52022IP0276

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

EUROPA
EUR-Lex home
EUR-Lex - 52022IP0276 - EN

Help

Search tips

Need more search options? Use the Advanced search

Document 52022IP0276

Help

Europa-Parlamentets beslutning af 5. juli 2022 om strategien for Indo-Stillehavs-regionen på handels- og investeringsområdet (2021/2200(INI))

EUT C 47 af 7.2.2023, pp. 15–22 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

HTML

PDF

Official Journal

7.2.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 47/15

P9_TA(2022)0276

Strategien for Indo-Stillehavs-regionen på handels- og investeringsområdet

Europa-Parlamentets beslutning af 5. juli 2022 om strategien for Indo-Stillehavs-regionen på handels- og investeringsområdet (2021/2200(INI))

(2023/C 47/02)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til den fælles meddelelse af 16. september 2021 fra Kommissionen og den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om EU's strategi for samarbejdet i Indo-Stillehavsregionen (JOIN(2021)0024),

—	der henviser til Rådets konklusioner af 16. april 2021 om en EU-strategi for samarbejdet i Indo-Stillehavs-regionen,

—	der henviser til Nederlandenes strategi for Indo-Stillehavs-regionen af 13. november 2020 med titlen »Indo-Stillehavs-regionen: retningslinjer for styrkelsen af Nederlandenes og EU's samarbejde med partnere i Asien«,

—	der henviser til den tyske forbundsregerings politiske retningslinjer for Indo-Stillehavs-regionen fra september 2020,

—	der henviser til den fælles meddelelse af 1. december 2021 fra Kommissionen og den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik med titlen »Global Gateway« (JOIN(2021)0030),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 18. februar 2021 med titlen »Gennemgang af handelspolitikken — en åben, bæredygtig og determineret handelspolitik« (COM(2021)0066),

—	der henviser til den fælles meddelelse af 12. marts 2019 fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik med titlen »Forbindelserne mellem EU og Kina i et strategisk perspektiv« (JOIN(2019)0005),

—	der henviser til den fælles meddelelse af 19. september 2018 fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik med titlen »Styrkede forbindelser mellem Europa og Asien — byggesten til en EU-strategi« (JOIN(2018)0031),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 9. marts 2021 med titlen »Det digitale kompas 2030: Europas kurs i det digitale årti« (COM(2021)0118),

—	der henviser til talen om Unionens tilstand 2021, som formanden for Kommissionen, Ursula von der Leyen, holdt den 15. september 2021,

—	der henviser til den fælles pressemeddelelse af 3. december 2021 fra Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og det amerikanske udenrigsministerium om høringerne på højt plan om Indo-Stillehavs-regionen,

—	der henviser til det 11. møde i det parlamentariske partnerskab mellem Asien og Europa, som Cambodja var vært for den 16. november 2021,

—	der henviser til EU's ét-Kina-politik som beskrevet i meddelelsen om forbindelserne mellem EU og Kina i et strategisk perspektiv af 12. marts 2019,

—	der henviser til den omfattende investeringsaftale, der i princippet blev indgået mellem EU og Kina den 30. december 2020,

—	der henviser til sin henstilling af 21. oktober 2021 til næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om politiske forbindelser og samarbejdet mellem EU og Taiwan (1),

—	der henviser til sin henstilling af 29. april 2021 til Rådet, Kommissionen og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om forbindelserne mellem EU og Indien (2),

—

der henviser til Kommissionens tjenestegrenes uofficielt dokument af 26. februar 2018 med titlen »Feedback and way forward on improving the implementation and enforcement of Trade and Sustainable Development chapters in EU Free Trade Agreements«, og dens 15-punkts handlingsplan for kapitlerne om handel og bæredygtig udvikling (TSD-kapitlerne),

—	der henviser til frihandelsaftalen af 16. september 2010 mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Korea på den anden side (3),

—	der henviser til frihandelsaftalen (4) og investeringsbeskyttelsesaftalen af 19. oktober 2018 mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Singapore på den anden side,

—	der henviser til frihandelsaftalen (5) og investeringsbeskyttelsesaftalen af 30. juni 2019 mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Den Socialistiske Republik Vietnam på den anden side,

—	der henviser til den økonomiske partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og Japan (6),

—	der henviser til partnerskabsaftalen mellem Den Europæiske Union på den ene side og medlemmerne af Organisationen af Stater i Afrika, Caribien og Stillehavet på den anden side,

—	der henviser til de igangværende forhandlinger om frihandelsaftaler mellem EU og Australien, New Zealand og Indonesien og til forhandlingerne om frihandelsaftaler mellem EU og Malaysia, Thailand og Filippinerne, som i øjeblikket er sat i bero,

