5.6.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 170/91

1.1

EØSU bifalder handlingsplanen for stålindustrien i Europa, der blev offentliggjort af Kommissionen den 11. juni. EØSU anser stålhandlingsplanen for et første skridt i den rigtige retning, idet det anerkendes, at stålsektoren er af strategisk betydning for EU og en drivkraft for vækst. Imidlertid vil planens succes afhænge af, hvordan disse udsagn omsættes i handling.

1.2

Handlingsplanen er et specifikt forslag, men dens gennemførelse vil tage mange måneder eller endda år. I betragtning af den hast, hvormed produktionen og indtægterne falder i indeværende år, er det imidlertid nødvendigt med hurtige tiltag (»just-in-time«), der kan hjælpe de arbejdstagere, der er ramt af krisen, og genskabe et positivt investeringsklima i sektoren og dens downstream-kæder. Hvis der ikke tages sådanne tiltag, er der risiko for yderligere lukninger og jobtab. I denne forbindelse opfordrer EØSU Kommissionen til så hurtigt som muligt at offentliggøre en køreplan med præcise tidsangivelser for handlingsplanens implementering. Denne køreplan forventes at blive diskuteret med arbejdsmarkedsparterne på det næste møde i gruppen på højt niveau.

1.3

Handlingsplanen er forholdsvis vag med hensyn til konkret handling og tager ikke i tilstrækkelig grad højde for krisens cykliske dimension. Med henblik på at sikre, at sektoren kan bevare sin strategiske betydning for den europæiske fremstillingsindustri og beskæftigelsen, og at den ikke indskrænkes yderligere, opfordrer EØSU Kommissionen til at træffe nogle hastende foranstaltninger, herunder:

1.4

Den øjeblikkelige fokus må tillige være rettet mod gennemførelse af bæredygtige EU-politikker for klima, energi og handel, der kan lette sektorens overgang til en økonomi baseret på lavemission og større energi- og ressourceeffektivitet, uden at omkostningsbyrden bæres alene af EU's stålindustri. Dette kan tillige nås gennem fremme af ambitiøse FUoI-politikker, f.eks. som led i Horisont 2020, og aktiv støtte til anvendelse af nye, renere og ressource- og energieffektive teknologier.

1.5

EØSU støtter den overordnede målsætning om at bekæmpe klimaforandringerne og bakker op om EU's indsats i denne henseende. Imidlertid bør sektorens særlige kendetegn tages i betragtning, navnlig for så vidt angår de teknologiske begrænsninger, tillige med den indsats, der allerede er gjort. Målene for stålindustrien skal være teknisk og økonomisk realistiske. De skal fastsættes på en sådan måde, at i det mindste de virksomheder i EU, der opnår de bedste resultater, ikke stilles over for ekstra omkostninger som følge af EU's klimapolitik, navnlig emissionshandelssystemet (ETS), i hvert fald indtil der nås en samlet international aftale om klimaforandringerne med samme målsætninger og foranstaltninger for stålindustrien overalt i verden.

1.6

Man bør overalt i EU sørge for optimal udnyttelse af midlertidige kompensationsforanstaltninger til udligning af ETS-relaterede stigninger i elektricitetspriserne i og efter den tredje handelsperiode. EØSU opfordrer Kommissionen til videre at undersøge dette aspekt og til hurtigt at træffe passende foranstaltninger.

1.7

EØSU bakker op om en EU-ordning for finansiering af indførelse af nye og innovative teknologier i energiintensive industrier, der kan finansieres via øremærkede indtægter fra salg af ETS-kvoter.

1.8

Indførelse af banebrydende teknologier som f.eks. ULCOS bør fortsat nyde fremme. EØSU anser det for meget vigtigt, at data om stålproduktionsanlægs CO2-emissioner og energieffektivitet overvåges nøje.

1.9

Gensidighed og tilvejebringelse af lige vilkår på internationalt niveau bør være en prioritet for Kommissionen. Da der ikke er lige vilkår, og i betragtning af den omsiggribende protektionisme i vækstøkonomierne, opfordrer EØSU Kommissionen til målrettet og hurtigt at træffe mere robuste foranstaltninger for at beskytte den europæiske stålindustri, herunder handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger.

1.10

EØSU bifalder indførelsen af kvalitetsrammer for omstruktureringer og foregribelse af forandringer, som fastlægger bedste praksis på området. Disse rammer bør af de forskellige aktører bruges som en europæisk minimumstandard for foregribelse og forvaltning af forandringer på en socialt ansvarlig måde, gennem uddannelse, opkvalificering og efteruddannelse, hvor det er nødvendigt. Dette bør ligeledes ses som en lejlighed til at gøre den europæiske stålsektor mere attraktiv for de unge og de veluddannede. Endvidere bør der udvikles langsigtede løsninger som et svar på de udfordringer, der følger af generationsskiftet. Arbejdsmarkedsparterne på alle niveauer kan spille en proaktiv rolle i denne henseende.

