26.6.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 165/1

(1)

I marts 2005 indledte Kommissionen en undersøgelse (2) af importen af visse sømløse rør med oprindelse i bl.a. Ukraine (i det følgende benævnt »den oprindelige undersøgelse«). I juni 2006 indførtes en endelig antidumpingtold ved Rådets forordning (EF) nr. 954/2006 (3). Desuden offentliggjorde Kommissionen den 30. november 2007 en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende om navneændringer for to ukrainske eksporterende producenter. (4)

(2)

Den 8. september 2006 indgav Interpipe Nikopolsky Seamless Tubes Plant Niko Tube og Interpipe Nizhnedneprovsky Tube Rolling Plant (i det følgende benævnt »Interpipe-gruppen« eller »ansøgerne«) en klage (5) ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans (i det følgende benævnt »Retten i Første Instans«) med henblik på annullering af forordning (EF) nr. 954/2006, for så vidt som den angår dem.

(3)

Med hensyn til CJSC Nikopolosky Seamless Tubes Plant Niko Tube og OJSC Nizhnedneprovsky Tube Rolling Plant (NTRP) erindres om, at deres virksomhedsnavne blev ændret i februar 2007 til henholdsvis CJSC Interpipe Nikopolsky Seamless Tubes Plant Niko Tube og OJSC Interpipe Nizhnedneprovsky Tube Rolling Plant. (6) Efterfølgende er CJSC Interpipe Nikopolsky Seamless Tubes Plant Niko Tube ophørt som en juridisk enhed, og alle dens rettigheder vedrørende ejendomme samt andre rettigheder og forpligtelser blev overtaget af LLC Interpipe Niko Tube, etableret i december 2007.

(4)

Ved sin dom af 10. marts 2009 (7) annullerede Retten i Første Instans artikel 1 i forordning (EF) nr. 954/2006, for så vidt som den antidumpingtold, der er fastsat for eksport fra ansøgerne, overstiger den told, der ville være pålagt, hvis der ikke var foretaget justering af eksportprisen med henvisning til en provision, når salgene blev gennemført gennem det forretningsmæssigt forbundne handelsselskab.

(5)

Rådet for Den Europæiske Union og Kommissionen samt ansøgerne iværksatte appel til Den Europæiske Unions Domstol (i det følgende benævnt »EU-Domstolen«) med påstand om, at EU-Domstolen omstøder Retten i Første Instans dom af 10. marts 2009. Den 16. februar 2012 afviste EU-Domstolen både appel og kontraappel (i det følgende benævnt »dommen«) (8) og bekræftede hermed dommen afsagt af Retten i Første Instans (som nu kaldes Retten) den 10. marts 2009.

(6)

Artikel 1 i forordning (EF) nr. 954/2006 blev følgelig annulleret i det omfang, antidumpingtolden på eksporten til Unionen af varer, der er fremstillet og eksporteret af Interpipe-gruppen, oversteg den told, der ville være pålagt, hvis der ikke var foretaget justering af eksportprisen med henvisning til en provision, når salget blev gennemført gennem det forretningsmæssigt forbundne handelsselskab.

(7)

Domstolene erkendte (9), at i tilfælde, hvor en procedure omfatter flere administrative faser, indebærer annullering af en af disse faser ikke nødvendigvis annullering af hele proceduren. Antidumpingproceduren er et eksempel på en sådan procedure, som omfatter flere faser. Følgelig indebærer annulleringen af dele af forordningen om endelig antidumpingtold ikke annullering af hele den procedure, der gik forud for vedtagelsen af den pågældende forordning. På den anden side er EU-institutionerne forpligtet til at efterkomme den dom, der er truffet af EU's retsinstanser, jf. artikel 266 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. EU's institutioner har derfor ved således at efterkomme dommen mulighed for at afhjælpe de aspekter i den anfægtede forordning, som førte til dens annullering, og lade de dele, som ikke anfægtes, og som ikke berøres af dommen, forblive uændrede (10).

(8)

Formålet med denne forordning er at rette de aspekter af forordning (EF) nr. 954/2006, som ikke er i overensstemmelse med grundforordningen, og som derfor førte til annullering af dele af den pågældende forordning. Alle andre afgørelser i forordning (EF) nr. 954/2006 forbliver gyldige.

(9)

Derfor blev antidumpingtoldsatsen for Interpipe-gruppen, i overensstemmelse med artikel 266 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, nyberegnet på grundlag af dommen.

(10)

I denne forordning behandles et aspekt af dommen, nemlig beregningen af dumpingmargenen, nærmere bestemt beregningen af justeringen af eksportprisen for forskelle i provision i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra i).

(11)

Som beskrevet i betragtning 131 og 134 i forordning (EF) nr. 954/2006, blev eksportprisen justeret for en provision i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra i), i tilfælde, hvor salget blev foretaget via det forretningsmæssigt forbundne handelsselskab.

(12)

Retten i Første Instans anførte i sin dom, hvilket EU-Domstolen efterfølgende bekræftede, at EU-institutionerne ved sammenligning af den normale værdi og eksportprisen ikke burde have foretaget en justering for provisioner i dette særlige tilfælde.

(13)

Derfor blev dumpingmargenen nyberegnet uden justering af eksportprisen for forskelle i provision.

(14)

Sammenligningen af den således nyberegnede vejede gennemsnitlige eksportpris med den vejede gennemsnitlige normale værdi pr. varetype, ab fabrik, i den oprindelige undersøgelse viste, at der forekom dumping. Den fastsatte dumpingmargen udgør 17,7 % af cif-importprisen, EU's grænse, ufortoldet.

(15)

Alle interesserede parter, som er berørt af gennemførelsen af dommen, blev underrettet om forslaget om at ændre antidumpingtolden for Interpipe-gruppen. I henhold til grundforordningen blev de også indrømmet en frist til at fremsætte bemærkninger til disse oplysninger.

(16)

På basis af ovenstående bør toldsatsen for Interpipe-gruppen ændres i overensstemmelse hermed. Den ændrede sats bør ligeledes anvendes med tilbagevirkende kraft fra den 30. juni 2006 (ikrafttrædelsesdatoen for forordning (EF) nr. 954/2006) i overensstemmelse med følgende: Anmodninger om godtgørelse eller fritagelse indgives til de nationale toldmyndigheder i overensstemmelse med gældende toldbestemmelser. Hvis der eksempelvis indgives anmodning om godtgørelse eller fritagelse i henhold til artikel 236, stk. 2, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (11), kan denne i princippet kun imødekommes, hvis anmodningen er blevet fremsat over for det pågældende toldsted senest tre år efter datoen for underretning af debitor om den pågældende toldskyld. (Hvis toldbeløbet eksempelvis blev opkrævet kort efter ikrafttrædelsen af forordning (EF) nr. 954/2006, og anmodningen om godtgørelse blev fremsat senest tre år efter datoen for underretning af debitor om toldskylden, bør anmodningen normalt imødekommes, forudsat at alle øvrige krav ligeledes er opfyldt) —