52020AR5234

Language
- My EUR-Lex
- Sign in
- Register
- My recent searches (0)

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Search tips

Need more search options? Use the Advanced search

EUROPA
EUR-Lex home
EUR-Lex - 52020AR5234 - EN

Document 52020AR5234

Help

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse om det 8. miljøhandlingsprogram

COR 2020/05234

EUT C 106 af 26.3.2021, p. 44–55 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

HTML

PDF

Official Journal

26.3.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 106/44

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse om det 8. miljøhandlingsprogram

(2021/C 106/09)

Hovedordfører:

Dimitros KARNAVOS (EL/EPP), borgmester i Kallithea

Basisdokument:

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et generelt EU-miljøhandlingsprogram frem til 2030, Bruxelles, den 14.10.2020

COM(2020) 652 final, 2020/0300 (COD)

I. ANBEFALEDE ÆNDRINGER

Anbefalet ændring 1

Betragtning 9

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Det 8. miljøhandlingsprogram bør fremskynde overgangen til en regenerativ økonomi, der giver mere tilbage til planeten, end den tager. En regenerativ vækstmodel anerkender, at vores samfunds trivsel og velstand afhænger af et stabilt klima, et sundt miljø og velfungerende økosystemer, der giver vores økonomier et sikkert sted at operere. Da den globale befolkning og efterspørgslen efter naturressourcer fortsætter med at vokse, bør den økonomiske aktivitet udvikle sig på en sådan måde, at den ikke skader, men derimod vender udviklingen inden for klimaændringer og miljøforringelser, minimerer forureningen og sikrer bevarelse og berigelse af den naturlige kapital og dermed en stor forekomst af vedvarende og ikkevedvarende ressourcer. Gennem fortsat innovation, tilpasning til nye udfordringer og medskabelse styrker den regenerative økonomi modstandsdygtigheden og beskytter nuværende og fremtidige generationers velfærd.

Det 8. miljøhandlingsprogram bør fremskynde overgangen til en økonomi, der giver mere tilbage til planeten, end den tager. En bæredygtig vækstmodel anerkender, at vores samfunds trivsel og velstand afhænger af et stabilt klima, et sundt miljø og velfungerende økosystemer, der giver vores økonomier et sikkert sted at operere. Da den globale befolkning og efterspørgslen efter naturressourcer fortsætter med at vokse, bør den økonomiske aktivitet udvikle sig på en sådan bæredygtig måde, at den ikke skader, men derimod vender udviklingen inden for klimaændringer og miljøforringelser gennem modvirknings- og kompensationsforanstaltninger og bidragsbaserede ydelser til det lokale miljø og lokalsamfundene, permanent følger miljøindvirkningen , minimerer forureningen og sikrer bevarelse og berigelse af den naturlige kapital og dermed en stor forekomst af vedvarende og ikkevedvarende ressourcer. Gennem fortsat innovation, tilpasning til nye udfordringer og medskabelse styrker den bæredygtige økonomi modstandsdygtigheden og beskytter nuværende og fremtidige generationers velfærd.

Begrundelse

Økonomiske aktiviteter bør være bæredygtige og fortsætte med at udvikle sig på en måde, der sikrer, at miljøet beskyttes, og at det lokale miljø og lokalsamfundene udvikler sig bæredygtigt med særlige foranstaltninger og en overvågningsmekanisme eller -redskaber såsom miljø- og socialforvaltningsplaner mm. ii) Betegnelsen »regenerativ økonomi« kan forstås som, at naturen og vores miljø nemt kan regenereres. I stedet foreslås det at anvende en »bæredygtig vækstmodel«.

Anbefalet ændring 2

Artikel 2, stk. 1

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Det 8. miljøhandlingsprogram har det langsigtede prioriterede mål for 2050, at borgerne lever et godt liv inden for planetens grænser i en regenerativ økonomi, hvor der ikke produceres spild eller nettoemissioner af drivhusgasser, og hvor den økonomiske vækst er afkoblet fra ressourceforbrug og miljøforringelse. Et sundt miljø understøtter borgernes velfærd, biodiversiteten trives, og naturkapitalen beskyttes, genoprettes og værdsættes på måder, der øger modstandsdygtigheden over for klimaændringer og andre miljørisici. EU sætter tempoet for at sikre de nuværende og kommende generationers velstand på verdensplan.

