30.8.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 316/113

—

der henviser til artikel 18 i verdenserklæringen om menneskerettigheder fra 1948,

—

der henviser til artikel 9 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) fra 1950,

—

der henviser til artikel 18 i den internationale konvention fra 1966 om borgerlige og politiske rettigheder,

—

der henviser til FN-erklæringen fra 1981om afskaffelse af alle former for intolerance og forskelsbehandling på grundlag af religion og tro,

—

der henviser til FN's erklæring om rettigheder for personer, der tilhører nationale eller etniske, religiøse og sproglige mindretal af 1992,

—

der henviser til den internationale konvention om beskyttelse af alle personer mod tvungen forsvinding,

—

der henviser til sine tidligere beslutninger om Irak, Syrien, Libyen og Egypten, navnlig den af 10. oktober 2013 om de seneste tilfælde af vold mod og forfølgelse af kristne, særlig i Maaloula (Syrien) og Peshawar (Pakistan) og over for pastor Saeed Abedini (Iran) (1), den af 18. september 2014 om situationen i Irak og Syrien og ISIS' offensiv, herunder forfølgelsen af mindretal (2), samt den af 12. februar 2015 om den humanitære krise i Irak og Syrien, særlig i forbindelse med IS (3),

—

der henviser til EU's retningslinjer om fremme og beskyttelse af religions- og trosfrihed,

—

der henviser til erklæringerne fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) om vold mod og forfølgelse af kristne og andre befolkningsgrupper i Mellemøsten, navnlig den af 16. februar 2015 om halshugningen af 21 koptisk kristne egyptere i Libyen,

—

der henviser til den fælles erklæring fra Kommissionen og NF/HR til Europa-Parlamentet og Rådet om elementer til en regional EU-strategi for Syrien og Irak samt truslen fra ISIS/Da’esh,

—

der henviser til erklæringen fra FN's Sikkerhedsråd af 25. februar 2015, som fordømmer ISIL's bortførelse af mere end 100 assyrere,

—

der henviser til rapporten fra FN's uafhængige internationale undersøgelseskommission vedrørende Den Syriske Arabiske Republik med titlen »Rule of Terror: Living under ISIS in Syria« af 14. november 2014,

—

der henviser til årsrapporterne og interimsrapporterne fra FN's særlige rapportør om religions- og trosfrihed,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,

A.

der henviser til, at fremme af demokrati og respekt for menneskerettighederne og de borgerlige rettigheder er grundlæggende principper og målsætninger for Den Europæiske Union og udgør et fælles grundlag for dens forbindelser med tredjelande;

B.

der henviser til, at enhver ifølge den internationale menneskerettighedslovgivning, særlig artikel 18 i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, har ret til at tænke frit og til samvittigheds- og religionsfrihed; der henviser til, at denne ret omfatter frihed til at skifte religion eller tro samt frihed til, alene eller sammen med andre, offentligt eller privat at give udtryk for sin religion eller tro ved at bede, overholde religiøse bud og sædvaner, praktisere rituelle handlinger og undervise; der henviser til, at religions- og trosfriheden ifølge FN's Menneskerettighedskomité beskytter alle overbevisninger, herunder teistiske, ikke-teistiske og ateistiske overbevisninger;

C.

der henviser til, at EU gentagne gange har givet udtryk for sit engagement i tanke-, samvittigheds-, religions- og trosfrihed og understreget, at regeringer er forpligtet til at garantere disse friheder overalt i verden,

D.

der henviser til, at FN og andre internationale organisationer har rapporteret om udbredte alvorlige krænkelser af den internationale menneskerettighedslovgivning og den humanitære folkeret begået af ISIS/Da'esh og grupper med tilknytning dertil i Syrien og Irak, navnlig imod etniske og religiøse mindretalsgrupper, bl.a. gennem målrettede drab, tvungne konverteringer, bortførelser, salg af kvinder, placering af kvinder og børn i slaveri, rekruttering af børn til selvmordsbombeangreb, seksuelle og fysiske overgreb og tortur; der henviser til, at der er alvorlig bekymring for dem, der stadig er fanget i områder, der kontrolleres af ISIS/Da'esh-styrker, da næsten ingen international humanitær bistand når frem til disse områder;

E.

