(1)

Selv om der tidligere har været kortvarige afbrydelser af gasforsyningen, er der flere faktorer, der adskiller situationen i 2022 fra tidligere gasforsyningssikkerhedskriser. Optrapningen af Ruslands militære aggression mod Ukraine siden februar 2022 har ført til hidtil usete prisstigninger. Disse prisstigninger vil sandsynligvis grundlæggende ændre incitamenterne til at fylde de underjordiske gaslagerfaciliteter i Unionen. I den aktuelle geopolitiske situation kan yderligere afbrydelser af gasforsyningerne ikke udelukkes. Sådanne forsyningsafbrydelser vil kunne skade Unionens borgere og økonomi alvorligt, fordi Unionen stadig i betydeligt omfang er afhængig af eksterne gasforsyninger, som kan blive påvirket af konflikten.

(2)

Arten og konsekvenserne af de nylige begivenheder er af stort omfang og EU-dækkende og kræver derfor en omfattende EU-reaktion. Denne reaktion bør prioritere foranstaltninger, der kan styrke gasforsyningssikkerheden på EU-niveau, navnlig gasforsyninger til beskyttede kunder. Energibesparelser og energieffektivitet er vigtige bidragydere til dette mål. Det er derfor afgørende, at Unionen handler på en koordineret måde for at undgå potentielle risici som følge af mulige afbrydelser af gasforsyningen, uden at dette berører medlemsstaternes ret til at vælge mellem forskellige energikilder og den generelle sammensætning af deres energiforsyning i overensstemmelse med artikel 194 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

(3)

Underjordiske gaslagerfaciliteter bidrager til gasforsyningssikkerheden, og velfyldte underjordiske gaslagerfaciliteter bidrager til gasforsyningssikkerheden, ved at der i tilfælde af kraftig efterspørgsel eller af forsyningsafbrydelser kan trækkes på yderligere gas. Da der når som helst kan opstå forsyningsafbrydelser af rørledningsgas, bør der indføres foranstaltninger vedrørende fyldningsniveauet i Unionens underjordiske gaslagerfaciliteter for at opretholde gasforsyningssikkerheden for vinteren 2022-2023.

(4)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1938 (3) blev der indført en solidaritetsmekanisme som et instrument til at afbøde virkningerne af en alvorlig nødsituation inden for Unionen, hvor gasforsyningen til solidaritetsbeskyttede kunder som et essentielt sikkerhedsbehov og en nødvendig prioritet er på spil i en medlemsstat. I tilfælde af en nødsituation på EU-niveau sikrer en øjeblikkelig reaktion, at medlemsstaterne kan give kunderne øget beskyttelse.

(5)

Virkningerne af Ruslands militære aggression mod Ukraine har vist, at de eksisterende regler for forsyningssikkerhed ikke er tilpasset til pludselige større ændringer i den geopolitiske situation, hvor forsyningsknaphed og kraftige prisstigninger ikke nødvendigvis forårsages af svigt i infrastrukturen eller ekstreme vejrforhold, men også af forsætlige større hændelser og af mere langvarige eller pludselige forsyningsafbrydelser. Det er derfor nødvendigt at imødegå de pludselige stærkt øgede risici som følge af de aktuelle ændringer i den geopolitiske situation, herunder ved at diversificere Unionens energiforsyninger.

(6)

