52019IE3060

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

EUROPA
EUR-Lex home
EUR-Lex - 52019IE3060 - EN

Help

Search tips

Need more search options? Use the Advanced search

Document 52019IE3060

Help

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om beskatning af deleøkonomien — rapporteringskrav (tillægsudtalelse)

EUT C 364 af 28.10.2020, pp. 62–66 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

HTML

PDF

Official Journal

28.10.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 364/62

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om beskatning af deleøkonomien — rapporteringskrav

(tillægsudtalelse)

(2020/C 364/09)

Ordfører:

Ester VITALE

Præsidiets henvisning	18.6.2019
Retsgrundlag	Artikel 29 i gennemførelsesbestemmelserne (2010)
	Tillægsudtalelse
Kompetence	Sektionen for Den Økonomiske og Monetære Union og Økonomisk og Social Samhørighed
Vedtaget i sektionen	24.6.2020
Vedtaget på plenarforsamlingen	16.7.2020
Plenarforsamling nr.	553
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	210/1/6

1. Konklusioner og anbefalinger

1.1.

Beskatning og skattepolitikker bør tilpasses den stadige udvikling i deleøkonomien. I stedet for at udvikle nye eller særlige beskatningsordninger mener EØSU, at det vil være mere hensigtsmæssigt at tilpasse de eksisterende skatteregler og -modeller til den nye økonomiske situation og således opretholde lige konkurrencevilkår for de forskellige berørte aktører.

1.2.

EØSU opfordrer til, at der tages højde for deleøkonomien og de digitale platforme i de nationale skattesystemer, og at man på dette område følger de principper, der kendetegner et retfærdigt skattesystem, nemlig ensartethed, forudsigelighed og neutralitet, således at man garanterer offentlighedens interesse i, at skattereglerne overholdes af alle berørte parter.

1.3.

EØSU er af den overbevisning, at skattepolitikkerne for den digitale økonomi og udviklingen af instrumenter og praktiske løsninger bør koordineres på internationalt plan. EØSU bifalder derfor det tætte samarbejde mellem Kommissionen, medlemsstaterne og OECD/G20, idet det anerkender, at det indledte samarbejde allerede har givet konkrete resultater og kan give yderligere og mere væsentlige resultater i fremtiden.

1.4.

Det er vigtigt, at EU-institutionerne og de internationale og nationale institutioner handler hurtigt og effektivt for at finde svar på de spørgsmål, som opstår med den digitale økonomi og deleøkonomien, ved at være proaktive og ikke blot reagere, når der dukker konkrete problemstillinger op.

1.5.

1.6.

En passende deling af oplysninger inden for rammerne af et velfungerende og rimeligt system for dataindsamling og -udveksling vil således dels kunne lette skattemyndighedernes arbejde, dels give virksomhederne garanti for et sikkert og forudsigeligt system til gavn for alle områder af deleøkonomien.

1.7.

EØSU ser gerne, at der udvikles en europæisk standard for indsamling af de data og oplysninger om brugerne, som platformene skal videregive til skattemyndighederne og gemme i en periode. Rapporteringskravene bør være klare og harmoniserede mellem medlemsstaterne. Med en europæisk standard burde man kunne begrænse, at medlemsstaterne går enegang, hvilket fører til et sammensurium af lovgivning og usikkerhed om, hvilke regler der gælder i det indre marked.

1.8.

Hvad angår de generelle principper for et lovgivningsindgreb vedrørende rapportering, mener EØSU, at den anvendte tilgang bør følge proportionalitetsprincippet, hvilket er i tråd med EU-Domstolens retspraksis og gør det muligt at nå målet med lovgivningen, dvs. indsamling af klare oplysninger, der er nyttige for skattemyndighedernes arbejde, uden en uforholdsmæssig og uretmæssig tilsidesættelse af platformenes og slutbrugernes private interesser.

1.9.

Efter EØSU's opfattelse bør skattereglerne for deleøkonomien, herunder reglerne vedrørende rapporteringskrav, løbende tilpasses de mange sektorer og de ofte meget forskellige aktiviteter i deleøkonomien.

1.10.

EØSU mener, at det er vigtigt at undersøge, om direktivet om visse krav til betalingstjenesteudbydere vedrørende anmodninger om oplysninger med henblik på at afsløre momssvig, der meget snart skal gennemføres, også kan anvendes i forbindelse med rapporteringskrav med henblik på direkte beskatning.

