Grundlæggende rettigheder

Termen »grundlæggende rettigheder« benyttes til at udtrykke begrebet »menneskerettigheder« inden for Den Europæiske Union (EU). Disse rettigheder, som er grundlaget for personer, der bor i EU, er fastlagt i EU’s chartret om grundlæggende rettigheder. Chartret blev juridisk bindende i hele EU, da Lissabontraktaten trådte i kraft i december 2009.

Termen »menneskerettigheder« benyttes almindeligvis i international ret og henviser til rettigheder, der gælder for alle mennesker uanset nationalitet, race, kaste, køn osv. EU bruger normalt termen »menneskerettigheder« i forbindelse med sine eksterne forbindelser og udvikling af samarbejdspolitikker.

Chartret gælder for EU-institutionerne under hensyntagen til nærhedsprincippet og kan under ingen omstændigheder udvide deres beføjelser og opgaver i henhold til traktaterne. Chartret gælder også for EU-medlemsstaterne, når de gennemfører EU-retten.

Mange af de rettigheder og frihedsrettigheder, der er omfattet af EU’s charter, afspejler de rettigheder, der allerede er nedfældet i Europarådets konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (1950) og socialpagten (1965, revideret i 1996).

EU’s Agentur for Grundlæggende Rettigheder, der har hovedsæde i Wien, Østrig, og som erstatter Det Europæiske Observationscenter for Racisme og Fremmedhad, blev oprettet i 2007 for at beskytte de rettigheder, værdier og frihedsrettigheder, der er nedfældet i EU’s charter.

Artikel 7 i traktaten om Den Europæiske Union giver mulighed for at suspendere de rettigheder, der følger af EU-medlemskab (såsom stemmerettigheder i Rådet), hvis et land groft og vedvarende overtræder de principper, som EU bygger på (frihed, demokrati, respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder samt retsstatsprincippet).