2.3.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 81/81

Ordførere:

Bernd DITTMANN, Denis MEYNENT, Ronny LANNOO

1.1.

Med henblik på at fastlægge en passende lovgivning, der gør det muligt at indfri målsætningerne i EUF-traktatens artikel 3, minder EØSU om vigtigheden af korrekt og rettidig gennemførelse af principperne om nærhed og proportionalitet, forsigtighed, forudsigelighed, »think small first«, konkurrenceevnens eksterne dimension og indre-marked-testen.

1.2.

Målet med den europæiske lovgivning bør til stadighed være at skabe retlige rammer, som giver virksomheder og borgere mulighed for at nyde godt af det indre markeds fordele og undgå unødige administrative byrder. Derfor vurderer EØSU, at det er vigtigt, at der føres tilsyn med gennemførelsen i praksis. EØSU anbefaler i øvrigt en lovgivning, som kan tilpasses. Udvalget bemærker, at det ikke blot er lovgivningsindholdet, men også selve lovgivningsprocessen, som skal kunne tilpasses for at opfylde virksomhedernes og borgernes behov.

1.3.

Derfor vurderer EØSU, at der bør tages højde for EU-rettens anvendelighed allerede ved indgangen til den aktuelle lovgivningsperiode, når konsekvensanalyserne udarbejdes, og at det europæiske økosystem på området bør videreudvikles.

1.4.

EØSU understreger dog, at en forbedring af lovgivningen ikke kan træde i stedet for de politiske beslutninger, samt at den under ingen omstændigheder må føre til en deregulering eller bevirke en forringelse af den sociale sikring, miljøbeskyttelsen eller de grundlæggende rettigheder.

1.5.

Størsteparten af problemerne med anvendelsen og gennemførelsen af EU-retten skyldes manglende gennemførelse af direktiverne i national ret. Derfor anbefaler EØSU generelt i sine udtalelser anvendelse af forordninger frem for direktiver.

1.6.

EØSU vurderer, at en forbedring af den måde, hvorpå Kommissionen foretager høringer af interessenter, er afgørende for at kunne udfærdige lovgivning, som er let for medlemsstaterne og interessenterne at gennemføre.

1.7.

I den sammenhæng mener EØSU at kunne spille en nyttig rolle som mellemled mellem lovgiverne og brugerne af EU-retten. EØSU tilpasser selv løbende sine arbejdsmetoder. Udvalget har således for nylig besluttet at indgå aktivt i evalueringen af lovgivningsprocessen ved at foretage egne efterfølgende evalueringer af EU-retten.

2.1.

Den 21. december 2016 informerede medlem af Den Europæiske Revisionsret, Pietro Russo, i et brev EØSU's næstformand Michael Smyth om, at der ville blive etableret kontakt på administrativt niveau vedrørende en horisontal analyse iværksat af Den Europæiske Revisionsret. Emnet for denne analyse var tilsynet med gennemførelsen af EU-lovgivningen udført af Kommissionen i henhold til dennes forpligtelser. Den undersøgelse, som Den Europæiske Revisionsret beder om, er baseret på EU-traktatens artikel 17, stk. 1, ifølge hvilken »Kommissionen fremmer Unionens almene interesser og tager passende initiativer med henblik herpå. Den drager omsorg for gennemførelsen af traktaterne og af de foranstaltninger, der vedtages af institutionerne på grundlag heraf. Den fører tilsyn med gennemførelsen af EU-retten under Den Europæiske Unions Domstols kontrol. […]«.

2.2.

Den 3. maj 2017 forelagde medlem af domstolen, Leo Brincat, et dokument for EØSU's generalsekretær med tre rækker spørgsmål.

2.3.

Generalsekretæren informerede præsidiet om dokumenternes politiske betydning, og præsidiet besluttede som følge heraf at nedsætte en ad-hoc-gruppe med tre medlemmer, der fik til opgave at udarbejde et svar i form af en initiativudtalelse på baggrund af forretningsordenens artikel 29, stk. 2. Den Europæiske Revisionsret vil modtage EØSU’s bidrag med henblik på at indarbejde det i Revisionsrettens rapport, der skal foreligge i maj 2018.

