—

Sagsøgeren har anført, at Kommissionen har tilsidesat artikel 108, stk. 3, TEUF, idet den har tilsidesat sin pligt til at foretage en påpasselig og upartisk undersøgelse, og dermed tiltrådte den efterfølgende åbenbart urigtigt, at meddelelsen om en indgående prøvelse af store investeringsprojekter kunne anvendes fuldt ud til.

—

Sagsøgeren har endvidere anført, at der ved en korrekt bedømmelse af sagsøgerens markedsposition ikke havde været grundlag for en indgående prøvelse. Gennemførelsen af en indgående efterprøvelse uden forudgående fastlæggelse af markedspositionen og den herpå beroende forskelsbehandling af sagsøgeren udgør et åbenbart urigtigt skøn.

—

Sagsøgeren har endvidere gjort gældende, at Kommissionen har tilsidesat artikel 107, stk. 3, litra c), TEUF, idet den åbenbart urigtigt har begrænset støttens tilskyndelsesvirkning og hensigtsmæssighed til den forudgående skønnede omkostningsforskel mellem München og Leipzig på 17 mio. EUR.

—

Sagsøgeren har i denne sammenhæng anført, at Kommissionens automatiske indgående efterprøvelse, der er forbundet med denne omkostningsforskel, udgør et åbenbart urigtigt skøn, der i sidste ende hindrede en retlig korrekt skønsudøvelse, navnlig ved efterprøvelsen af støttens hensigtsmæssighed og virkninger.

—

Sagsøgeren har subsidiært gjort gældende, at Kommissionen har tilsidesat artikel 108, stk. 3, TEUF og forordning nr. 800/2008, idet den åbenbart fejlagtigt har forbudt Forbundsrepublikken Tyskland at tildele sagsøgeren en støtte på grundlag af den godkendte støtteordning i Investitionszulagengesetz med et beløb, der ligger under anmeldelsestærsklen på 22,5 mio. EUR.

—

Denne begrænsning af støttebeløbet under anmeldelsestærsklen udgør efter sagsøgerens opfattelse et åbenbart urigtigt skøn, hvorved Kommissionen har overskredet sine kompetencer og retsstridigt undergivet sagsøgeren en forskelsbehandling i forhold til støttemodtagere, der har modtaget beløbet på 22,5 mio. EUR, som ikke skal anmeldes.