This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62014CN0447
Case C-447/14 P: Appeal brought on 25 September 2014 by Zweckverband Tierkörperbeseitigung in Rheinland-Pfalz, im Saarland, im Rheingau-Taunus-Kreis und im Landkreis Limburg-Weilburg i. L. against the judgment of the General Court (Fifth Chamber) delivered on 16 July 2014 in Case T-309/12 Zweckverband Tierkörperbeseitigung in Rheinland-Pfalz, im Saarland, im Rheingau-Taunus-Kreis und im Landkreis Limburg-Weilburg v European Commission
Sag C-447/14 P: Appel iværksat den 25. september 2014 af Zweckverbandes Tierkörperbeseitigung in Rheinland-Pfalz, im Saarland, im Rheingau-Taunus-Kreis und im Landkreis Limburg-Weilburg i. L. til prøvelse af dom afsagt af Retten (Femte Afdeling) den 16. juli 2014 i sag T-309/12, Zweckverband Tierkörperbeseitigung in Rheinland-Pfalz, im Saarland, im Rheingau-Taunus-Kreis und im Landkreis Limburg-Weilburg mod Europa-Kommissionen
Sag C-447/14 P: Appel iværksat den 25. september 2014 af Zweckverbandes Tierkörperbeseitigung in Rheinland-Pfalz, im Saarland, im Rheingau-Taunus-Kreis und im Landkreis Limburg-Weilburg i. L. til prøvelse af dom afsagt af Retten (Femte Afdeling) den 16. juli 2014 i sag T-309/12, Zweckverband Tierkörperbeseitigung in Rheinland-Pfalz, im Saarland, im Rheingau-Taunus-Kreis und im Landkreis Limburg-Weilburg mod Europa-Kommissionen
EUT C 421 af 24.11.2014, p. 25–26
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
|
24.11.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 421/25 |
Appel iværksat den 25. september 2014 af Zweckverbandes Tierkörperbeseitigung in Rheinland-Pfalz, im Saarland, im Rheingau-Taunus-Kreis und im Landkreis Limburg-Weilburg i. L. til prøvelse af dom afsagt af Retten (Femte Afdeling) den 16. juli 2014 i sag T-309/12, Zweckverband Tierkörperbeseitigung in Rheinland-Pfalz, im Saarland, im Rheingau-Taunus-Kreis und im Landkreis Limburg-Weilburg mod Europa-Kommissionen
(Sag C-447/14 P)
2014/C 421/35
Processprog: tysk
Parter
Appellant: Zweckverband Tierkörperbeseitigung in Rheinland-Pfalz, im Saarland, im Rheingau-Taunus-Kreis und im Landkreis Limburg-Weilburg i. L. (ved Rechtsanwältin A. Kerkmann)
De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen, Saria Bio-Industries AG & Co. KG, SecAnim GmbH og Knochen-und Fett-Union GmbH (KFU)
Appellanten har nedlagt følgende påstande
|
— |
Den Europæiske Unions Rets dom i sag T-309/12, Zweckverband Tierkörperbeseitigung mod Kommissionen (1) ophæves, og såfremt Domstolen er af den opfattelse, at den råder over alle de nødvendige oplysninger for selv at træffe endelig afgørelse i retstvisten, annulleres Kommissionens afgørelse af 25. april 2012 om statsstøtte SA-25051 (C-19/2010) (ex NN 23/2010), som Tyskland har tildelt Zweckverband Tierkörperbeseitigung i Rheinland-Pfalz, i Saarland, i Rheingau-Taunus-Kreis og i Landkreis Limburg-Weilburg, sag K(2012) 2557, og Kommissionen pålægges at betale appellantens samlede omkostninger i forbindelse med appelsagen og sagen for Retten. |
|
— |
Subsidiært ophæves den anfægtede dom, sagen hjemvises til Retten og afgørelsen om omkostningerne udsættes. |
Anbringender og væsentligste argumenter
Appellanten har til støtte for appellen i det væsentlige støttet sig til følgende appelanbringender:
Retten kvalificerede med urette finansieringen af epidemireserven gennem de bidrag, som appellantens medlemmer betalte, som statsstøtte, idet den lagde til grund, at appellanten med hensyn til aktiviteten vedrørende tilrådighedsstillelse af epidemireservekapacitet på sit område skulle behandles som en virksomhed som omhandlet i artikel 107, stk. 1, TEUF. Retten lagde ganske vist indledningsvist korrekt til grund, at aktiviteter, der følger af udøvelsen af offentlig myndighed, ikke har nogen økonomisk karakter, der ville begrunde anvendelsen af TEUF’s konkurrencebestemmelser. Retten præciserede ligeledes med rette, at det var nødvendigt særskilt at undersøge for hver enkelt af appellantens aktiviteter, om der kunne være tale om myndighedsudøvelse. Retten nåede imidlertid med urette til den konklusion, at tilrådighedsstillelse af epidemireservekapacitet ikke fulgte af udøvelsen af offentlig myndighed, men at der var tale om en økonomisk aktivitet, som samlet set kvalificerede appellanten som en virksomhed.
Retten tilsidesatte endvidere pligten til at begrunde domme, idet den fastslog, at appellanten ikke blev påført nettoomkostninger ved at stille epidemireserven til rådighed. Retten undlod endvidere at efterprøve appellantens beviser, der godtgjorde, at der ikke forelå en krydssubsidiering af økonomiske aktiviteter ved anvendelse af bidragsmidler.
I modsætning til Rettens opfattelse er der ved tilrådighedsstillelse af en epidemireservekapacitet, herunder appellantens organisation og finansiering heraf, tale om en tjenesteydelse af almindelig økonomisk interesse. Den appellerede dom tilsidesætter derfor artikel 106, stk. 2, TEUF og artikel 107, stk. 1, TEUF.
Endvidere tilsidesatte Retten ligeledes artikel 107, stk. 1, TEUF på grund af de to konstateringer om, at appellanten har fået en fordel, fordi kriterierne i Domstolens Altmark-dom (2) ikke var opfyldt, og at de bidragsbetalinger, der blev anvendt til oprydning af forurenede arealer, udgjorde støtte.
Retten tilsidesatte desuden artikel 106, stk. 2, TEUF, idet den fastslog, at appellanten ikke kunne gøre en tilsidesættelse af artikel 106, stk. 2, TEUF gældende uden at rejse tvivl om Kommissionens EU-ramme for tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse.
(1) ECLI:EU:T:2014:676
(2) Dom Altmark, C-280/00, EU:2003:415.