Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Schengenevaluering og -overvågning

RESUMÉ AF:

Forordning (EU) 2022/922 om indførelse og anvendelse af en evaluerings- og overvågningsmekanisme til kontrol af anvendelsen af Schengenreglerne

HVAD ER FORMÅLET MED FORORDNINGEN?

Forordningen opretter en evaluerings- og overvågningsmekanisme, der skal sikre, at landene i Schengenområdet anvender Schengenreglerne effektivt og bevarer et velfungerende Schengenområde. Det sigter mod at:

Alle medlemsstater deltager i området uden kontrol ved de indre grænser i større eller mindre grad. I øjeblikket anvender 23 medlemsstater Schengenreglerne fuldt ud, og det gør de fire lande i Den Europæiske Frihandelssammenslutning, Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz, også som Schengen-associerede lande. Bulgarien, Cypern og Rumænien deltager snart i Schengenområdet i overensstemmelse med deres respektive tiltrædelsesakter. Fra den gælder Schengenreglerne fuldt ud i Kroatien (Rådets afgørelse (EU) 2022/2451). Irland er ikke en del af Schengenområdet, men deltager i de dele af EU-retten, der vedrører politisamarbejdet og det retlige samarbejde, herunder Schengeninformationssystemet.

HOVEDPUNKTER

Samarbejde

Medlemsstaterne, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen skal samarbejde fuldt ud for at sikre en effektiv gennemførelse af forordningen og holde Europa-Parlamentet fuldt informeret om væsentlige udviklinger. Peer-to-peer-karakteren og medlemsstaternes aktive deltagelse er nogle af de vigtigste elementer i Schengenevalueringen.

Evalueringer og overvågning

Evalueringer, hvoraf nogle kan udføres med kort varsel, kan være:

  • førstegangs
  • periodiske
  • uanmeldte:
    • for at vurdere, hvordan Schengenreglerne anvendes ved de indre grænser
    • efter systemiske problemer med en potentielt betydelig negativ indvirkning på området, herunder trusler mod den offentlige orden eller den interne sikkerhed
    • hvis det kan være tilfældet, at en medlemsstat i alvorlig grad tilsidesætter sine forpligtelser, eller at der er alvorlige overtrædelser af de grundlæggende rettigheder
  • tematiske, med vurdering af, hvordan lovgivningsmæssige ændringer eller nye politikker anvendes.

Overvågning omfatter:

  • revision af handlingsplaner og opfølgningsrapporter fremlagt af medlemsstaterne
  • nye besøg
  • kontrolbesøg.

Evaluering og overvågning udføres primært i form af besøg og spørgeskemaer og undtagelsesvis med andre fjernkommunikationsmidler.

Samarbejde med EU- organer og -agenturer

Kommissionen samarbejder med EU-organer og -agenturer, særligt Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex), Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol), Den Europæiske Unions Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA) og Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA).

Kommissionen kan anmode EU-organer om at tilvejebringe statistiske data eller risikoanalyser af hensyn til kendskabet til potentielle fremtidige trusler og den interne EU-sikkerhed i henhold til forordning (EU) 2019/1896.

Samarbejde med Frontex og Europol

Frontex forelægger en årlig risikoanalyse, der omfatter relevante aspekter vedrørende integreret grænseforvaltning som hjælp til det årlige evalueringsprogram, herunder uanmeldte evalueringer for det følgende år, med henstillinger om:

  • specifikke afsnit af de ydre grænser
  • specifikke grænseovergangssteder
  • specifikke steder, der er relevante for evalueringen af overholdelsen direktiv 2008/115/EF om tilbagesendelse af ikke-EU-borgere med ulovligt ophold (se resumé).

Europol stiller ekspertise, analyser, rapporter og andre oplysninger til rådighed.

Evalueringsprogrammer

Efter høring af EU-organer og på grundlag af risikoanalyser og andre oplysninger udarbejder Kommissionen:

  • et flerårigt evalueringsprogram, der dækker en periode på 7 år, i løbet af hvilket hver medlemsstat underkastes én periodisk evaluering og, hvis det er relevant, tematiske og uanmeldte evalueringer
  • et årligt evalueringsprogram.

Evalueringshold

Evalueringerne gennemføres af små hold, som består af eksperter udpeget af medlemsstaterne, repræsentanter for Kommissionen og observatører fra EU’s organer og agenturer.

Alle holdmedlemmer og observatører skal have passende kvalifikationer, herunder en solid teoretisk viden og erfaring på de områder, som evalueringen og overvågningen dækker, samt et godt kendskab til evalueringsprincipper, -procedurer og -teknikker.

Rapporter og opfølgning

I evalueringsrapporten analyseres de kvalitative, kvantitative, operationelle, administrative og organisatoriske aspekter. Resultater vurderes som et af følgende:

  • bedste praksis
  • forbedringer er nødvendige
  • manglende overholdelse af reglerne.

Som udgangspunkt sender Kommissionen rapporten og dens henstillinger til medlemsstaten, der sp har en frist på to uger til at fremsætte bemærkninger. Rapporten vedtages derefter ved hjælp af en gennemførelsesretsakt senest efter fire måneder.

Den evaluerede medlemsstat skal:

  • forelægge en handlingsplan for gennemførelse af alle henstillingerne senest 2 måneder efter vedtagelsen af rapporten
  • aflægge rapport til Rådet og Kommissionen en rapport om de fremskridt, der er gjort, hver sjette måned.

Alvorlige mangler

Medlemsstaterne underrettes, når der konstateres en alvorlig mangel, og den evaluerede medlemsstat skal træffe øjeblikkelige afhjælpende tiltag. Rådet vedtager henstillinger, og de evaluerede medlemsstater skal indsende en handlingsplan inden for én måned.

For at kontrollere de fremskridt, der er gjort, tilrettelægger Kommissionen et nyt besøg senest 180 dage efter evalueringen, og et kontrolbesøg, før handlingsplanen kan afsluttes.

Rapport til Europa-Parlamentet og Rådet

Kommissionen forelægger hvert år Parlamentet og Rådet en samlet rapport om de evalueringer, der er foretaget i det foregående år, som indeholder konklusionerne af evalueringer, de afhjælpende tiltag, som medlemsstaterne har truffet, og bedste praksis.

Overgangsordninger

Den nye forordning ophæver forordning (EU) nr. 1053/2013 (den tidligere forordning).

  • De første evalueringsprogrammer under den nye forordning skal være fastlagt senest den 2022 og indledes den .
  • I det første flerårige evalueringsprogram skal der tages hensyn til de evalueringer, der er foretaget under den gamle forordnings andet flerårige program, og programmet skal udformes som en fortsættelse af nævnte program.
  • Evalueringsrapporter og henstillinger foretaget inden den skal vedtages i overensstemmelse med den gamle forordning med opfølgning og overvågning i henhold til den nye forordning.

HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGEN FRA?

Den trådte i kraft den .

BAGGRUND

For yderligere oplysninger henvises til:

HOVEDDOKUMENT

Rådets forordning (EU) 2022/922 af om indførelse og anvendelse af en evaluerings- og overvågningsmekanisme til kontrol af anvendelsen af Schengenreglerne og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1053/2013 (EUT L 160 af , s. 1-27).

seneste ajourføring

Top