Appel iværksat den 8. juli 2008 af Stanislava Boudova m.fl. til prøvelse af kendelse afsagt den 21. april 2008 af Personaleretten i sag F-78/07, Boudova m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-271/08 P)

(2008/C 260/24)

Processprog: fransk

Parter

Appellanter: Stanislava Boudova (Howald, Luxembourg), Adovica (Luxembourg, Luxembourg), Kuba (Konz, Tyskland), Puciriuss (Luxembourg, Luxembourg), Strzelecka (Arlon, Belgien), Szyprowska (Berbourg, Luxembourg), Tibai (Luxembourg, Luxembourg), Vaituleviciene (Luxembourg, Luxembourg) (ved avocat Marc-Albert Lucas)

Den anden part i appelsagen: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Appellantens påstande

Anbringender og væsentligste argumenter

I denne appel har appellanterne nedlagt påstand om ophævelse af kendelse afsagt af Personaleretten den 21. april 2008 i sagen Boudova m.fl. mod Kommissionen, sag F-78/07, hvorved Personaleretten afviste appellanternes søgsmål vedrørende annullation af en afgørelse om afslag på deres ansøgning om ændring af deres indplacering i lønklasser i afgørelserne om ansættelse.

Til støtte for appellen har appellanterne for det første gjort gældende, at Personaleretten har tilsidesat begrundelsespligten i præmis 38 i den anfægtede kendelse, idet appellanterne blev ansat for midlertidigt at besætte faste stillinger indeholdt i stillingsoversigten, og ikke erstatte tjenestemænd eller midlertidigt ansatte, som midlertidigt er hindret i at udøve deres funktioner, hvorfor appellanterne reelt blev, eller burde være blevet ansat midlertidigt, eller i hvert fald befandt sig i en situation, der svarer til en midlertidig ansættelse.

For det andet har appellanterne, for så vidt angår præmis 39-41 i den anfægtede kendelse, gjort gældende, at Personaleretten, ved ikke at have udelukket, at Europa-Parlamentets forpligtelse, som fremgår af en afgørelse af 13. februar 2006 vedrørende omplacering af dets ansatte, som blev midlertidigt ansat før den 1. maj 2004 efter at have bestået en intern eller almindelig udvælgelsesprøve offentliggjort før den 1. maj 2004, og som dernæst blev udnævnt tjenestemænd i samme kategori, men indplaceret i en lønklasse, der var lavere end den, de ville være blevet indplaceret i, såfremt de var blevet udnævnt inden den 1. maj 2004, beroede på en vedtægtsmæssig forpligtelse, har tilsidesat den retspraksis, som er nævnt i præmis 37 i den anfægtede kendelse.

Appellanterne har dernæst anført, at det forhold, om der i henhold til vedtægten foreligger en forpligtelse eller ikke, ikke er et faktisk spørgsmål, som appellanterne skulle have ført bevis for, men et retligt spørgsmål, som Personaleretten skulle have taget stilling til, og at forskellen i indplaceringen af tjenestemænd, hvis faktiske og retlige forhold er identiske eller lignende, som følge af en efterfølgende stillingtagen i en anden institution end den, som appellanterne er tilknyttet, er en ny og væsentlig faktisk omstændighed, som begrunder en fornyet vurdering af appellanternes indplacering i lønklasser.

For det tredje har sagsøgerne gjort gældende, at Personaleretten har tilsidesat begrebet undskyldelig fejl, for så vidt som notatet i Meddelelser fra Administrationen nr. 59-2005, offentliggjort af Kommissionen den 20. juli 2005 kunne vildlede appellanterne vedrørende muligheden for at indbringe en klage over afgørelsen om indplacering inden for den vedtægtsmæssige frist.

Endelig har appellanterne gjort gældende, at Personalerettens argumentation tilsidesætter bestemmelserne i procesreglementet vedrørende afvisning af sager.