20.5.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 120/60

—

»Forslag til Rådets direktiv om en særlig indrejseprocedure for tredjelandsstatsborgere med henblik på videnskabelig forskning«

—

»Forslag til Rådets henstilling om lettelse af tredjelandsstatsborgeres indrejse i Det Europæiske Fællesskab med henblik på videnskabelig forskning«

—

»Forslag til Rådets henstilling om lettelse af medlemsstaternes udstedelse af ensartede visa til kortvarigt ophold for forskere fra tredjelande, som rejser inden for Det Europæiske Fællesskab med henblik på videnskabelig forskning«

1.1

Denne meddelelse omhandler et forslag til direktiv og to forslag til henstillinger, der skal lette tredjelandsstatsborgeres indrejse med henblik på videnskabelig forskning i Det Europæiske Fællesskab.

1.2

Disse forslag er en del af de strategiske Lissabon-mål for EU om udvikling af forskningen for at blive den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden inden 2010. Beregninger viser, at EU vil have brug for yderligere 700.000 forskere for at nå dette mål. Følgende samordnede foranstaltninger er i den forbindelse blevet udpeget:

1.3

Selvom målet om 700.000 yderligere forskere primært tager sigte på EU-statsborgere, erkendes det, at der er brug for forskere fra tredjelande for at nå målet. Kommissionens meddelelse fokuserer derfor især på modtagelse af store forskertalenter fra tredjelande i Europa gennem:

1.4

Kommissionen anerkender også behovet for at styrke europæiske forskeres mobilitet til andre dele af verden, da deres mobilitet er et vigtigt element i erhvervelsen og overførslen af viden.

2.1

EØSU bifalder meddelelsen om lettelse af tredjelandsstatsborgeres indrejse i Det Europæiske Fællesskab med henblik på videnskabelig forskning.

2.2

Da Kommissionens mål om 700.000 yderligere forskere inden 2010 primært vil omfatte EU-statsborgere, henviser EØSU Kommissionen til EØSU's tidligere udtalelse (1) som svar på Kommissionens meddelelse om de problemer, forskere står over for i det europæiske forskningsrum, samt forslag og initiativer til at løse disse (2).

2.3

Med hensyn til de samordnede foranstaltninger, der tager sigte på at gøre de videnskabelige uddannelser mere tiltrækkende for de unge, fremhæves det i udtalelsen, at man ikke er opmærksom nok på forskningens betydning i skolernes undervisningsplaner, og det anbefales, at der i skolerne lægges mere vægt på videnskabelig viden, især på det naturvidenskabelige område, samt på teknisk og matematisk grundviden. Udtalelsen understreger samtidigt betydningen af, at disse fag fremstilles på en mere tiltrækkende måde. Det er også vigtigt at rette indsatsen mod piger, da de som regel er underrepræsenterede i disse fag. Det er veldokumenteret, at de, der søger ind på de videregående uddannelser, nu vælger de ikke-naturvidenskabelige fag, hvorved Fællesskabets muligheder for at opnå et stort antal forskere vil blive undermineret, hvis ikke der hurtigt træffes udførlige modforanstaltninger.

2.4

Med henblik på den anden samordnede foranstaltning, der skal forbedre forskernes karrieremuligheder inden for EU, behandler EØSU's tidligere udtalelse det dilemma, som forskere, der arbejder i den akademiske verden eller i offentligt finansierede forskningsinstitutioner, står over for. De aflønnes som regel efter den offentlige sektors satser, men har hverken jobsikkerhed eller andre goder, som gives til offentligt ansatte eller undervisere. Faktisk har forskere ringe eller slet ingen jobsikkerhed, idet de ofte gives en række tidsbegrænsede kontrakter og derfor skifter job eller karriere, så snart muligheden byder sig.

2.5

Det sidste, EØSU ønsker at henvise til i sin tidligere udtalelse, angår europæiske forskeres mobilitet. EØSU erkender, at en forskerstilling i det europæiske forskningsrum kræver mobilitet og fleksibilitet inden for EU. Det må dog ikke gå ud over forskernes personlige og familiære forhold eller de sociale ydelser. Kommissionen skal tillige gøre noget for at modarbejde den hjerneflugt, der muligvis kun går en vej og finder sted, når de bedste unge forskere forlader EU for at tage til USA. De nuværende problemer med at få visa i USA vil højst sandsynligt være kortvarige, og interessegrupper vedrørende naturfredning og højere uddannelser lægger allerede nu pres på USA's regering for at sætte skub i indrejsetilladelserne, så USA kan ansætte flere ikke-amerikanske statsborgere.