der henviser til, at ISIS/Da'esh har indledt en kampagne for at udrydde alle spor af religiøse grupper eller trossamfund, bortset fra dem der repræsenterer deres egen fortolkning af islam, ved at dræbe eller fordrive deres tilhængere og ødelægge deres helligdomme, historiske lokaliteter og kulturgenstande, herunder unikt og uerstatteligt arvegods, der er anerkendt af UNESCO som verdenskulturarv, hvilket denne organisation har beskrevet som »kulturel udrensning«;

F.

der henviser til, at ISIS/Da'esh i de områder, den kontrollerer, forvolder uacceptabel og uoprettelig skade på civilisationer, der er tusinder af år gamle; der henviser til, at den situation, kristne befolkningsgrupper befinder sig i i Irak og Syrien, men også i andre dele af den mellemøstlige region, udgør en trussel mod selve deres eksistens, og til, at det, hvis de forsvandt, ville betyde, at en væsentlig del af de pågældende landes religiøse arv gik tabt;

G.

der henviser til, at ISIS/Da'esh forfølger kristne, yesidier, turkmener, shiitter, shabaker, sabeanerne, Kaka'e-troende og sunnier, som ikke er enige i deres fortolkning af islam, samt andre etniske og religiøse mindretal, men at nogle af disse befolkningsgrupper allerede blev forfulgt af ekstremister længe før ISIS/Da'esh' fremrykning; der henviser til, at især kristne bevidst er blevet forfulgt af forskellige ekstremistiske eller djihadistiske grupper igennem mange år, hvilket har tvunget over 70 % af de irakiske kristne og over 700 000 syriske kristne til at flygte fra deres hjemlande;

H.

der henviser til, at 250 000 kaldæere/assyrere/syriakker udgør en særlig etno-religiøs gruppe i Irak, og til, at det anslås, at der boede op til 40 000 assyrere i Syrien, før borgerkrigen i landet brød ud i 2011;

I.

der henviser til, at ISIS/Da'esh den 15. februar 2015 offentliggjorde en video, der viser halshugningen af 21 koptisk kristne egyptere i Libyen; der henviser til, at kopterne, som var migrantarbejdere fra en fattig del af Egypten, var blevet kidnappet i Sirte i Libyen;

J.

der henviser til, at ISIS/Da'esh den 23. februar 2015 bortførte omkring 220 assyrere i nærheden af Tell Tamer på den sydlige bred af floden Khabur i det nordøstlige Syrien; der henviser til, at ekstremisterne under det samme fremstød også ødelagde de kristnes ejendom og helligdomme; der henviser til, at dusinvis af assyrere blev slået ihjel under IS' angreb; der henviser til, at IS angiveligt har offentliggjort en erklæring i februar 2015, hvori assyriske landsbyer i den syriske provins, Hasaka, har fået besked på at betale jizya — en skat på ikke-muslimer, der stammer tilbage fra det tidligste islamiske herredømme, og som blev afskaffet i hele det Osmanniske Rige i 1856 — at konvertere til islam eller blive dræbt; der henviser til, at der siden den 9. marts 2015 er rapporteret om større ISIS/Da'esh-angreb på assyriske kristne byer i området omkring floden Khabur;

K.

der henviser til, at ISIS/Da'esh siden den 1. marts 2015 har frigivet snesevis af assyrere, primært spædbørn og gamle, efter forhandlinger med stammeledere, men at de fleste assyrere stadig holdes fanget, og at terroristerne har truet med at slå dem ihjel, hvis ikke koalitionen indstiller bombningerne;

L.

der henviser til, at IS som led i en bevidst politik med kulturel og religiøs udrensning angiveligt har ødelagt over 100 kirker i Irak og mindst seks kirker i Syrien samt et antal Shia-moskéer i Irak; der henviser til, at IS-krigere i februar 2015 bevidst offentliggjorde deres ødelæggelse af statuer og andre kulturgenstande på Mosul Museum, som stammede helt tilbage fra de gamle assyriske og akkadiske riger; der henviser til, at IS efterfølgende jævnede den ældgamle assyriske by Nimrud med jorden, og senest har den angiveligt ødelagt Hatra, der var udpeget som verdenskulturarv af UNESCO; der henviser til, at det syriske regime angiveligt har bombarderet kirker i oppositionens kvarterer, f.eks. i Homs i 2012 og Idlib i 2013;

M.

