Appel iværksat den 3. april 2008 af Efkon AG til prøvelse af kendelse afsagt den 22. januar 2008 af Retten i Første Instans (Femte Afdeling) i sag T-298/04, Efkon AG mod Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union

(Sag C-146/08 P)

(2008/C 171/25)

Processprog: tysk

Parter

Appellant: Efkon AG (ved Rechtsanwalt M. Novak)

De andre parter i appelsagen: Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten har til støtte for sin appel, iværksat til prøvelse af ovennævnte kendelse fra Retten, gjort gældende, at der er blevet anlagt en urigtig fortolkning af artikel 230, stk. 4, EF er fortolket forkert, og at der er sket en række uregelmæssigheder i forbindelse med proceduren.

Retten i Første Instans afviste sagen med den begrundelse, at appellanten ikke var umiddelbart og individuelt berørt af den omtvistede foranstaltning som omhandlet i artikel 230, stk. 4, EF.

Retten i Første Instans' begrundelse er retsstridig. Retten har ikke taget hensyn til, at indgreb i intellektuelle ejendomsrettigheder i sig selv medfører en umiddelbar og individuel berøring, der indebærer, at nogen er umiddelbart og individuelt berørt i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 230, stk. 4, EF. Det ligger i et patents natur, at én bestemt person tildeles en eneret for en begrænset periode. En sådan eneret kan i sagens natur udelukkende tildeles én bestemt person. Der er ingen andre, der kan udøve en sådan eneret: et indgreb i denne ret i form af en fællesskabsforanstaltning indebærer derfor, at der er tale om en umiddelbar og individuel berøring.

Rettens argument om, at der findes andre udbydere af elektroniske bompengesystemer ud over appellanten, som under visse omstændigheder ville kunne blive påvirket på samme måde som appellanten, og at appellanten derfor ikke er umiddelbart og individuelt berørt, er ikke relevant. Det forhold, at nogen er umiddelbart og individuelt berørt som omhandlet i artikel 230, stk. 4, kan ikke udelukkes alene med henvisning til, at der også findes andre personer, som er berørt af den omtvistede foranstaltning, såfremt sådanne personer ikke er indehavere af et patent.

Afvisningen af appellantens påstand, hvoraf det fremgår, at appellanten udvikler en ISO-CALM infrarød standard, som appellanten har vundet en pris for, indebærer en tilsidesættelse af retten til kontradiktion. Endelig er den fire år lange varighed af sagsbehandlingen uacceptabel, og udgør i sig selv en alvorlig proceduremangel.