Access to European Union law
<a href="https://eur-lex.europa.eu/content/help/eurlex-content/experimental-features.html" target="_blank">More about the experimental features corner</a>
Choose the experimental features you want to try
EUR-Lex
Access to European Union law

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

You are here
Use quotation marks to search for an "exact phrase". Append an asterisk (*) to a search term to find variations of it (transp*, 32019R*). Use a question mark (?) instead of a single character in your search term to find variations of it (ca?e finds case, cane, care).
Search tips
Need more search options? Use the Advanced search

Document 62012TN0406

    Sag T-406/12 P: Appel iværksat den 21. marts 2013 af BG til prøvelse af dom afsagt af Personaleretten den 17. juli 2012 i sag F-54/11, BG mod Ombudsmanden

    EUT C 156 af 1.6.2013, p. 44–44 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Date of document:
    21/03/2013
    Date lodged:
    21/03/2013
    Author:
    Retten
    Form:
    Retslige oplysninger
    Authentic language:
    fransk
    Link
    Select all documents mentioning this document
    Case affecting:
    Link

    1.6.2013   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 156/44

    Appel iværksat den 21. marts 2013 af BG til prøvelse af dom afsagt af Personaleretten den 17. juli 2012 i sag F-54/11, BG mod Ombudsmanden

    (Sag T-406/12 P)

    2013/C 156/82

    Processprog: fransk

    Parter

    Appellant: BG (Strasbourg, Frankrig) (ved advokaterne L. Levi og A. Blot)

    Den anden part i appelsagen: Den Europæiske Ombudsmand

    Appellanten har nedlagt følgende påstande

    —

    EU-Personalerettens dom af 17. juli 2012 i sag F-54/11 ophæves.

    —

    Følgelig gives der appellanten medhold i hendes påstande i første instans, og der nedlægges i overensstemmelse hermed:

    —

    principalt påstand om, at appellanten genindsættes i sin stilling som fuldmægtig i lønklasse A5, løntrin 2, med tilbagevirkende kraft fra ikrafttrædelsesdatoen for afgørelsen om fjernelse fra tjenesten, og betaling af de økonomiske rettigheder, som hun har ret til for hele denne periode, med tillæg af morarenter beregnet med ECB’s rentesats, forhøjet med 2 procentpoint.

    —

    subsidiært påstand om tilkendelse af et beløb, som svarer til den aflønning, appellanten ville have oppebåret fra ikrafttrædelsesdatoen for hendes fjernelse fra stillingen i august 2010 indtil den måned, hvor hun når pensionsalderen, i juli 2040, og tilsvarende regulering af appellantens pensionsrettigheder.

    —

    under alle omstændigheder påstand om tilkendelse af et beløb på 65 000 EUR i erstatning for det lidte ikke-økonomiske tab.

    —

    Den Europæiske Ombudsmand tilpligtes at betale alle sagens omkostninger.

    —

    Ombudsmanden tilpligtes at betale alle sagens omkostninger for begge instanser.

    Anbringender og væsentligste argumenter

    Til støtte for appellen har appellanten fremsat fire anbringender.

    1)

    Første anbringende om en urigtig gengivelse af sagsakterne i forbindelse med Personalerettens kontrol med overholdelsen af den disciplinære procedure og navnlig om en tilsidesættelse af artikel 25 i bilag IX til vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union, idet Personaleretten fortolkede begrebet »straffesag« fejlagtigt (præmis 68 ff. i den appellerede dom).

    2)

    Andet anbringende om en tilsidesættelse af pligten til at kontrollere, om begrundelsespligten er overholdt, og om der er foretaget en urigtig gengivelse af sagsakterne, idet Personaleretten fastslog, at Ombudsmanden ikke tilsidesatte begrundelsespligten, selv om han fraveg disciplinærrådets udtalelse (præmis 102 og 103 i den appellerede dom).

    3)

    Tredje anbringende om en underkendelse af pligten til at kontrollere, om der er foretaget et åbenbart urigtigt skøn, om der er sket en tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet, samt om sagsakterne er blevet gengivet urigtigt, idet Personaleretten fastslog, at Ombudsmanden ikke tilsidesatte proportionalitetsprincippet ved at pålægge appellanten den strengeste sanktion, der er fastsat i vedtægten (præmis 115-130 i den appellerede dom).

    4)

    Fjerde anbringende om en tilsidesættelse af pligten til at kontrollere, om princippet om ligebehandling af mænd og kvinder er blevet overholdt, og om at Personaleretten har tilsidesat begrundelsespligten, idet Personaleretten ikke undersøgte, om appellantens graviditet, der var en faktor, som hendes handling hang sammen med, medførte eller udgjorde en indirekte forskelsbehandling af appellanten (præmis 139 ff. i den appellerede dom).
    Top