18.6.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 156/1

(1)

Fællesskabet har siden den 14. november 1997, efter vedtagelsen af Rådets afgørelse 86/238/EØF (1) været kontraherende part i den internationale konvention om bevarelse af tunfiskebestanden i Atlanterhavet, undertegnet i Rio de Janeiro den 14. maj 1966, som ændret ved den protokol, der er knyttet som bilag til slutakten fra konferencen af befuldmægtigede for stater, der er parter i konventionen, undertegnet i Paris den 10. juli 1984 (»ICCAT-konventionen«).

(2)

ICCAT-konventionen fastlægger en ramme for det regionale samarbejde om bevarelse og forvaltning af bestandene af tunfisk og beslægtede arter i Atlanterhavet og tilstødende have gennem oprettelsen af en international kommission for bevarelse af tunfiskebestanden i Atlanterhavet (»ICCAT«) og gennem dette organs vedtagelse af bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger, som bliver bindende for de kontraherende parter.

(3)

I 1998 vedtog ICCAT resolution 98-18 om urapporteret og ureguleret fangst af tun ved hjælp af store langlinefartøjer i konventionsområdet. Ved denne resolution fastlagdes der procedurer for identificering af lande, hvis fartøjer har fisket efter tunfisk og beslægtede arter på en måde, der gør ICCAT’s bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger mindre effektive. Deri fastlagdes også de foranstaltninger, der skal træffes for at forhindre fartøjerne fra disse lande i at fortsætte et sådant fiskeri, herunder om nødvendigt ikke-diskriminerende handelsrestriktioner.

(4)

Siden vedtagelsen af resolution 98-18 har ICCAT identificeret Bolivia, Cambodja, Ækvatorialguinea, Georgien og Sierra Leone som lande, hvis fartøjer fisker efter storøjet tun (Thunnus obesus) på en måde, som gør dens bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger mindre effektive, og dokumenteret dette med data vedrørende fangster, handel og fartøjers aktiviteter.

(5)

ICCAT har også identificeret Ækvatorialguinea og Sierra Leone som lande, hvis fartøjer fisker efter atlantisk tun (Thunnus thynnus) på en måde, der gør dens bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger mindre effektive.

(6)

ICCAT har desuden identificeret Sierra Leone som et land, hvis fartøjer fisker efter sværdfisk (Xiphias gladius) på en måde, der gør dens bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger mindre effektive.

(7)

Import af storøjet tun med oprindelse i Bolivia, Cambodja, Ækvatorialguinea, Georgien og Sierra Leone er i øjeblikket forbudt i henhold til forordning (EF) nr. 827/2004 (2).

(8)

Import af atlantisk tun med oprindelse i Ækvatorialguinea og Sierra Leone er i øjeblikket forbudt i henhold til forordning (EF) nr. 826/2004 (3).

(9)

Import af atlantisk sværdfisk med oprindelse i Sierra Leone er i øjeblikket forbudt i henhold til forordning (EF) nr. 828/2004 (4).

(10)

På sit 14. særlige møde i 2004 anerkendte ICCAT de bestræbelser, som Cambodja, Ækvatorialguinea og Sierra Leone havde gjort sig for at løse de af denne påpegede problemer, og der vedtoges henstillinger om at hæve handelsrestriktionerne over for disse tre lande.

(11)

Forordning (EF) nr. 827/2004 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(12)

Forordning (EF) nr. 826/2004 og (EF) nr. 828/2004 bør derfor ophæves —

1)

I artikel 2, stk. 1, udgår »Cambodja, Ækvatorialguinea og Sierra Leone«.

2)

I artikel 3 ændres »Bolivia, Georgien og Sierra Leone« til »Bolivia og Georgien«.