der henviser til, at ISIS/Da'esh stadig forfølger, lemlæster og myrder — sommetider på ekstremt grusomme og ubegribelige måder — medlemmer af etniske og religiøse mindretal, journalister, krigsfanger, aktivister og andre; der henviser til, at der stadig dagligt og i massivt omfang begås krigsforbrydelser og andre overtrædelser af den humanitære folkeret og menneskerettighedslovgivningen også af konfliktens øvrige parter, herunder især Assad-regimet;

N.

der henviser til, at en af de underliggende årsager til ISIS/Da'esh' vold er salafisme, navnlig den ekstreme wahabistiske fortolkning af islam;

1.

er chokeret over og bedrøvet over ISIS/Da'esh-ekstremisternes brutale fremfærd over for assyrerne i Syrien og kopterne i Egypten og fordømmer den på det kraftigste; udtrykker sin solidaritet med ofrenes familier og med det assyriske kristne trossamfund i Syrien og det koptiske kristne trossamfund i Egypten samt med alle andre grupper og enkeltpersoner, der rammes af ISIS/Da’esh' vold;

2.

fordømmer på det kraftigste ISIS/Da’esh og dens frygtelige menneskerettighedskrænkelser, som udgør forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser i henhold til Romstatutten for Den International Straffedomstol (ICC), og som kan betegnes som folkedrab; er dybt bekymret over, at denne terrorgruppe bevidst går efter kristne, yesidier, turkmener, shiitter, shabaker, sabeanere, Kaka'e-troende og sunnier, som ikke er enige i deres fortolkning af islam, som led i dens forsøg på at udrydde alle religiøse mindretal fra de områder, den kontrollerer; understreger, at der ikke må være straffrihed for gerningsmændene til disse forbrydelser, og at de ansvarlige skal overdrages til ICC; minder i denne forbindelse om bevæbnede oprøreres kidnapning af biskopperne Yohanna Ibrahim og Paul Yazigi i Aleppo-provinsen i Syrien den 22. april 2013, som endnu ikke har fundet sin afslutning;

3.

fordømmer endvidere ISIS/Da’esh' forsøg på at eksportere sin ekstremistiske, totalitære ideologi og vold til andre lande i og uden for regionen;

4.

støtter den internationale indsats over for ISIS/Da’esh, herunder den internationale koalitions militære aktioner, der koordineres af USA, og tilskynder de EU-medlemsstater, der endnu ikke har gjort det, til at overveje, hvordan de kan bidrage til denne indsats, bl.a. ved at opspore og blokere for ISIS' hemmelige midler i udlandet;

5.

opfordrer den internationale koalition til at gøre mere for at forhindre bortførelser af mindretal, som f.eks. bortførelsen af hundredvis af assyriske kristne i det nordlige Syrien; understreger vigtigheden af at sikre et sikkert tilflugtssted for kaldæere/assyrere/syrere og andre udsatte grupper i lavlandet omkring Ninive i Irak — et område, hvor mange etniske og religiøse mindretal historisk set har været stærkt repræsenteret og har levet fredeligt side om side;

6.

opfordrer EU og dets medlemsstater til at anlægge en proaktiv og præventiv tilgang til truslen om, at ISIS/Da’esh breder sig til lande og regioner uden for Irak og Syrien; er i lyset heraf ekstremt bekymret over situationen i Libyen, ikke mindst på grund af dets geografiske nærhed til EU og til andre konfliktområder i Afrika;

7.

opfordrer indtrængende EU og dets medlemsstater samt NATO-partnerne til at tage hånd om problemet med visse landes ambivalente rolle i konflikten, i særdeleshed når de har bidraget eller stadig bidrager aktivt eller passivt til ISIS/Da’esh' og andre ekstremistgruppers fremgang; er i denne forbindelse stærkt bekymret over, at offentlige og private enheder i lande i Golf-regionen finansierer udbredelsen af den wahabistiske fortolkning af islam, og kræver, at disse lande stopper denne finansiering; opfordrer desuden indtrængende disse lande til at holde op med at finansiere terrororganisationer fra deres område; opfordrer Tyrkiet til at spille en positiv rolle i kampen mod ISIS/Da’esh og straks give kristne mindretal og andre forfulgte mennesker, der flygter fra Syrien, lov til at krydse grænsen til Tyrkiet og forsøge at bringe sig i sikkerhed;

8.