På grundlag af Kommissionens analyse af bl.a. tilstrækkeligheden af foranstaltninger til sikring af gasforsyningen og den EU-dækkende forstærkede analyse af risikoberedskabet, som Kommissionen og Gaskoordinationsgruppen, der blev oprettet ved forordning (EU) 2017/1938, foretog i februar 2022, bør hver medlemsstat i princippet sikre, at de underjordiske gaslagerfaciliteter, der er beliggende på dens område, og som er direkte sammenkoblet med et markedsområde på den pågældende medlemsstats område, er fyldt til mindst 90 % af deres kapacitet på medlemsstatsplan senest den 1. november hvert år (fyldningsmål) med en række mellemliggende mål for hver medlemsstat i maj, juli, september og februar (fyldningsforløb) året efter. Nogle medlemsstater, som har betydelig underjordisk lagerkapacitet, ville i uforholdsmæssig grad blive påvirket af forpligtelsen til at nå fyldningsmålet for underjordiske gaslagerfaciliteter på deres område. For at afspejle denne situation bør forpligtelsen til at fylde deres underjordiske gaslagerfaciliteter reduceres til 35 % af deres gennemsnitlige årlige gasforbrug i de foregående fem år. Dette bør ikke berøre andre medlemsstaters forpligtelse til at bidrage til fyldning af de pågældende underjordiske gaslagerfaciliteter. Medlemsstaterne bør på visse betingelser kunne beslutte delvist at opfylde fyldningsmålet ved at medregne lagre af flydende naturgas (LNG), der er oplagret i LNG-faciliteter. Fyldningsmålene er nødvendige for at sikre, at forbrugere i Unionen er tilstrækkeligt beskyttet mod forsyningsknaphed. For 2022 bør der gælde et lavere fyldningsmål på 80 % og et reduceret antal mellemliggende mål, idet der tages hensyn til, at nærværende forordning skal træde i kraft efter lagerfyldningssæsonen start, og at medlemsstaterne vil have begrænset tid til at gennemføre den.

(7)

Ved fyldning af deres lagerfaciliteter bør medlemsstaterne tilstræbe at diversificere deres gasleverandører med henblik på at mindske deres afhængighed, såfremt dette kan bringe energiforsyningssikkerheden eller Unionens eller medlemsstaternes væsentlige sikkerhedsinteresser i fare.

(8)

Hvert år fra 2023 bør gasoplagring overvåges specifikt fra og med februar for at undgå en pludselig udtrækning af gas fra underjordiske gaslagerfaciliteter midt om vinteren, hvilket vil kunne skabe udfordringer med hensyn til forsyningssikkerheden, inden vinteren er slut. Fyldningsforløbene bør gøre det muligt at foretage løbende overvågning i hele lagerfyldningssæsonen.

(9)

Hver medlemsstat med underjordiske gaslagerfaciliteter bør hver år fra 2023 forelægge Kommissionen et udkast til fyldningsforløb for sådanne faciliteter, som ligger på dens område og er direkte sammenkoblet med dens markedsområde, i aggregeret form. Under hensyntagen til Gaskoordinationsgruppens vurdering bør Kommissionen vedtage en afgørelse, der fastlægger hver medlemsstats fyldningsforløb på en måde, der ikke uretmæssigt forvrider de underjordiske gaslagerfaciliteters konkurrenceposition i den pågældende medlemsstat i forhold til sådanne faciliteter beliggende i nabomedlemsstater.

(10)

Med henblik på at fastlægge fyldningsforløbet fra 2023 for hver medlemsstat med underjordiske gaslagerfaciliteter på grundlag af det udkast til fyldningsforløb, som hver sådan medlemsstat har forelagt, bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (4).

(11)

Fyldningsforløbet for hver medlemsstat med underjordiske gaslagerfaciliteter bør omfatte en række mellemliggende mål og bør baseres på det gennemsnitlige fyldningsniveau for den pågældende medlemsstat i de foregående fem år. For medlemsstater, hvis fyldningsmål reduceres til 35 % af deres gennemsnitlige årlige gasforbrug, bør de mellemliggende mål for fyldningsforløbet reduceres tilsvarende.

(12)

Hvor en medlemsstat ikke kan nå fyldningsmålet rettidigt på grund af tekniske problemer såsom problemer i forbindelse med de rørledninger, der forsyner de underjordiske gaslagerfaciliteter, eller med injektionsanlæg, bør medlemsstaten have mulighed for at nå fyldningsmålet på et senere tidspunkt. Hvert fyldningsmål bør dog nås så hurtigt som teknisk muligt og under alle omstændigheder senest den 1. december det pågældende år for at opretholde gasforsyningssikkerheden for vinterperioden.

