Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62021CN0563

    Sag C-563/21: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Rechtbank Amsterdam (Nederlandene) den 14. september 2021 — Europæiske arrestordre udstedt mod Y, anden part: Openbaar Ministerie

    EUT C 2 af 3.1.2022, p. 20–20 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    3.1.2022   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 2/20


    Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Rechtbank Amsterdam (Nederlandene) den 14. september 2021 — Europæiske arrestordre udstedt mod Y, anden part: Openbaar Ministerie

    (Sag C-563/21)

    (2022/C 2/24)

    Processprog: nederlandsk

    Den forelæggende ret

    Rechtbank Amsterdam

    Parter i hovedsagen

    Europæisk arrestordre udstedt mod: Y

    Den anden part: Openbaar Ministerie

    Præjudicielle spørgsmål

    1)

    Er det passende at anvende det prøvelseskriterium, der er beskrevet i dommen Minister for Justice and Equality (Mangler ved domstolssystemet) (1) og bekræftet ved dommen Openbaar Ministerie (Den udstedende judicielle myndigheds uafhængighed) (2), når der er en reel fare for, at den pågældende vil blive dømt ved en domstol, der ikke forudgående er oprettet ved lov?

    2)

    Er det passende at anvende det prøvelseskriterium, der er beskrevet dommen Minister for Justice and Equality (Mangler ved domstolssystemet) og bekræftet ved dommen Openbaar Ministerie (Den udstedende judicielle myndigheds uafhængighed), når en eftersøgt person, der vil modsætte sig overgivelse, ikke kan opfylde prøvelseskriteriet, fordi det på dette tidspunkt ikke er muligt at fastslå, hvorledes de retter, der skal dømme ham, er sammensat, på grund af den måde, hvorpå sagerne vilkårligt fordeles?

    3)

    Udgør manglen på et effektivt retsmiddel til at anfægte retsgyldigheden af dommerudnævnelser i Polen under omstændigheder, hvorunder det er klart, at den eftersøgte person på dette tidspunkt ikke kan fastslå, om de dommere, der skal dømme ham, er retmæssigt udnævnt, en krænkelse af kerneindholdet i retten til en retfærdig rettergang, som indebærer, at den fuldbyrdende judicielle myndighed skal afslå at overgive den eftersøgte person?


    (1)  C-216/18 PPU, ECLI:EU:C:2018:586.

    (2)  C-354/20 PPU og C-412/20 PPU, ECLI:EU:C:2020:1033.


    Top