15.2.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/88

1.1

Dette er Kommissionens anden meddelelse om centrale støtteteknologier. EØSU afgav udtalelse (1) om den tidligere meddelelse (2) i september 2010. I den hilste EØSU EU's fokus på cst'er velkommen, men udtrykte store betænkeligheder mht. forslagenes effektivitet pga. de konstaterede svagheder i EU's højteknologiske fremstillingsindustri.

1.2

Punkt 1.10 i omtalte udtalelse indeholdt EØSU's henstillinger om at:

EØSU gentager disse henstillinger.

1.3

I sin seneste meddelelse foreslår Kommissionen, at EU's FoU-arbejde udmøntes i en strategi baseret på tre søjler med støtte ikke alene til FoU, men også til pilotlinjer til udvikling af prototyper og til avancerede fremstillingssystemer for at omsætte teknologi til produkter. EØSU har i den forbindelse to henstillinger. For det første skal fokus på de to nye søjler i strategien ikke aflede opmærksomheden fra eller mindske omfanget af EU's FoU, da forskning, og navnlig grundforskning, er det nødvendige frø, hvoraf fremtidige cst'er spirer frem. For det andet bør denne ordning, som udelukkende synes at være baseret på at markedsmodne nye teknologier, suppleres af efterspørgsel fra etablerede produktionsvirksomheder. EØSU ser derfor gerne, at der lægges større vægt på at opbygge kapaciteten hos EU's produktionsvirksomheder.

1.4

EØSU stiller sig generelt positivt over for den handlingsplan, som er skitseret i nedenstående afsnit 3. Alligevel så EØSU gerne handlingsprogrammer, der i betragtning af forskellene mellem medlemsstaterne var tilrettelagt på baggrund af de færdigheder og evner, der er til stede i den enkelte region.

1.5

Visse dele af handlingsplanen vil sandsynligvis kræve mere fremdrift, især statsstøttemodernisering, risikovillig kapital, forhandlinger om intellektuel ejendomsret på globalt plan, handelsforhandlinger i højteknologiske virksomheder og forbedringer af den almene og faglige uddannelse på alle niveauer, med særlig vægt på ingeniører og forskere.

1.6

Selvom handlingsplanen kommer ind på forvaltning af cst-projektet, er betingelserne ikke klare, og programmet kan således komme til at mangle fremdrift.

2.1

Kommissionen gav en ekspertgruppe på højt plan i opdrag at undersøge reaktionerne på sin første meddelelse og udarbejde en rapport (3), som blev offentliggjort i juni 2011. I denne anden meddelelse fremlægges så en »Europæisk strategi for centrale støtteteknologier«.

2.2

Ekspertgruppen på højt plan har i sin rapport indkredset Europas vigtigste vanskeligheder med at omsætte sine ideer til salgbare produkter – dvs. med at krydse den internationalt anerkendte »Valley of Death«. For at komme igennem denne dal foreslår gruppen en strategi baseret på tre søjler:

2.3

Forslaget går ud på at udvikle en avanceret fremstillingsindustri og dermed skabe en kilde til eksportindtægter og at støtte underleverandørerne af maskinel, der er i stand til at fremstille de mest avancerede produktionsteknologier i Europa (maskiner, software, tjenester osv.), samt at udvikle og forbedre produktionssystemer (teknologi og processer) med det sigte at opbygge effektive, moderne og højteknologiske produktionsanlæg i Europa.

2.4

De elleve anbefalinger lyder som følger:

3.1

»Ud fra aktuel forskning, økonomiske analyser af markedstendenser og deres bidrag til at løse samfundsmæssige problemer er mikro- og nanoelektronik, nanoteknologi, fotonik, avancerede materialer, industriel bioteknologi og avancerede fremstillingsteknologier (»tværgående« centrale støtteteknologier) blevet udpeget som EU’s centrale støtteteknologier«.

3.2

I sin situationsanalyse fastslår Kommissionen følgende:

3.3

Meddelelsen fremsætter følgende grunde til disse mangler:

3.4

Strategien i denne meddelelse har til formål at:

3.5

Nedenstående er et resumé af Kommissionens handlingsplan:

3.5.1

Tilpasning af EU-instrumenter

3.5.2

Koordinering

3.5.3

Forvaltning

3.5.4

Færdigheder - Kommissionen vil:

