Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62019CN0081

    Sag C-81/19: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Curtea de Apel Cluj (Rumænien) den 1. februar 2019 — NG og OH mod SC Banca Transilvania SA

    EUT C 187 af 3.6.2019, p. 30–31 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    3.6.2019   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 187/30


    Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Curtea de Apel Cluj (Rumænien) den 1. februar 2019 — NG og OH mod SC Banca Transilvania SA

    (Sag C-81/19)

    (2019/C 187/35)

    Processprog: rumænsk

    Den forelæggende ret

    Curtea de Apel Cluj

    Parter i hovedsagen

    Sagsøgere: NG og OH

    Sagsøgt: SC Banca Transilvania SA

    Præjudicielle spørgsmål

    1)

    Skal artikel 1, [stk. 2], i direktiv 93/13/EØF (1) fortolkes således, at den ikke er til hinder for at undersøge den urimelige karakter af et kontraktvilkår, der gentager en udfyldende bestemmelse, som parterne kunne fravige, men som de konkret ikke fraveg, fordi kontraktvilkåret ikke blev genstand for forhandling, såsom det i den foreliggende situation omhandlede kontraktvilkår om, at lånet skal tilbagebetales i samme udenlandske valuta som den, hvori det blev ydet?

    2)

    Kan det i en sammenhæng, hvor en forbruger i forbindelse med indgåelse af et lån i udenlandsk valuta ikke er blevet forevist beregninger/prognoser om den økonomiske virkning af et eventuelt valutakursudsving på de samlede aftalemæssige betalingsforpligtelser, hævdes med rette, at et kontraktvilkår om, at kursrisikoen bæres alene af forbrugeren (i kraft af det nominalistiske princip), er affattet klart og forståeligt, og at den erhvervsdrivende/banken i god tro har opfyldt sin oplysningspligt over for aftaleparten, såfremt forbrugernes maksimale gældsætningsgrad fastsat af Banca Națională a României (den rumænske nationalbank) er opgjort med henvisning til den vekselkurs, som var gældende på datoen for ydelse af lånet?

    3)

    Er direktiv 93/13/EØF, retspraksis vedrørende dette direktiv samt effektivitetsprincippet til hinder for, at en aftale fortsætter uforandret på trods af, at et kontraktvilkår om kursrisiko er blevet erklæret urimeligt? Hvilken ændring er mulig for at undlade at anvende det urimelige kontraktvilkår og for at overholde effektivitetsprincippet?


    (1)  Rådets direktiv 93/13/EØF af 5.4.1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler (EFT 1993, L 95, s. 29)


    Top