1.   Druehøsterne indgiver hvert år en høstanmeldelse, der mindst indeholder de oplysninger, som er angivet i bilag II og eventuelt i bilag III, til medlemsstaternes myndigheder i den fastlagte administrative enhed.

Medlemsstaterne kan fastsætte, at der skal indgives en anmeldelse pr. bedrift.

2.   Fritaget for høstanmeldelsen er:

I det tilfælde, der er nævnt i første afsnit, litra c), skal druehøsterne indgive en anmeldelse til vinkooperativet eller sammenslutningen med angivelse af:

Vinkooperativet eller sammenslutningen kontrollerer på basis af de oplysninger, det eller den råder over, om oplysningerne i anmeldelsen er nøjagtige.

3.   Uanset stk. 1, og uden at dette indskrænker forpligtelserne i henhold til artikel 9, kan medlemsstaterne fritage følgende for høstanmeldelser:

1.   Fysiske eller juridiske personer eller sammenslutninger af fysiske eller juridiske personer, herunder vinkooperativer, der i forbindelse med det igangværende produktionsårs høst har fremstillet vin og/eller most, indgiver hvert år en produktionsanmeldelse, der mindst indeholder de oplysninger, som er nævnt i bilag IV, til de myndigheder, medlemsstaterne har udpeget.

Medlemsstaterne kan fastsætte, at der skal indgives en anmeldelse pr. vinfremstillingsanlæg.

2.   De druehøstere, der er nævnt i artikel 8, stk. 2, og de producenter, som på egne anlæg af opkøbte produkter fremstiller under 10 hl vin, der ikke er blevet eller vil blive afsat under nogen form, er fritaget for at indgive produktionsanmeldelse.

3.   Endvidere er druehøstere, der er tilsluttet eller medlem af et anmeldelsespligtigt vinkooperativ, og som leverer deres drueproduktion til dette kooperativ, men som forbeholder sig ret til at fremstille en mængde vin på under 10 hl til deres families eget forbrug, fritaget for at indgive produktionsanmeldelse.

4.   For fysiske eller juridiske personer eller sammenslutninger af fysiske eller juridiske personer, der afhænder produkter til fremstilling af vin, træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger til, at de anmeldelsespligtige producenter får adgang til de forskellige oplysninger, de skal anføre i anmeldelserne.

1.   Medlemsstaterne kan fastsætte, at fysiske og juridiske personer og sammenslutninger af sådanne, herunder vinkooperativer, der inden det tidspunkt, der er fastsat i artikel 16, stk. 1, har behandlet og/eller afsat produkter til fremstilling af vin for det igangværende produktionsår, skal indgive en behandlings- og/eller afsætningsanmeldelse til myndighederne.

2.   Druehøstere, der er tilsluttet eller medlem af et anmeldelsespligtigt vinkooperativ, og som leverer deres drueproduktion til dette kooperativ, men som forbeholder sig ret til at fremstille en mængde vin på under 10 hl til privat forbrug, er fritaget for at indgive behandlings- og/eller afsætningsanmeldelse.

1.   Medlemsstaterne udarbejder blanketter til de forskellige anmeldelser og sørger for, at disse blanketter mindst indeholder de oplysninger, der er nævnt i bilag II, III, IV og V.

Blanketterne kan udstedes og anvendes i elektronisk form i henhold til nærmere regler, der fastsættes af medlemsstaternes myndigheder.

2.   Blanketterne behøver ikke at indeholde nogen direkte henvisning til arealet, hvis medlemsstaten med sikkerhed kan bestemme arealet på grundlag af andre oplysninger i anmeldelsen, især bedriftens produktionsareal og samlede høst, eller i fortegnelsen over vindyrkningsarealer.

3.   Oplysningerne i de anmeldelser, der er nævnt i stk. 1, behandles centralt i medlemsstaten.

1.   Medlemsstater, der har et vindyrkningsareal på højst 500 ha, og som på grundlag af andre administrative dokumenter har adgang til nogle af de oplysninger, der skal anføres i de anmeldelser, som er nævnt i artikel 8, 9 og 10, kan udelade de pågældende oplysninger i disse anmeldelser.

Medlemsstater, der har et vindyrkningsareal på højst 500 ha, og som på grundlag af andre administrative dokumenter har adgang til nogle af de oplysninger, der skal anføres i de anmeldelser, som er nævnt i artikel 8, 9 og 10, kan udelade de pågældende oplysninger i disse anmeldelser.

