15.2.2011

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 47/12

---

Offentliggørelse af en ansøgning i henhold til artikel 6, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer

2011/C 47/07

Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse mod ansøgningen, jf. artikel 7 i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 (1). Eventuelle indsigelser skal være Kommissionen i hænde senest seks måneder efter datoen for offentliggørelsen.

ENHEDSDOKUMENT

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 510/2006

»LOUGH NEAGH EEL«

EF-Nr.: UK-PGI-0005-0796-10.02.2010

BGB ( X ) BOB ( )

1.   Navn:

»Lough Neagh Eel«

2.   Medlemsstat eller tredjeland:

Det Forenede Kongerige

3.   Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren:

3.1.   Produkttype:

Kategori 1.7 —

Fisk, bløddyr, skaldyr, ferske, og produkter på basis heraf

3.2.   Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1:

»Lough Neagh Eel« er den betegnelse, som gives både vildtlevende gulål (lokalt kendt som brunål) og blankål (fuldvoksne ål) af arten Anguilla anguilla (europæisk ål), som fanges i det afgrænsede område. Denne ansøgning omfatter kun ferske ål.

Lough Neagh-Eel er kendetegnet ved følgende egenskaber:

—	Størrelse: stor (længde mindst 40 cm, vægt 150-600 gram)

—	Større fedtindhold i forhold til ål fra andre områder (fuldvoksne Lough Neagh-Eel har et fedtindhold på ca. 23 %)

—	De unge gulål (brunål) er mørkegrønne med en gul (brun) underside

—	De ældre blankål er sorte med en sølvfarvet underside

—	Lough Neagh-Eel har spidst hoved, kort hale og afrundet krop

—	Kødet fra den ferske ål er i tilberedt stand hvidt, blødt og let.

3.3.   Råvarer (kun for forarbejdede produkter):

—

3.4.   Foder (kun for produkter af animalsk oprindelse):

Der fodres ikke. Ålen er vildtlevende.

3.5.   Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område:

Ålene fanges i det afgrænsede område ved anvendelse af langline eller net i søen Lough Neagh eller ved stemmeværker fra søens udmunding nordpå langs floden Banns nedre del.

For forarbejdede produkter som røget ål angiver den geografiske betegnelse (»Lough Neagh Eels«) råvaren, dvs. ferske Lough Neagh-Eel.

3.6.   Særlige regler vedrørende udskæring, rivning, emballering m.v.:

—

3.7.   Særlige mærkningsregler:

—

4.   Præcis afgrænsning af det geografiske område:

Søen Lough Neagh i Nordirland og floden Banns nedre del, fra den nordlige bred af Lough Neagh til »Cutts« ved Coleraine.

5.   Tilknytning til det geografiske område:

5.1.   Det geografiske områdes egenart:

Lough Neagh er De Britiske Øers største sø og den femtestørste sø i Europa med et areal på omkring 150 kvadratmil. Den får sit vand fra en række floder og løber ud i havet via den nedre del af floden Bann fra søens nordlige bred.

Det store antal floder, som løber ud i søen, giver store sedimentaflejringer i søen. Disse aflejringer er meget mørke og består af silt og ler, organisk materiale og diatoméskaller. Silt- og leraflejringerne stammer først og fremmest fra flodbåret opslæmmet materiale, der tilføres med floderne, mens det organiske materiale dels kan henføres til afvandingsområder, dels dannes i søen. Aflejringernes beskaffenhed og partikelstørrelse gør dem til et egnet levested for talrige hvirvelløse dyr, herunder især dansemyglarver (Chironomidae), som er kendt for at dominere bunddyrssamfundene i søen og udgør ålens vigtigste fødeemne.

Søen er stærkt næringsrig (hypertrof) og beluftes kontinuerligt af cirkulerende vinde. Derved sikres, at det høje næringsindhold i søen ikke resulterer i voldsomme iltsvind i de varmere måneder.

Glasål vandrer fra Sargassohavet mod nord langs Golfstrømmen over Atlanterhavet. De følger Den Nordatlantiske strøm i retning mod Irland. De ankommer til tidevandsstrækningen af floden Bann på Nordirlands nordlige kyst ved Coleraine, hvor de enten fanges og flyttes i lastbiler eller svømmer op i floden til Lough Neagh. Når de når frem til søen, bliver de der og tager føde til sig og vokser, indtil det er tid for dem at vende tilbage til Sargassohavet for at gyde. Når de er fuldt udvokset, stopper de med at tage føde til sig og vender tilbage til deres gydepladser. Den eneste direkte rute/vej, som ålene kan svømme tilbage til havet ad, er floden Banns nedre del.

Tre traditionelle fangstmetoder anvendes ved fiskeri af Lough Neagh-Eel, to forskellige metoder til fangst af gulål og en til fangst af blankål.

