EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62019TA0233

Forenede sager T-233/19 og T-234/19: Rettens dom af 6. oktober 2021 — Infineon Technologies Dresden og Infineon Technologies mod Kommissionen (Statsstøtte – støtteordning gennemført af Tyskland til fordel for visse elintensive virksomheder – fritagelse for netafgifter for perioden 2012-2013 – afgørelse, hvorved støtteordningen erklæres uforenelig med det indre marked og ulovlig, og hvormed der anordnes tilbagesøgning af den udbetalte støtte – annullationssøgsmål – søgsmålsfrist – formaliteten – begrebet statsstøtte – statsmidler)

EUT C 471 af 22.11.2021, p. 41–42 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

22.11.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 471/41


Rettens dom af 6. oktober 2021 — Infineon Technologies Dresden og Infineon Technologies mod Kommissionen

(Forenede sager T-233/19 og T-234/19) (1)

(Statsstøtte - støtteordning gennemført af Tyskland til fordel for visse elintensive virksomheder - fritagelse for netafgifter for perioden 2012-2013 - afgørelse, hvorved støtteordningen erklæres uforenelig med det indre marked og ulovlig, og hvormed der anordnes tilbagesøgning af den udbetalte støtte - annullationssøgsmål - søgsmålsfrist - formaliteten - begrebet statsstøtte - statsmidler)

(2021/C 471/57)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger i sag T-233/19: Infineon Technologies Dresden GmbH & Co. KG (Dresden, Tyskland) (ved advokaterne L. Assmann og M. Peiffer)

Sagsøger i sag T-234/19: Infineon Technologies AG (Neubiberg, Tyskland) (ved advokaterne L. Assmann og M. Peiffer)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved T. Maxian Rusche og K. Herrmann, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgerne: Forbundsrepublikken Tyskland (ved D. Klebs, J. Möller, R. Kanitz, S. Heimerl og S. Costanzo, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Kommissionens afgørelse (EU) 2019/56 af 28. maj 2018 i statsstøttesag SA.34045 (2013/C) (ex 2012/NN) gennemført af Tyskland til fordel for båndlastbrugere i henhold til § 19 i elnetsbekendtgørelsen (EUT 2019, L 14, s. 1).

Konklusion

1)

Europa-Kommissionen frifindes.

2)

Infineon Technologies Dresden GmbH & Co. KG og Infineon Technologies AG bærer hver deres egne omkostninger og betaler de af Europa-Kommissionen afholdte omkostninger.

3)

Forbundsrepublikken Tyskland bærer sine egne omkostninger.


(1)  EUT C 213 af 24.6.2019.


Top