2.   Medlemsstater, hvis vinproduktion højst er på 50 000 hl pr. vinproduktionsår, og som på grundlag af andre administrative dokumenter har adgang til nogle af de oplysninger, der skal anføres i de anmeldelser, som er nævnt i artikel 11, kan udelade de pågældende oplysninger i disse anmeldelser.

Medlemsstater, hvis vinproduktion højst er på 50 000 hl pr. vinproduktionsår, og som på grundlag af andre administrative dokumenter har adgang til nogle af de oplysninger, der skal anføres i de anmeldelser, som er nævnt i artikel 11, kan udelade de pågældende oplysninger i disse anmeldelser.

3.   Medlemsstater, der har et edb-system, som kan bruges til at kæde anmelderne sammen med den anmeldte produktion og de pågældende vindyrkingsparceller, kan fritage producenterne for at anføre parcelkoder, jf. bilag II, i henhold til artikel 8. Sammenkædningen kan bl.a. foregå ved hjælp af bedriftskoden, henvisning til en blok af parceller eller en henvisning i fortegnelsen over vindyrkningsarealer.

1.   Til omregning af mængder af andre produkter end vin til hl vin kan medlemsstaterne fastsætte koefficienter, der kan gradueres efter forskellige objektive kriterier, som har indflydelse på omregningen. Medlemsstaterne sender Kommissionen koefficienterne samtidig med den oversigt, der er nævnt i artikel 19, stk. 1.

2.   Den mængde vin, der skal anføres i produktionsanmeldelsen, jf. artikel 9, er den samlede mængde, som er fremstillet efter hovedgæringen, herunder vinbærme.

1.   De anmeldelser, der er nævnt i artikel 8 og 9, indgives senest den 15. januar. Medlemsstaterne kan dog fastsætte en eller flere tidligere frister. De kan desuden fastsætte en dato for, hvornår de mængder, der er på lager, skal medtages i anmeldelserne.

2.   De anmeldelser, der er nævnt i artikel 11, indgives senest den 10. september for de mængder, der er på lager pr. 31. juli. Medlemsstaterne kan dog fastsætte en eller flere tidligere frister.

1.   Personer, der er forpligtet til at indgive høst-, produktions- eller lageranmeldelser, og som ikke har indgivet disse anmeldelser inden for de frister, der er fastsat i artikel 16 i nærværende forordning, kan, medmindre der foreligger force majeure, ikke drage fordel af de foranstaltninger, der er fastsat i artikel 12, 15, 17, 18 og 19 i forordning (EF) nr. 479/2008, for det pågældende produktionsår og det følgende produktionsår.

Overskrides de frister, der er fastsat i stk. 16 i nærværende forordning, med højst ti arbejdsdage, nedsættes de beløb, der skal udbetales for det igangværende produktionsår, dog kun forholdsmæssigt med en procentdel, som den ansvarlige instans fastsætter afhængigt af overskridelsen, uden at muligheden for nationale sanktioner dog tilsidesættes.

2.   Fastslår medlemsstaternes myndigheder, at de anmeldelser, der er nævnt i stk. 1, er ufuldstændige eller unøjagtige, og er kendskab til de manglende eller unøjagtige oplysninger en væsentlig forudsætning for en korrekt anvendelse af de foranstaltninger, som er nævnt i artikel 12, 15, 17, 18 og 19 i forordning (EF) nr. 479/2008, nedsættes den støtte, der skal udbetales, medmindre der foreligger force majeure, forholdsmæssigt med et beløb, som den ansvarlige instans fastsætter afhængigt af, hvor alvorlig overtrædelsen er, uden at muligheden for nationale sanktioner dog tilsidesættes.

1.   Medlemsstaterne giver Kommissionen elektronisk meddelelse om følgende:

2.   Disse opgørelser skal sendes til De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor, Eurostat.

Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om ethvert nyt vigtigt forhold, der mærkbart kan ændre det skøn over disponible mængder og anvendte mængder, der blev foretaget på grundlag af de endelige oplysninger for de tidligere år.