(13)

Det er muligt, at en medlemsstat ikke kan nå fyldningsmålet eller et mellemliggende mål som følge af en nødsituation på regionalt niveau eller EU-niveau, såsom hvis gasforsyningen er utilstrækkelig som omhandlet i artikel 11, stk. 1, litra c), i forordning (EU) 2017/1938, som Kommissionen, alt efter hvad der er relevant, har erklæret efter anmodning fra en eller flere medlemsstater, der har erklæret en national nødsituation i den i nævnte forordning anvendte betydning. Fyldningsmålene, herunder byrdefordelingsmålet, bør derfor ikke finde anvendelse, hvis og så længe Kommissionen har erklæret en nødsituation på regionalt niveau eller EU-niveau i henhold til nævnte forordnings artikel 12.

(14)

Med henblik på at sikre, at der ikke sker afvigelse fra fyldningsforløbene, bør de kompetente myndigheder løbende overvåge de underjordiske gaslagerfaciliteters fyldningsniveauer. Fyldningsforløbene bør være omfattet af en margen på fem procentpoint. Hvis fyldningsniveauet i en medlemsstat ligger mere end fem procentpoint under niveauet i dens fyldningsforløb, bør den kompetente myndighed omgående træffe effektive foranstaltninger til at øge det. Medlemsstaterne bør underrette Kommissionen og Gaskoordinationsgruppen om sådanne foranstaltninger.

(15)

En medlemsstats eventuelle væsentlige og vedvarende afvigelser fra dens fyldningsforløb kan hindre, at der nås passende fyldningsniveauer og det fyldningsmål, som er nødvendigt for at opretholde gasforsyningssikkerheden i Unionen i en ånd af solidaritet. I tilfælde af en sådan væsentlig og vedvarende afvigelse fra fyldningsforløbet eller af en afvigelse fra fyldningsmålet bør Kommissionen have beføjelse til at træffe effektive foranstaltninger for at undgå gasforsyningssikkerhedsproblemer som følge af ufyldte lagerfaciliteter. Når Kommissionen træffer afgørelse om sådanne effektive foranstaltninger, bør den tage hensyn til den særlige situation i den berørte medlemsstat, såsom de underjordiske gaslagerfaciliteters størrelse i forhold til det indenlandske gasforbrug, de underjordiske gaslagerfaciliteters betydning for gasforsyningssikkerheden i regionen og eventuelle eksisterende LNG-lagerfaciliteter. Da denne forordning skal træde i kraft efter starten af lagerfyldningssæsonen i 2022, bør der i alle foranstaltninger, som Kommissionen træffer for at håndtere afvigelser fra fyldningsforløbet for 2022, tages hensyn til den begrænsede tid, der er til rådighed til gennemførelse af denne forordning på nationalt plan. Kommissionen bør sikre, at foranstaltningerne ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for at opretholde gasforsyningssikkerheden, uden at pålægge medlemsstaterne, gasmarkedsdeltagerne, lagersystemoperatørerne eller forbrugerne en uforholdsmæssig stor byrde.

(16)

Medlemsstaterne bør træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at fyldningsmålene nås. I den forbindelse bør de tilstræbe om muligt at anvende markedsbaserede foranstaltninger som en første mulighed for derved at undgå unødvendige markedsforstyrrelser. Medlemsstaterne bør frit kunne vælge at fastsætte højere fyldningsmål, så Unionen kollektivt kan stræbe efter at nå en fyldning på 85 % af kapaciteten af de underjordiske gaslagerfaciliteter i Unionen for 2022. I betragtning af de forskellige reguleringsmæssige ordninger, der allerede findes i mange medlemsstater til støtte for fyldning af lagerfaciliteter, bør der ikke pålægges noget specifikt instrument til at overholde fyldningsforløbene eller nå fyldningsmålet. Medlemsstaterne bør fortsat frit kunne beslutte, hvilket instrument der er mest hensigtsmæssigt for deres nationale systemer, forudsat at visse betingelser opfyldes. Medlemsstaterne eller de kompetente regulerende myndigheder bør derfor have mulighed for at beslutte, hvilke markedsdeltagere der bør have pligt til at sikre fyldningen af de underjordiske gaslagerfaciliteter. De bør også kunne beslutte, om reguleringsmidler såsom foranstaltninger til at forpligte kapacitetsindehavere til at frigøre uudnyttet kapacitet, som er mulige i henhold til Unionens gældende markedsregler, er tilstrækkelige til at sikre, at fyldningsmålene nås, eller om finansielle incitamenter eller lagertarifrabatter er nødvendige. Hvis en medlemsstat pålægger leverandører af gas til beskyttede kunder på dens område en forpligtelse til at oplagre gas i underjordiske gaslagerfaciliteter, bør den gasmængde, der skal oplagres, fastsættes på grundlag af den mængde naturgas, der leveres til disse beskyttede kunder. Medlemsstaterne bør koordinere med hinanden og anvende instrumenter såsom platforme til køb af LNG for at maksimere anvendelsen af LNG til fyldning af lagerfaciliteter. Desuden bør medlemsstaterne mindske infrastrukturhindringer og reguleringsmæssige hindringer for fælles brug af LNG til fyldning af lagerfaciliteter.