—	der henviser til sin beslutning af 3. oktober 2017 om EU's politiske forbindelser med Sammenslutningen af Stater i Sydøstasien (ASEAN) (7),

—	der henviser til beslutningen, der blev truffet på ASEAN-ministermødet den 21. januar 2019, om at etablere et strategisk partnerskab mellem EU og ASEAN,

—	der henviser til det 29. møde i det blandede samarbejdsudvalg EU-ASEAN den 11. februar 2022,

—	der henviser til det første møde i den interregionale dialog mellem Europa-Parlamentet og ASEAN's interparlamentariske forsamling (AIPA), der blev afholdt den 22. juni 2021,

—	der henviser til Parisaftalen om klimaændringer af 12. december 2015 og Kommissionens meddelelse af 11. december 2019 om den europæiske grønne pagt (COM(2019)0640),

—	der henviser til Kommissionens rapport af 27. oktober 2021 om gennemførelse og håndhævelse af EU's frihandelsaftaler (COM(2021)0654),

—	der henviser til sin beslutning af 26. november 2020 om revision af EU's handelspolitik (8),

—	der henviser til sin beslutning af 20. maj 2021 om kinesiske modsanktioner over for EU-enheder, MEP'er og nationale parlamentsmedlemmer (9),

—	der henviser til sin beslutning af 16. september 2021 om en ny EU-Kina-strategi (10),

—	der henviser til sin beslutning af 21. januar 2021 om konnektivitet og forbindelserne mellem EU og Asien (11),

—	der henviser til sin beslutning af 9. juni 2021 med titlen »EU's biodiversitetsstrategi for 2030: Naturen skal bringes tilbage i vores liv« (12),

—	der henviser til sin beslutning af 7. oktober 2020 med titlen »Gennemførelse af den fælles handelspolitik — årsberetning 2018« (13),

—	der henviser til sin beslutning af 18. maj 2017 om gennemførelsen af frihandelsaftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Korea (14),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 54,

—	der henviser til udtalelse fra Fiskeriudvalget,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om International Handel (A9-0170/2022),

der henviser til, at Indo-Stillehavs-regionen er blevet en geopolitisk og geoøkonomisk realitet; der henviser til, at regionens voksende økonomiske, demografiske og politiske vægt gør den til en central aktør i udformningen af den internationale orden og i håndteringen af globale udfordringer; der henviser til, at den globale økonomis tyngdepunkt er flyttet fra Atlanterhavsområdet til Stillehavsområdet;

der henviser til, at Europa og Indo-Stillehavs-regionen tilsammen tegner sig for over 70 % af den globale handel med varer og tjenesteydelser og over 60 % af de direkte udenlandske investeringer, og at deres årlige handel nåede op på 1,5 billioner EUR i 2019; der henviser til, at Indo-Stillehavs-regionen tegner sig for 60 % af det globale bruttonationalprodukt (BNP) og bidrager til to tredjedele af den globale økonomiske vækst; der henviser til, at EU er den største investor i regionen, som omfatter fire af EU's 10 største globale handelspartnere (Kina, Japan, Sydkorea og Indien) (15);

C.	der henviser til, at EU i øjeblikket har fire bilaterale handelsaftaler i regionen (med Japan, Singapore, Sydkorea og Vietnam), fem strategiske partnerskaber (med ASEAN, Kina, Indien, Japan og Sydkorea) og to konnektivitetspartnerskaber (med Japan og Indien);

D.	der henviser til, at EU og ASEAN påbegyndte et nyt kapitel i deres langvarige forbindelser ved at indgå et strategisk partnerskab i december 2020;

der påpeger, at en styrkelse af de interparlamentariske forbindelser og det parlamentariske diplomati mellem Europa-Parlamentet og parlamenterne i Sydøstasien — gennem ASEAN's Interparlamentariske Forsamling (AIPA) — bør afspejle den fremtidige dagsorden for bredere og dybere forbindelser mellem EU og ASEAN; der henviser til, at Europa-Parlamentet og AIPA er naturlige partnere, som har betydeligt potentiale til bidrage til at styrke forbindelserne mellem EU og ASEAN;

der henviser til, at forbindelserne mellem EU og ASEAN er baseret på de fælles værdier og principper om en regelbaseret international orden, effektiv og bæredygtig multilateralisme og fri og fair handel; der henviser til, at EU-baserede enheder er den største kilde til udenlandske direkte investeringer i ASEAN-regionen; der henviser til, at EU er ASEAN's tredjestørste handelspartner, og at ASEAN som helhed er EU's tredjestørste handelspartner uden for Europa; der henviser til, at forhandlingerne om en frihandelsaftale mellem EU og ASEAN har været suspenderet efter fælles overenskomst siden 2009;