1.11.

Udvekslingen af oplysninger mellem privatpersoner og offentlige myndigheder bør naturligvis foregå i overensstemmelse med EU-lovgivningen om beskyttelse af privatlivets fred og behandling af personoplysninger samt efter principperne om nødvendighed, proportionalitet og snæver fortolkning af eventuelle undtagelser fra de generelle principper om privatlivets fred som følge af skattereglernes håndhævelse.

2. Indledning og generelle principper

2.1.

Udvikling af effektive skattepolitikker for deleøkonomien udgør en udfordring både for EU-institutionerne og de nationale institutioner og for aktørerne i sektoren. I den forbindelse er det vigtigt at garantere lige vilkår for de forskellige aktører i deleøkonomien og for disse aktører og de traditionelle aktører, som driver virksomhed i de samme sektorer.

2.2.

EØSU mener, at der har været en støt og stor vækst i deleøkonomien i de senere år med yderligere udviklingsmuligheder for EU-landene fremover, for så vidt at den kan mobilisere uudnyttede ressourcer og motivere de enkelte borgere til selv at tage initiativer. Samtidig erkender udvalget, at der er behov for regulering for at garantere forbrugerbeskyttelsen, arbejdstagernes rettigheder, skattereglernes overholdelse og den fair konkurrence.

2.3.

Den definition af »deleøkonomi«, der anvendes i denne udtalelse, henviser til de forretningsmodeller, hvor aktiviteter formidles via samarbejdsplatforme, som skaber mulighed for midlertidig brug af varer eller tjenester, der ofte leveres af privatpersoner. Her er det — også i forhold til fremgangsmåde — vigtigt at opnå et minimum af konsensus mellem EU og medlemsstaterne om begrebet »deleøkonomi«, så man undgår væsentlige forskelle i de adskillige definitioner, der anvendes på det indre marked.

2.4.

Deleøkonomien er en kompleks økonomisk størrelse, som skal reguleres i sin helhed, da den omfatter mange samfundsområder og en lang række juridiske regelsæt, der traditionelt har været møntet på forskellige og særskilte områder. F.eks. har deleøkonomiens fortsatte udvikling virkninger for reglerne om forbrugerrettigheder, arbejdsretten, social sikring, aftaleretten, retten til privatlivets fred og lovgivningen om offentlige tjenester.

2.5.

EØSU understreger, at det er nødvendigt, at de nationale skattesystemer koordineres effektivt på EU-niveau og tager ordentligt højde for de nye forretningsmodeller, der findes i deleøkonomien. For alle de involverede aktører, dvs. de offentlige myndigheder, virksomhederne og forbrugerne, er det nødvendigt, at principperne om et retfærdigt skattesystem (dvs. ensartethed, forudsigelighed og neutralitet) bliver gældende for disse nye modeller.

2.6.

Det er dog vanskeligt at tilpasse de traditionelle skatteregler til teknologiens fortsatte udvikling, og udviklingen af skattereglerne er ofte bagud i forhold den digitale økonomis ultrahurtige udvikling. Tilpasningen af reglerne og de traditionelle principper til de igangværende ændringer bør derfor ske rettidigt og hensigtsmæssigt, og foranstaltningerne på EU-niveau bør koordineres med de forskellige nationale foranstaltninger.

2.7.

Især er det vigtigt, at EU-institutionerne og de internationale og nationale institutioner koordinerer og handler hurtigt og effektivt for at finde svar på de nye spørgsmål, som opstår med den digitale økonomi og deleøkonomien, og at de er proaktive og ikke blot reagerer, når der dukker konkrete problemstillinger op.

2.8.

EØSU er af den overbevisning, at skattepolitikkerne for den digitale økonomi og udviklingen af instrumenter og praktiske løsninger bør koordineres på internationalt plan. EØSU bifalder derfor det tætte samarbejde mellem Kommissionen, medlemsstaterne og OECD/G20, idet det anerkender, at samarbejdet allerede har givet konkrete resultater og kan give flere og mere væsentlige resultater i fremtiden.

3. Rapporteringskrav

3.1.