(17)

I Kommissionens meddelelse af 8. marts 2022 med titlen »REPowerEU: En fælles europæisk indsats for mere sikker og bæredygtig energi til mere overkommelige priser« blev det præciseret, at EU-retten giver medlemsstaterne ret til i henhold til artikel 107, stk. 3, litra c), i TEUF at yde støtte til gasleverandører for at sikre fyldning af lagerfaciliteter, f.eks. i form af garantier (tovejsdifferencekontrakt).

(18)

Enhver foranstaltning, der træffes af medlemsstaterne for at sikre fyldning af underjordiske gaslagerfaciliteter, herunder de betingelser, der skal gælde for fyldning på grundlag af byrdefordeling, og de betingelser, der skal gælde for udtrækning af gas fra underjordiske gaslagerfaciliteter, bør være nødvendig, klart defineret, gennemsigtig, forholdsmæssig, ikkediskriminerende og kontrollerbar og bør ikke uretmæssigt forvride konkurrencen eller det indre gasmarkeds funktion eller bringe gasforsyningssikkerheden i andre medlemsstater eller i Unionen i fare. Navnlig bør sådanne foranstaltninger ikke føre til styrkelsen af en dominerende stilling eller ekstraordinære gevinster for virksomheder, der kontrollerer underjordiske gaslagerfaciliteter, eller som har reserveret, men ikke udnyttet, lagerkapacitet.

(19)

En effektiv anvendelse af den eksisterende infrastruktur, herunder grænseoverskridende transmissionskapacitet, underjordiske gaslagerfaciliteter og LNG-faciliteter, er vigtig for at opretholde gasforsyningssikkerheden i en ånd af solidaritet. Åbne energigrænser er afgørende for gasforsyningssikkerheden, herunder i tider med gasforsyningsafbrydelser på nationalt eller regionalt niveau eller på EU-niveau. Foranstaltninger, der træffes for at sikre fyldning af underjordiske gaslagerfaciliteter, bør derfor ikke blokere eller begrænse grænseoverskridende kapacitet, der er tildelt i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EU) 2017/459 (5). Medlemsstaterne bør desuden sikre, at der fortsat er lager til rådighed, herunder til nabomedlemsstater og i tilfælde, hvor der erklæres en nødsituation som omhandlet i artikel 11, stk. 1, litra c), i forordning (EU) 2017/1938.

(20)

Oplagringsforpligtelsen forventes at pålægge de relevante markedsdeltagere i de medlemsstater, der har relevante underjordiske gaslagerfaciliteter på deres område, finansielle byrder, mens hensigten med den øgede gasforsyningssikkerhed er, at den skal være til gavn for alle medlemsstater, herunder dem, der ikke har underjordiske gaslagerfaciliteter. For i en ånd af solidaritet at dele byrden med at sikre, at underjordiske gaslagerfaciliteter i Unionen er tilstrækkeligt fyldt til at opretholde gasforsyningssikkerheden, bør medlemsstater uden underjordiske gaslagerfaciliteter gøre brug af underjordiske gaslagerfaciliteter i andre medlemsstater. Hvis en medlemsstat ikke har nogen sammenkobling med andre medlemsstater, eller hvis en medlemsstats begrænsede grænseoverskridende transmissionskapacitet eller andre tekniske årsager gør det umuligt at anvende underjordiske gaslagerfaciliteter i andre medlemsstater, bør denne forpligtelse reduceres tilsvarende.