Det 8. miljøhandlingsprogram har det langsigtede prioriterede mål for 2050, at borgerne og deres lokalsamfund lever et godt liv inden for planetens grænser i en bæredygtig økonomi, hvor der ikke produceres spild eller nettoemissioner af drivhusgasser, og hvor den økonomiske vækst er afkoblet fra ressourceforbrug og miljøforringelse. Et sundt miljø understøtter borgernes velfærd og sundhed , økosystemtjenesterne forbedres, biodiversiteten trives, og naturkapitalen beskyttes, genoprettes og værdsættes på måder, der øger modstandsdygtigheden over for klimaændringer og andre miljørisici. Det 8. miljøhandlingsprogram søger at styrke forbindelsen mellem miljøpolitik og sundhed. En sund levevis må være grundlaget for alle EU-politikker, der fremmer menneskers sundhed, en sund planet, en sund økonomi og et sundt samfund med muligheder for alle. EU sætter tempoet for at sikre de nuværende og kommende generationers velstand på verdensplan.

Begrundelse

Ikke kun borgerne, men også lokalsamfundene beskæftiger sig med mange forskellige miljøpolitikker. ii) På baggrund af den situation, der er blevet udløst af covid-19-pandemien, bør de sundhedsmæssige aspekter fremhæves yderligere. Forbindelsen mellem sundhed og miljø er af helt afgørende betydning og bør derfor fremhæves. De lokale og regionale myndigheder kan i deres lokalsamfund se miljøpolitikkernes indvirkning på sundheden og trivslen. iii) Der er også en sammenhæng mellem økosystemtjenester og et sundt miljø.

Anbefalet ændring 3

Artikel 2, stk. 2

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Det 8. miljøhandlingsprogram har følgende seks tematiske prioriterede mål:

a)	en uigenkaldelig og gradvis reduktion af drivhusgasemissionerne og forøgelse af optag gennem naturlige og andre dræn i Unionen med henblik på at nå 2030-målet for reduktion af drivhusgasemissioner og opnå klimaneutralitet senest i 2050 som fastsat i forordning (EU) …/…32

en kontinuerlig og gradvis reduktion af drivhusgasemissionerne og forøgelse af optag gennem naturlige og andre dræn og grønne investeringer, der bidrager til at mindske CO2-emissionerne på EU-niveau og nationalt, regionalt og lokalt niveau med henblik på at nå 2030-målet for reduktion af drivhusgasemissioner og opnå klimaneutralitet senest i 2050 som fastsat i forordning (EU) …/…32

b)	fortsat fremskridt med hensyn til at øge tilpasningsevnen, styrke modstandsdygtigheden og mindske sårbarheden over for klimaændringer

b)	et konstant behov for fremskridt , især i sårbare regioner og lokalområder, med hensyn til at øge tilpasningsevnen, styrke modstandsdygtigheden og mindske sårbarheden over for klimaændringer

c)	fremskridt hen imod en regenerativ vækstmodel, der giver mere tilbage til planeten, end der tages, afkobling af den økonomiske vækst fra ressourceanvendelse og miljøforringelse og fremskyndelse af overgangen til en cirkulær økonomi

c)	fremskridt hen imod en bæredygtig vækstmodel, der giver mere tilbage til planeten, end der tages, afkobling af den økonomiske vækst fra ressourceanvendelse og miljøforringelse og fremskyndelse af overgangen til en cirkulær økonomi

d)	tilstræbelse af en nulforureningsambition for et giftfrit miljø, herunder for luft, vand og jord, og beskyttelse af borgernes sundhed og trivsel mod miljørelaterede risici og påvirkninger

d)	tilstræbelse af en nulforureningsambition for et giftfrit miljø, herunder for luft, vand og jord, og beskyttelse af borgernes sundhed og trivsel mod miljørelaterede risici og påvirkninger

e)	beskyttelse, bevarelse og genetablering af biodiversitet og styrkelse af naturkapitalen, navnlig luft, vand, jord og skove, ferskvand, vådområder og marine økosystemer

e)	beskyttelse, bevarelse og genetablering af biodiversitet og økosystemtjenester i og uden for beskyttede områder og styrkelse af naturkapitalen, navnlig luft, vand, jord og skove, ferskvand, vådområder og marine økosystemer

f)	fremme af miljømæssig bæredygtighed og mindskelse af de vigtigste miljø- og klimabelastninger i forbindelse med produktion og forbrug, navnlig på områderne energi, industriel udvikling, bygninger og infrastruktur, mobilitet og fødevaresystemet.

fremme af miljømæssig bæredygtighed og mindskelse af de vigtigste miljø- og klimabelastninger i forbindelse med produktion og forbrug gennem anvendelse af værktøjer som f.eks. miljøkonsekvensvurderinger og hensigtsmæssige evalueringer og udvikling af metoder og instrumenter til tværgående kontinuerlig overvågning af indvirkningen og fortsat forbedring af miljøpræstationerne , navnlig på områderne energi, industriel udvikling, bygninger og infrastruktur, mobilitet og fødevaresystemet.

