5.3.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 83/14

—

Det fastslås, at Den Hellenske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 49 TEUF samt artikel 15, stk. 2, litra b) og c), og artikel 15, stk. 3, i direktiv 2006/123/EF (1), idet den i medfør af lov 3898/2010 og præsidentdekret 123/2011 har begrænset den retlige form af udbydere af mediationsuddannelser til nonprofitorganisationer, som skal være oprettet af mindst en advokatsammenslutning og mindst et erhvervskammer i Grækenland.

—

Det fastslås, at Den Hellenske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 49 TEUF og artikel 13, 14 og 50, stk. 1, i samt bilag VII til direktiv 2005/36/EF (2), idet den har undergivet proceduren for anerkendelse af akademiske kvalifikationer betingelser i form af yderligere krav vedrørende certifikaters indhold, har pålagt udligningsforanstaltninger uden en forudgående vurdering af reelle forskelle, og har opretholdt bestemmelser, som fører til forskelsbehandling, ved at kræve, at en ansøger, der ønsker godkendelse som professionel mediator, og som har en godkendelse opnået i udlandet eller fra en godkendt udenlandsk uddannelsesinstitution efter at have fulgt undervisning i Grækenland, skal have erfaring svarende til deltagelse i mindst tre mediationsprocedurer.

—

Den Hellenske Republik tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

1.

Tilsidesættelse af etableringsretten i henhold til artikel 49 TEUF og artikel 15, stk. 2, litra b) og c), i direktiv 2006/123/EF om tjenesteydelser i det indre marked

Artikel 5, stk. 1, i lov 3898/2010, sammenholdt med det hermed forbundne præsidentdekret nr. 123/2011, bestemmer, at selskaber, som udbyder mediationsuddannelser, udelukkende må have retlig form af nonprofitorganisationer, som er oprettet af mindst en advokatsammenslutning og mindst et erhvervskammer i Grækenland, og at disse selskabers drift er undergivet udstedelse af en tilladelse af den myndighed, der er henvist til i nævnte lovs artikel 7.

Disse restriktioner omfatter såvel tjenesteydere, som ønsker at etablere sig for første gang i Grækenland, som tjenesteydere, der ønsker at etablere et sekundært forretningssted i form af et datterselskab.

Ingen fysiske eller juridiske personer ud over advokatsammenslutningerne og erhvervskamrene må oprette uddannelsesinstitutioner til uddannelse af mediatorer, som på grundlag af denne uddannelse kan tage en eksamen med henblik på godkendelse som professionel mediator i Grækenland, hvis denne person ikke støttes af en advokatsammenslutning eller et erhvervskammer.

Enhver uddannelsesinstitution, hvis aktuelle retlige form ikke er en nonprofitorganisation, er desuden reelt udelukket fra muligheden for mod vederlag at tilbyde uddannelse til potentielle mediatorer, som på grundlag af denne uddannelse kan tage en eksamen med henblik på godkendelse som professionel mediator i Grækenland.

Endelig er enhver uddannelsesinstitution fra en anden medlemsstat, som ønsker at tilbyde den omhandlede ydelse mod vederlag fra studerende, som indskriver sig på mediationskurser, reelt udelukket fra at indtræde på det græske marked og fra at oprette et sekundært forretningssted i form af et datterselskab, såfremt institutionens aktuelle retlige form ikke er en nonprofitorganisation og såfremt dens valg af datterselskab ikke er begrænset til nonprofitorganisationer.

Det er Kommissionens opfattelse, at ovennævnte bestemmelser udgør en restriktion for etableringsretten i henhold til artikel 49 TEUF og artikel 15, stk. 2, litra b) og c), i direktiv 2006/123/EF om det indre marked.

Denne restriktion er ikke omfattet af undtagelsen i artikel 51, stk. 1, TEUF, eftersom ydelsen af mediatoruddannelsestjenester ikke udgør virksomhed, som er forbundet med staten, med udøvelse af offentlig myndighed eller med »retsplejen«. Der findes desuden ingen retlig begrundelse på baggrund af et hensyn om at beskytte kvaliteten af tjenesteydelserne, eftersom der på ingen måde er en direkte forbindelse med restriktionen af uddannelsesinstitutionernes retlige form og ejerskabet af aktiekapital.

2.

Tilsidesættelse af direktiv 2005/36/EF og artikel 49 TEUF om etableringsretten

Det er Kommissionens opfattelse, at kravene i stk. 2 i afdeling A i den eneste artikel i ministerdekret nr. 109088/12.12.2011, hvorefter certifikatet for mediatoruddannelsen skal nævne undervisningsmetoderne, deltagerantallet, antallet af lærere samt disses kvalifikationer, eksaminations- og evalueringsproceduren af kandidaterne og de metoder, der er anvendt til sikring af procedurens integritet, går ud over, hvad der kan kræves med henblik på evaluering af det niveau af faglig viden og kvalifikationer, som indehaveren af certifikatet har i henhold hertil, og gør det ikke muligt at foretage en korrekt vurdering af spørgsmålet om, hvorvidt den pågældende persons uddannelse omfatter områder, som i det væsentlige er forskellige fra de områder, som er omfattet af den påkrævede uddannelse i Grækenland. Af disse grunde er ovennævnte bestemmelse i strid med artikel 13, 14 og 50 i og bilag VII til direktiv 2005/36/EF.

Stk. 5 i afdeling A i ovennævnte ministerdekret kræver desuden, at udenlandske fuldstændigt kvalificerede mediatorer skal påvise, at de herudover har erfaring svarende til deltagelse i mindst tre mediationsprocedurer, før deres kvalifikationer kan anerkendes i Grækenland, selv om dette krav ikke gælder for mediatorer, som tager deres faglige uddannelse i Grækenland. Ovennævnte bestemmelse er dermed i strid med artikel 13 i direktiv 2005/36/EF, som bestemmer, at den kompetente myndighed i værtsmedlemsstaten skal give ansøgere mulighed for at få adgang til dette erhverv og udøve det på samme vilkår som dem, der gælder for landets egne statsborgere, hvis ansøgerne er i besiddelse af et certifikat fra en anden medlemsstat, og tilsidesætter princippet om forbud mod forskelsbehandling, som er indeholdt i artikel 49 TEUF.