2.4.

Den Europæiske Revisionsret ønsker nærmere bestemt at høre EØSU om, hvorvidt de tiltag, som Kommissionen har foretaget med henblik på håndhævelse af EU-retten, imødekommer EU-borgernes bekymringer. Den Europæiske Revisionsret ønsker oplysninger om konkrete aspekter i forbindelse med tilsynet med gennemførelsen af lovgivningen, som især har fanget EØSU's opmærksomhed.

3.1.

Den Europæiske Revisionsret formulerer tre sæt spørgsmål med henblik på at afdække EØSU’s holdninger med hensyn til:

3.2.

Svarene i denne udtalelse, der ikke må betragtes som udtømmende, baseres på forslag fremsat i en række udtalelser fra EØSU (2).

4.1.

Unionens målsætninger fremgår af EU-traktatens artikel 3. Der står nærmere betegnet, at »den arbejder for en bæredygtig udvikling i Europa baseret på en afbalanceret økonomisk vækst og prisstabilitet, en social markedsøkonomi med høj konkurrenceevne, hvor der tilstræbes fuld beskæftigelse og sociale fremskridt, og et højt niveau for beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten.[…] Den fremmer økonomisk, social og territorial samhørighed og solidaritet mellem medlemsstaterne«.

4.2.

På den baggrund minder EØSU om vigtigheden af de allerede fastlagte principper om at udarbejde en passende lovgivning med henblik på at opfylde ovenstående målsætninger. Det drejer sig blandt andet om korrekt og rettidig gennemførelse af principperne om nærhed og proportionalitet, forsigtighed, forudsigelighed, »think small first«, konkurrenceevnens eksterne dimension og indre-marked-testen (3).

5.1.

Om nøgleinitiativer iværksat af Kommissionen med henblik på en bedre anvendelse af EU-retten (»Bedre lovgivning« (4) og »EU-retten: Bedre resultater gennem bedre anvendelse« (5)).

5.1.1.

Spørgsmålet om »Bedre lovgivning« har længe været et vigtigt anliggende for EØSU, og udvalget har udarbejdet en lang række udtalelser og informationsrapporter om emnet (6) og gennemført et stort antal debatter, seminarer, undersøgelser og høringer (7).

5.1.2.

Vedrørende anvendelsen af principperne i programmet »Bedre lovgivning« mener EØSU, at lovgivningen ikke i sig selv er en hindring, men at den tværtimod er afgørende for at nå de mål, der er fastsat i traktaten. EØSU glæder sig derfor over, at Kommissionens næstformand Frans Timmermans gentagne gange har mindet om, at REFIT-programmet ikke må føre til en deregulering eller resultere i en indskrænkning af den sociale og miljømæssige beskyttelse eller af beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder (8).

5.1.3.

EØSU vurderer, at bedre, mere intelligent regulering er en fælles opgave for alle EU-institutioner og medlemsstaterne, der skal løses til gavn for borgere, virksomheder, forbrugere og arbejdstagere. EØSU understreger dog, at bedre lovgivning ikke kan træde i stedet for de politiske beslutninger.

5.1.4.

I sin udtalelse om meddelelsen »Bedre regulering (9)«:

5.1.5.

Samtidig har EØSU accepteret Kommissionens invitation til at deltage i REFIT-platformen og udarbejdet forslag til forbedring af platformens funktionsmåde (10), og dermed stadfæster EØSU sin positive indstilling over for retlige rammer i EU, der giver virksomhederne og borgerne mulighed for at nyde gavn af fordelene ved det indre marked og undgå unødige administrative byrder.

5.1.6.