G.	der henviser til, at Koreas indsats med hensyn til gennemførelsen af TSD-kapitlet ikke er optimal; der henviser til, at der er behov for mere konkrete forbedringer;

der henviser til, at flere Indo-Stillehavs-lande nyder godt af EU's toldpræferencer under den generelle toldpræferenceordning (GSP), der letter deres adgang til EU's markeder, og at de mindst udviklede lande i regionen nyder godt af den told- og kvotefri »alt undtagen våben«-ordning (EBA-ordningen); der henviser til, at Pakistan, Filippinerne og Sri Lanka nyder godt af den særlige ansporende ordning for bæredygtig udvikling og god regeringsførelse (GSP+); der henviser til, at disse instrumenter har bidraget til den økonomiske udvikling i disse lande, deres respekt for menneske- og arbejdstagerrettigheder, miljøbeskyttelse og forbedringer inden for god regeringsførelse;

der henviser til, at den geopolitiske konkurrence mellem verdensordenens vigtigste aktører, navnlig USA og Kina, fortsat skærpes, hvilket har betydelige konsekvenser for den globale handel; der henviser til, at de seneste begivenheder har påvirket bæredygtigheden af de globale forsyningskæder og tilvejebringelsen af kritiske råstoffer, hvilket har fået energi- og fødevarepriserne til at skyde i vejret; der henviser til, at forholdet mellem EU og Kina er mangesidet, idet Kina er en samarbejdspartner, men samtidig også en økonomisk konkurrent og systemisk rival på en række områder;

der henviser til, at det omfattende og progressive grænseoverskridende Stillehavspartnerskab (CPTPP) er en åben, fremadskuende handelsaftale, der har til formål at sikre lige vilkår og et regelbaseret handelsmiljø i Indo-Stillehavs-regionen og tilvejebringer en model for regional handelsintegration; der henviser til, at USA trak sig ud af aftalen i januar 2017, mens Kina, Taiwan og Det Forenede Kongerige formelt indgav ansøgning om at tiltræde den i 2021;

der henviser til, at det regionale omfattende økonomiske partnerskab (RCEP) — ledet af ASEAN og også undertegnet af Australien, Kina, Japan, Republikken Korea og New Zealand — trådte i kraft i januar 2022 og dermed skabte verdens største handelsblok; der henviser til, at RCEP har til formål at fremme et større regionalt samarbejde inden for handel og investeringer samt inden for digital handel, og at det beskæftiger sig med reguleringsmæssige spørgsmål for at lette grænseoverskridende bevægelser, men kun omfatter begrænsede bestemmelser om arbejde og miljøet;

der henviser til, at covid-19-krisen har fremskyndet en række geopolitiske tendenser, der allerede var undervejs; der henviser til, at den også har fremhævet behovet for at uddybe det internationale samarbejde, f.eks. inden for sundhedssektoren; der henviser til, at den også har vist medlemsstaters økonomiers manglende modstandsdygtighed og sårbarheder i de globale forsyningskæder og har gjort det klart, at der er behov for mere diversificering;

der henviser til, at den geopolitiske virkelighed har ændret sig dramatisk siden Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022 og gør det endnu vigtigere og presserende, at EU engagerer sig yderligere med partnere i Indo-Stillehavs-regionen med henblik på at diversificere vores handelsforbindelser, uddybe vores samarbejde om kritiske og fremspirende teknologier, digitale spørgsmål og råstoffer, styrke og diversificere forsyningskæderne og forbedre deres modstandsdygtighed og bæredygtighed og bidrage til at tackle globale udfordringer;

N.	der henviser til, at klimaændringer og miljøforringelse er eksistentielle trusler mod Indo-Stillehavs-området, Europa og resten af verden; der henviser til, at over 57 millioner mennesker alene i 2021 blev ramt af klimakatastrofer i Indo-Stillehavs-regionen (16);

der henviser til, at EU som anført i gennemgangen af handelspolitikken arbejder sammen med partnere for at sikre overholdelse af universelle værdier, navnlig fremme og beskyttelse af menneskerettighederne; der henviser til, at dette omfatter grundlæggende arbejdsstandarder, social beskyttelse, ligestilling mellem kønnene og bekæmpelse af klimaændringer og tab af biodiversitet;