1.11

Med henblik på at forvalte overgangen til en mere konkurrencedygtig EU-stålindustri på en socialt ansvarlig måde mener EØSU, at stålsektoren bør have samme adgang som andre sektorer til europæiske, nationale og regionale fonde.

2.1

Som Kommissionen angiver i sin handlingsplan for en konkurrencedygtig og bæredygtig stålindustri i Europa er »EU (...) den næststørste stålproducent i verden med en produktion på over 177 mio. ton stål om året, hvilket svarer til 11 % af den globale produktion«. Industrien er vidt spredt i Europa med mindst 500 produktionsanlæg i 24 medlemsstater.

2.2

EØSU understreger, at den europæiske stålindustri er rygraden i Europas velstand og en uundværlig del af forsyningskæden i Europa, idet den udvikler og fremstiller tusinder af forskellige innovative stålløsninger og dermed sørger for direkte og indirekte beskæftigelse og udkomme for millioner af europæiske borgere.

2.3

Desværre står det nu klart, at denne industri er meget hårdt ramt af den økonomiske krise, som hærger alle EU-lande. Stålindustrien er afhængig af sektorer som f.eks. automobilsektoren og bygge- og anlægssektoren, som har oplevet et kraftigt fald i aktiviteten siden 2008. Dette har igen ført til en nedgang i efterspørgslen efter stål i Europa.

2.4

Denne nedgang i efterspørgslen efter stål i Europa kommer til udtryk i midlertidig eller definitiv lukning af produktionsfaciliteter samt tab af mere end 60 000 arbejdspladser i sektoren.

2.5

Det er altafgørende, at EU handler hurtigt for at få styr på den krise, stålindustrien i dag er ramt af. Det er på denne baggrund, EØSU hilser Kommissionens nylige initiativ med henblik på at støtte den europæiske stålindustri velkommen.

2.6

Det er første gang, Kommissionen har foreslået en samlet handlingsplan for stålsektoren, 11 år efter udløbet af traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF) i 2002. Dette er resultatet af en fælles indsats af Kommissionen og arbejdsmarkedets parter for at fremme spørgsmålet om industripolitik både i almindelighed og med hensyn til de vigtigste industrielle fremstillingssektorer. Det er samtidig et første skridt hen imod en egentlig industripolitik, der inddrager politikområder såsom handel, forskning og udvikling, miljø, klima og energi.

2.7

Planen opstiller en række tiltag og anbefalinger med hensyn til efterspørgsel, energi og energieffektivitet, klimapolitik, konkurrence, handel, råstoffer, forskning og innovation og sociale aspekter som f.eks. adgang til EU's strukturfonde med henblik på at reducere de sociale omkostninger, der er forbundet med foregribelse og styring af forandringerne, og fremme af ungdomsbeskæftigelsen for derved at styrke sektorens konkurrenceevne.

2.8

Det er inden for rammerne af EU's Udvalg for den Sociale Dialog, at stålsektorens arbejdsmarkedsparter har bidraget til denne langsigtede strategi gennem udarbejdelse af en overordnet vurdering af de udfordringer, den europæiske stålindustri står over for. Denne fælles analyse dannede udgangspunkt for den rundbordskonference på højt plan, som Kommissionen lancerede med henblik på at udarbejde en handlingsplan for en konkurrencedygtig og bæredygtig stålindustri i Europa.

2.9

Stål er den strategiske rygrad for den europæiske fremstillingsindustri og er fortsat en drivkraft for teknologisk innovation, der er altafgørende for værdiskabelsen i downstream-sektorer som automobilindustrien, bygge- og anlægssektoren, luft- og rumfartsindustrien, energisektoren osv. Hvis EU skal kunne opfylde målsætningen om, at industrien skal gå fra den nuværende andel af BNP på ca. 15,2 % til en andel på 20 % af BNP (2), er det af afgørende betydning, at EU har en robust stålsektor.

2.10

Den europæiske stålindustri har mange aktiver i form af moderne anlæg, avancerede produkter, kræsne kunder, der fordrer konstant produktinnovation, et betydeligt hjemmemarked og en velkvalificeret arbejdsstyrke. Ikke desto mindre står industrien i dag over for store udfordringer i form af lav efterspørgsel, stigende energiomkostninger, afhængighed af importerede råstoffer og ofte ulige konkurrence.

2.11

Handlingsplanen behandler de vigtigste emner, der vedrører stålsektoren, idet der lægges særlig vægt på en liste over mulige tiltag, der kan gennemføres på de forskellige institutionelle niveauer og af de vigtigste aktører.