3.   For at prisudviklingen kan følges, sender de medlemsstater, hvis vinproduktion i de seneste fem år gennemsnitligt har været på over 5 % af EF's samlede vinproduktion, Kommissionen følgende oplysninger om de vine, der er nævnt i punkt 1 i bilag IV til forordning (EF) nr. 479/2008:

Medlemsstaterne sørger for, at Kommissionen har ret til at offentliggøre oplysningerne fra de informationskilder, som er nævnt i første afsnit, litra b).

Medlemsstaterne udvælger et begrænset antal markeder, der skal følges, og bestemmer de i alt otte mest repræsentative noteringer for hvidvin og rødvin produceret på deres område.

Priserne gælder for en uaftappet vare, ab bedrift, og udtrykkes i euro pr. %/hl eller pr. hl.

1.   I denne forordning fastsættes gennemførelsesbestemmelser til artikel 112 i forordning (EF) nr. 479/2008, for så vidt angår det dokument, der skal ledsage vinavlsprodukter, jf. del XII i bilag I til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 (11), uden at dette dog indskrænker anvendelsen af direktiv 92/12/EØF. Forordningen indeholder:

2.   I denne forordning fastsættes endvidere bestemmelser om, hvordan ind- og udgangsbøgerne skal føres af de personer, der i forbindelse med udøvelsen af deres erhverv ligger inde med vinavlsprodukter.

1.   Som ledsagedokument anerkendes følgende:

2.   Uanset stk. 1, litra b), gælder følgende:

1.   Ledsagedokumentet betragtes som behørigt udfærdiget, når det indeholder alle de oplysninger, der er fastsat i bilag VI.

2.   Ledsagedokumentet må kun anvendes til én transport.

3.   De ledsagedokumenter, der er nævnt i artikel 24, stk. 1, litra b), og artikel 24, stk. 2, kan udfærdiges og udstedes i elektronisk form i henhold til nærmere regler, der fastsættes af medlemsstaternes myndigheder

Ledsagedokumentet skal indeholde det samme, uanset om det er udfærdiget i elektronisk form eller på papir.

1.   Er modtageren etableret uden for EF's toldområde, fremlægges originaleksemplaret og en kopi af ledsagedokumentet, eventuelt eksemplar nr. 1 og 2, sammen med udførselsangivelsen på det ansvarlige toldsted i eksportmedlemsstaten. Dette toldsted skal sørge for, dels at der på udførselsangivelsen anføres arten af samt datoen og nummeret på det fremlagte dokument, dels at der på ledsagedokumentet og kopien heraf eller eventuelt på de to eksemplarer af ledsagedokumentet anføres arten af, samt datoen og nummeret på udførselsangivelsen.

Udgangstoldstedet i EF's toldområde anfører en af angivelserne i bilag IX bekræftet ved dets stempel på de to nævnte eksemplarer: Det afleverer de pågældende eksemplarer af ledsagedokumentet forsynet med stempel og angivelse til eksportøren eller dennes repræsentant. Denne sørger for, at et eksemplar ledsager det eksporterede produkt.

2.   Henvisningerne i stk. 1, første afsnit, skal mindst omfatte arten af og datoen og nummeret på dokumentet samt, for så vidt angår udførselsangivelsen, navnet og adressen på den instans, der er ansvarlig for eksporten.

3.   Når et vinavlsprodukt i henhold til den procedure for passiv forædling, der er fastlagt i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 (14) og Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 (15), udføres midlertidigt til et EFTA-land med henblik på oplagring, lagring og/eller aftapning, udstedes der ud over ledsagedokumentet et oplysningsskema i overensstemmelse med Toldsamarbejdsrådets anbefaling af 3. december 1963. Skemaet skal i rubrikkerne, der er beregnet til varebeskrivelse, indeholde en beskrivelse af varerne i overensstemmelse med EF-retsforskrifterne og de nationale bestemmelser samt oplysning om de transporterede mængder vin.

Oplysningerne hentes fra originaleksemplaret af det ledsagedokument, på grundlag af hvilket vinen er blevet transporteret til det toldsted, hvor oplysningsskemaet udstedes. I skemaet anføres desuden arten af og datoen og nummeret på nævnte dokument, der indtil da har ledsaget transporten.

Hvis oplysningsskemaet ved genindførsel til EF's toldområde af de produkter, der er nævnt i første afsnit, er behørigt udfyldt af det ansvarlige EFTA-toldsted, kan skemaet benyttes som ledsagedokument for transporten til bestemmelsestoldstedet i EF eller til det toldsted i EF, hvor produktet overgår til frit forbrug, hvis skemaet i varebeskrivelsesrubrikken indeholder de oplysninger, som er foreskrevet i første afsnit.