Begrundelse

Nedbringelsen af luftemissionerne kan ikke blot opnås ved hjælp af naturlige og andre dræn, men også gennem grønne og bæredygtige investeringer. ii) Forøgelse af tilpasningsevnen og styrkelse af modstandsdygtigheden over for klimaændringerne er relevant for de mere sårbare områder som f.eks. kystområder. Det kan derfor gøres gældende, at det er et overvejende regionalt og lokalt anliggende. iii) De fleste områder nævnt i litra f) (energi, industri, infrastruktur mv.) kræver miljøtilladelse. Denne procedure sikrer i et vist omfang, at anlægget og driften er bæredygtig. Det er derfor yderst vigtigt, at miljøpræstationerne hele tiden overvåges og fortsat forbedres.

Anbefalet ændring 4

Artikel 3, stk. 1, litra b)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

1. Opfyldelse af de prioriterede mål i det 8. miljøhandlingsprogram vil kræve:

…

b)	styrkelse af den integrerede tilgang til politikudvikling og -gennemførelse, navnlig ved:

b)	styrkelse af den integrerede tilgang til politikudvikling og -gennemførelse, navnlig ved:

—

at integrere de prioriterede mål, der er fastsat i artikel 2, i alle relevante strategier, lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige initiativer, programmer, investeringer og projekter på EU-plan samt på nationalt, regionalt og lokalt plan, så de og gennemførelsen af dem ikke skader nogen af de prioriterede mål, der er fastsat i artikel 2

—

—	at udvikle metoder i praksis og gennemføre aktiviteter, der støtter de lokale og regionale myndigheders målopfyldelse

—	at styrke samarbejdet mellem Kommissionen og Regionsudvalget inden for rammerne af den tekniske platform for samarbejde om miljøet og undersøge, hvordan dialogen og informationsudvekslingen kan forbedres

—	maksimere fordelene ved at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU og 2001/42/EF

—	at maksimere fordelene ved at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU og 2001/42/EF

—	at lægge stor vægt på synergier og potentielle afvejninger mellem økonomiske, miljømæssige og sociale mål for at sikre, at borgernes behov for ernæring, boliger og mobilitet opfyldes på en bæredygtig måde, der ikke lader nogen i stikken

—	at lægge stor vægt på synergier og potentielle afvejninger mellem økonomiske, miljømæssige og sociale mål for at sikre, at borgernes behov for ernæring, boliger og mobilitet opfyldes på en bæredygtig måde, der ikke lader nogen i stikken

—	at sikre, at opnåelsen af det langsigtede prioriterede mål for 2050 som beskrevet i artikel 2, stk. 1, ikke medfører højere skatter, højere energipriser og/eller en større lovgivningsbyrde for de europæiske forbrugere og virksomheder

—

regelmæssigt at evaluere eksisterende politikker og udarbejde konsekvensanalyser for nye initiativer, der bygger på omfattende høringer, som følger procedurer, der er ansvarlige, inklusive, informerede og enkle at gennemføre, og som tager behørigt hensyn til den forventede indvirkning på miljø og klima

—

at fremme kommunikationsaktiviteter på EU-niveau samt nationalt, regionalt og lokalt niveau med det formål at øge bevidstheden, især blandt de unge, om vigtigheden af og fordelene ved en forsvarlig gennemførelse af miljøpolitikken og om merværdien heraf for borgere, virksomheder og planeten med henblik på at øge følelsen af medansvar og deltagelsen fra alle relevante interessenter i gennemførelsesindsatsen

Begrundelse

Den tekniske platform for samarbejde om miljøet blev etableret i 2012 og efterfølgende inkluderet i det 7. miljøhandlingsprogram. Som det kan læses på platformens websted, betyder medtagelsen i det 7. miljøhandlingsprogram, at den har fået et solidt og langsigtet grundlag. I lyset af de positive erfaringer med samarbejde vil det være et naturligt skridt, at den medtages i det 8. miljøhandlingsprogram, hvilket også vil sikre fortsat støtte til dette forum. ii) Kommunikationen skal forbedres yderligere, og de lokale og regionale myndigheder kan i den forbindelse spille en vigtig rolle.