Inden for rammerne af sin deltagelse i REFIT-platformens refleksionsgruppe for interessenter har EØSU bidraget aktivt til udarbejdelsen af flere af platformens udtalelser, som er indgået i Kommissionens årlige arbejdsprogram, og det arbejde fortsætter. EØSU's prioriteter er blevet fastlagt på grundlag af indmeldinger fra sektionerne og omfatter blandt andet et forslag til forenkling vedrørende problemerne med overlapning og krav, der går igen i flere forskellige EU-retsakter, samt nødvendigheden af at fastlægge klare og udtømmende EU-normer for byggevarer (byggevareforordningen). EØSU har i øvrigt medvirket ved udarbejdelsen af en udtømmende liste over forslag til forbedring af Europa-Kommissionens interessenthøringer, som skal bidrage til den igangværende revidering af retningslinjer og værktøjer for at opnå en bedre regulering.

5.2.

Om nøgletemaer vedrørende bedre anvendelse af EU-retten (lovgivningens anvendelighed og gennemsigtighed samt oplysning af offentligheden).

5.2.1.1.

EØSU tilpasser løbende sine arbejdsmetoder for dermed at bidrage til at vurdere kvaliteten af anvendelsen af EU-retten. Udvalget har således for mindre end to år siden besluttet at indgå aktivt i evalueringen af lovgivningsprocessen ved at foretage egne efterfølgende evalueringer af EU-retten.

5.2.1.2.

EØSU (11) mener, at der bør tages højde for EU-rettens anvendelighed helt fra starten af den aktuelle lovgivningsperiode på det tidspunkt, hvor konsekvensanalyserne udarbejdes. På trods af de fremskridt, der allerede er gjort, er der stadig brug for at udvikle det europæiske økosystem for konsekvensanalyser. EØSU foreslår flere veje til forbedring af kvaliteten af konsekvensanalyserne, blandt andet kravspecifikationer for undersøgelser i forbindelse med konsekvensanalyser, der er gennemsigtige, tilgængelige og pluralistiske, en udvidelse af det europæiske register over konsekvensanalyser, behovet for en kvalitativ tilgang og en metodemæssige tilgang i undersøgelsesmatrixen, der er konvergent mellem de forskellige EU-institutioner. EØSU vil også fremover analysere en række konsekvensanalyser (vedrørende temaområder hvor udvalget har stærke holdninger), gennemgå de metodemæssige aspekter og udarbejde en udtalelse om eventuel inddragelse af økonomiske, sociale, miljømæssige eller territoriale aspekter så tidligt som muligt i lovgivningsprocessen. Dette arbejde vil også kunne gøre det lettere for EØSU at udarbejde rådgivende udtalelser om forslag til retsakter, der er udarbejdet på baggrund af disse konsekvensanalyser.

5.2.1.3.

Set med EØSU's øjne (12) bør målet med den europæiske lovgivning til stadighed være at skabe retlige rammer, som giver virksomheder og borgere mulighed for at nyde godt af det indre markeds fordele og undgå unødige administrative byrder. Derfor mener EØSU, at det er vigtigt, der føres tilsyn med anvendelsen i praksis. EØSU anbefaler i øvrigt en lovgivning, som kan tilpasses.

5.2.1.4.

EU’s lovgivning bør være yderst målrettet, altid i overensstemmelse med målene i traktaten og fleksibel i forbindelse med sin gennemførelse i national ret (13). I den sammenhæng efterlyser EØSU en afklaring af principperne om nærhed og proportionalitet.

5.2.1.5.

EØSU bemærker i øvrigt, at det ikke blot er lovgivningsindholdet, men også selve lovgivningsprocessen, som skal kunne tilpasses for at opfylde virksomhedernes og borgernes behov (14). I denne forbindelse opfordrer EØSU til (15):

5.2.1.6.

Størsteparten af problemerne med forkert anvendelse og gennemførelse af EU-retten skyldes manglende gennemførelse af direktiverne i national ret. Derfor anbefaler EØSU generelt i sine udtalelser anvendelse af forordninger frem for direktiver (16).

5.2.1.7.

Inden for rammerne af REFIT-programmet har Kommissionen ligeledes bebudet, at der vil blive foretaget høringer ved evalueringer, kvalitetskontrol og udarbejdelsen af delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter. I den sammenhæng bør Kommissionen også i højere grad tage højde for udtalelser fra Udvalget for Forskriftskontrol under Kommissionen, der ligeledes har kompetence til at foretage efterfølgende evalueringer.