Det pågældende toldsted i EF påtegner en kopi eller fotokopi af nævnte dokument, som modtageren eller dennes repræsentant fremlægger, og udleverer det til den pågældende med henblik på anvendelsen af denne forordning.

4.   Hvad angår vin med BOB eller BGB, der udføres til et tredjeland, og som er omfattet af et dokument, der ledsager transporten i overensstemmelse med nærværende forordning, skal nævnte dokument, når der hverken er tale om produkter, der opfylder betingelserne i stk. 3, eller om returvarer som omhandlet i forordning (EØF) nr. 2913/92 og (EØF) nr. 2454/93, ved produkternes overgang til fri omsætning i EF forelægges for den ansvarlige instans som støtte for andre indgivne bevisdokumenter. Anses bevisdokumenterne for fyldestgørende, påtegner det pågældende toldsted en kopi eller fotokopi af attesteringen af den beskyttede oprindelsesbetegnelse eller den beskyttede geografiske betegnelse, som modtageren eller dennes repræsentant har forelagt, og udleverer den til den pågældende med henblik på anvendelsen af denne forordning.

1.   Når der udstedes et ledsagedokument i forbindelse med transport af et vinavlsprodukt i beholdere med et nominelt volumen på over 60 l, skal dokumentets referencenummer tildeles af den ansvarlige instans, hvis navn og adresse er anført på ledsagedokumentet. Denne instans kan være en myndighed, der foretager afgiftskontrol.

2.   Referencenummeret skal:

Betingelsen i litra b) kan fraviges, hvis der anvendes edb.

3.   I det tilfælde, der er nævnt i stk. 1, bekræftes gyldigheden af originaleksemplaret af det behørigt udfærdigede ledsagedokument og en kopi heraf inden hver transport:

4.   Anvendes der et administrativt ledsagedokument eller et handelsdokument i overensstemmelse med forordning (EØF) nr. 2719/92 eller et forenklet ledsagedokument eller et handelsdokument i overensstemmelse med forordning (EØF) nr. 3649/92, påtegnes eksemplar nr. 1 og 2 inden transporten efter proceduren i stk. 3.

1.   Ledsagedokumentet attesterer rigtigheden af den beskyttede oprindelsesbetegnelse eller den beskyttede geografiske betegnelse, når det er behørigt udstedt:

2.   En medlemsstat kan gøre det obligatorisk, at rigtigheden af den beskyttede oprindelsesbetegnelse eller den beskyttede geografiske betegnelse for vin, der produceres på deres område, skal attesteres.

3.   Medlemsstaternes ansvarlige instanser kan give tilladelse til, at afsendere, der opfylder kravene i stk. 4, selv anfører de pågældende angivelser til attestering af den beskyttede oprindelsesbetegnelse eller den beskyttede geografiske betegnelse på ledsagedokumentet eller lader disse angivelser fortrykke:

4.   Den tilladelse, der er omhandlet i stk. 3, gives kun til afsendere, der normalt forsender vin med BOB eller BGB, og hos hvem det efter en første ansøgning er konstateret, at ind- og udgangsbøgerne føres i henhold til kapitel III og derfor gør det muligt at kontrollere, at angivelserne i dokumenterne er nøjagtige.

De ansvarlige instanser kan nægte at give tilladelse til afsendere, der ikke frembyder de garantier, som instanserne finder nødvendige. De kan tilbagekalde en tilladelse, navnlig hvis afsenderne ikke længere opfylder betingelserne i første afsnit eller ikke længere frembyder de fornødne garantier.

5.   Afsendere, der har fået den tilladelse, der er nævnt i stk. 3, skal træffe alle fornødne foranstaltninger til sikker opbevaring af det særlige stempel og de blanketter, der er forsynet med den ansvarlige instans' stempel eller med aftryk af det særlige stempel.