Anbefalet ændring 5

Artikel 3, stk. 1, litra d)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

mobilisering af bæredygtige investeringer fra offentlige og private kilder, herunder af midler og instrumenter, der er til rådighed i EU-budgettet, via Den Europæiske Investeringsbank og på nationalt plan , så der sikres de rette synergieffekter. Samtidig skal der være garanti for, at der kan foretages tilstrækkelige investeringer på det niveau, hvor de er mest tiltrængt og vil kunne anvendes mest effektivt, idet det skal sikres, at lokal- og regionalsamfundene har tilstrækkelige ressourcer til den praktiske gennemførelse

Begrundelse

I mange tilfælde gennemføres miljøpolitikker med stærk inddragelse af de lokale og regionale myndigheder. Det er helt afgørende, at der er tilstrækkelige ressourcer til rådighed for lokal- og regionalsamfundene. Selv når de nationale myndigheder har ansvaret for gennemførelsen af politikker, er det ofte på lokalt og regionalt niveau, at de direkte og indirekte konsekvenser af politikkerne skal håndteres.

Anbefalet ændring 6

Artikel 3, stk. 1, litra e)

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
udfasning af miljøskadelige subsidier på EU-plan og nationalt plan, der gør bedst mulig brug af markedsbaserede instrumenter og grønne budgetredskaber, herunder dem, der er nødvendige for at sikre en socialt retfærdig omstilling, og støtte til virksomheder og andre interessenter til udvikling af standardiseret regnskabspraksis for naturkapital	gradvis udfasning af miljøskadelige subsidier på EU-plan og nationalt plan, der gør bedst mulig brug af markedsbaserede instrumenter og grønne budgetredskaber, og støtte til virksomheder og andre interessenter til udvikling af standardiseret regnskabspraksis for naturkapital , samtidig med at der sikres en socialt retfærdig omstilling for alle regioner, byer og kommuner ;

Begrundelse

Princippet om social retfærdig omstilling bør gælde for alle instrumenter, og ikke kun de grønne budgetredskaber, og det vedrører alle regioner, byer og kommuner i EU.

Anbefalet ændring 7

Artikel 3, stk. 1, litra f)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

sikring af, at miljøpolitikker og -foranstaltninger bygger på den bedste tilgængelige videnskabelige viden og styrker den miljømæssige vidensbase og udbredelsen heraf, herunder gennem forskning, innovation, fremme af grønne færdigheder og yderligere opbygning af regnskabspraksis for miljø og økosystemer

sikring af, at miljøpolitikker og -foranstaltninger på EU-niveau samt nationalt, regionalt og lokalt niveau bygger på den bedste tilgængelige videnskabelige viden og styrker den miljømæssige vidensbase og udbredelsen heraf, herunder gennem forskning, innovation, fremme af grønne færdigheder og yderligere opbygning af regnskabspraksis for miljø og økosystemer , samt fremme af en løbende forbedring af den videnskabelige viden på basis af sammenlignelige indikatorer også på regionalt niveau med henblik på oplyst beslutningstagning ;

Begrundelse

Den anbefalede ændring fremhæver alle niveauers vigtige rolle og styrker kapaciteten til at vurdere fremskridtene på alle niveauer hen imod det 8. miljøhandlingsprograms generelle målsætninger, herunder indikatorer på regionalt niveau.

Anbefalet ændring 8

Punkt 3, stk. 1 — Nyt punkt litra h) tilføjes efter litra g)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

—

h)	sikring af fuld deltagelse af og samarbejde med de lokale og regionale myndigheder inden for alle aspekter af udformningen af miljøpolitikken gennem en tilgang baseret på samarbejde og forvaltning på flere niveauer

Begrundelse

Den anbefalede ændring forventes at bidrage til at styrke politikudviklingen og -gennemførelsen.

Anbefalet ændring 9

Artikel 3, stk. 1 — nyt litra j) tilføjes efter litra i)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

—

j)	fremme af fordelene ved det 8. miljøhandlingsprogram på lokalt og regionalt niveau som et grundlæggende element i en effektiv gennemførelse af EU's miljøpolitik, således som det fremgår af revisionen af gennemførelsen af miljøreglerne (EIR);

Begrundelse

Det er vigtigt at formidle og fremme fordelene ved det 8. miljøhandlingsprogram for at øge gennemførelsesgraden for miljøpolitikken.