P.	der henviser til, at EU's regioner i den yderste periferi og oversøiske lande og territorier, der er forfatningsmæssigt knyttet til deres medlemsstater, er et vigtigt element i EU's strategi for Indo-Stillehavs-regionen;

glæder sig over EU's strategi for samarbejde i Indo-Stillehavs-regionen, der udpeger bæredygtig og fair handel og investeringer som en prioritet; mener, at dens primære fokus på inklusion og samarbejde baseret på fælles værdier og principper, herunder en forpligtelse til at respektere demokrati, menneskerettigheder og retsstatsprincippet, er af afgørende betydning; opfordrer til, at EU's strategiske tilgang til og engagement i Indo-Stillehavs-regionen udvikles på grundlag af den multilaterale, regelbaserede verdensorden med en moderniseret Verdenshandelsorganisation i centrum og baseret på principperne om et åbent miljø for handel og investeringer, lige vilkår, gensidighed og gensidige fordele; understreger, at denne nye tilgang bør udgøre en fuldstændig ny retning baseret på fælles interesser, da regionen er af afgørende betydning for EU's velstand; bemærker, at der i Indo-Stillehavs-regionen befinder sig store vandveje, som er af vital betydning for EU's handel, idet 40 % af EU's udenrigshandel går via Det Sydkinesiske Hav, hvilket gør havforvaltningen og stabiliteten i denne region til et fælles anliggende og samarbejdsområde; understreger behovet for at opretholde en fri og åben Indo-Stillehavs-region for alle og bevare frie og åbne maritime forsyningsruter i fuld overensstemmelse med folkeretten, navnlig De Forenede Nationers havretskonvention, og princippet om fri sejlads;

opfordrer Kommissionen til — under hensyntagen til subregionale dynamikker og særtræk — at styrke partnerskaberne med alle relevante aktører i Indo-Stillehavs-regionen, der styrker den regelbaserede internationale orden og tackler fælles globale udfordringer, og opfordrer Kommissionen til at arbejde tæt sammen med sine ligesindede partnere i Indo-Stillehavs-regionen om at gøre værdikæderne stærkere ved at styrke vores økonomis modstandsdygtighed, bæredygtighed og cirkularitet, ved at diversificere handelsforbindelserne med henblik på at mindske den strategiske afhængighed i kritiske forsyningskæder med særligt fokus på teknologier, råstoffer og landbrugsprodukter, ved at arbejde hen imod fuld gennemførelse og bedre håndhævelse af eksisterende handelsaftaler, ved at afslutte igangværende handelsforhandlinger og ved at udvikle samarbejder inden for strategiske sektorer; understreger betydningen af at samarbejde med ligesindede landene i Indo-Stillehavs-regionen om fastlæggelse af tekniske og industrielle standarder for yderligere at fremme EU som en global standardsætter; understreger betydningen af at udarbejde nye digitale partnerskabsaftaler, der bygger på afgørelser om tilstrækkeligheden af databeskyttelsesniveauet, begyndende med Japan, Republikken Korea og Singapore; opfordrer endvidere Kommissionen til at arbejde tæt sammen med partnere i Indo-Stillehavs-regionen i forbindelse med processen med at gennemføre den planlagte due diligence-ramme;

minder om EU's tilsagn om at håndhæve kvinders rettigheder og menneskerettigheder og overvåge de kønsspecifikke virkninger af dets handelspræferencer; understreger på ny sin støtte til integration af kønsaspektet i handelspolitikken og opfordrer til effektive foranstaltninger til bekæmpelse af udnyttelse af kvinder i eksportorienterede industrier;

understreger, at EU bør gøre bedre og mere strategisk brug af sin økonomiske indflydelse, samtidig med at det respekterer sine partneres politiske og økonomiske særtræk og deres interesser, for at nå sine geopolitiske og omstillingsmæssige mål ved at anvende sin fulde, integrerede vifte af politiske instrumenter, herunder GSP-ordningen, til dette formål, og fremme globale standarder om bæredygtig udvikling, 2030-dagsordenen og verdensmålene for bæredygtigudvikling, den cirkulære økonomi, menneskerettigheder, herunder etniske og religiøse mindretals rettigheder, arbejdstagerrettigheder, Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) konventioner, ligestilling mellem kønnene, god regeringsførelse, bekæmpelse af klimaændringer og gennemførelse af Parisaftalen, bekæmpelse af skovrydning og tab af biodiversitet og bæredygtigt fiskeri;

opfordrer til en hurtig gennemførelse af EU's nyligt vedtagne Global Gateway-strategi i samordning med strategien for Indo-Stillehavs-regionen med henblik på at fremme bæredygtig konnektivitet inden for og med Indo-Stillehavs-regionen; påskønner i den forbindelse de fremskridt, der er gjort i konnektivitetspartnerskaberne med Japan og Indien; slår til lyd for, at der etableres et konnektivitetspartnerskab med ASEAN med henblik på at skabe forbindelse med ASEAN's eksisterende overordnede plan for konnektivitet; går ind for øget samarbejde med andre regionale partnere såsom Australien og Republikken Korea; understreger behovet for at forbinde Global Gateway-strategien med andre initiativer for pålidelig konnektivitet såsom Build Back Better World og Blue Dot-netværket og for også at fremme samarbejdet om infrastruktur af høj kvalitet i forbindelse med den firesidede sikkerhedsdialog (QUAD);

