This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62020CN0549
Case C-549/20: Action brought on 23 October 2020 — Republic of Cyprus v European Parliament and Council of the European Union
Sag C-549/20: Sag anlagt den 23. oktober 2020 — Republikken Cypern mod Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union
Sag C-549/20: Sag anlagt den 23. oktober 2020 — Republikken Cypern mod Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union
EUT C 19 af 18.1.2021, p. 33–34
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
|
18.1.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 19/33 |
Sag anlagt den 23. oktober 2020 — Republikken Cypern mod Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union
(Sag C-549/20)
(2021/C 19/36)
Processprog: græsk
Parter
Sagsøger: Republikken Cypern (ved Eirini Neofytou)
Sagsøgte: Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union
Sagsøgerens påstande
|
— |
Artikel 1, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1055 af 15. juli 2020 om ændring af forordning (EF) nr. 1071/2009, (EF) nr. 1072/2009 og (EU) nr. 1024/2012 med henblik på at tilpasse dem til udviklingen i vejtransportsektoren (1) annulleres, for så vidt som denne bestemmelse indsætter litra b) i artikel 5, stk. 1 i forordning nr. 1071/2009. Såfremt Domstolen måtte finde, at dette ikke er muligt, annulleres artikel 1, stk. 3, i sin helhed. |
|
— |
Subsidiært, såfremt Domstolen måtte finde, at et søgsmål med påstand om delvis annullation af den anfægtede forordning med ovennævnte ordlyd ikke kan antages til realitetsbehandling, annulleres Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1055 af 15. juli 2020 om ændring af forordning (EF) nr. 1071/2009, (EF) nr. 1072/2009 og (EU) nr. 1024/2012 med henblik på at tilpasse dem til udviklingen i vejtransportsektoren. |
|
— |
Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagsomkostningerne. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat syv anbringender:
Det første annullationsanbringende: Sagsøgeren har gjort gældende, at de sagsøgte har tilsidesat artikel 90 TEUF, sammenholdt med artikel 3, stk. 3, TEU, artikel 11 TEUF, artikel 37 i Den Europæiske Unions charter om grundlægende rettigheder, artikel 3, stk. 5, TEU, artikel 208, stk. 2, TEUF og artikel 216, stk. 2, TEUF og Paristraktaten.
Det andet annullationsanbringende: Sagsøgeren har gjort gældende, at de sagsøgte har tilsidesat proportionalitetsprincippet som fastsat i artikel 5, stk. 3 TEU og i artikel 1 i protokol (nr. 2) om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, der er knyttet som bilag til EU-traktaten og EUF-traktaten.
Det tredje annullationsanbringende: Sagsøgeren har gjort gældende, at de sagsøgte har tilsidesat ligebehandlingsprincippet og princippet om forbud mod forskelsbehandling som fastsat i artikel 18 TEUF og i artikel 20 og 21 Den Europæiske Unions charter om grundlægende rettigheder, princippet om medlemsstaternes lighed over for traktaterne som fastsat i artikel 4, stk. 2, TEU, og, for så vidt som Domstolen måtte finde det nødvendigt, artikel 95, stk. 1, TEUF.
Det fjerde annullationsanbringende: Sagsøgeren har gjort gældende, at de sagsøgte har tilsidesat artikel 91, stk. 1, TEUF.
Det femte annullationsanbringende: Sagsøgeren har gjort gældende, at de sagsøgte har tilsidesat artikel 91, stk. 2, TEUF, artikel 90 TEUF, sammenholdt med artikel 3, stk. 3, TEU, og artikel 94 TEUF.
Det sjette annullationsanbringende: Sagsøgeren har gjort gældende, at de sagsøgte har tilsidesat princippet om fri bevægelighed for virksomheder og etableringsfriheden, som følger af artikel 49 TEUF og artikel 15 og 16 i Den Europæiske Unions charter om grundlægende rettigheder.
Det syvende annullationsanbringende: Sagsøgeren har gjort gældende, at de sagsøgte har tilsidesat artikel 58, stk. 1, TEUF, sammenholdt med artikel 91 TEUF, og, subsidiært, artikel 56 TEUF.