Anbefalet ændring 10

Artikel 3, stk. 2

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Det vil kræve bred støtte at inddrage borgerne, arbejdsmarkedets parter og andre interessenter og tilskynde til samarbejde om udvikling og gennemførelse af strategier, politikker eller lovgivning vedrørende det 8. miljøhandlingsprogram blandt nationale, regionale og lokale myndigheder. EU vil fremme en holistisk stedbaseret og områdeorienteret tilgang, hvor der tages hensyn til de særlige udfordringer og styrker i alle typer af lokalsamfund som f.eks. by- og landområder, men også kystområder, bjergregioner, øer, arkipelagområder og områderne i den yderste periferi. Med denne tilgang vil der blive taget højde for vekselvirkningerne mellem lokalsamfundet og det omkringliggende område, især oplandet til byområder.

Begrundelse

Der er mange forskellige typer af lokale og regionale myndigheder i EU, og de har alle deres egne udfordringer og styrker. Miljøpolitikker har ofte en stærk territorial komponent, som skal tilpasses til den konkrete lokale/regionale situation. Det 7. miljøhandlingsprogram har overvejende fokus på bydimensionen. I forslaget til det 8. miljøhandlingsprogram omtales kun by- og landområder. Den store forskelligartethed af lokalsamfund i EU må være i centrum, hvis gennemførelsen af EU's miljøpolitikker skal være effektiv.

Anbefalet ændring 11

Artikel 4

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

1. Kommissionen skal, med støtte fra Det Europæiske Miljøagentur og Det Europæiske Kemikalieagentur, vurdere og rapportere om Unionens og medlemsstaternes fremskridt med hensyn til at nå de prioriterede mål, der er fastsat i artikel 2, under hensyntagen til de grundforudsætninger, der er fastsat i artikel 3.

2. Den vurdering, der fremgår af stk. 1, skal afspejle den seneste udvikling med hensyn til tilgængeligheden og relevansen af data og indikatorer, der bygger på data, som er tilgængelige i medlemsstaterne og på EU-plan, og navnlig dem, der forvaltes af Det Europæiske Miljøagentur og det europæiske statistiske system. Denne vurdering berører ikke eksisterende overvågnings-, rapporterings- og forvaltningsrammer og øvelser, der dækker miljø- og klimapolitikken.

3. Det Europæiske Miljøagentur og Det Europæiske Kemikalieagentur støtter Kommissionen i at forbedre tilgængeligheden og relevansen af data og viden, navnlig ved at:

a)	indsamle, behandle og rapportere dokumentation og data ved hjælp af moderne digitale værktøjer

a)	indsamle, behandle og rapportere dokumentation og data ved hjælp af moderne digitale værktøjer

b)	arbejde hen imod at lukke de relevante mangler i overvågningsdataene

b)	arbejde hen imod at lukke de relevante mangler i overvågningsdataene

c)	levere politikrelevante og systemiske analyser og bidrag til gennemførelse af politiske mål på EU-plan og nationalt plan

c)	levere politikrelevante og systemiske analyser og bidrag til gennemførelse af politiske mål på EU-plan og nationalt , regionalt og lokalt plan

d)	integrere data om miljømæssige, sociale og økonomiske virkninger og fuldt ud udnytte andre tilgængelige data, såsom data leveret af Copernicus

d)	integrere data om miljømæssige, sociale og økonomiske virkninger og fuldt ud udnytte andre tilgængelige data, såsom data leveret af Copernicus

e)	yderligere forbedre adgangen til data gennem EU-programmer

e)	yderligere forbedre adgangen til data gennem EU-programmer

f)	sikre gennemsigtighed og ansvarlighed

f)	forbedre tilgængeligheden og interoperabiliteten af data på lokalt og regionalt niveau

g)	hjælpe civilsamfundet, de offentlige myndigheder, borgerne, arbejdsmarkedets parter og den private sektor med at identificere klima- og miljørisici og træffe foranstaltninger til at forebygge, afbøde og tilpasse sig dem og fremme deres engagement i at lukke hullerne i vores vidensgrundlag.