Gældende frihandelsaftaler og investeringsbeskyttelsesaftaler: håndhævelse, gennemførelse og opgradering

glæder sig over den betydelige vækst i den bilaterale handel mellem EU og Sydkorea, siden frihandelsaftalen trådte i kraft i 2011; ser med tilfredshed på de seneste skridt, som Sydkorea har taget med hensyn til at ratificere og implementere ILO-konvention nr. 29, 87 og 98, og på de implementerede ændringer af arbejdsretten i forlængelse af TSD-ekspertpanelets rapport; afventer den konkrete implementering af ratifikationerne; minder om, at panelet bemærker, at frihandelsaftalens tekst ikke indeholder eksplicitte mål og milepæle i forbindelse med ratificeringen af ILO-konventionerne; opfordrer Sydkorea til hurtigt at tage de nødvendige skridt til at ratificere den manglende ILO-konvention nr. 105 og til fortsat at gøre fremskridt med hensyn til ligestilling mellem kønnene og kvinders rettigheder; støtter yderligere samarbejde mellem EU og Sydkorea om halvledere;

opfordrer de resterende EU-medlemsstater til at gå videre med den interne ratificering af investeringsbeskyttelsesaftalen og partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem EU og Singapore, der blev undertegnet i oktober 2018, navnlig i betragtning af Singapores betydning som EU's største destination for direkte udenlandske investeringer i Asien, idet EU's beholdning af udenlandske direkte investeringer i Singapore beløb sig til 256 mia. EUR ved udgangen af 2020; opfordrer Singapore til at gøre en øget indsats for at ratificere og ratificere de grundlæggende ILO-konventioner;

mener, at den økonomiske partnerskabsaftale (ØPA) mellem EU og Japan har været medvirkende til at skabe en mere bæredygtig handel; glæder sig over stigningen i præferenceudnyttelsesgraden for EU's eksport til Japan i 2020; opfordrer til at indlede forhandlinger med henblik på at medtage bestemmelser om datastrømme i ØPA'en; konstaterer, at der er gjort fremskridt med hensyn til udvidelsen af listen over beskyttede geografiske betegnelser for begge parter, udnyttelsesgraden for de toldkontingenter, som Japan har åbnet for EU-eksportører og Japans ratificering af ILO-konvention nr. 105; understreger, at der er behov for yderligere hurtige fremskridt med hensyn til gennemførelsen af aftalen, herunder hvad angår liberaliseringen af handelen med tjenesteydelser og ratificeringen af ILO-konvention nr. 111; gentager sin opfordring til en tidlig revision af TSD-kapitlet med henblik på at styrke håndhævelsesbestemmelserne deri;

opfordrer medlemsstaterne til at ratificere investeringsbeskyttelsesaftalen mellem EU og Vietnam, således at den træder i kraft og skaber gunstige betingelser for at sætte skub i EU-investeringer i Vietnam og i regionen, navnlig på de områder, der fremmer den grønne omstilling og den cirkulære økonomi; understreger TSD-kapitlets betydning for EU og opfordrer til hurtigt at få færdiggjort nedsættelsen af de interne rådgivende grupper; minder om bekymringer med hensyn til krænkelser af menneskerettighederne; mener, at en revision af Vietnams straffelov er vigtig for at sikre en effektiv implementering af ILO's grundlæggende konventioner; opfordrer indtrængende Vietnam til at afslutte sine centrale arbejdsmarkedsreformer i overensstemmelse med aftalen og til hurtigt at sikre ratificeringen af ILO-konvention nr. 87 senest i 2023; opfordrer indtrængende Vietnam til fortsat at arbejde på at sikre ligebehandling af EU's medlemsstater med hensyn til lægemidler og til at sikre en fuldstændig implementering af sundheds- og plantesundhedsforanstaltningerne;

10.

opfordrer til, at der fortsat gøres en indsats for at øge bevidstheden blandt virksomheder, interessenter, civilsamfundsorganisationer, arbejdsmarkedsparter og borgere om de eksisterende frihandelsaftaler i regionen og de muligheder, de giver; opfordrer til øget teknisk og finansiel støtte, hvor det er nødvendigt, for at hjælpe partnerlandene med effektivt at gennemføre frihandelsaftaler, navnlig TSD-kapitlerne; opfordrer Kommissionen til at samarbejde med vores partnere i Indo-Stillehavs-regionen, også i forbindelse med TSD-revisionen;

11.

minder om betydningen af parlamentarisk diplomati med hensyn til at fremskynde forhandlingerne om frihandelsaftaler mellem EU og ASEAN-medlemsstaterne;

Bilaterale frihandelsaftaler, som er til forhandling og/eller ved at blive ratificeret (positiv handelsdagsorden)

12.

opfordrer til, at der gøres væsentlige fremskridt i forhandlingerne om frihandelsaftaler mellem EU og Australien og EU og New Zealand, og til at sigte mod at afslutte dem senest medio 2022, således at Europa-Parlamentet kan ratificere disse velafbalancerede aftaler på behørig vis i løbet af den nuværende parlamentariske mandatperiode, uden at tilgodese kalenderen på bekostning af aftalens indhold; mener, at det navnlig i den nuværende geopolitiske situation er yderst vigtigt, at demokratierne styrker deres indbyrdes forbindelser, herunder når det gælder handel; understreger betydningen af et omfattende TSD-kapitel, der kan håndhæves, og minder om behovet for Parisaftalen som en væsentlig bestemmelse for at afspejle ambitionen om opnå en guldstandard for aftaler på disse områder; gentager, at det er nødvendigt at tage hensyn til landbrugssektorens særtræk og følsomhed og opnå beskyttelse af geografiske betegnelser i begge lande;

13.

bifalder beslutningen om at genoptage forhandlingerne med Indien om en omfattende og gensidigt fordelagtig handelsaftale, der fremmer fælles demokratiske værdier og menneskerettigheder, grundlæggende arbejdstagerrettigheder og ligestilling mellem kønnene, en forpligtelse til at fremme en inklusiv, sammenhængende og regelbaseret verdensorden, effektiv multilateralisme og styrket håndhævelse i forbindelse med TSD med fokus på bekæmpelse af klimaændringer og tab af biodiversitet; glæder sig over beslutningen om at indlede forhandlinger om en særskilt investeringsbeskyttelsesaftale og om en aftale om geografiske betegnelser; bifalder oprettelsen af permanente strukturer mellem EU og Indien såsom dialoger på højt plan inden for flere sektorer; påskønner Indiens tilsagn om at opfylde EU's ambition vedrørende indholdet og tidsplanen; glæder sig over det fælles forslag fra kommissionsformand Ursula von der Leyen og premierminister Modi om at oprette et handels- og teknologiråd mellem EU og Indien;

14.

understreger behovet for, at EU indgår i en omfattende dialog med Kina, hvori EU's interesser og værdier resolut forsvares under hensyntagen til den nuværende geopolitisk udfordrende globale kontekst, herunder den russiske invasion af Ukraine; fremhæver, at Kina er samarbejds- og forhandlingspartner med EU, men samtidig også en konkurrent på et stigende antal områder og en systemisk rival; gentager, som understreget i Parlamentets beslutning af 16. september 2021 om en ny EU-Kina-strategi, sin opfordring til EU om at udvikle en mere selvhævdende, omfattende og sammenhængende EU-Kina-strategi, som forener alle medlemsstater og former forbindelserne med Kina i hele EU's interesse; understreger, at denne strategi bør fremme en regelbaseret, multilateral orden, bør have forsvaret af EU's værdier og interesser i centrum og bør være baseret på de tre principper om at samarbejde, når det er muligt, konkurrere, når det behøves, og konfrontere, når det er nødvendigt; understreger, at det især er vigtigt fortsat at samarbejde med Kina for at fremme løsninger på fælles udfordringer og samarbejde om spørgsmål af fælles interesse såsom bekæmpelse af klimaændringer; anerkender, at Kinas støtte var afgørende for indgåelsen af Parisaftalen;

15.

anerkender, at de fortsatte forsinkelser i Kinas efterlevelse af alle WTO-regler vedbliver at komplicere handelsforbindelserne mellem EU og Kina; mener, at de vigtigste problemer, der skal løses, er de mange hindringer, som europæiske virksomheder møder for at få adgang til det kinesiske marked, beskyttelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder, varemærkeforfalskning, produktsikkerhedsproblemer, sociale og miljømæssige standarder, tvungne teknologioverførsler, tvungne joint ventures, urimelige subsidier og illoyal konkurrence fra statsejede virksomheders side;