tilskynder til samarbejde med nyligt opståede regionale og lokale styrker såsom den kurdiske regionale regering i Irak, kurdiske grupper andre steder, som f.eks. YPG's rolle i befrielsen af Kobane, og Det Syriske Militære Råd, samt lokale selvstyrende enheder i regionen, som har vist større engagement i menneskerettigheder og demokrati end deres lands ledere har gjort; roser i særdeleshed de kurdiske Peshmerga-styrkers mod, idet de har gjort virkelig meget for at beskytte truede mindretal;

9.

er bekymret over rapporter om kristne mindretal, der ikke har adgang til flygtningelejre i regionen, fordi det ville være for farligt for dem at opholde sig der; anmoder om, at EU sørger for, at dets udviklingsbistand er rettet mod alle mindretalsgrupper, der er blevet fordrevet på grund af konflikten; tilskynder EU til at gøre brug af lokale og regionale kirkers samt kirkernes internationale nødhjælpsorganisationers erfaringer og veletablerede netværk til at yde finansiel og anden bistand for at sikre, at alle mindretalsgrupper kan få gavn af den beskyttelse og støtte, der er forbundet med EU-bistanden;

10.

finder det uomgængeligt, at Rådet og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) begynder at samarbejde med internationale og regionale partnere om et scenario for tiden efter ISIS/Da’esh, som tager højde for det presserende behov for kulturel og religiøs dialog og forsoning;

11.

fordømmer på det kraftigste ISIS/Da’esh' ødelæggelse af kulturelle lokaliteter og kulturgenstande i Syrien og Irak, hvilket er et angreb på den kulturelle arv for alle disse landes indbyggere og hele menneskeden;

12.

opfordrer indtrængende EU og dets medlemsstater til at samarbejde med internationale og lokale partnere om at beskytte mest muligt af den assyriske og andres kulturelle og religiøse arv fra de områder, der er besat af ISIS/Da’esh; opfordrer endvidere indtrængende Rådet til at sætte ind over for den ulovlige handel med ældgamle kulturgenstande, der stammer fra disse områder;

13.

fastholder og bakker op om den ukrænkelige ret for alle religiøse og etniske mindretal i Syrien og Irak til at blive ved med at bo i deres historiske og hævdvundne hjemlande i værdighed, lighed og sikkerhed og til frit at praktisere deres religion; opfordrer i denne forbindelse indtrængende alle FN's medlemsstater til klart at tage afstand fra volden og tale for mindretals rettigheder; mener, at der for at dæmme op for de kristnes og andre af regionens oprindelige befolkningsgruppers lidelser og exodus er behov for en klar og utvetydig erklæring fra de regionale politiske og religiøse ledere, der støtter deres forbliven og fulde og lige rettigheder som borgere i deres fædrelande;

14.

afviser fuldstændigt ISIS/Da’esh-ledelsens proklamation af, at den har oprettet et kalifat i de områder, den nu har under kontrol, og anser proklamationen for at være ulovlig; understreger, at oprettelsen og udvidelsen af det »islamiske kalifat« og andre ekstremistiske gruppers aktiviteter i Mellemøsten udgør en direkte trussel mod regionens og de europæiske landes sikkerhed;

15.

bekræfter sit engagement i tanke-, samvittigheds-, religions- og trosfrihed som en grundlæggende menneskerettighed, der er sikret ved hjælp af internationale retlige instrumenter, som de fleste lande i verden har forpligtet sig til, og som betragtes som værende af universel værdi;

16.

støtter alle initiativer, herunder i EU, der har til formål at fremme dialog og gensidig respekt mellem befolkningsgrupper; opfordrer alle religiøse myndigheder til at fremme tolerance og til at tage initiativer mod had og vold og ekstremistisk radikalisering;

17.

opfordrer indtrængende EU til at se nærmere på terrorbekæmpelsespolitikker inden for menneskerettighedsrammen, udover de allerede eksisterende, og fortsat arbejde sammen med medlemsstaterne om at forbedre politikker, der modvirker radikalisering på EU's område samt udbredelsen af hadefuld tale og opfordring til vold via internettet; opfordrer desuden indtrængende EU's medlemsstater til at samarbejde med FN's Sikkerhedsråd og FN's Generalforsamling om at få standset udbredelsen af ekstremistisk og djihadistisk ideologi på verdensplan;

18.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Den Syriske Nationale Koalition, Iraks regering og parlament, Den Regionale Regering for Kurdistan i Irak, præsidenten for Den Arabiske Republik Egypten, »Council of Deputies« i Tobruk, Libyen og den libyske regering, Den Arabiske Liga, FN's generalsekretær og FN's Menneskerettighedsråd.