2.6

Hvad angår Kommissionens aktuelle meddelelse om at lette tredjelandsstatsborgeres indrejse med henblik på videnskabelig forskning i Det Europæiske Fællesskab, er EØSU enigt i, at en fjernelse af hindringerne for forskere fra tredjelandene er altafgørende, hvis EU skal blive mere attraktiv for forskere fra hele verden, og hvis EU skal gøre sig særligt gældende i den globale konkurrence om de bedste forskere.

2.7

EØSU er enigt med Kommissionen i, at globaliseringen af økonomien, som i stigende grad er videnbaseret, betyder, at forskningens internationale dimension spiller en stadig større rolle. EØSU mener dog, at globaliseringen skulle have været uddybet nærmere i meddelelsen ved fremlæggelse af sammenlignelige data for niveauerne i ressourcelandene, såsom Japan og USA, for tildeling af støtte til udvikling af forskeres uddannelse, mobilitet og karriere.

2.8

EØSU er også meget bekymret over aldersstrukturen blandt nuværende forskere i EU. Mange af disse forskere er nu ved at nå pensionsalderen, og der er kun få nye forskere, som føler sig tilstrækkelig fristet eller tilskyndet til at erstatte dem, der står over for at skulle pensioneres. Hvis dette faktum ikke erkendes, og hvis der ikke øjeblikkeligt træffes foranstaltninger, vil EU's mål ikke kunne nås. Dette er også et resultat af den aktuelle situation i Europa, hvor befolkningen er aldrende og fødselstallene faldende. Det forventes desuden, at befolkningstallet i en række EU-medlemsstater vil gå tilbage efter 2010. Målet om at opnå 700.000 yderligere forskere inden 2010 er derfor meget ambitiøst, selv hvis der suppleres med forskere fra tredjelande.

2.9

EØSU er klar over, at meddelelsen kun fokuserer på selve adgangen, hvorfor forskere fra tredjelande, som allerede befinder sig i EU, og hvoraf nogle er ledende inden for deres område, ikke vil falde ind under hverken direktivforslaget eller henstillingerne. EØSU mener derfor, at der i fremtiden er brug for et direktiv, der er rettet mod denne gruppes specifikke problemer med at få adgang til højt kvalificerede job, som kræver flere kvalifikationer, da det ville hjælpe med til at nå målet om 700.000 yderligere forskere. Nogle af disse forskere har flygtningestatus i EU, og deres talenter og det, de kan bidrage med, udnyttes desværre alt for lidt på nuværende tidspunkt. Ud over de stipendier, som frivillige eller velgørende organisationer uddeler, findes der ingen systematiske hjælpeforanstaltninger til sådanne forskere i EU. Det er sandsynligt, at antallet af forskere i EU vil øges med mindst 40.000 (3), hvis der afsættes beskedne bevillinger til støtte for sådanne personer. EØSU anbefaler derfor på det kraftigste Kommissionen at iværksætte en proces med henblik på, at disse forskere kan udpeges og tages i betragtning som forskere og få lettere adgang til forskerstillinger.

2.10

EØSU noterer sig Kommissionens definition af en forsker i meddelelsen. Igen ønsker EØSU at henvise til den anbefalede definition i EØSU's tidligere udtalelse 305/2004, afsnit 5.1.1.7: »Eksperter, der arbejder med at udforme eller skabe viden, produkter, processer, metoder og systemer samt med at forvalte de pågældende projekter, og som i kraft af uddannelse og erfaring er kvalificeret hertil«. Denne definition er bedre, fordi den anerkender forskerens eventuelle lederkundskaber.

3.1.1

EØSU mener ikke, at indførelsen af en særlig opholdstilladelse for forskere fra tredjelande er det eneste spørgsmål, der skal behandles. Andre spørgsmål omfatter f.eks. forskeres indvandrerstatus såvel som forskernes status inden for EU, som blev behandlet i EØSU's udtalelse 305/2004. EØSU er også af den opfattelse, at forskermobilitet inden for Fællesskabet bliver et centralt område. Forskere skal kunne søge beskæftigelse uanset indvandrerstatus.

3.1.2

EØSU noterer sig, at opholdstilladelser for forskere vil erstatte behovet for arbejdstilladelser, og hilser dette forsøg på at forenkle processen velkommen.

3.2.1

EØSU bifalder Kommissionens henstilling om kontrolleret genåbning af mulighederne for lovlig indvandring på grundlag af forskellige parametre og indvandrerkategorier. EØSU stiller dog som krav, at disse er entydige og specifikke. Nogle af dem, der har fået indrejsetilladelse, kan meget vel have brug for at søge asyl og beskyttelse i henhold til Genève-konventionen af 1951. Det er muligt, at de, ud over muligheden for at blive migranter, også ønsker at ansøge om flygtningestatus efter ankomsten. EØSU forstår, at Kommissionen ikke har mulighed for at give et klart overblik over disse spørgsmål på nuværende tidspunkt, men ser gerne en afklaring i en nær fremtid.

3.2.2

EØSU tilslutter sig henstillingerne om visum til kortvarigt ophold, som giver forskere fra tredjelande mulighed for at færdes frit i Schengen-området. Det er også enigt i, at fastboende udlændinge fra tredjelande efter fem års lovligt ophold i en EU-medlemsstat skal have ret til ophold i hele EU.

3.2.3

EØSU glæder sig over Kommissionens erkendelse af, at det, at forskere fra tredjelande kan opnå familiesammenføring, er et vigtigt aspekt af mobilitetsproblematikken.

3.2.4

EØSU bemærker, at dette spørgsmål behandles i det særskilte direktiv 2003/86 af 22. september 2003 om ret til familiesammenføring, og at denne meddelelse supplerer forslaget til direktiv KOM(2002) 548 om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på studier, faglig uddannelse eller volontørtjeneste.

3.3.1

EØSU forstår, at modtagelsesaftalen er inspireret af modtagelsesprotokollen i Frankrig. EØSU noterer sig, at rollefordelingen mellem forskningsorganisationerne og medlemsstaternes indvandringsmyndigheder både vil gøre det nemmere for højtkvalificerede tredjelandsstatsborgere at rejse ind i EU og samtidigt er i overensstemmelse med EU-medlemsstaternes sikkerhedsforanstaltninger.

3.3.2

EØSU bifalder denne foranstaltning og mener, at den vil forhindre misbrug, eftersom medlemsstaterne har beføjelser til at undersøge, hvorvidt en modtagelsesaftale opfylder kravene i artikel 5, stk. 2.

3.4.1

EØSU finder Kommissionens definition af en »forskningsorganisation« mangelfuld. Den bør udvides til at omfatte offentlige og private organisationer, som uddeler forskningsstipendier, samt de organisationer, der udfører forskningsarbejde.

3.4.2

Det glæder EØSU, at Kommissionen gentager sit tilsagn, som blev afgivet på Det Europæiske Råds møde i Barcelona, om at øge investeringerne i forskning og teknologisk udvikling til 3 % af medlemsstaternes BNP inden 2010, hvoraf 2/3 skal finansieres af den private sektor.

3.4.3

EØSU anbefaler på det kraftigste, at Kommissionen spørger den private sektor til råds om forslaget generelt, og specifikt om det punkt, hvori det anbefales at overlade det til forskningsorganisationen at indgå den modtagelsesaftale, som giver en forsker ret til indrejse i en medlemsstat.

3.5.1

EØSU er enigt med Kommissionen i, at det ikke er hensigtsmæssigt at begrænse proceduren til personer, der allerede har forskerstatus i deres hjemland.

3.5.2

EØSU er dog ikke enigt i, at indrejsen skal kunne begrænses i henhold til formål. Det begrundes med, at der er tilfælde, hvor en person opfylder de minimumskrav, der fastsættes i direktivet, men hvis oprindelige formål med indrejsen ikke var at udføre et forskningsprojekt. Sådanne forskere kan have kvalificeret sig i EU og ønske at søge en relevant stilling.

3.5.3

EØSU glæder sig over, at der er klare og utvetydige krav til kvalifikationerne hos de personer, der søges om indrejse til, samt til den planlagte forsknings videnskabelige interesse. Selvom meddelelsen ikke tager sigte på vurdering af forskeres egenskaber, mener EØSU, at det er nødvendigt at medtage en sådan, så EU løbende kan tilpasse sig nye forskningskrav i takt med, at de opstår. Der udvikles hele tiden nye teknologier, og EU må tilstræbe at ansætte de forskere, der er stand til at udvikle og udbygge dem.