g)	sikre gennemsigtighed og ansvarlighed

hjælpe civilsamfundet, de offentlige myndigheder på nationalt, regionalt og lokalt niveau , borgerne, arbejdsmarkedets parter og den private sektor med at identificere klima- og miljørisici og træffe foranstaltninger til at forebygge, afbøde og tilpasse sig dem og fremme deres engagement i at lukke hullerne i vores vidensgrundlag.

i)	fremme positive miljømæssige forbindelser mellem byzoner, bynære zoner og landdistrikter på linje med verdensmål nr. 11: »Bæredygtige byer og lokalsamfund«

4. Kommissionen skal regelmæssigt undersøge behovet for data og viden på EU-plan og nationalt plan, herunder Det Europæiske Miljøagenturs og Det Europæiske Kemikalieagenturs kapacitet til at udføre de opgaver, der fremgår af stk. 3.

4. Kommissionen skal regelmæssigt undersøge behovet for data og viden på EU-plan og nationalt plan og i det nødvendige omfang regionalt og lokalt plan , herunder Det Europæiske Miljøagenturs og Det Europæiske Kemikalieagenturs kapacitet til at udføre de opgaver, der fremgår af stk. 3.

Begrundelse

Lokale og regionale myndigheder spiller en vigtig rolle i den konkrete gennemførelse af miljøpolitikkerne. Etableringen af en ny overvågningsramme bør tage disse niveauer i betragtning og også tilvejebringe data med det formål at understøtte gennemførelsen i lokal- og regionalsamfund.

II. POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

Det Europæiske Regionsudvalg bifalder det 8. miljøhandlingsprogram, som fastlægger en strategisk tilgang til miljø- og klimapolitikkerne frem til 2030 og fastholder en langsigtet vision for 2050 om et godt liv inden for planetens grænser med fokus på bedre gennemførelse og overvågning;

opfordrer til, at det 8. miljøhandlingsprogram får en stærk komplementær rolle i forhold til den europæiske grønne pagt og understøtter EU's grønne genopretning gennem det langsigtede perspektiv og de prioriterede mål for miljøet;

henstiller, at det ikke skaber præcedens for fremtidige miljøhandlingsprogrammer, at det 8. miljøhandlingsprogram i modsætning til tidligere programmer ikke indeholder foranstaltninger. Udvalget fremhæver, at den grønne pagt kun indeholder foranstaltninger frem til 2024 for de prioriterede målsætninger i det 8. miljøhandlingsprogram, der gælder frem til 2030. I forbindelse med midtvejsevalueringen af programmet opfordrer udvalget derfor til en præcisering af, hvordan de nye foranstaltninger til opfyldelse af de prioriterede mål skal fastlægges;

bifalder, at en vigtig prioritet for det 8. miljøhandlingsprogram er mere effektiv og virkningsfuld gennemførelse, og efterlyser derfor passende instrumenter og ressourcer samt innovative tilgange, der sætter de lokale og regionale myndigheder i stand til at levere skræddersyede løsninger med det formål at forbedre den lokale og regionale gennemførelse af miljøpolitikkerne;

understreger, at problemer med gennemførelsen ikke kan løses alene gennem mere lovgivning. Der er også behov for støttemekanismer, nye metoder og innovation for at overholde grænseværdierne og standarderne;

fremhæver den positive rolle, som den tekniske platform for samarbejde om miljøet mellem Kommissionen og Det Europæiske Regionsudvalg spiller, og at indarbejdelsen af den i det 7. miljøhandlingsprogram har sikret den et solidt grundlag på lang sigt. Udvalget opfordrer til, at den tekniske platform for samarbejde om miljøet oprettet af ENVE-underudvalget og GD Miljø udbygges yderligere under det 8. miljøhandlingsprogram med henblik på at fremme en dialog, og til at der indsamles information om lokale og regionale udfordringer og løsninger for så vidt angår anvendelsen af EU's miljølovgivning;

opfordrer til en styrkelse af den miljømæssige vidensbase gennem udnyttelse af potentialet i digitale teknologier og datateknologier og til øget anvendelse af naturbaserede løsninger og social innovation med henblik på at forbedre gennemførelsen;

understreger, at traditionel sektorspecifik miljøpolitik i vid udstrækning er ineffektiv, hvorfor der med det 8. miljøhandlingsprogram for at styrke miljøpolitikken bør anlægges en integreret tilgang, tages hånd om de mange aspekter af miljøudfordringerne og skabes synergier og undgås manglende overensstemmelse mellem:

a)	ambitioner, tidsplaner, gennemførelsesprocedurer og redskaber i forskellige miljø-, energi- og klimapolitikker

b)	ambitioner og tidsfrister for grænseværdierne i EU's miljølovgivning og politikker baseret på forebyggelse ved kilden;

påpeger den manglende overensstemmelse mellem vedtagelsen af det 8. miljøhandlingsprogram og den flerårige finansielle ramme (FFR) 2021-2027 og gentager, at beslutningsprocessen for de fremtidige miljøhandlingsprogrammer bør tilpasses tidsrammen for FFR;