5.2.1.8.

Efter EØSU's opfattelse er en forbedring af den måde, hvorpå Kommissionen foretager høringer af interessenter, afgørende for at kunne udarbejde lovgivning, som er let for medlemsstaterne og interessenterne at gennemføre. I den sammenhæng har udvalget allerede udarbejdet forslag til strukturelle forbedringer af høringsprocessen og bedre opfølgning (17).

5.2.1.9.

EØSU har tidligere beklaget, at foranstaltningerne under programmet »Bedre lovgivning« ikke i tilstrækkeligt omfang tager højde for EØSU’s rolle, funktion og repræsentativitet, sådan som de defineres i traktaterne, og at muligheden for at trække på medlemmernes ekspertise og kompetencer derfor ikke udnyttes, og udvalget dermed heller ikke tillægges den vægt, som det ellers er tiltænkt. EØSU’s deltagelse i REFIT-platformen (ex post-fasen) afspejler desværre ikke i tilstrækkelig grad udvalgets opgaver og ansvar inden for styrkelse af institutionernes demokratiske legitimitet og effektivitet (18).

5.2.1.10.

EØSU mener desuden, at gennemførelsen af EU-retten ofte bærer præg af de nationale myndigheders manglende politiske vilje til at overholde og gennemføre retsbestemmelser, der betragtes som »fremmede« i forhold til landets eget juridiske korpus og nationale traditioner, og den vedholdende tendens til at ville tilføje nye unødvendige regler til EU's retsbestemmelser eller at vælge dele til og fra (19).

5.2.1.11.

Endelig vurderer EØSU, at EU Pilot-ordningen (en uformel dialog mellem Kommissionen og medlemsstaterne vedrørende manglende overholdelse af EU-retten før igangsættelse af en formel overtrædelsesprocedure) er endnu et skridt i den rigtige retning, men ordningen bør evalueres. Desuden må ordningen ikke træde i stedet for de formelle overtrædelsesprocedurer.

5.2.2.1.

EØSU (20) er af den overbevisning, at enhver lovgivning bør være resultatet af offentlige politiske drøftelser. EØSU vurderer, at den europæiske lovgivningsprocedure bør revideres inden for rammerne af Lissabontraktaten og om nødvendigt en ny traktat, for at EU-politikkerne kan give bedre resultater. EØSU ønsker at fremhæve lovgivningens kvalitet, legitimitet, gennemsigtighed og inkluderende natur.

5.2.2.2.

Møderne i de forskellige rådssammensætninger, hvor beslutninger træffes ved kvalificeret flertal, burde være offentlige for at opnå større gennemsigtighed og mere demokrati. EØSU mener, at den fremskyndede lovgivningsprocedure inden for rammerne af trepartsmøderne kun bør anvendes i hastetilfælde, hvilket i øvrigt er i overensstemmelse med traktaten (21).

5.2.2.3.

I modsætning til Europa-Parlamentets udvalg er trepartsmøderne hverken gennemsigtige eller tilgængelige. Begrænsningen af lovgivningsproceduren til én enkelt behandling betyder, at civilsamfundets deltagelse indskrænkes (22).

5.2.2.4.

Europa-Parlamentet, men også organer såsom Det Europæiske Regionsudvalg (RU) og EØSU bør integreres bedre i det europæiske semesters cyklus (23).

5.2.2.5.

Når det gælder delegerede retsakter bør Kommissionen lægge mere gennemsigtighed for dagen i sin beslutningstagning (se artikel 290 i TEUF), hvilket udvalget har understreget flere gange (24).

5.2.2.6.

De mange navne på dagsordener og programmer (»Bedre lovgivning«, »Intelligent regulering«, »Tænk småt først« osv.) har desuden skabt en vis forvirring. Det skal afklares, hvilke af disse programmer og projekter der står over hvilke andre, samt deres interaktion, så offentligheden bedre forstår, hvem de henvender sig til (25).

5.2.2.7.

Af hensyn til både gennemsigtighed og legitimitet anmoder EØSU desuden om (26), at Kommissionens høringer finder sted, uden at dette berører den strukturerede dialog med civilsamfundet (EU-traktatens artikel 11, stk. 2) eller høringer, der foregår inden for specifikke rammer, såsom høring af arbejdsmarkedets parter som led i den sociale dialog (EUF-traktatens artikel 154), eller høring af rådgivende organer såsom EØSU (EUF-traktatens artikel 304).

5.2.3.1.

Der er behov for at fremme og forbedre kommunikationen til offentligheden. Kommunikation skaber interesse, som afføder forståelse. En ny og fælles opfattelse af EU bør indledes med en strategi for kommunikation og forenkling, som Kommissionen og medlemsstaterne er enige om. I den sammenhæng er det relevant at fremhæve de ideer, som EØSU har fremført i sin udtalelse om »Akten for det indre marked«, nemlig at de politiske partier, medierne, uddannelsesinstitutionerne og alle relevante aktører har et historisk ansvar for så vidt angår EU’s evne til med succes at løse udfordringerne i forbindelse med globaliseringen på grundlag af de værdier, der hidtil har kendetegnet vores sociale markedsøkonomier (27).

5.2.3.2.

Der er stadig et for ringe kendskab til de støttenet, som Kommissionen har etableret, og det gælder navnlig SOLVIT, der har til formål at hjælpe borgere og virksomheder i EU, når myndigheder i en anden medlemsstat overtræder deres rettigheder. EØSU glæder sig over Kommissionens initiativ med henblik på at promovere nettet.

5.2.3.3.

En mulig løsning (28) er, at Kommissionen i højere grad informerer offentligheden om overtrædelser, for det er regeringerne i medlemslandene der gennemfører EU-retten forkert, for sent eller slet ikke. Det er også dem, der har vedtaget den pågældende lovgivning i Rådet. Medlemsstaterne bærer ansvaret for den generelt mangelfulde gennemførelse af EU-lovgivningen, som år efter år konstateres i rapporterne om EU-rettens anvendelse. Kommissionen bør endvidere sikre en systematisk kontrol af, hvilke foranstaltninger der kræves for helt grundlæggende at kunne ændre på den nuværende situation, og tage hensyn til EØSU's tidligere forslag (29).

5.3.

Om Kommissionens ansvar vedrørende en bedre anvendelse af EU-retten (tilsyn med anvendelsen af EU-retten (30) samt medlemsstaternes overholdelse heraf)

5.3.1.

Tilsynet med anvendelsen af EU-retten er selvsagt et emne, som EØSU lægger vægt på og har udarbejdet flere udtalelser om (31). Emnet behandles også i udtalelser om andre temaområder (»Intelligent regulering«, »Bedre lovgivning«, »REFIT« osv.) samt ved høringer og seminarer om emnet (navnlig i forbindelse med observatoriet for det indre marked).

5.3.2.

I den sammenhæng har EØSU ofte opfordret Kommissionen til at fremlægge sin årsberetning for udvalget til kommentering for dermed at inddrage synspunkter fra det organiserede civilsamfund vedrørende gennemførelsen af EU-retten og derigennem understøtte anvendelsen af EU-retten i EU (32).

5.3.3.

EØSU mener at kunne spille en nyttig rolle som mellemled mellem lovgiverne og brugerne af EU-retten. EØSU kan for eksempel yde et særligt bidrag til Europa-Parlamentets initiativbetænkning om årsrapporten angående EU-medlemsstaternes gennemførelse af den europæiske lovgivning ved at sætte fokus på medlemsstaternes tilføjelser under gennemførelsen på nationalt plan (33).

5.3.4.

Endvidere har EØSU (34) foreslået foranstaltninger til forbedring af gennemførelsen af direktiver i medlemsstaterne, herunder især:

5.3.5.

Ligeledes vurderer EØSU, at hensigtsmæssige procedurer og overvågning af EU-anliggender i medlemsstaterne vil være til stor gavn for Kommissionen og forbedre kvaliteten af dens arbejde (35).