Et vigtigt aspekt af de beskatningsordninger, der skal gælde for deleøkonomien, er kravene til de digitale platforme om, at de skal indsamle oplysninger om de gennemførte transaktioner, gemme oplysningerne og videregive dem til skattemyndighederne. En passende deling af oplysninger inden for rammerne af et velfungerende og rimeligt system for dataindsamling og -udveksling vil således dels kunne lette arbejdet for skattemyndighederne, som skal have hurtig og nem adgang til oplysningerne, dels give platformene og brugerne garanti for et forudsigeligt system. Rapporteringskravene må ikke udgøre en urimelig administrativ byrde for platformene og aktørerne i sektoren.

3.2.

Der er allerede flere eksempler på et godt fungerende samarbejde mellem platformene og skattemyndighederne på transportområdet, bl.a. i Estland, hvor man har truffet foranstaltninger for at gøre det lettere for chauffører, der deltager i carpoolingplatforme, at udfylde deres selvangivelse. Et andet eksempel på en innovativ løsning, også fra Estland, er fastlæggelsen af et forholdsmæssigt antal af oplysninger, der som minimum skal indsendes til myndighederne, og muligheden for, at platformsoperatørerne kan anvende en særlig bankkonto til skatteformål. En sådan bankkonto fremmer en direkte og hurtig kommunikation mellem operatørerne, deres banker og skattemyndighederne. Modsat har man i nogle regioner kunnet konstatere en ringe vilje fra onlineplatformenes side til at samarbejde med de finansielle myndigheder.

3.3.

EØSU ser i denne forbindelse gerne, at der udvikles en europæisk standard for indsamling af de data og oplysninger, som platformene skal videregive til skattemyndighederne og gemme i en periode. En lang række ensidige handlinger fra medlemsstaternes side og et sammensurium af ordninger i det indre marked, sådan som det til dels allerede er tilfældet, vil nemlig føre til driftsmæssige problemer og en mangel på effektivitet i hele deleøkonomien.

3.4.

Udviklingen af en harmoniseret europæisk rapporteringsmodel bør være baseret på de hidtil opnåede erfaringer og konkrete tilbagemeldinger. Rapporteringssystemerne i medlemsstaterne er i dag forskellige rent organisatorisk og med hensyn til mængden og typen af data, der indsamles og videregives. I nogle medlemsstater er rapporteringssystemet meget tungt og kræver en betydelig indsats af platformene, mens det i andre medlemsstater er mere fleksibelt og ikke påvirker den daglige drift i lige så høj grad. Erfaringerne i visse medlemsstater viser desuden, at valgfri eller frivillige rapporteringssystemer, som ikke er underlagt specifikke lovkrav, ikke fungerer effektivt.

3.5.

Efter EØSU's opfattelse er den opsplitning, vi ser i dag, ikke holdbar på lang sigt, da den kan medføre uforholdsmæssigt store overholdelsesomkostninger og ineffektivitet, der hænger sammen med, at lovgivningen på forskellige områder af det indre marked ikke er ensartet. Derfor er det nødvendigt at finde en velovervejet og proportional tilgang til rapporteringsspørgsmålet, som sikrer et forenklet og funktionelt system. En forenkling af rapporteringskravene kunne nemlig udgøre et konkret incitament for de digitale platforme til at overholde reglerne.

3.6.

Hvad angår de generelle principper for et lovgivningsindgreb vedrørende beskatning af deleøkonomien i bred forstand og rapporteringskravene helt konkret, mener EØSU, at den anvendte tilgang bør følge proportionalitetsprincippet, hvilket er i tråd med EU-Domstolens retspraksis. Det skal således være muligt at opfylde det ønskede mål med lovgivningen, altså indsamling af klare oplysninger, der er nyttige for skattemyndighederne i offentlighedens interesse, uden at det griber væsentligt ind i platformenes og slutbrugernes private interesser.

3.7.

En sådan tilgang bør sikre, at reglerne er klare og forudsigelige for aktørerne i sektoren, således at overholdelsesomkostningerne ikke bliver uforholdsmæssigt store (f.eks. som følge af unødvendige og uforholdsmæssigt mange anmodninger om oplysninger), og at skattemyndighederne reelt kan indsamle oplysningerne.

3.8.

I et forholdsmæssigt og rimeligt rapporteringssystem bør det desuden ud fra et kvalitativt synspunkt være fastlagt, hvilke data der er strengt nødvendige og skal indsamles med henblik på skattereglernes håndhævelse, uden at man dermed pålægger platformene og deres erhvervsbrugere eller slutbrugere alt for omfattende krav. Inden for rammerne af en forholdsmæssig tilgang bør der desuden skelnes mellem erhvervsmæssige og ikkeerhvervsmæssige aktører i deleøkonomien, således at rapporteringskravene bliver tilpasset til de to forskellige kategorier.

3.9.

Reguleringen af følgende aspekter bør også harmoniseres på EU-niveau: i) de generelle betingelser for lovligheden af den registeransvarliges behandling af oplysninger; ii) de personer, der berøres af behandlingen; iii) de instanser og formål, som personoplysninger må videregives til; iv) fastlæggelse af betingelserne for, hvordan oplysningerne behandles; v) begrænsning af formålet med behandlingen; vi) opbevaringsperioderne.

3.10.

3.11.

I den forbindelse kunne det være hensigtsmæssigt at forbedre og fremme udvekslingen af oplysninger mellem de forskellige nationale skattemyndigheder med det formål at tilrettelægge nogle effektive samarbejdsformer, der tager sigte på at hindre svig og skatteundgåelse og harmonisere de forskellige myndigheders praksis.

3.12.

Skattereglerne for deleøkonomien, herunder reglerne for rapporteringssystemerne, bør under alle omstændigheder tilpasses til de forskellige sektorer i deleøkonomien, eftersom de mange aktiviteter i sektoren ofte har forskellig og særlig karakter, hvilket kræver specifikke og skræddersyede regler.

3.13.

EØSU anbefaler, at man i alle tilfælde sikrer lige beskatningsvilkår for aktiviteter i deleøkonomien og de tilsvarende traditionelle aktiviteter efter princippet om skatteneutralitet for at hindre forvridning af de markeder, hvor der både er traditionelle aktiviteter og aktiviteter i deleøkonomien.

3.14.

Endelig kunne det for at fremme deleøkonomiens vækst være nyttigt at fastlægge nogle minimumstærskler, under hvilke bestemte aktiviteter ikke betragtes som erhvervsmæssige eller økonomisk vigtige, og derfor kan være omfattet af særlige skattefritagelser. Det er dog vigtigt, at disse tærskler fastsættes på en fornuftig måde efter en omhyggelig analyse af reguleringens effekt.

4. Moms og deleøkonomi

4.1.

I forhold til moms er det vigtigt at definere nøjagtigt, hvad der menes med »momspligtig person«, og fastslå om denne udøver økonomisk virksomhed. Det er også stadig vanskeligt at afgøre, hvordan der skal beregnes moms af transaktioner i deleøkonomien, hvor der ikke betales et pengebeløb, men hvor der dog er en modydelse eller en modværdi, f.eks. baseret på udnyttelsen af brugernes personoplysninger eller den værdi, der skabes af disse oplysninger.

4.2.

Helt konkret må der i momsmæssig henseende skelnes mellem tre forskellige situationer, som afhænger af betalingen for tjenesterne: i) situationer, hvor tjenester ydes mod betaling af et pengebeløb; ii) situationer, hvor betalingen for tjenesten ikke ydes i penge, men i form af en anden tjeneste eller et ikkepengemæssigt vederlag; iii) situationer, hvor tjenesten ydes gratis og uden nogen modydelse (1).

4.3.

Hvad angår de konkrete situationer, der kan falde ind under førnævnte nr. ii), opfordrer EØSU til, at der foretages en nøje undersøgelse af, om aktiviteter på platformene i deleøkonomien er momspligtige eller ej.

4.4.

I den henseende mener EØSU, at Kommissionens momsekspertgruppe har gjort et godt stykke arbejde med den første rapport om momsbehandling af deleøkonomien, der har titlen »VAT treatment of the sharing economy«, og ser gerne, at der kommer flere rapporter derom.

4.5.

Derudover vil det være hensigtsmæssigt, at Kommissionen og de nationale skattemyndigheder fremmer specifikke samarbejds- og koordineringsaktiviteter vedrørende momsreglernes anvendelse inden for deleøkonomien med det formål dels at harmonisere praksis, dels at udveksle nyttig information om håndhævelse og hindre svig og mulig skatteundgåelse.

4.6.

Bruxelles, den 16. juli 2020.

Luca JAHIER

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) Møde i momsekspertgruppen — 1. april 2019, taxud.c.1(2019)2026442 — EN, VAT Treatment of the sharing economy, VEG 08.

Top

Choose the experimental features you want to try