(21)

Medlemsstater uden underjordiske gaslagerfaciliteter bør sikre, at markedsdeltagere i sådanne medlemsstater har indført ordninger i medlemsstater med sådanne faciliteter, hvorved der senest den 1. november udnyttes lagermængder, der mindst svarer til 15 % af deres gennemsnitlige årlige gasforbrug i de foregående fem år. Medlemsstater uden underjordiske gaslagerfaciliteter bør dog også kunne udvikle en alternativ byrdefordelingsmekanisme med en eller flere medlemsstater med underjordiske gaslagerfaciliteter. I forbindelse med overvejelser vedrørende byrdefordelingsmekanisme bør der også tages hensyn til andre eksisterende tilsvarende foranstaltninger til at opretholde gasforsyningssikkerheden, såsom en tilsvarende forpligtelse for så vidt angår andre brændsler end naturgas, herunder olie, med forbehold af visse betingelser. Medlemsstaterne bør underrette Kommissionen om sådanne alternative byrdefordelingsmekanismer og påvise de trufne foranstaltningers tekniske begrænsninger samt foranstaltningernes ækvivalens.

(22)

Det er muligt, at de foranstaltninger, hvorved medlemsstater uden underjordiske gaslagerfaciliteter deler byrden i forbindelse med oplagringsforpligtelsen med medlemsstater med underjordiske gaslagerfaciliteter, for deres vedkommende har en finansiel indvirkning på de relevante markedsdeltagere. Medlemsstater uden underjordiske gaslagerfaciliteter bør derfor have mulighed for at yde finansielle incitamenter eller kompensation til markedsdeltagerne for manglende indtægter eller for omkostninger ved de forpligtelser, der pålægges dem, og som ikke kan dækkes af indtægter. Hvis sådanne foranstaltninger finansieres gennem en afgift, bør denne afgift ikke anvendes på grænseoverskridende sammenkoblingspunkter.

(23)

Effektiv overvågning og rapportering er afgørende for vurderingen af arten og omfanget af de risici, der er forbundet med gasforsyningssikkerheden, og for valget af passende foranstaltninger til at imødegå sådanne risici. Operatører af underjordiske gaslagerfaciliteter bør indberette fyldningsniveauerne til de kompetente myndigheder hver måned i løbet af lagerfyldningssæsonen. Ejere og operatører af underjordiske gaslagerfaciliteter opfordres til regelmæssigt at registrere kapaciteten og fyldningsniveauet for hver underjordisk gaslagerfacilitet på en central rapporteringsplatform.

(24)

De kompetente myndigheder spiller en vigtig rolle i overvågningen af gasforsyningssikkerheden og sikrer balance mellem gasforsyningssikkerheden og foranstaltningernes omkostninger for forbrugerne. Hver medlemsstats kompetente myndighed eller en anden enhed udpeget af medlemsstaten bør overvåge fyldningsniveauerne for de underjordiske gaslagerfaciliteter på deres område og indberette resultaterne til Kommissionen. Det bør, hvor det er relevant, også være muligt for Kommissionen at opfordre Den Europæiske Unions Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER) til at bistå med overvågningen.

(25)

Det er afgørende, at de risikovurderinger, der foretages i henhold til artikel 7 i forordning (EU) 2017/1938, tager hensyn til alle de risici, der i alvorlig grad kan påvirke gasforsyningssikkerheden. Med henblik herpå bør den risikobaserede tilgang til vurdering af gasforsyningssikkerheden og fastlæggelse af forebyggende og afbødende foranstaltninger også tage hensyn til scenarier, hvor der sker en fuldstændig afbrydelse af en enkelt forsyningskilde. For at sikre maksimalt beredskab med henblik på at undgå en afbrydelse af gasforsyningen og afbøde virkningerne af en sådan afbrydelse bør den fælles risikovurdering og de nationale risikovurderinger foretages under hensyntagen til sådanne scenarier. Dette vil gøre det muligt at koordinere foranstaltningerne til afbødning af virkningerne af en nødsituation og optimere ressourcerne med henblik på at garantere forsyningskontinuitet i tilfælde af en fuldstændig afbrydelse af forsyningen.