Gulål

Langlinemetode

Fiskerne sætter op til fire ca. 1 mil lange nylonliner, hvor der på hver line er fæstet 400 kroge med agn. Disse liner bliver dernæst »løftet« tidligt den efterfølgende morgen. Linen hales om bord ved håndkraft, og de fangede ål opbevares i beholdere, som der pumpes ferskvand igennem for at minimere dødeligheden.

Fangsten bringes i land, og alle ål med en længde på under 16 inches (40 cm) sættes i overensstemmelse reglerne fra Lough Neagh Fisherman’s Co-operative Society (Lough Neaghs fiskerikooperativ) tilbage i søen for at sikre bæredygtige bestande i fremtiden.

Net

Manuel trækning af net med en længde på højst 90 yards (82,3 m) og en dybde på højst 18 yards (16,5 m). Hydrauliske indhalingsanordninger anvendes for at trække de reb ind, som er fastgjort til nettene, men selve nettet skal indhales ved håndkraft og må ikke trækkes af båden. Slæbenetsfiskeri er ved ålefangst forbudt for at beskytte søens bund.

Fiskerne forlader sig ofte på deres erfaring og indgående kendskab til søen for under vekslende miljø- og vejrforhold at lokalisere de bedste fangster.

På land sorteres ålene, og ål med en længde på under 40 cm sættes tilbage til søen som led i at sikre den bæredygtige forvaltning af ålebestanden. Andre foranstaltninger til forvaltning af bestandens bæredygtighed omfatter en periode, hvor der er lukket for fiskeri og ålefiskeri er forbudt, og en daglig fangstkvote.

Blankål

Blankål er ål, som bliver i Lough Neagh til de er fuldt udvoksede, og nu instinktivt påbegynder deres vandring mod nord til kysten og derfra videre til Sargassohavet for at yngle.

Blankål må kun fanges i tidsrummet fra 1. juni til slutningen af februar.

De fanges ved faste stemmeværker ved Toome (Toomebridge) ved Lough Neaghs udløb på søens nordlige bred, og Kilrea i den nedre del af floden Bann, ca. 15 mil nord for Lough Neagh.

Blankålene vandrer kun i ly af mørket og fanges derfor om natten. Dertil anvendes store »Coghill«-net, som sænkes ned i floden ved stemmeværkerne. Ved siden af hvert net er der en opsamlingsbeholder, som befinder sig i floden, hvor de fangede ål opbevares. Beholderne kan alt efter vandstanden, som afhænger af nedbørsmængden, hæves og sænkes.

De fangede ål transporteres derefter til kooperativets fabrik, hvor de med henblik på videretransport i lighed med gulålene sorteres.

Bæredygtighed og forvaltning af bestanden

Den europæiske ål er opført i bilag II til konvention om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (CITES) som en truet art. Derudover foreslår Rådets forordning (EF) Nr. 1100/2007 om foranstaltninger til genopretning af bestanden af europæisk ål, at der gennemføres åleforvaltningsplaner.

For at sikre en bæredygtig bestand af den europæiske ål i Neagh/Bann-afvandingsområdet er der indført en forvaltningsplan for ål, som er udviklet og gennemføres i fællesskab med Lough Neagh Fisherman’s Co-operative Society. Forvaltningsplanen indeholder en række foranstaltninger til bevarelse af bestanden. Disse foranstaltninger kan kun omsættes i praksis gennem licensordninger, som forvaltes af kooperativet. Der er ingen begrænsninger for, hvem der kan ansøge om licens. Medlemskab af kooperativet er ikke en forudsætning for at ansøge om licens, men hvis en licens bevilges, kan fiskeren blive medlem.

Ålefiskeriets bæredygtighed forvaltes af Lough Neagh Fisherman’s Co-operative Society gennem en række foranstaltninger:

—	Overvågning af licensudstedelse. Kooperativet udsteder årligt ca. 180 licenser. Den bådejer, som er i besiddelse af en fangstlicens, skal til enhver tid være til stede på båden, når der fiskes.

—	Overvågning af fangstmetoder. Ålefiskeriet må kun finde sted under anvendelse af langline eller net. For linerne gælder et maksimalt antal kroge. Såvel båden som nettet er underkastet begrænsninger med hensyn til størrelse.

—	Fangstkvoter. For hver båd er fastsat en daglig fangskvote for at sikre, at søen ikke overfiskes.

—	Mindste fangststørrelse. Ål under 40 cms længde skal fiskerne sætte tilbage i vandet. Hvis ål under mindstemålet sendes til fabrikken, sættes de tilbage i vandet ved fabrikken, og der kan pålægges straf.

—	Fastlæggelse af periode med fangstforbud. Fangst af både gulål og blankål er begrænset til bestemte perioder af året for at give bestanden mulighed for at genopbygge sig.