2.12

Som foreslået af Kommissionen vil en formel gruppe på højt niveau føre tilsyn med planens gennemførelse og dens indvirkning på sektorens konkurrenceevne, bæredygtighed og beskæftigelsessituation.

3.1

EØSU noterer sig med tilfredshed, at den alarmerende situation, som EU's stålsektor befinder sig i, er på Kommissionens dagsorden. Høringen af arbejdsmarkedsparterne og medlemsstaterne har givet disse mulighed for at gøre rede for deres syn på sektoren og dens problemer og for at foreslå mulige løsninger, der kan sikre opretholdelsen af en robust stålsektor i Europa. Denne høringsproces mundede ud i handlingsplanen for en konkurrencedygtig og bæredygtig stålindustri i Europa.

3.2

Planen er et første skridt i retning af at hjælpe stålsektoren med at tage de i øjeblikket vigtigste økonomiske, sociale og miljømæssige udfordringer op, idet den lægger op til en »ny« industripolitisk ramme, som kan bevare en konkurrencedygtig EU-stålindustri og fastholde dens arbejdsstyrke i Europa. Udsagnene i handlingsplanen er optimistiske, men i sidste ende vil planens succes afhænge af, hvordan disse udsagn omsættes i handling. Hvis planen ikke baseres på en tydelig strategi på kort, mellemlang og lang sigt og udstyres med de nødvendige retlige, finansielle og logistiske instrumenter, vil dens potentiale ikke kunne realiseres.

3.3

Efter EØSU's mening bør planens gennemførelse bane vejen for:

3.4

En af de centrale målsætninger i Kommissionens meddelelse om industripolitik er at sikre, at industrisektoren i 2020 repræsenterer 20 % af EU's BNP. EØSU støtter denne målsætning, da dens indfrielse også vil gavne stålsektoren. Det vil dog formentlig blive meget svært at opfylde målsætningen, hvis adgangen til finansielle institutioner såsom Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling ikke gøres lettere.

3.5

Markedssituationen vil tvinge stålproducenterne til fortsat at gennemføre vanskelige strukturelle forandringer (muligheden for fusioner, overtagelser og konkurser kan ikke udelukkes). Det er vigtigt, at der foretages bekostelige investeringer i innovation, innovative stålkvaliteter, forbedring af viften af udbudte færdigprodukter, yderligere reduktion af omkostningerne og indførelse af tjenester, der benytter stål af egen produktion, men for mange stålproducenter er det i øjeblikket svært eller umuligt at finansiere sådanne investeringer.

3.6

En ny undersøgelse af de kumulerede omkostninger for EU's stålindustri bestilt af Kommissionen viser, at omkostningerne forbundet med love og regler ikke under normale omstændigheder udgør en hovedårsag til efterslæbet i forhold til omkostningskonkurrenceevnen. Men i krisetider kan omkostningerne forbundet med EU-love og -regler have betydelige konsekvenser for stålindustriens konkurrenceevne (3). I forbindelse med analyse af den juridiske ramme bør både omkostninger og fordele tages i betragtning.

3.7

Stålsektorens arbejdsmarkedsparter bør nøje inddrages i evalueringen af den juridiske ramme.

3.8

Som understreget af Kommissionen »afhænger efterspørgslen efter stål (i EU) af den økonomiske og finansielle status for nogle få vigtige stålforbrugende industrier — (f.eks.) bygge- og anlægssektoren og automobilsektoren« (4). Desværre lægger den nuværende økonomiske krise en alvorlig bremse på disse sektorers efterspørgsel og forårsager derfor et fald i den samlede efterspørgsel efter stål.

3.9

Når det drejer sig om at stimulere den europæiske efterspørgsel efter stål, forlader Kommissionen sig på sin »CARS 2020«-plan (5) og initiativet til støtte for en bæredygtig byggesektor (6). I betragtning af den hastende situation i stålindustrien er disse planer ikke tilstrækkeligt konkrete og vil ikke være nok til at opnå en hurtig virkning for stålsektoren.

3.10

Efterspørgslen efter stål kan også stimuleres ved at fremme lanceringen af store, fremsynede infrastrukturprojekter og ved at styrke de europæiske borgeres købekraft med henblik på at udløse en genopretning af hjemmemarkedet.

3.11

I det forgangne årti har EU's stålindustri i stigende grad lidt under illoyale handelspraksisser, tredjelandes protektionisme og overkoncentration af råstofproducenter. Derfor haster det med at se på, hvordan der på målrettet og hurtig maner kan handles over for alle de illoyale praksisser, den europæiske stålindustri har været offer for. Dette haster i særlig grad i betragtning af sektorens globale overkapacitet, hvilket foranlediger visse tredjelande til at eksportere deres overskudsproduktion under anvendelse af illoyale handelspraksisser.