(26)

Gaskoordinationsgruppens rolle bør styrkes med en udtrykkelig beføjelse til at overvåge medlemsstaternes præstation og udvikle bedste praksis med hensyn til gasforsyningssikkerhed. Kommissionen bør derfor regelmæssigt aflægge rapport til Gaskoordinationsgruppen, og Gaskoordinationsgruppen bør bistå Kommissionen med overvågningen af fyldningsmålene og med at sikre, at de nås.

(27)

Gaskoordinationsgruppen fungerer som en vigtig rådgiver for Kommissionen med henblik på at lette koordineringen af forsyningssikkerhedsforanstaltninger og bistår Kommissionen til enhver tid og mere specifikt i tilfælde af en krise. Som det er nødvendigt for at sikre maksimalt beredskab og lette hurtig udveksling af oplysninger, vil Kommissionen straks indkalde Gaskoordinationsgruppens kriseledelseshold i afventning af en eventuel krise. Gaskoordinationsgruppens kriseledelseshold bør stå til rådighed til at bistå Kommissionen, så længe det er nødvendigt. Med henblik herpå bør Gaskoordinationsgruppen opretholde kommunikationskanaler med medlemsstaterne og alle relevante markedsdeltagere inden for gasforsyningssikkerheden og indsamle oplysninger, der er relevante for gasforsyningssikkerheden på nationalt og regionalt niveau og på EU-niveau.

(28)

Lagersystemsektoren er af stor betydning for Unionen, dens energiforsyningssikkerhed og Unionens andre væsentlige sikkerhedsinteresser. Underjordiske gaslagerfaciliteter betragtes i overensstemmelse hermed som kritisk infrastruktur i den i Rådets direktiv 2008/114/EF (6) anvendte betydning. Medlemsstaterne opfordres til at tage hensyn til de foranstaltninger, der indføres ved denne forordning, i deres nationale energi- og klimaplaner og i de statusrapporter, der vedtages i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 (7).

(29)

Der er behov for yderligere sikkerhedsforanstaltninger i lagersystemnetværket for at undgå trusler mod den offentlige orden og den offentlige sikkerhed i Unionen eller mod unionsborgernes velfærd. Medlemsstaterne bør sikre, at hver lagersystemoperatør, herunder lagersystemoperatører, der kontrolleres af transmissionssystemoperatører, certificeres af den nationale regulerende myndighed eller en anden kompetent myndighed, der er udpeget af medlemsstaten, for at sikre, at energiforsyningssikkerheden eller andre væsentlige sikkerhedsinteresser i Unionen eller en medlemsstat ikke bringes i fare af indflydelsen over lagersystemoperatører. Ved analysen af mulige risici for energiforsyningssikkerheden er det vigtigt, at der ved vurderingen af forsyningssikkerheden finder koordinering sted mellem medlemsstaterne. I denne vurdering bør der ikke diskrimineres mellem markedsdeltagere, og principperne for et velfungerende indre marked bør overholdes fuldt ud. For hurtigt at mindske den risiko, der følger af lave fyldningsniveauer, bør denne certificering prioriteres og gennemføres hurtigere for større underjordiske lagerfaciliteter, der i den seneste tid er blevet fyldt til konstant lave niveauer, så det sikres, at eventuelle problemer med gasforsyningssikkerheden som følge af kontrollen over sådanne store lagerfaciliteter kan udelukkes eller om muligt udbedres. Eftersom det gennemsnitlige fyldningsniveau i de foregående seks år i alle Unionens underjordiske lagerfaciliteter den 31. marts var 35 % af deres maksimale kapacitet, bør tærsklen for at definere et usædvanligt lavt fyldningsniveau i marts 2021 og marts 2022 fastsættes til 30 %.

