This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62017CA0346
Case C-346/17 P: Judgment of the Court (Third Chamber) of 6 September 2018 — Christoph Klein v European Commission, Federal Republic of Germany (Appeal — Second paragraph of Article 340 TFEU — Non-contractual liability of the European Union — Directive 93/42/EEC — Medical devices — Article 8(1) and (2) — Safeguard clause procedure — Notification by a Member State of a decision prohibiting the placing on the market of a medical device — Absence of a decision by the European Commission — Sufficiently serious breach of a rule of law intended to confer rights on individuals — Causal link between the conduct of the institution and the damage alleged — Evidence of the existence and extent of the damage)
Sag C-346/17 P: Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 6. september 2018 — Christoph Klein mod Europa-Kommissionen og Forbundsrepublikken Tyskland (Appel — artikel 340, stk. 2, TEUF — Den Europæiske Unions ansvar uden for kontraktforhold — direktiv 93/42/EØF — medicinske anordninger — artikel 8, stk. 1 og 2 — beskyttelsesklausulprocedure — en medlemsstats underretning om en afgørelse om forbud mod markedsføring af et medicinsk udstyr — Europa-Kommissionens manglende afgørelse — tilstrækkelig kvalificeret tilsidesættelse af en bestemmelse, der har til formål at tillægge borgerne rettigheder — årsagsforbindelse mellem institutionens adfærd og det påståede tab — bevis for tabets eksistens og omfang)
Sag C-346/17 P: Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 6. september 2018 — Christoph Klein mod Europa-Kommissionen og Forbundsrepublikken Tyskland (Appel — artikel 340, stk. 2, TEUF — Den Europæiske Unions ansvar uden for kontraktforhold — direktiv 93/42/EØF — medicinske anordninger — artikel 8, stk. 1 og 2 — beskyttelsesklausulprocedure — en medlemsstats underretning om en afgørelse om forbud mod markedsføring af et medicinsk udstyr — Europa-Kommissionens manglende afgørelse — tilstrækkelig kvalificeret tilsidesættelse af en bestemmelse, der har til formål at tillægge borgerne rettigheder — årsagsforbindelse mellem institutionens adfærd og det påståede tab — bevis for tabets eksistens og omfang)
EUT C 399 af 5.11.2018, p. 9–10
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
5.11.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 399/9 |
Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 6. september 2018 — Christoph Klein mod Europa-Kommissionen og Forbundsrepublikken Tyskland
(Sag C-346/17 P) (1)
((Appel - artikel 340, stk. 2, TEUF - Den Europæiske Unions ansvar uden for kontraktforhold - direktiv 93/42/EØF - medicinske anordninger - artikel 8, stk. 1 og 2 - beskyttelsesklausulprocedure - en medlemsstats underretning om en afgørelse om forbud mod markedsføring af et medicinsk udstyr - Europa-Kommissionens manglende afgørelse - tilstrækkelig kvalificeret tilsidesættelse af en bestemmelse, der har til formål at tillægge borgerne rettigheder - årsagsforbindelse mellem institutionens adfærd og det påståede tab - bevis for tabets eksistens og omfang))
(2018/C 399/11)
Processprog: tysk
Parter
Appellant: Christoph Klein (ved Rechtsanwalt H.-J. Ahlt)
De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen (ved G. von Rintelen, A. Sipos og A.C. Becker, som befuldmægtigede) og Forbundsrepublikken Tyskland
Konklusion
1) |
Den Europæiske Unions Rets dom af 28. september 2016, Klein mod Kommissionen (T-309/10 RENV, ikke trykt i Sml., EU:T:2016:570), ophæves, for så vidt som det deri fastslås, at Christoph Klein ikke havde godtgjort, at der forelå en direkte og tilstrækkelig årsagsforbindelse, der kunne indebære, at Unionen ifaldt erstatningsansvar. |
2) |
I øvrigt forkastes appellen. |
3) |
Christoph Kleins søgsmål med henblik på at opnå erstatning for det tab, som han angiveligt har lidt som følge af Europa-Kommissionens tilsidesættelse af sine forpligtelser i henhold til artikel 8 i Rådets direktiv 93/42/EØF af 14. juni 1993 om medicinske anordninger, forkastes. |
4) |
Christoph Klein og Kommissionen bærer hver deres egne omkostninger i såvel proceduren ved første instans som appellen. |
5) |
Forbundsrepublikken Tyskland bærer sine egne omkostninger i proceduren ved første instans. |