Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62013CA0242

    Sag C-242/13: Domstolens dom (Anden Afdeling) af 17. september 2014 — Commerz Nederland NV mod Havenbedrijf Rotterdam NV (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hoge Raad der Nederlanden — Nederlandene) (Præjudiciel forelæggelse — konkurrence — statsstøtte — artikel 107, stk. 1, TEUF — begrebet støtte — garantier stillet af en offentlig virksomhed til en bank med henblik på ydelsen af lån til tredjemandslåntagere — garantier forsætligt stillet af denne offentlige virksomheds direktør i strid med virksomhedens vedtægtsmæssige bestemmelser — formodning om indsigelse fra den offentlige myndighed, der ejede denne virksomhed — om staten kan tilregnes garantierne)

    EUT C 421 af 24.11.2014, p. 11–12 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    24.11.2014   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 421/11


    Domstolens dom (Anden Afdeling) af 17. september 2014 — Commerz Nederland NV mod Havenbedrijf Rotterdam NV (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hoge Raad der Nederlanden — Nederlandene)

    (Sag C-242/13) (1)

    ((Præjudiciel forelæggelse - konkurrence - statsstøtte - artikel 107, stk. 1, TEUF - begrebet støtte - garantier stillet af en offentlig virksomhed til en bank med henblik på ydelsen af lån til tredjemandslåntagere - garantier forsætligt stillet af denne offentlige virksomheds direktør i strid med virksomhedens vedtægtsmæssige bestemmelser - formodning om indsigelse fra den offentlige myndighed, der ejede denne virksomhed - om staten kan tilregnes garantierne))

    2014/C 421/14

    Processprog: nederlandsk

    Den forelæggende ret

    Hoge Raad der Nederlanden

    Parter i hovedsagen

    Sagsøger: Commerz Nederland NV

    Sagsøgt: Havenbedrijf Rotterdam NV

    Konklusion

    Artikel 107, stk. 1, TEUF skal fortolkes således, at det for at afgøre, om garantier stillet af en offentlig virksomhed kan eller ikke kan tilregnes den offentlige myndighed, der kontrollerer den, sammen med alle de indicier, der fremgår af omstændighederne i hovedsagen og af den sammenhæng, hvori de indgår, er relevante omstændigheder, dels at nævnte virksomheds enedirektør, der har stillet disse garantier, har handlet ulovligt, bevidst har hemmeligholdt deres tildeling og har tilsidesat sin virksomheds vedtægter, dels at nævnte offentlige myndighed ville have modsat sig denne garantistillelse, hvis den var blevet oplyst herom. Disse oplysninger kan i en situation som den i hovedsagen omhandlede ikke i sig selv udelukke en sådan tilregnelse, medmindre det heraf følger, at de pågældende garantier blev stillet uden denne offentlige myndigheds indblanding.


    (1)  EUT C 207 af 20.7.2013.


    Top