(30)

Nationale regulerende myndigheder eller en anden kompetent myndighed udpeget af de pågældende medlemsstater (i begge tilfælde »den certificerende myndighed«) bør afvise certificering, hvis de konkluderer, at en person, der direkte eller indirekte udøver kontrol over eller udøver rettigheder over lagersystemoperatøren, vil kunne bringe energiforsyningssikkerheden eller andre væsentlige sikkerhedsinteresser på nationalt eller regionalt niveau eller på EU-niveau i fare. Ved foretagelsen af denne vurdering bør den certificerende myndighed tage hensyn til kommercielle forbindelser, der vil kunne have en negativ indvirkning på lagersystemoperatørens incitamenter og evne til at fylde den underjordiske gaslagerfacilitet, samt Unionens internationale forpligtelser og andre specifikke forhold og omstændigheder i sagen. For at sikre en ensartet anvendelse af certificeringsregler i hele Unionen, overholdelse af Unionens internationale forpligtelser og solidaritet og energisikkerhed i Unionen bør den certificerende myndighed tage størst muligt hensyn til Kommissionens udtalelse, når den træffer afgørelser om certificering, herunder ved i givet fald at ændre sit udkast til afgørelse. Hvis en certificerende myndighed afviser certificering, bør den have beføjelse til at pålægge enhver person at afhænde den kapitalandel eller de rettigheder, vedkommende har over lagersystemets ejer eller lagersystemoperatøren, og til at fastsætte en tidsfrist for en sådan afhændelse, til at pålægge enhver anden passende foranstaltning til at sikre, at den pågældende person ikke kan udøve nogen kontrol eller rettighed over den pågældende ejer af lagersystemet eller lagersystemoperatør, og til at træffe afgørelse om passende kompenserende foranstaltninger. Enhver foranstaltning, der i certificeringsafgørelsen træffes for at imødegå risici for gasforsyningssikkerheden eller andre væsentlige sikkerhedsinteresser, bør være nødvendig, klart defineret, gennemsigtig, forholdsmæssig og ikkediskriminerende.

(31)

Denne forordning respekterer de grundlæggende rettigheder og overholder de principper, der er anerkendt i navnlig Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (»chartret«). Den respekterer navnlig retten til ikke at blive berøvet sin ejendom, medmindre det skønnes nødvendigt i samfundets interesse, og det sker i de tilfælde og på de betingelser, der er fastsat ved lov, og mod rimelig og rettidig erstatning for tabet, jf. chartrets artikel 17, og retten til adgang til effektive retsmidler og til en retfærdig rettergang, jf. chartrets artikel 47.

(32)

Hvis virksomheder skal købe mere gas, når gasprisen er høj, kan det øge priserne yderligere. De regulerende myndigheder bør derfor kunne anvende en rabat på op til 100 % på indfødnings- og udtagstariffer for transmissions- og distributionskapacitet til og fra oplagring, både for underjordiske gaslagerfaciliteter og for LNG-faciliteter, hvilket gør oplagring mere attraktiv for markedsdeltagerne. De nationale regulerende myndigheder og konkurrencemyndigheder opfordres også til at anvende deres beføjelser til effektivt at udelukke uberettigede stigninger i lagertarifferne.

(33)

I betragtning af de aktuelle ekstraordinære omstændigheder og usikkerheden i forbindelse med de fremtidige ændringer i den geopolitiske situation opfordres medlemsstaterne til at nå fyldningsmålene hurtigst muligt.

(34)

I betragtning af den overhængende fare for gasforsyningssikkerheden som følge af Ruslands militære aggression mod Ukraine bør denne forordning træde i kraft dagen efter offentliggørelsen. På grund af de nuværende omstændigheders ekstraordinære karakter bør visse bestemmelser, der indføres ved denne forordning, kun finde anvendelse indtil den 31. december 2025.

(35)

Denne forordning bør hurtigst muligt blive en del af gældende energifællesskabsret i overensstemmelse med energifællesskabstraktaten, som blev undertegnet den 25. oktober 2005 i Athen og trådte i kraft den 1. juli 2006.

(36)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1938 og (EF) nr. 715/2009 (8) bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —