22.12.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 376/62

1.1

Udvalget bifalder Kommissionens forslag til forordning om styrkelse af Det Europæiske Observationscenter for Varemærkeforfalskning og Piratkopiering ved at betro dette ansvar til Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (harmoniseringskontoret). Observationscenterets arbejde er afgørende for EU's system for beskyttelse af den intellektuelle ejendomsret (IPR) og har behov for flere ressourcer for at udføre sine opgaver.

1.2

Udvalget er ved at udarbejde en særskilt udtalelse om den seneste meddelelse fra Kommissionen, der foreslår en strategi for et indre marked for intellektuelle ejendomsrettigheder (1). Intellektuel ejendomsret er afgørende for den teknologiske og kommercielle innovation, som Europa er afhængig af for at opnå økonomisk genopretning og fremtidig vækst (2). Måden hvorpå ordningen for intellektuel ejendomsret forvaltes er også afgørende for en positiv udvikling af den europæiske kultur og europæernes livskvalitet.

1.3

Udvalget mener ikke, at man kan nå Europa 2020-strategien om intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst uden at gennemføre et egentligt indre marked for intellektuel ejendomsret. Udvalget har igennem en årrække opfordret til harmonisering af europæiske og nationale regler til fremme af innovation, kreativitet og borgernes velfærd, samtidig med at man støtter initiativer, der bringer værker, varer og tjenesteydelser tættere på så mange som muligt (3).

1.4

Udvalget tilslutter sig generelt den foreslåede forordning om at betro harmoniseringskontoret de opgaver og aktiviteter, der har at gøre med forvaltningen af Det Europæiske Observationscenter for Varemærkeforfalskning og Piratkopiering, herunder aktiviteter vedrørende ophavsret, ophavsretsbeslægtede rettigheder og patenter. EØSU er enigt i, at forslaget om at betro opgaverne til harmoniseringskontoret, et eksisterende EU-agentur, vil give observationscenteret mulighed for at drage nytte af harmoniseringskontorets ekspertise inden for intellektuel ejendomsret, ressourcer og finansiering samt mulighed for hurtigt at blive operationelt. Udvalget er tillige glad for, at det i budgetmæssig henseende er en omkostningseffektiv løsning.

1.5

Udvalget er i princippet enigt i forslaget om at udvide den vifte af opgaver, som harmoniseringskontoret bør pålægges i forhold til observationscenteret, så det omfatter information af offentligheden og håndhævelsesorganer om betydningen af intellektuel ejendomsret og om, hvordan denne bedst beskyttes, forskning i varemærkeforfalskning og bestemmelser om intellektuel ejendomsret samt bedre online-udveksling for at fremme håndhævelsen.

1.6

Udvalget er imidlertid overbevist om, at det bør optages på listen over organisationer, der indbydes til at deltage i observationscenterets møder i henhold til artikel 4 i forordningen.

1.7

EØSU anmoder derfor indtrængende om, at det sidestilles med Rådet og Europa-Parlamentet, og at det i forordningens artikel 8 anføres som modtager af evalueringsrapporten om forordningens anvendelse.

1.8

De nationale IPR-kontorer spiller en afgørende rolle i styrkelsen af den intellektuelle ejendomsret. EØSU hilser Kommissionens anbefaling velkommen om, at de nationale IPR-kontorer opfattes som værende omfattet af definitionen i artikel 4, stk.1: »repræsentanter for offentlige forvaltninger, organer og organisationer, der beskæftiger sig med IPR-beskyttelse«, som indkaldes til møderne i observationscenteret.

1.9

Hurtige, retfærdige og ensartede bilæggelser af tvister, der omfatter varemærkeforfalskning og piratkopiering ville øge tilliden til IPR-lovgiving og forbedre håndhævelsen. Udvalget opfordrer derfor Kommissionen til specifikt i artikel 2 at give harmoniseringskontoret til opgave at bidrage til forbedret kendskab til og forståelse af bedste praksis for bilæggelse af IPR-tvister ved også at fokusere på relevant retspraksis i medlemsstaterne. Sagsanlæg ved domstolene må imidlertid ikke hindres.

