Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62015TN0727

    Sag T-727/15: Sag anlagt den 14. december 2015 — Justice & Environment mod Kommissionen

    EUT C 59 af 15.2.2016, p. 41–41 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    15.2.2016   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 59/41


    Sag anlagt den 14. december 2015 — Justice & Environment mod Kommissionen

    (Sag T-727/15)

    (2016/C 059/47)

    Processprog: engelsk

    Parter

    Sagsøger: Association Justice & Environment, z.s. (Brno, Den Tjekkiske Republik) (ved advokat S. Podskalská)

    Sagsøgt: Europa-Kommissionen

    Sagsøgerens påstande

    Den afgørelse, der blev truffet af Europa-Kommissionen, Generaldirektorat for Miljø, den 19. august 2015, referencenummer Ref GestDem nr. 2015/4284, hvorved der blev givet afslag på en begæring om aktindsigt, og den afgørelse, der blev truffet af generalsekretæren på Europa-Kommissionens vegne den 15. oktober 2015, referencenummer Ares(2015)4311297, hvorved der blev givet afslag på en genfremsat begæring, erklæres ugyldige.

    Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

    Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

    Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren gjort gældende, at de anfægtede afgørelser er ulovlige, fordi de er i strid med: (i) artikel 15 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (tidligere artikel 255 TEF), (ii) artikel 4, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1049/2001 (1), (iii) artikel 6, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1367/2006 (2) og (iv) konventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet (Århuskonventionen) fra De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa, sammenholdt med Rådets afgørelse af 17. februar 2005 om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af konventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet (2005/370/EF) (3).


    (1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30.5.2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens (EFT L 145, s. 43).

    (2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1367/2006 af 6.9.2006 om anvendelse af Århus-konventionens bestemmelser om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet på Fællesskabets institutioner og organer (EUT L 264, s. 13).

    (3)  EUT L 124, s. 1.


    Top