Access to European Union law
<a href="https://eur-lex.europa.eu/content/help/eurlex-content/experimental-features.html" target="_blank">More about the experimental features corner</a>
Choose the experimental features you want to try
EUR-Lex
Access to European Union law

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

You are here
Use quotation marks to search for an "exact phrase". Append an asterisk (*) to a search term to find variations of it (transp*, 32019R*). Use a question mark (?) instead of a single character in your search term to find variations of it (ca?e finds case, cane, care).
Search tips
Need more search options? Use the Advanced search

Glossary of summaries

    Europa-Parlamentet

    Europa-Parlamentet (EP) er det eneste direkte valgte EU-organ og en af de største demokratiske forsamlinger i verden. De 705 medlemmer repræsenterer EU’s 450 millioner borgere. Medlemmerne vælges hvert 5. år fra alle 27 EU-medlemsstater. De personer, der vælges til EP, kaldes medlemmer af Europa-Parlamentet (MEP’er).

    Antallet af MEP’er, der vælges i hver EU-medlemsstat, fastlægges hovedsageligt i henhold til medlemsstatens befolkning. Fordelingen af pladser indtil slutningen af valgperioden 2019-2024 er som følger: Belgien: 21, Bulgarien: 17, Tjekkiet: 21, Danmark: 14, Tyskland: 96, Estland: 7, Irland: 13, Grækenland: 21, Spanien: 59, Frankrig: 79, Kroatien: 12, Italien: 76, Cypern: 6, Letland: 8, Litauen: 11, Luxembourg: 6, Ungarn: 21, Malta: 6, Nederlandene: 29, Østrig: 19, Polen: 52, Portugal: 21, Rumænien: 33, Slovenien: 8, Slovakiet: 14, Finland: 14 og Sverige: 21.

    Fordelingen af pladser i valgperioden 2024-2029 vil blive opdateret i overensstemmelse med Det Europæiske Råds afgørelse (EU) 2023/2061, og det samlede antal MEP’er, der vælges, skal være 720.

    Ca. 40 % af MEP’erne er kvinder. MEP’er kan danne grupper i henhold til deres politiske tilhørsforhold, ikke deres nationalitet.

    Pr. 15. marts 2024 er mandaterne fordelt på syv politiske grupper:

    • Det Europæiske Folkepartis Gruppe (178 MEP’er)
    • Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet (140)
    • Gruppen Renew Europe (102)
    • Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance (71)
    • Den Europæiske Konservative og Reformister (68)
    • Gruppen Identitet og Demokrati (59)
    • Venstrefløjsgruppen i Europa-Parlamentet/Nordisk Grønne Venstre (37).

    På denne dato tilhørte 49 MEP’er ikke nogen politisk gruppe.

    EP har følgende hovedfunktioner.

    • Lovgivningsmyndighed: ved de fleste EU-retsakter deler EP lovgivningsmyndighed med Rådet for Den Europæiske Union gennem den almindelige lovgivningsprocedure.
    • Budgetbeføjelse: EP deler budgetbeføjelsen med Rådet ved at vedtage det årlige budget, give det retskraft ved parlamentsformandens underskrift og føre kontrol med dets gennemførelse.
    • Kontrolbeføjelse over EU’s institutioner, især Europa-Kommissionen: EP kan godkende eller forkaste medlemmer af Kommissionen og har beføjelse til at vælte Kommissionen i sin helhed via et mistillidsvotum. Det udøver ligeledes kontrol med EU’s aktiviteter gennem skriftlige og mundtlige forespørgsler til Kommissionen og Rådet. Derudover kan Parlamentet nedsætte særlige udvalg og undersøgelsesudvalg, hvis mandat ikke nødvendigvis er begrænset til EU-institutionernes virke, men også kan omfatte medlemsstaternes gennemførelse af EU’s politik.

    Lissabon-traktaten styrkede EP’s rolle ved at placere det på samme niveau som Rådet ved at:

    • udvide den almindelige lovgivningsprocedure til 40 nye områder, herunder landbrug, sikkerhed for energiforsyning, indvandring, retlige og indre anliggender, sundhed og strukturfonde
    • at styrke EP’s rolle i forbindelse med vedtagelsen af EU’s budget — EP har sammen med Rådet ansvaret for at vedtage budgettet i sin helhed
    • give MEP’er beføjelse til at give deres samtykke i en lang række internationale aftaler, der indgås af EU, såsom internationale handelsaftaler
    • indføre ny ret til information om Det Europæiske Råds aktiviteter, Rådets skiftende formandskab og Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil
    • tildele EP retten til at fremsætte forslag til traktatændringer
    • udvide EP’s undersøgelsesbeføjelser ved valg af formanden for Europa-Kommissionen og ved at godkende EU-kommissærerne ved en samlet afstemning.

    MEP’er deltager i EP’s plenarforsamlinger i Strasbourg og Bruxelles samt i udvalgsmøder og møder i politiske grupper i Bruxelles.

    I henhold til artikel 223, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde pålægges EP at vedtage en statut for MEP’er. Den fastlægger reglerne for MEP’ernes udøvelse af deres hverv.

    En adfærdskodeks fastsætter, at MEP’er udelukkende må handle i almenvellets interesse og udføre deres arbejde med upartiskhed, integritet, gennemsigtighed, omhu, ærlighed, ansvarsbevidsthed og respekt for EP’s omdømme.

    I henhold til artikel 232 i traktat om EU’s funktionsmåde skal EP vedtage sin forretningsorden — regler for EP’s interne organisation og funktionsmåde.

    SE DESUDEN

    Top