6.   I samhandelen med tredjelande er det kun ledsagedokumenter, der er udstedt i henhold til stk. 1 i forbindelse med eksport fra producentmedlemsstaten, som for vin med BOB eller BGB kan attestere, at produktets beskyttede oprindelsesbetegnelse eller beskyttede geografiske betegnelse er i overensstemmelse med EF-bestemmelserne og de nationale bestemmelser. Ved eksport fra en anden medlemsstat end producentmedlemsstaten kan et ledsagedokument, der er udstedt i henhold til stk. 1, og på grundlag af hvilket produktet eksporteres, dog attestere rigtigheden af en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse, når dokumentet indeholder:

7.   Ledsagedokumentet attesterer rigtigheden af oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske angivelse af et tredjeland for en importeret vin, når dokumentet er udstedt i henhold til nærværende artikel og i form af et af de dokumenter, der er nævnt i stk. 1, litra c), nr. i).

1.   Konstaterer den ansvarlige instans, at en fysisk eller juridisk person eller en sammenslutning af fysiske eller juridiske personer, der foretager eller lader foretage transport af et vinavlsprodukt, har begået en alvorlig overtrædelse af EF-bestemmelserne eller de nationale gennemførelsesbestemmelser for vin, eller har denne instans begrundet mistanke om en sådan overtrædelse, kan den bestemme, at afsenderen skal udfærdige ledsagedokumentet og anmode den ansvarlige instans om at påtegne det.

Påtegningen kan, hvis den gives, eventuelt være forbundet med betingelser vedrørende den senere anvendelse af produktet. Påtegningen omfatter stempel, underskrift af den ansvarlige person i den pågældende instans samt angivelse af dato.

2.   Stk. 1 gælder også for transporter af produkter, hvis produktionsbetingelser eller sammensætning ikke opfylder EF-bestemmelserne eller de nationale bestemmelser.

1.   Konstateres det, at en transport, for hvilken der kræves ledsagedokument, finder sted uden et sådant dokument eller på grundlag af et dokument, der indeholder forkerte, fejlbehæftede eller ufuldstændige oplysninger, træffer den ansvarlige instans i den medlemsstat, hvor dette konstateres, eller et andet organ, der er ansvarligt for kontrollen med EF-retsforskrifterne og de nationale bestemmelser for vin, de fornødne foranstaltninger:

Den ansvarlige instans eller det organ, der er nævnt i første afsnit, påstempler de dokumenter, der er blevet rettet eller udstedt i henhold til nævnte bestemmelse. Afhjælpningen af uregelmæssigheden må ikke sinke transporten mere end absolut nødvendigt.

I tilfælde af alvorlige eller gentagne uregelmæssigheder giver den myndighed, der områdemæssigt er ansvarlig for aflæsningsstedet, den myndighed, der områdemæssigt er ansvarlig for afsendelsesstedet, underretning herom. Ved transport inden for EF gives denne underretning i henhold til forordning (EF) nr. 555/2008.

2.   Kan en transport ikke bringes i overensstemmelse med forskrifterne som omhandlet i stk. 1, første afsnit, standser den ansvarlige instans eller det organ, der har konstateret uregelmæssigheden, den pågældende transport. Instansen eller det pågældende organ underretter afsenderen om, at den pågældende transport er standset, og om følgerne deraf. Disse foranstaltninger kan omfatte forbud mod at bringe produktet i handelen.

1.   Fysiske og juridiske personer og sammenslutninger af sådanne, der med henblik på udøvelsen af deres erhverv af en eller anden grund ligger inde med et vinavlsprodukt, er forpligtet til at føre bog over ind- og udgående leverancer af dette produkt, i det følgende benævnt »ind- og udgangsbøger«.

2.   Medlemsstaterne kan bestemme, at handlende uden fast udsalgssted skal føre ind- og udgangsbøger efter de regler og på de betingelser, medlemsstaterne fastsætter.

3.   De personer, der skal føre ind- og udgangsbøger, fører bog over, hvert parti produkter der indgår til eller udgår fra deres anlæg, jf. stk. 1, og over de behandlinger, der er foretaget, jf. artikel 41, stk. 1. De skal desuden for hver indføring i ind- og udgangsbøgerne kunne fremlægge et dokument, der har ledsaget den pågældende transport, eller anden form for dokumentation, herunder et handelsdokument.

1.   Kravet om at føre ind- og udgangsbøger gælder ikke for:

2.   Der skal ikke føres ind- og udgangsbøger for vineddike.

3.   Medlemsstaterne kan fastsætte, at fysiske og juridiske personer og sammenslutninger af sådanne, der udelukkende ligger inde med eller sælger vinavlsprodukter i små beholdere på de præsentationsbetingelser, der er fastsat i artikel 25, litra b), nr. i), ikke skal føre ind- og udgangsbøger, forudsat at det til enhver tid er muligt at føre kontrol med ind- og udgående leverancer og lagre på grundlag af anden dokumentation, herunder de handelsdokumenter, der anvendes i forretningsbogholderiet.