3.5.4

EØSU henleder Kommissionens opmærksomhed på en tidligere udtalelse (4), som sætter fokus på endnu en hindring for mobiliteten, nemlig manglen på gennemsigtighed i kvalifikationer og kompetencer. Dette har i mange tilfælde ført til, at kvalifikationer, især fra udviklingslande, ikke er blevet godkendt. Forskere bliver i disse tilfælde bedt om at erhverve de samme kvalifikationer igen – eller kvalifikationer på post-doktoralt niveau - for at blive forsker i EU. EØSU foreslår, at Kommissionens handlingsplan (5) til fremme af mobiliteten i EU anvendes til at løse dette spørgsmål. Handlingsplanen tager bl.a. sigte på at gennemføre og udvikle instrumenter til at fremme gennemsigtigheden og gøre det lettere at overføre kvalifikationer samt at oprette et websted med alle oplysninger om mobilitet.

3.6.1

EØSU bifalder forslaget om at harmonisere tredjelandeforskeres status i hele EU.

3.6.2

EØSU glæder sig også over henstillingen om, at forskere, som får tilladelse til indrejse på grundlag af en ansættelseskontrakt, ikke længere skal have arbejdstilladelse i medlemsstaterne.

3.7.1

EØSU glæder sig over Kommissionens henstilling om at forenkle indrejseproceduren med henblik på at fremme mobiliteten, således at tredjelandsstatsborgere kan gennemføre et forskningsprojekt i flere forskellige medlemsstater uden at have problemer med at få lov til at rejse ind i de enkelte lande.

3.7.2

EØSU noterer sig, at dette gælder for tredjelandsstatsborgere med status som fastboende udlændinge.

3.8.1

EØSU er enigt i det valgte retsgrundlag, men beklager, at direktivet ikke er bindende for Danmark og Storbritannien. EØSU har noteret sig Irlands beslutning om at gennemføre direktivet og håber, at Storbritannien beslutter sig for at gøre det samme. EØSU finder det meget vigtigt, at dette spørgsmål tages op igen, idet forskningsgrundlaget, især i Storbritannien, er sammensat sådan, at EU's bestræbelser på at tiltrække sådanne forskere i et tilstrækkeligt omfang vil lide betydeligt uden dette lands deltagelse.

3.9.1

EØSU mener, at det er nødvendigt at anerkende betydningen af at tiltrække potentielle forskere til EU, og at hjerneflugten fra visse tredjelande skal undersøges grundigt. Disse spørgsmål berører også andre områder. Spørgsmålet om uddannelse af forskere i Storbritannien skal især tages i betragtning. Nogle potentielle forskere kan have brug for yderligere kurser eller studier. I mange tilfælde vil de derefter hurtigt kunne søge en forskerstilling i EU. Dette skal tages i betragtning under behandlingen af direktivet.

3.9.2

EØSU er meget bekymret for de konsekvenser, en hjerneflugt fra visse udviklingslande kan have, og mener, at der bør indledes en tilbundsgående debat om, hvordan antallet af forskere i verden kan øges. Det skal bemærkes, at nogle regeringer opfordrer forskere til at rejse udenlands og indhøste erfaring, der kan komme hjemlandet til gode. Det noteres, at det nederlandske formandskab afholder en konference i Haag med titlen »Brain Gain - The Instruments«. De konsekvenser, en hjerneflugt eller en tilstrømning af kvalificerede kan have for udviklingslandene, tages op på konferencen, og Kommissionen vil udarbejde en rapport herom inden årets udgang. EØSU mener, at dette er en god start på behandlingen af et meget alvorligt emne.

3.9.3

EØSU ønsker at fremhæve kønsdimensionen, som Kommissionen tidligere har behandlet i en meddelelse om forskere – KOM(2003) 436 endelig. Der skal sættes fokus på kvinders underrepræsentation, navnlig inden for forvaltning og ledelse. Denne underrepræsentation ses især blandt forskere fra tredjelande. EØSU ønsker at gentage Kommissionens henstilling om en kodeks for ansættelse af forskere baseret på god praksis, navnlig hvad angår ligebehandling. EØSU er overbevist om, at kvindelige forskere forskelsbehandles i stort omfang, og at der ikke er nær nok kvindelige forskere, der opstiller sig selv til faglige udnævnelser, og som, når de gør det, må nøjes med lederstillinger, som de er overkvalificerede til. Det er nødvendigt at gøre ansættelsesproceduren mere gennemsigtig og øge andelen af kvindelige ansøgere.