Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA)

  • EFTA er en mellemstatslig organisation, som blev oprettet i 1960 ved EFTA-konventionen. Den arbejder for frihandel og økonomisk integration mellem sine medlemmer i Europa og globalt.
  • Der var syv stiftende lande: Danmark, Det Forenede Kongerige, Norge, Portugal, Schweiz, Sverige og Østrig. Island blev medlem i 1970, Finland i 1986 og Liechtenstein i 1991. I mellemtiden, blev Danmark og Det Forenede Kongerige i 1973 medlem af EU, i 1986 blev Portugal medlem af EU, og i 1995 blev Finland, Sverige og Østrig medlem af EU, og de trådte derfor ud af EFTA.
  • I dag har EFTA 4 medlemslande: Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz.
  • EFTA-landene har udviklet et af de største netværk af frihandelsaftaler. Disse frihandelsaftaler omfatter over 60 lande og områder, herunder EU.
  • EFTA’s øverste styrelsesorgan er EFTA-rådet. Det afholder normalt møder otte gange om året på ambassadørniveau og to gange om året på ministerniveau.
  • EFTA-sekretariatet har hovedkvarter i Genève, og der er kontorer i Bruxelles og Luxembourg. Sekretariatet i Genève bistår EFTA-rådet i forvaltningen af forbindelser mellem de fire EFTA-stater og tager sig af forhandling og drift af EFTA’s frihandelsaftaler og fælles erklæringer om samarbejde med ikke-EU-lande. Sekretariatet i Bruxelles yder støtte til forvaltning af EØS-aftalen, herunder udarbejdelse af ny lovgivning og bistand til at give bidrag til EU’s beslutningstagning. EFTA’s statistiske kontor i Luxembourg bidrager til udviklingen af et bredt og integreret europæisk statistiksystem.
  • EFTA-Tilsynsmyndigheden (ESA) fører tilsyn med, at reglerne for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) bliver overholdt i Island, Liechtenstein og Norge. Dens beføjelser svarer til Europa-Kommissionens for så vidt angår overvågning og anvendelse af EØS-lovgivning.
  • EFTA-Domstolen, som ligger i Luxembourg, har beføjelser og bemyndigelse til at bilægge interne og eksterne tvister vedrørende gennemførelse, anvendelse eller fortolkning af EØS-aftalen. Dens kompetence svarer til Den Europæiske Unions Domstol i spørgsmål vedrørende EØS/EFTA-landene.

SE OGSÅ

Top