1.   Ind- og udgangsbøgerne skal:

Medlemsstaterne kan dog fastsætte,

2.   Ind- og udgangsbøgerne føres separat for hver virksomhed på det sted, hvor produkterne opbevares.

På betingelse af, at det til enhver tid er muligt at føre kontrol med ind- og udgående leverancer og lagre på de steder, hvor produkterne befinder sig, på grundlag af andre bilag, kan de ansvarlige instanser dog, eventuelt under udstedelse af instrukser, give tilladelse til:

Hvis detailforretninger, der sælger direkte til den endelige forbruger, tilhører samme virksomhed og får forsyninger fra et eller flere centrallagre, der tilhører denne virksomhed, er disse centrallagre forpligtet til at føre ind- og udgangsbøger, jf. dog artikel 37, stk. 3; i disse ind- og udgangsbøger indføres leverancerne til disse detailforretninger som udlagrede mængder.

1.   For de produkter, der skal indføres i ind- og udgangsbøgerne, føres særskilt regnskab:

Vine med BOB af forskellig oprindelse, der er aftappet i beholdere på højst 60 liter og mærket ifølge EF-bestemmelserne, og som er erhvervet fra tredjemand og opbevares med henblik på salg, kan bogføres i samme regnskab, hvis den ansvarlige instans eller et kontor eller organ, som denne har bemyndiget, er indforstået hermed, og hvis de ind- og udgående leverancer af hver vin med BOB angives særskilt; det samme gælder for vin med BGB.

Må den beskyttede oprindelsesbetegnelse eller beskyttede geografiske betegnelse ikke længere anvendes, skal dette anføres i ind- og udgangsbøgerne.

2.   Medlemsstaterne fastsætter, hvordan der i ind- og udgangsbøgerne tages hensyn til:

1.   I ind- og udgangsbøgerne anføres for hver ind- og udgående leverance:

2.   For de vine, der er nævnt i punkt 1 til 9 og punkt 15 og 16 i bilag IV til forordning (EF) nr. 479/2008, skal betegnelsen i de ind- og udgangsbøger, som de erhvervsdrivende fører, omfatte de fakultative angivelser, som er nævnt i artikel 60 i samme forordning, hvis de er anført eller planlægges anført i mærkningen.

De fakultative angivelser, der er nævnt i først afsnit, kan i de ind- og udgangsbøger, som føres af andre personer end producenterne, erstattes af nummeret på ledsagedokumentet og datoen for udfærdigelsen af det.

3.   Beholderne til opbevaring af de vine, der er nævnt i stk. 2, identificeres i ind- og udgangsbøgerne, og beholdernes nominelle volumen angives også. Desuden skal disse beholdere være forsynet med de angivelser, som medlemsstaterne har foreskrevet i så henseende, og som giver kontrolorganet mulighed for at identificere beholdernes indhold ved hjælp af ind- og udgangsbøgerne eller de dokumenter, der fungerer i deres sted.

For beholdere med et volumen på højst 600 l, som er påfyldt samme produkt, og som opbevares sammen i et og samme parti, kan mærkningen af beholderne i ind- og udgangsbøgerne dog erstattes af en mærkning af det samlede parti, hvis partiet holdes klart adskilt fra andre partier.

4.   I de tilfælde, der er nævnt i artikel 31, stk. 6, anføres i udgangsbøgerne en henvisning til det dokument, på grundlag af hvilket produktet tidligere er blevet transporteret.

1.   I ind- og udgangsbøgerne anføres følgende behandlinger:

Hvis en virksomhed får tilladelse til at føre forenklede ind- og udgangsbøger, jf. artikel 38, stk. 1, litra c), i nærværende forordning, kan den ansvarlige instans tillade, at kopier af de anmeldelser, der er nævnt i del D, punkt 4, i bilag V til forordning (EF) nr. 479/2008, ligestilles med registreringerne i ind- og udgangsbøgerne af foranstaltningerne til forhøjelse af alkoholindholdet, syring og afsyring.

2.   For hver af de behandlinger, der er nævnt i stk. 1, anføres følgende i ind- og udgangsbøgerne, undtagen i de bøger, der er nævnt i artikel 42:

Hvis et produkt skifter kategori efter en forarbejdning, der ikke er en følge af en af de behandlinger, som er nævnt i stk. 1, første afsnit, f.eks. ved gæring af druemost, anføres mængden og arten af det produkt, der er fremstillet ved forarbejdningen, i ind- og udgangsbøgerne.

1.   Ved fremstilling af mousserende vin skal der i bøgerne over cuvé'er for hver tilberedt cuvé anføres følgende:

2.   Ved fremstilling af hedvin skal der i ind- og udgangsbøgerne for hvert parti hedvin under fremstilling anføres:

1.   Bogføringspligtige skal føre ind- og udgangsbøger eller særlige regnskaber over ind- og udgående leverancer af følgende produkter, som de ligger inde med i lige meget hvilken forbindelse, herunder til anvendelse i deres egne anlæg:

Det forhold, at der føres ind- og udgangsbøger eller særlige regnskaber, fritager ikke for indgivelse af de anmeldelser, der er omhandlet i del D, punkt 4, i bilag V til forordning (EF) nr. 479/2008.

2.   I de ind- og udgangsbøger og særlige regnskaber, der er nævnt i stk. 1, anføres følgende særskilt for hvert produkt:

1.   Ind- og udgangsbøgerne eller de særlige regnskaber føres:

Medlemsstaterne kan dog tillade længere frister, dog højst 30 dage, især hvis lagerregnskabet er elektronisk, såfremt det på ethvert tidspunkt er muligt at føre kontrol med indgående og udgående leverancer og de behandlinger, som er nævnt i artikel 41, på grundlag af anden dokumentation, for så vidt den ansvarlige instans eller et af denne bemyndiget kontor eller organ anser denne for fyldestgørende.

2.   Uanset stk. 1, første afsnit, og medmindre andet er fastsat i de bestemmelser, der vedtages af medlemsstaterne i henhold til artikel 47, stk. 1, litra j) og k), kan udgangsbøgerne ved forsendelser af samme produkt føres i form af månedsopgørelser, når produktet er aftappet udelukkende i beholdere som omhandlet i artikel 25, litra b), nr. i).

1.   Medlemsstaterne kan:

I det tilfælde, der er omhandlet i litra j), kan medlemsstaterne bl.a. kræve, at der føres separate regnskaber i ind- og udgangsbøgerne over de produkter, som de fastsætter, eller at der føres separate ind- og udgangsbøger for visse kategorier af produkter eller for visse behandlinger, jf. artikel 41, stk. 1.

2.   Uden at dette indskrænker anvendelsen af direktiv 92/12/EØF, må medlemsstaterne ikke som følge af de anvendte lukkeordninger forbyde eller begrænse omsætningen af produkter i beholdere med et nominelt volumen på højst 5 liter, jf. artikel 25, litra b), nr. i).

Medlemsstaterne kan dog for produkter aftappet på deres eget område forbyde anvendelsen af visse lukkeanordninger eller emballagetyper eller stille visse betingelser for anvendelsen af sådanne lukkeanordninger.

1.   De foreskrevne ledsagedokumenter og kopier skal opbevares i mindst fem år efter udløbet af det kalenderår, i hvilket de er udstedt, uden at dette dog indskrænker anvendelsen af strengere bestemmelser, som medlemsstaterne i anden sammenhæng måtte have vedtaget med henblik på anvendelsen af deres lovgivning eller nationale procedurer.

2.   Ind- og udgangsbøgerne og dokumentationen for de deri anførte behandlinger skal opbevares i mindst fem år, efter at de deri indeholdte regnskaber er afsluttet. Indeholder en bog et eller flere uafsluttede regnskaber vedrørende mindre vinmængder, kan disse overføres til en anden bog, idet der i så fald anføres en henvisning til overførslen i den oprindelige bog. I så fald regnes tidsrummet på fem år, jf. stk. 1, fra datoen for overførslen.

1.   Medlemsstaterne giver Kommissionen oplysning om følgende:

2.   Medlemsstaterne giver også Kommissionen oplysning om følgende:

3.   Kommissionen opstiller og ajourfører på grundlag af oplysningerne fra medlemsstaterne en liste over navne og adresser på de ansvarlige instanser og eventuelt bemyndigede kontorer og organer. Kommissionen offentliggør listen på internettet.