1.10

Udvalget ser frem til senere at kunne fremføre mere detaljerede kommentarer til forvaltningen af de kollektive rettigheder i EU. Harmoniseringskontoret kunne imidlertid bidrage væsentligt til at skabe bedre betingelser for at styrke ophavsretten ved at indsamle informationer om de forskellige former for praksis blandt rettighedshaverorganisationerne på tværs af EU. Udvalget opfordrer Kommissionen til at overveje at fokusere på dette i forordningens artikel 2.

2.1

Intellektuelle ejendomsrettigheder (IPR), som omfatter patenter, varemærker, design og geografiske betegnelser samt ophavsret og ophavsretsbeslægtede rettigheder (kunstnere, producenter og tv-selskaber), er en hjørnesten i EU's økonomi og en vigtig drivkraft for dens videre vækst.

2.2

I 2009 udgjorde værdien af de 10 største mærker i EU-landene næsten 9 % af BNP. Ophavsretbaserede kreative industrier såsom software, bog- og avisudgivelser, musik og film bidrog i 2006 med 3,3 % til BNP i EU og omfattede ca. 1,4 mio. SMV'er med 8,5 mio. beskæftigede. Beskæftigelse inden for »videnøkonomien« steg med 24 % i perioden 1996-2006. Det skal ses i forhold til 6 % for andre industrier.

2.3

Forskellige undersøgelser, der er offentliggjort af erhvervslivet og internationale organisationer, bekræfter den fortsatte vækst i handelen med varemærkeforfalskede og piratkopierede varer og konkluderer, at denne handel:

2.4

Rådet (9) og Kommissionen (10) iværksatte i 2009 Det Europæiske Observationscenter for Varemærkeforfalskning og Piratkopiering (»observationscentret«), som skal forbedre kendskabet til IPR-krænkelser.

2.5

Observationscenteret er et ekspertisecenter til indsamling, overvågning og rapportering af oplysninger og data om alle former for IPR-krænkelser, og fungerer som platform for samarbejdet mellem repræsentanter for de nationale myndigheder og berørte parter med henblik på udveksling af idéer og ekspertise om bedste praksis, udvikling af fælles håndhævelsesstrategier og udformning af anbefalinger til beslutningstagere.

2.6

Selvom der er et stigende behov for, at observationscenteret gør mere, er der ikke mulighed for at udvide dets mandat og udvikle dets operationelle aktiviteter, idet begge disse elementer kræver en bæredygtig infrastruktur med hensyn til menneskelige ressourcer, finansiering og edb-udstyr samt adgang til den nødvendige ekspertise.

2.7

Kommissionen har foreslået en omfattende, ny IPR-strategi (11) som led i den overordnede dagsorden til at skabe bæredygtig vækst og job i det inde marked og forbedre Europas konkurrenceevne på globalt plan. Strategien er komplementær og et vigtigt element i Europa 2020-strategien, Akten for det indre marked (12) og Den digitale dagsorden for Europa.

2.8

I en ny meddelelse, som udvalget er ved at udarbejde en særskilt udtalelse om, foreslår Kommissionen indførelsen af et indre marked for intellektuelle ejendomsrettigheder (13). Blandt de første resultater af denne IPR-strategi er den foreslåede forordning om styrkelse af Det Europæiske Observationscenter for Varemærkeforfalskning og Piratkopiering ved at betro dette ansvar til Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (harmoniseringskontoret). Dette vil give observationscenteret mulighed for at udvide sine aktivitetsområder og drage fordel af harmoniseringskontorets ekspertise inden for IPR-beskyttelse og flotte resultater inden for varemærker og design.

2.9

Artikel 2 i den foreslåede forordning indeholder en omfattende liste over opgaver og aktiviteter, der skal betros harmoniseringskontoret. Det drejer sig om styrket håndhævelse i EU, forbedret offentlig bevågenhed om konsekvenserne af IPR-krænkelserne samt fremme af et generelt klima for effektiv håndhævelse.

2.10

Kommissionen gennemførte en konsekvensanalyse af de forskellige muligheder for at øge observationscenterets kapacitet med henblik på at opfylde behovene i den nye IPR-strategi (14). Den konkluderede, at den foretrukne løsning vil være at overføre observationscentrets aktiviteter til harmoniseringskontoret, da sidstnævnte har en passende finansiering og passende strukturer samt vil være i stand til at opfylde observationscentrets målsætninger, når de nødvendige ændringer af dets grundforordning er foretaget.