16.

anerkender, at drøftelserne om ratificeringen af den omfattende investeringsaftale mellem EU og Kina er blevet sat i bero i Europa-Parlamentet på grund af Kinas beslutning om bl.a. at indføre sanktioner mod fem individuelle medlemmer af Europa-Parlamentet og dets stående Underudvalg om Menneskerettigheder for at have kritiseret Kinas menneskerettighedssituation; understreger, at Europa-Parlamentet ikke kan indlede behandlings- og ratifikationsprocessen for den omfattende investeringsaftale, før de kinesiske sanktioner mod medlemmerne af Europa-Parlamentet og EU-institutionerne er blevet ophævet; minder endvidere om den pression, som Kina har udsat medlemsstater som f.eks. Litauen for, og fordømmer på det kraftigste denne praksis; minder om, at det er afgørende, at Kina overholder internationale standarder, herunder med hensyn til indvirkningen på klima, miljø, biodiversitet, fattigdom, sundhed, arbejdstagerrettigheder, menneskerettigheder og i forbindelse med forebyggelse og bekæmpelse af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU-fiskeri);

17.

opfordrer indtrængende EU til at indlede en struktureret dialog med Taiwan om samarbejde inden for grøn teknologi og digital økonomi, herunder halvlederindustrien, med henblik på at undertegne et aftalememorandum, der er til gavn for både EU og Taiwan; gentager sin opfordring til Kommissionen om at foretage en konsekvensanalyse, offentlig høring og screeningsundersøgelse om en bilateral investeringsaftale med Taiwan som forberedelse til forhandlinger om uddybning af de bilaterale økonomiske forbindelser; opfordrer også Kommissionen til at undersøge muligheden for at styrke samarbejdet om modstandsdygtige forsyningskæder med Taiwan; understreger, at Taiwan er medlem af WTO; opfordrer til et tættere samarbejde i forbindelse med globale sundhedskriser og handel med lægemidler og medicinsk udstyr;

18.

glæder sig over de seneste fremskridt i forhandlingerne om den omfattende økonomiske partnerskabsaftale med Indonesien, herunder om bæredygtighedsrelaterede spørgsmål, og begge parters fornyede tilsagn om at indgå denne aftale; understreger, at aftalen ifølge Verdensbanken (17) kan medføre en vækst på 2,13 % i Indonesiens BNP inden 2030; fremhæver det afgørende behov for, at der overvejes yderligere skridt, før en aftale kan indgås, navnlig om bæredygtighed, skovrydning med fokus på palmeolie og et mere håndhæveligt TSD-kapitel samt Parisaftalen;

19.

minder om, at Filippinerne er et lavindkomstland, der drager fordel af EU's GSP+-mekanisme; minder om, at Filippinerne vil være nødt til igen at ansøge om at blive omfattet af GSP+-fordelene under den nye GSP-forordning fra 2024; bemærker, at forhandlingerne om en bilateral handels- og investeringsaftale med Filippinerne, som blev indledt i 2015, er blevet sat i bero; minder om alvorlige bekymringer med hensyn til krænkelser af menneskerettighederne; minder om, at forhandlingerne først bør genoptages, når den bekymrende og kritiske situation vedrørende menneskerettighederne, god regeringsførelse og retsstatsprincippet i Filippinerne er blevet forbedret;

20.

konstaterer, at forhandlingerne om en bilateral handels- og investeringsaftale med Malaysia har været sat i bero siden 2012; opfordrer de malaysiske myndigheder til at tage stilling til en eventuel genoptagelse af forhandlingerne og opfordrer begge parter til at gøre status over resultaterne af bæredygtighedsvurderingen; understreger, at forhandlingerne ikke bør genoptages, før der er sket en konkret forbedring af menneskerettighedssituationen i landet;

21.

bemærker, at forhandlingerne om en bilateral handels- og investeringsaftale med Thailand blev indledt i 2013 og blev sat i bero i 2014; påpeger, at EU i de seneste år har taget skridt til at udvide sit engagement med Thailand; understreger betydningen af (i overensstemmelse med Rådets konklusioner fra 2019) at tage skridt til genoptagelse af forhandlingerne om en ambitiøs og omfattende frihandelsaftale og opfordrer de thailandske myndigheder til at give klare indikationer i den henseende og til at engagere sig i strukturreformer; understreger, at en eventuel genoptagelse af forhandlingerne om en omfattende frihandelsaftale bør være betinget af forudgående konkrete forbedringer af demokratiet i landet;

22.

