2.7.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 194/3

1)

Artikel 10, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 1788/2003 af 29. september 2003 om en afgift på mælk og mejeriprodukter, som ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 2217/2004 af 22. december 2004, skal fortolkes således, at omfordeling af den uudnyttede del af den nationale referencemængde, der er afsat til leverancer, skal ske i forhold til den individuelle referencemængde for hver producent, der har foretaget merleveringer, dvs. den referencemængde, der er fastlagt den 1. april i den relevante tolvmånedersperiode, eller i henhold til objektive kriterier fastsat af medlemsstaterne. Begrebet individuel referencemængde, som anvendes i denne bestemmelse, giver ikke mulighed for at tage hensyn til overførsler af referencemængder foretaget i løbet af denne periode.

2)

En national lovgivning, der gennemfører muligheden i artikel 10, stk. 3, i forordning nr. 1788/2003, som ændret ved forordning nr. 2217/2004, for at fastsætte objektive kriterier for omfordelingen af den uudnyttede del af den nationale referencemængde, der er afsat til leverancer, skal bl.a. iagttage de almindelige principper i EU-retten og de formål, der forfølges med den fælles landbrugspolitik, og herunder navnlig de formål, der forfølges med den fælles markedsordning for mælk.

3)

Disse formål er ikke til hinder for en national lovgivning, der er vedtaget inden for rammerne af gennemførelsen af denne mulighed, som giver de producenter, der har foretaget merleveringer, mulighed for — når de i overensstemmelse med bestemmelserne i forordning nr. 1788/2003, som ændret ved forordning nr. 2217/2004, i løbet af den pågældende tolvmånedersperiode har fået overført en individuel referencemængde, hvortil mælkemængden allerede var blevet produceret og leveret for samme periode af den producent, der tidligere rådede over referencemængden — at deltage i denne omfordeling ved at medtage en del af eller hele denne referencemængde. Medlemsstaterne skal imidlertid sikre, at en sådan lovgivning ikke giver anledning til overførsler, der — skønt de formelt overholder denne forordnings betingelser — alene har til formål at give visse producenter, der har foretaget merleveringer, mulighed for at stille sig i en bedre position i forbindelse med omfordelingen.

4)

Begrebet »individuel referencemængde, der er berettiget til præmie, og som er til rådighed på bedriften« i artikel 95, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 af 29. september 2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere og om ændring af forordning (EØF) nr. 2019/93, (EF) nr. 1452/2001, (EF) nr. 1453/2001, (EF) nr. 1454/2001, (EF) nr. 1868/94, (EF) nr. 1251/1999, (EF) nr. 1254/1999, (EF) nr. 1673/2000, (EØF) nr. 2358/71 og (EF) nr. 2529/2001, som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 118/2005 af 26. januar 2005, der svarer til begrebet »disponible referencemængder«, som defineret i artikel 5, litra k), i forordning nr. 1788/2003, som ændret ved forordning nr. 2217/2004, skal fortolkes således, at når en producent i den pågældende tolvmånedersperiode har fået overført en referencemængde, for hvilken mælken allerede var blevet leveret af overdrageren i den samme periode, omfatter dette udtryk ikke for så vidt angår modtageren den del af den overførte referencemængde, for hvilken der allerede var leveret mælk afgiftsfrit af overdrageren.