3.12

Den europæiske stålindustri vil kun have en fremtid, hvis virksomhederne er på forkant med den globale teknologiske udvikling, navnlig med anvendelse af de nyeste produktionsteknologier vedrørende reduktion af CO2-emissionerne og energieffektivitet, såfremt de er økonomisk overkommelige.

3.13

Stålindustrien er en energiintensiv industri, som pt. står over for høje energipriser sammenlignet med flertallet af dens internationale konkurrenter. Da der er tale om en meget kapitalintensiv industri, er energiprisernes stabilitet, forudsigelighed og globale konkurrenceevne nøglefaktorer for sektorens langsigtede udvikling.

3.14

Handlingsplanen fokuserer med rette på stålprodukters og -materialers bidrag til nedsættelse af CO2-emissionerne. Når det drejer sig om produktionsprocesserne, er industrien med de eksisterende teknologier tæt på grænsen for sin formåen og kan derfor ikke nå de mål, Kommissionen har foreslået for 2050. Betydelige forbedringer vil kun kunne opnås, hvis der indføres banebrydende teknologier. Forskning, udvikling og innovation samt finansieringsmidler for FoU er derfor af største betydning. I denne forbindelse bifalder EØSU Kommissionens forslag om som led i Horisont 2020 at støtte FoU og demonstrations- og pilotprojekter inden for nye teknologier til renere og mere ressource- og energieffektive teknologier.

3.15

Skønt industrien med de nuværende teknologier er tæt på grænsen for sin formåen, er det ikke alle produktionsanlæg, der har udtømt samtlige muligheder for forbedringer af energi- eller ressourceeffektivitet baseret på eksisterende teknologier. Virksomhederne bør tilskyndes til at investere i de bedste tilgængelige teknologier.

3.16

Priserne på ressourcer og energi er i den aktuelle situation en drivkraft for innovation. Selv om det primære ansvar for investeringer i FUoI ligger hos stålindustrien selv, er der behov for en mere omfattende støtte til FoU-, demonstrations- og pilotprojekter og indførelse af nye teknologier. Da den primære omkostningsbyrde ligger i råstoffer og energi, består udfordringen i at reducere omkostningsforskellen i forhold til EU's vigtigste konkurrenter.

3.17

Krisen og de alvorlige budgetstramninger har i høj grad forringet visse medlemsstaters muligheder for at kompensere stålproducenterne, hvilket sandsynligvis skaber en ulige situation rundt omkring i EU.

3.18

I de seneste årtier har den europæiske stålindustri opretholdt en konkurrencemæssig fordel i forhold til sine konkurrenter takket være effektivitetsforbedringer, produktinnovation og betydelige stigninger i arbejdsproduktiviteten. Imidlertid vil det i den nuværende situation være vanskeligt at opnå yderligere forbedringer i denne henseende, så længe markedssituationen og de lovgivningsmæssige rammer for driften ikke forbedres.

3.19

Udviklingen af nye økonomisk overkommelige teknologier skal gå hånd i hånd med en forbedring af de europæiske stålvirksomheders konkurrenceevne i forhold til deres globale konkurrenter. En produktion, der er mindre intensiv med hensyn til energi og råstoffer, vil føre til lavere omkostninger og dermed gøre den europæiske stålindustri mere konkurrencedygtig.

3.20

I planen sættes problemet med de fremtidige kvalifikationsmangler navnlig i forbindelse med alderspyramiden, mens den ikke i tilstrækkelig grad sætter fokus på tabet af knowhow og kvalifikationer som følge af omstruktureringer. Dertil kommer, at generationsskiftet fordrer systematiske løsninger, særlig i betragtning af den kraftige stigning i ungdomsarbejdsløsheden.

3.21

Midlertidige foranstaltninger for at støtte arbejdstagerne er vigtige, hvis man skal tackle den økonomiske nedgang og opretholde den arbejdsstyrke og de kvalifikationer, der er så vigtige for stålindustriens fremtid.

3.22

I betragtning af de akutte udfordringer, den europæiske stålsektor står over for, er det skuffende at erfare, at Kommissionen blot lægger op til et enkelt møde om året i gruppen på højt niveau. Den meget omskiftelige situation, der hersker i sektoren, gør det nødvendigt med en konstant ajourføring, således at der kan tages kvalificerede beslutninger.

3.23

Endelig skal der senest 12 måneder efter vedtagelsen af handlingsplanen foretages en vurdering af, hvilken indvirkning planen har haft på den europæiske stålindustris konkurrenceevne. For at denne vurdering kan blive så præcis og objektiv som muligt, er det helt afgørende, at arbejdsmarkedets parter inddrages i drøftelserne. For at sikre, at handlingsplanen gennemføres, er der behov for et styrket samarbejde mellem repræsentanter for arbejdsgivere og arbejdstagere på alle niveauer (EU, nationalt, lokalt og i den enkelte virksomhed).