3.1

Udvalget er samlingspunkt for forskellige økonomiske og sociale interesser i EU, herunder alle civilsamfundets aktører. Gennem en gruppering af medlemmernes forskellige perspektiver og erfaringer spiller denne enestående institution en afgørende rolle i forbindelse med overvejelse og udformning af politikker. EØSU lægger ydermere stor vægt på beskyttelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder og har igennem en årrække arbejdet intenst for at være med til at forme den europæiske IPR-politik. Udvalget er derfor meget overrasket og skuffet over ikke at være opført på listen over organisationer, der indkaldes til observationscenterets møder i henhold til artikel 4 i forordningen. Der bør rådes bod på denne undladelse, så man sikrer, at EØSU kan bidrage til observationscenterets arbejde og den viden, det udvikler.

3.2

Observationscenterets sammensætning bør omfatte repræsentanter fra forskellige civilsamfundsorganisationer, herunder arbejdsgiverorganisationer, fagforeninger, forfattersammenslutninger og forbrugerorganisationer.

3.3

EØSU er derfor tillige overbevist om, at det bør sidestilles med Rådet og Europa-Parlamentet og i artikel 8 i forordningen og anføres som modtager af evalueringsrapporten om forordningens anvendelse.

3.4

Den skade, en svag forvaltning og håndhævelse af IPR kan føre til, omfatter blandt andet finansiering af kriminelle og terroristiske netværk. Hvidvaskning af penge og varemærkeforfalskning er kriminelle handlinger, der bør bekæmpes mere ihærdigt. Observationscenteret er nødt til at lade undersøgelser om omfanget og karakteren af kriminel adfærd indgå i sit arbejde.

3.5

En ensartet IPR-håndhævelse forudsætter et reelt styrket og udbygget administrativt samarbejde om bekæmpelse af varemærkeforfalskning og piratkopiering og oprettelse af et egentligt partnerskab til gennemførelse af et indre marked uden grænser. Til dette formål er det nødvendigt at oprette et effektivt netværk af kontaktpunkter i hele EU.

3.6

Borgere og virksomheder i hver enkelt medlemsstat skal vide, hvilken organisation de kan henvende sig til for at få information og støtte, når de skal håndhæve IPR-bestemmelserne. Observationscenteret bør fremme de nationale IPR-kontorer som et primært kontaktpunkt for IPR-håndhævelse i de enkelte medlemsstater.

3.7

For så vidt angår nærhedsprincippet bør medlemsstaterne inddrage de nationale IPR-kontorer i de organisationer, der indbydes til at deltage i observationscenterets møder i henhold til den foreslåede artikel 4, stk. 1, i forordningen. Deres inddragelse vil styrke observationscenterets praktiske erfaring og EU's evne til håndhævelse.

3.8

Samtlige håndhævelsesorganer og nationale organer for intellektuel ejendomsret bør tilslutte sig et effektivt og hurtigt elektronisk netværk til informationsudveksling om krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder. Det bør være observationscenterets hovedprioritet at få etableret dette netværk.

3.9

Det er ofte vanskeligt at bilægge tvister om IP-ejerskab, anklager om varemærkeforfalskning og piratkopiering. I henhold til artikel 2, stk. 2, i den foreslåede forordning, kan harmoniseringskontoret indsamle eksempler på retspraksis for IPR-tvister og bidrage til deres bilæggelse på tværs af EU, uden at dette går ud over muligheden for at klage til de kompetente domstole.

3.10

Harmoniseringskontoret bør navnlig yde en særlig bistand til SMV'er og SMI'er, der ofte er ofre for varemærkeforfalskning, med henblik på at informere bedre om deres rettigheder. Hvis Europa 2020-strategien skal lykkes, er vi nødt til at fokusere mere på stimulering af nystartede virksomheder og SMV'er.

3.11

Forordningen om at betro harmoniseringskontoret med visse IPR-opgaver omfatter forslaget om at forbedre klimaet for styrkelse af IPR i hele EU og at indsamle relevant information, herunder eksempler på retspraksis, som kan bidrage til at nå dette mål. I den forbindelse er det vigtigt, at harmoniseringskontoret indsamler information om rettighedshaverorganisationernes praksis og relevant retspraksis om tvister vedrørende ophavsret med henblik på øget forståelse og opmærksomhed om de problemer, der følger i kølvandet på utilstrækkelig lovgivning.