This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62009TN0166
Case T-166/09 P: Appeal brought on 27 April 2009 by Luigi Marcuccio against the order of the Civil Service Tribunal of 18 February 2009 in Case F-70/07, Marcuccio v Commission
Sag T-166/09 P: Appel iværksat den 27. april 2009 af Luigi Marcuccio til prøvelse af dom afsagt den 18. februar 2009 af Personaleretten i sag F-70/07, Marcuccio mod Kommissionen
Sag T-166/09 P: Appel iværksat den 27. april 2009 af Luigi Marcuccio til prøvelse af dom afsagt den 18. februar 2009 af Personaleretten i sag F-70/07, Marcuccio mod Kommissionen
EUT C 141 af 20.6.2009, p. 56–57
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
|
20.6.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 141/56 |
Appel iværksat den 27. april 2009 af Luigi Marcuccio til prøvelse af dom afsagt den 18. februar 2009 af Personaleretten i sag F-70/07, Marcuccio mod Kommissionen
(Sag T-166/09 P)
2009/C 141/114
Processprog: italiensk
Parter
Appellant: Luigi Marcuccio (Tricase, Italien) (ved avvocato G. Cipressa)
Den anden part i appelsagen: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
Appellantens påstande
|
— |
Kendelsen afsagt den 18. februar 2009 i sag F-70/07 (herefter »den appellerede kendelse«) Marcuccio mod Kommissionen, af Personalerettens Første Afdeling annulleres fuldt ud og uden undtagelse. |
|
— |
Det fastslås, at det søgsmål i første instans, der ligger til grund for den appellerede kendelse, fuldt ud og uden undtagelse kan antages til realitetsbehandling |
|
— |
Om fornødent fastslås, at Personaleretten har begået en retlig fejl ved at kvalificere påstanden i stævningen i første instans som »en påstand om betaling af sagsomkostninger« (præmis 16 i den appellerede kendelse). |
|
— |
Om fornødent fastslås, at Personaleretten havde kompetence til at træffe afgørelse med hensyn til enhver del af sagsøgerens påstand for førsteinstansen, desuden nedlægges der påstand om principalt: |
|
— |
Påstanden antages fuldt ud og uden undtagelse til realitetsbehandling, således som den her udtrykkeligt er gentaget med fuld retsvirkning. |
|
— |
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at godtgøre appellanten samtlige de omkostninger, som han har afholdt i relation til sagens behandling i såvel førsteinstans som i appelinstansen, eller subsidiært |
|
— |
Sagen hjemvises til fornyet behandling i Personaleretten i en anderledes sammensætning. |
Anbringender og væsentligste argumenter
Appellanten gør til støtte for sin påstand følgende anbringender gældende:
Personalerettens afvisning af sagen er ugyldig, for så vidt som den skal træffe afgørelse i første instans, og som følge af en fejlagtig og forkert fortolkning og anvendelse af artikel 90 i vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber (herefter »tjenestemandsvedtægten«) og en fuldstændig mangel på begrundelse.
Tilsidesættelse af og fejlagtig og forkert fortolkning og anvendelse af princippet om retten til behandling ved en lovmæssig domstol samt af artikel 47 i Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder (herefter »chartret«)
Personalerettens afvisning af den del af appellantens påstand, der adskiller sig fra den del af påstanden, som Personaleretten har fastslået, at den ikke har kompetence til at behandle, er ugyldig, også som følge af fejlagtig og forkert fortolkning og anvendelse af tjenestemandsvedtægtens artikel 90 og af begrebet påstand om erstatning for den skade, der er forbundet med en påstand om annullation af en afgørelse, der er truffet af en fællesskabsinstitution, samt som følge af en total mangel på begrundelse og forvanskning af de faktiske omstændigheder.
Der foreligger formelle fejl af en sådan karakter, at appellantens interesser i alvorlig grad bringes i fare som følge af tilsidesættelse af forpligtelsen til ikke at tage hensyn til indholdet af den akt, der henvises til i den appellerede kendelses præmis 11, for så vidt som den blev indgivet for sent, samt ved anmodningen til parterne om at fremlægge og den efterfølgende indførelse i sagsakterne i første instans af ekstraordinære akter med den virkning, at appellantens interesser i alvorlig grad bringes i fare.
Tilsidesættelse af bestemmelserne om en retfærdig rettergang som omhandlet i artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og i Chartrets artikel 47.