opfordrer Kommissionen til nøje at vurdere situationen i Myanmar efter kuppet i 2021 og vurdere, om der bør iværksættes en undersøgelse med henblik på en mulig tilbagetrækning af EBA-handelspræferencerne;

23.

opfordrer Kommissionen og myndighederne i Cambodja til at arbejde hen imod en fælles forståelse af de skridt, der skal tages for at opfylde betingelserne for at gøre det muligt at genindføre EBA-handelspræferencerne for Cambodja under EBA-ordningen;

24.

glæder sig over revisionen af GSP-forordningen; understreger, at de nuværende GSP+-begunstigede lande og EBA-lande, der opnår status af lavere mellemindkomstlande, vil skulle (gen)ansøge om GSP+-status i henhold til den nye GSP-forordning; opfordrer GSP-, GSP+- og EBA-begunstigede lande i regionen til at engagere sig i at styrke den effektive gennemførelse af deres internationale forpligtelser vedrørende menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø, god regeringsførelse og bæredygtig udvikling;

25.

påskønner den længe ventede principielle konklusion om EU's internationale instrument for offentlige udbud med henblik på at opnå gensidighed og lige konkurrencevilkår på de internationale markeder for offentlige indkøb; understreger behovet for yderligere at styrke EU's handelsbeskyttelsesværktøjskasse ved hurtigt at vedtage en stærk forordning om udenlandske subsidier og tage klar afstand fra tredjelandes økonomiske tvang — som f.eks. Kinas uacceptable tvang mod Litauen i slutningen af 2021 — via et nyt instrument til bekæmpelse af tvang;

EU's holdning til regionale og multilaterale forbindelser og forhandlinger

26.

opfordrer til yderligere samarbejde med ASEAN og dets medlemsstater og til udvikling og fremme af det strategiske partnerskab mellem EU og ASEAN; opfordrer begge parter til at udnytte momentummet fra det planlagte topmøde mellem EU og ASEAN i 2022 i anledning af 45-året for de bilaterale forbindelser mellem EU og ASEAN til at fremlægge en ny EU-ASEAN-handlingsplan for den kommende periode med henblik på at fremme et øget mangesidet samarbejde på centrale områder og fremhæver behovet for at genoptage initiativet til en interregional frihandelsaftale mellem EU og ASEAN baseret på fælles værdier og principper, herunder bæredygtig udvikling og fremme af grundlæggende rettigheder og ligestilling mellem kønnene, når betingelserne er opfyldt; opfordrer til indførelse af en parlamentarisk dimension i topmødet i forbindelse med 45-års jubilæet og gentager, at det har til hensigt at oprette en parlamentarisk forsamling mellem EU og ASEAN for at styrke partnerskabets demokratiske dimension;

27.

opfordrer til en ny strategisk tilgang til CPTPP som et centralt element i EU's strategi for Indo-Stillehavsregionen; understreger, at et tættere samarbejde vil gøre det muligt for EU at høste vigtige økonomiske fordele med hensyn til mulige velfærdsgevinster, diversificering af forsyningskæder og reduktion af strategisk afhængighed og vil give EU mulighed for fortsat at påvirke standarder i Indo-Stillehavs-regionen og globalt; fremhæver, at EU bør undersøge mulighederne for at tilslutte sig CPTPP i fremtiden og også undersøge mulighederne for at forbinde eksisterende aftaler med partnere, f.eks. gennem deres protokoller om oprindelsesregler, for at øge præferenceudnyttelsesgraden for disse aftaler og maksimere deres merværdi;

28.

opfordrer Kommissionen til fortsat nøje at overvåge RCEP's direkte økonomiske virkninger på EU's økonomi og til at evaluere dens langsigtede strategiske og geopolitiske konsekvenser;

o o

29.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, generalsekretæren for ASEAN, generalsekretæren for ASEAN's Interparlamentariske Forsamling og de respektive lande i Indo-Stillehavs-regionen.

(1) EUT C 184 af 5.5.2022, s. 170.

(2) EUT C 506 af 15.12.2021, s. 109.

(3) EUT L 127 af 14.5.2011, s. 6.

(4) EUT L 294 af 14.11.2019, s. 3.

(5) EUT L 186 af 12.6.2020, s. 3.

(6) EUT L 330 af 27.12.2018, s. 3.

(7) EUT C 346 af 27.9.2018, s. 44.

(8) EUT C 425 af 20.10.2021, s. 155.

(9) EUT C 15 af 12.1.2022, s. 170.

(10) EUT C 117 af 11.3.2022, s. 40.

(11) EUT C 456 af 10.11.2021, s. 117.

(12) EUT C 67 af 8.2.2022, s. 25.