10.

bemærker, at effektiv indsamling, behandling og udnyttelse af data om miljøets tilstand er afgørende for at nå de fastsatte mål. De praktiske metoder varierer dog stadig meget og er ofte rudimentære, hvor for meget af arbejdet udføres af mennesker, navnlig på lokalt og regionalt niveau. Udvalget understreger derfor behovet for udviklingsaktiviteter og investeringer i hele EU, således at den nødvendige databehandling kan foregå på en ensartet måde, hvor der lægges vægt på kompatibilitet og anvendelse af automatiserede datastrømme samt åbne grænseflader;

11.

mener, at princippet om »ikke at gøre skade« ud over at være vejen til et sundt liv også bør være retningsgivende for genopretnings- og resiliensplanerne med henblik på at sikre integration af og sammenhæng i politikker;

12.

opfordrer til fuld integration af miljø- og klimapolitikkerne og politikkerne til udvikling af den cirkulære økonomi i EU's budgetmæssige, økonomiske og sociale foranstaltninger og gør opmærksom på, at bestræbelserne rettet mod en grøn genopretning bør tage højde for de territoriale forskelle og udfordringer og garantere, at ingen lokalsamfund lades i stikken;

13.

gentager sin opfordring til en holistisk stedbaseret eller områdeorienteret tilgang som den bedste metode til at gøre sund levevis for alle i overensstemmelse med det pågældende steds eller områdes specifikke træk og biokulturelle mangfoldighed til en realitet;

14.

glæder sig over tilsagnet om en genopretningsstrategi, der er baseret på den europæiske grønne pagt, og gentager sit standpunkt om, at miljø-, klima- og omstillingsudfordringerne kræver betydelige grønne og blå investeringer og innovation på alle forvaltningsniveauer;

15.

efterlyser ambitiøse investeringer i grønne nøglesektorer (f.eks. projekter om vedvarende energi, cirkulær økonomi og omstilling til miljøvenlige transportformer) som en forudsætning for at opbygge modstandsdygtighed og skabe vækst og arbejdspladser i et retfærdigt, inklusivt og bæredygtigt samfund, der bygger på solidaritet, og fremhæver de mange forskellige fordele, der dermed skabes for økonomien og borgernes sundhed og trivsel. De lokale og regionale myndigheder spiller en vigtig rolle i genopretningen, og de bør, når det er hensigtsmæssigt, inddrages i planlægningen og gennemførelsen af disse investeringer;

16.

påpeger, at de lokale og regionale myndigheder spiller en vigtig rolle med hensyn til at få borgere, virksomheder, forskningscentre, den akademiske verden og lokale interessenter til at engagere sig i udformningen og gennemførelsen af miljøpolitikker;

17.

efterlyser en velfungerende ramme for flerniveauforvaltning og opfordrer alle myndighedsniveauer til at fremme samarbejde på tværs af forvaltninger, regioner, kommuner og grænser om gennemførelsen af det 8. miljøhandlingsprogram;

18.

gør opmærksom på, at der er behov for yderligere forskning, data og viden for at kunne tackle specifikke miljøudfordringer og gribe mulighederne i forskellige typer af lokal- og regionalsamfund i betragtning af affolkningen af landdistrikterne, befolkningens aldring og de regionale kløfter, og understreger, at disse data og denne viden må være offentlig og let tilgængelig;

19.

peger på behovet for flere lokale data, herunder data indsamlet direkte hos borgerne eller private organer, som udvikler grønne projekter (f.eks. jord, vand, fugleobservation, levesteder osv.), og opfordrer til samarbejde mellem Kommissionen og de lokale og regionale myndigheder for at indhente de lokale data, der er nødvendige for en bedre gennemførelse af miljøhandlingsprogrammet;

20.

støtter etableringen af en ny overvågningsramme, som tager behørigt hensyn til eksisterende rammer såsom revision af gennemførelsen af miljøreglerne. RU og de lokale og regionale myndigheder bør inddrages i høringsprocessen, der skal finde frem til de nøgleindikatorer, der vil sikre, at den lokale og regionale dimension tages tilstrækkeligt i betragtning;

