1)

Skal den regel, der fremgår af artikel 177, stk. 3, første punktum, anden del, og andet punktum, i Sudski poslovnik (retternes procesreglement), Narodne novine, br. 37/14, 49/14, 8/15, 35/15, 123/15, 45/16, 29/17, 33/17, 34/17, 57/17, 101/18, 119/18, 81/19, 128/19, 39/20 og 47/20), hvoraf det fremgår, at »[f]or en ret i anden instans anses en sag for at være afsluttet på datoen for fremsendelse af en officiel genpart af afgørelsen fra dommerkontoret, når den er blevet returneret fra registreringstjenesten. Registreringstjenesten er forpligtet til at sende den tilbage til dommerkontoret hurtigst muligt efter datoen for modtagelse af sagsakterne. Derefter fremsendes en officiel genpart af afgørelsen inden for en ny frist på otte dage«, anses for at være i overensstemmelse med artikel 19, stk. 1, TEU og artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder?

2)

Er bestemmelsen i artikel 40, stk. 2, i Zakon o sudovima (lov om organiseringen af retssystemet), der bestemmer, at »[d]en retsopfattelse, der fastlægges på mødet mellem alle dommerne eller i en afdeling under Vrhovni sud Republike Hrvatske (øverste domstol, Kroatien), Visoki trgovački sud Republike Hrvatske (appeldomstol i handelsretlige sager, Kroatien), Visoki upravni sud Republike Hrvatske (appeldomstol i forvaltningsretlige sager, Kroatien), Visoki kazneni sud Republike Hrvatske (appeldomstol i straffesager, Kroatien) eller Visoki prekršajni sud Republike Hrvatske (appeldomstol i sager om administrative lovovertrædelser, Kroatien) og på mødet i en afdeling af en Županijski sud (distriktsdomstol, Kroatien), er bindende for alle kamre eller dommere i anden instans i denne afdeling eller retskreds«, i overensstemmelse med artikel 19, stk. 1, TEU og artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder?