikel 9, stk. 3, og artikel 102, stk. 1 - en EU-varemærkedomstols forpligtelse til at udstede et forbud mod tredjemands fortsatte krænkelser - ingen påstand om udstedelse af et sådant forbud - begrebet »særlige grunde« til ikke at udstede et sådant forbud - begrebet »rimelig erstatning« for handlinger, som er foretaget efter bekendtgørelsen af en EU-varemærkeansøgning og før offentliggørelsen af registreringen af et sådant varemærke))

    (2016/C 314/09)

    Processprog: estisk

    Den forelæggende ret

    Harju Maakohus

    Parter i hovedsagen

    Sagsøger: Irina Nikolajeva

    Sagsøgt: Multi Protect OÜ

    Konklusion

    1)

    Artikel 102, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26. februar 2009 om EU-varemærker skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for, at en EU-varemærkedomstol under anvendelse af visse principper i national procesret afholder sig fra at udstede et forbud mod, at tredjemand begår fortsatte krænkelser, med den begrundelse, at indehaveren af det pågældende varemærke ikke har nedlagt påstand herom ved denne domstol.

    2)

    Artikel 9, stk. 3, andet punktum, i forordning 207/2009 skal fortolkes således, at den er til hinder for, at indehaveren af et EU-varemærke kan gøre krav på erstatning for handlinger, der er foretaget af tredjemand før bekendtgørelsen af en ansøgning om registrering af et EU-varemærke. Hvad angår handlinger, som er foretaget af tredjemand efter bekendtgørelsen af den pågældende EU-varemærkeansøgning, men før offentliggørelsen af registreringen heraf, omfatter begrebet »rimelig erstatning«, der er indeholdt i denne bestemmelse, godtgørelse for den fortjeneste, som tredjemand rent faktisk har opnået ved anvendelsen af varemærket i løbet af den nævnte periode. Til gengæld udelukker begrebet »rimelig erstatning« godtgørelse for den mere omfattende skade, som indehaveren af det nævnte varemærke eventuelt har lidt, herunder i givet fald den ikke-økonomiske skade.


    (1)  EUT C 262 af 10.8.2015.


    Top