21.

opfordrer til en løbende indsats for at styrke miljøovervågningen (f.eks. biodiversitet, nulforurening, giftfrit miljø, en revideret cirkulær økonomi) og til, at den kædes sammen med tværgående overvågningsværktøjer (f.eks. verdensmålene for bæredygtig udvikling, dashboard over modstandsdygtighed mv.) og fastlæggelse af nøgleindikatorer (f.eks. cirkulær økonomi, klima og energi, giftfrit miljø, biodiversitet, nulforurening, belastninger, indikatorer for gennemførelsen af EIR osv.), der er baseret på generelle principper som kvalitetssikring, balance, anvendelighed, prioritering, fleksibilitet, rettidighed og regelmæssighed;

22.

opfordrer til, at den nye overvågningsramme så vidt muligt bygger på eksisterende overvågningsværktøjer og -indikatorer inden for miljøpolitik og forvaltningen af energiunionen og klimaindsatsen og til at koordinere de tekniske rapporteringskrav for at undgå dobbeltarbejde og begrænse de administrative byrder;

23.

gør opmærksom på, at gennemførelsen af det 8. miljøhandlingsprogram kan fremskyndes ved hjælp af initiativer som aftalen om grønne byer, det europæiske år for grønnere byer i 2022 og dagsordenen for byerne samt i kraft af frivillige initiativer som borgmesterpagten for klima og energi og observatoriet for bytrafik, og at disse initiativer derfor bør fremmes yderligere;

24.

bakker op om, at der i miljøundervisningen og ungdomsprojekter gøres en større indsats for at øge miljøbevidstheden;

25.

anerkender, at mange miljøpolitikker kun vil kunne gennemføres fuldt ud, hvis borgerne engagerer sig fuldt ud i det daglige;

26.

medgiver, at der bør være større fokus på de indbyrdes forbindelser mellem byområder og aktører i landdistrikterne og på det forhold, at der i særlige geografiske områder som bjergegne, øer, kystzoner, regioner i den yderste periferi mv. er et enormt potentiale for udviklingen af grønne investeringer (f.eks. projekter om vedvarende energi);

27.

påpeger, at sårbare regioner, herunder kul- og kulstofintensive regioner, og de fjernest beliggende regioner har givet tilsagn om at blive kulstoffri i 2040, og opfordrer derfor til, at der ydes støtte til disse regioners indsats for at fremskynde deres klimastrategier, således at de kan blive forsøgslaboratorier og prøvebænke for de udfordringer, der vil skulle overvindes for at indfri målsætningerne på dette område;

28.

er enig i udsagnet i betragtning (19) i forslaget til miljøhandlingsprogram om, at programmets mål ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne alene. Som forslaget foreligger giver det ikke anledning til betænkeligheder vedrørende overholdelsen af nærhedsprincippet. Det samme gælder overholdelsen af proportionalitetsprincippet;

29.

støtter en styrkelse af EU-systemet for adgang til domstolsprøvelse og glæder sig over de foreslåede ændringer af Århuskonventionen (1). Udvalget fremhæver behovet for at styrke EU's system for adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet. Udvalget opfordrer Kommissionen til at fremme en dialog med RU og de lokale og regionale myndigheder for at sikre, at lokalsamfundene har adgang til hensigtsmæssige kanaler til adgang til domstolsprøvelse og kan bidrage fuldt ud til forbedringen af gennemførelsen af EU's miljøpolitik;

30.

foreslår at undersøge muligheden for at oprette et netværk af »ambassadører« inden for rammerne af den tekniske platform for samarbejde om miljøet for at fremme gennemførelsen af miljølovgivningen på alle forvaltningsniveauer i et format, der er foreneligt med de eksisterende bestræbelser, såsom peer-to-peer-værktøjet instrumentet til teknisk bistand og informationsudveksling (TAIEX), revision af gennemførelsen af miljøreglerne (EIR), Green Cities Accord og Natura 2000's biogeografiske proces.

Bruxelles, den 5. februar 2021.

Apostolos TZITZIKOSTAS

Formand for Det Europæiske Regionsudvalg

(1) Tekst og yderligere information kan findes i følgende pressemeddelelse https://ec.europa.eu/environment/news/commission-proposes-improve-public-scrutiny-eu-acts-related-environment-2020-10-14_en.

Top