—	Beskyttelsestjeneste. Inspektion døgnet rundt for at sikre, at kun fiskere med fangstlicens fisker efter ål.

—	Gennemførelse af et »Trap & Truck«-program. For at lette glasålenes vandring op ad floden Bann til Lough Neagh fanges mange glasål i ålefælder og transporteres i beholdere til søen. Derved øges antallet af glasål, som hvert år når frem til søen.

—	Anvendelse af traditionelle halmreb. Håndlavede halmreb lægges ud ved ålepassagerne for at lette deres vandring opstrøms til søen. Derved øges andelen af de ål, som det lykkes for at vandre til Lough Neagh.

—	Opretholdelse af en »Queen's Gap« (et ubefisket område) ved stemmeværkerne for blankål. Ved stemmeværkerne, hvor blankålene fanges, fiskes der ikke i en bredde på 10 % for at sætte en del af bestanden i stand til at vende tilbage til gydepladserne i Sargassohavet.

—

Indkøb af glasål fra andre områder som supplement til den naturlige bestand. I de senere år er den naturlige vandring af glasål til Lough Neagh gået tilbage, og kooperativet køber derfor glasål fra andre områder for at forhøje antallet af voksne ål i søen. Disse glasål vokser op i søen og får dermed de særkender, som er kendetegnende for Lough Neagh-Eel.

5.2.   Produktets egenart:

Ål med betegnelsen »Lough Neagh Eel« er kendt i hele Europa for deres høje fedtindhold, der gør dem særlig velegnet til rygning (voksne ål har et fedtindhold på omkring 23 %). Praktisk talt alle ål fra Lough Neagh sælges uden for Irland. En del af ålene afsættes på fiskemarkedet Billingsgate i London, hvor størstedelen afsættes til Nederlandene og Nordtyskland, hvor de ryges.

Lough Neagh-Eel ernærer sig hovedsagelig af de hvirvelløse larver, som forekommer i stort antal i søen. På grund af denne type ernæring har Lough Neagh-Eel et smallere hoved end ål fra andre regioner, der ernærer sig af fisk.

Ålene fanges under anvendelse af bæredygtige fangstmetoder, som sikrer god forvaltning af ålefiskeriet.

5.3.   Tilknytning mellem det geografiske område og produktets kvalitet eller egenskaber (for BOB), eller produktets særlige egenskaber, omdømme eller andre kendetegn (for BGB):

Sammenhængen med det geografiske område kan henføres til den lange tradition for ålefangst i det nævnte geografiske område og dertil anvendte fangstmetoder. Ansøgningen begrundes også med, at Lough Neagh-Eel er kendt for at have et højere fedtindhold, hvorved de adskiller sig fra ål fra andre områder.

Lough Neagh er den største ferskvandssø i De Britiske Øer. Søens mange særkender (se afsnit 5.1) resulterer i et levested, som giver højværdiføde, der bidrager til det unikke høje fedtindhold i ål fra Lough Neagh.

I Lough Neagh-området findes en lang tradition for ålefangst, og fund vidner om, at der her har fundet ålefangst sted siden bronzealderen. De ålefangstmetoder, som anvendes i det afgrænsede geografiske område, går langt tilbage i tiden, og disse metoder anvendes stadig.

Fiskerne anvender stadig mange af de traditionelle metoder, som generationerne før dem har anvendt. Ålene fanges under anvendelse af bæredygtige metoder, som forvaltes af Lough Neagh Fisherman’s Co-operative Society. Til disse metoder hører opretholdelse af en »Queen's gap«, et ubefisket område på 10 % af bredden ved ålestemmeværkerne, hvorigennem (de fuldvoksne) blankål skal kunne vende tilbage til gydepladserne i Sargassohavet.

Historien rummer klare belæg for ålefiskeriets betydning og høje anseelse. Der er skrevet mange digte om områdets ålefiskere, som er kendt for at være overtroiske. I nyere tid er rejst en skulptur i byen Toome, som forestiller svømmende ål. Skulpturen afspejler den betydning, som ålefiskeriet har i områdets historie og kulturarv.

Størstedelen af Lough Neagh-Eelene sælges til opkøbere i Nederlandene, hvor Lough Neagh-Eelen anses for den bedste ål i verden til rygning. Der er således stor efterspørgsel efter Lough Neagh-Eel, som handles til højere priser end opdrættede ål og ål fra andre områder.

Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen:

(Artikel 5, stk. 7, i forordning (EF) nr. 510/2006)

http://www.defra.gov.uk/foodfarm/food/industry/regional/foodname/products/documents/lough-neagh-eel-pgi.pdf

---

(1)  EUT L 93 af 31.3.2006, s. 12.

---