13.2.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 46/10

—

Dom afsagt af Den Europæiske Unions Ret den 25. maj 2016 i sag T-5/15, Ice Mountain Ibiza S.L. mod Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO), EU:T:2016:311, ophæves i sin helhed.

—

Sagen realitetsbehandles, og der gives fuldt ud medhold i alle appellantens påstande for Retten.

—

EUIPO tilpligtes at betale sagens omkostninger, herunder dem, der er afholdt for EUIPO’s Første Appelkammer og for Den Europæiske Unions Ret.

1.

Den appellerede dom har bedømt bestanddelen »OCEAN«’s særpræg fejlagtigt.

Retten har forvansket de fremlagte beviser og ikke tillagt dem en berettiget bevisværdi.

Desuden har Retten ikke anvendt den på området relevante retspraksis, dvs. Den Europæiske Unions Domstols praksis i dom C-479/12 (2) (vurderer det fremlagte bevis overdrevent strengt i forhold til bevisets vanskelighed) og C-24/05 P (3) (udelader opfattelsen hos den relevante forbruger).

2.

Den appellerede dom har vurderet de forskellige bestanddeles dominerende karakter fejlagtigt.

Fordrejning af de faktiske omstændigheder. Der er uoverensstemmelse mellem argumenterne i dommen med henblik på at begrunde ordbestanddelenes dominerende karakter.

Der er ikke taget hensyn til praksis ved Den Europæiske Unions Domstol i dom C-251/95 (4) og C-342/97 (5) (dommen henviser til en relevant forbruger, der er fuldstændigt forvansket).

Ukorrekt anvendelse af praksis ved Den Europæiske Unions Ret i dom T-134/06 (6) (der foreligger en uoverensstemmende anvendelse af definitionen af begrebet »dominerende bestanddel«).

Praksis ved Den Europæiske Unions Ret er ikke blevet anvendt for så vidt angår de forenede sager T-83/11 og T-84/11 (7). Dommen har undladt at anvende den eksisterende praksis vedrørende tilfælde, hvor et bestemt marked er mættet).

3.

Den appellerede dom har vurderet ligheden mellem varemærkerne fejlagtigt, idet den har undladt at behandle omstændigheder, der er relevante for den nævnte analyse.

Manglende anvendelse af Den Europæiske Unions Domstols praksis i dom C-251/95, sammenholdt med Domstolens dom C-361/04 (8) og C-342/97 (9).

4.

Den appellerede dom konkluderer fejlagtigt, at der foreligger en risiko for forveksling.