3.5.5

Handel

4.1

Cst-strategien er udformet til at fremme EU-baseret fremstilling af højteknologiske produkter, der spiller en afgørende rolle i EU-borgernes og de europæiske virksomheders hverdag, frem til 2020 og i tiden derefter. Den EU-baserede produktion af højteknologiske produkter er for øjeblikket ikke tilstrækkeligt konkurrencedygtig på de globale markeder, selv om europæisk FoU anses for at være i verdensklasse. Dette problem menes ikke at skyldes mangel på europæisk højteknologisk fremstillingskapacitet eller –evne, men manglende overførsel mellem FoU- og produktionsleddet. Kommissionens strategi går nemlig ud på at overføre teknologi til produktionsleddet. EØSU mener imidlertid, at en vellykket overførsel forudsætter producenter, der selv er i stand til at udnytte de teknologiske fremskridt, og efter EØSU's mening har EU ikke nok virksomheder, der konkurrerer inden for de globale højteknologiske produktionssektorer.

4.2

Nedenstående tabeller er uddrag af Financial Times' analyse fra 2012 af verdens 500 største virksomheder og af de 500 største virksomheder i hver af de store regioner. Analysen omfatter udelukkende højteknologiske fremstillingssektorer.

4.3

Børsnoterede virksomheder giver ikke det fulde billede, men EØSU er overbevist om, at de giver en præcis indikation af de forskellige regioners forholdsmæssige produktionskapacitet.

Tabellen over de 500 største virksomheder i verden viser antallet af virksomheder i hver højteknologisk fremstillingssektor. Vækstmarkederne (VM) inkluderer bl.a. de fire BRIC-lande (Brasilien, Rusland, Indien og Kina). På dette plan er Europa kun førende inden for produktionsteknik, men det regionale skema giver et bedre billede.

4.4

I den regionale tabel er antallet af virksomheder vist sammen med deres samlede markedsværdi. Dette giver en indikation af hver regions underliggende styrke, mens markedsværdien er udtryk for den enkelte regionale sektors størrelse og forholdsmæssige succes.

4.5

Europa er verdens førende inden for kemikalier og produktionsteknik. Det står stærkt inden for lægemidler og bioteknologi såvel som bilindustrien. USA er dominerende inden for udstyr til sundhedssektoren såvel som teknologihardware og software, og både Japan og vækstmarkederne er stærkere end EU inden for hardware.

4.6

Det fremgår klart af denne analyse, at cst-programmet bør have en strategi for at styrke de sektorer, hvor EU står svagt, og for at udnytte de sektorer, hvor det står relativt stærkt. Der bør gøres en særlig indsats inden for medicinsk teknologi og udstyr til sundhedssektoren.

5.1

Siden 1957 er EU kun barslet med tre globale højteknologiske virksomheder: ASML, Nokia og SAP. Det har hele tiden haltet bagefter. Dette synes at være udtryk for, at både kapitalismen og iværksætterkulturen har svigtet, hvis man sammenligner med, hvad amerikanske virksomheder har opnået i den samme periode, og med de efterfølgende asiatiske fremskridt i Japan, Taiwan, Korea og nu Kina.

5.2

På den ene side praktiserer USA fri markedskapitalisme på mange områder, men på den anden side har dets militære/industrielle infrastruktur, som er knyttet til verdens førende universiteter, skabt en særdeles frugtbar grobund for opfindelser og et væld af idéer, der kan udnyttes i den fremherskende iværksætterkultur og på et stort marked

5.3

Asiatiske lande yder aktiv statsstøtte til og beskyttelse af nystartede virksomheder, indtil de er veletablerede. De har været både åbne over for og attraktive for udefra kommende højteknologiske investeringer. De har absorberet den teknologi, der er blevet overført med udefra kommende investeringer, og udnytter den.

5.4

Situationen ser meget anderledes ud i Europa, og den manglende ensartethed er en væsentlig faktor. På næsten alle områder, hvad enten der er tale om BNP pr. indbygger, arbejdsløshedstal, erhvervsinfrastruktur, universitetsinfrastruktur, præstationer på uddannelsesområdet, kapitalmarkeder, arbejdsmarkedsfleksibilitet eller internetudbredelse osv., synes der generelt at være store forskelle på de syv undergrupperinger af EU, som Verdensbanken har indkredset. Undergrupperingerne hedder EU 15 Nord (Britiske Øer, de nordiske lande), EU 15 Central (de oprindelige seks minus Italien plus Østrig), EU 15 Syd (4 Middelhavslande), EU 12 Nord (omkring Østersøen), EU 12 Central (PL, CZ, HU, SL, SK), EU 12 Syd (RO og BG).

5.5

Hvis man vil forsøge at skabe en cst-kapacitet i verdensklasse, ville det være logisk at skræddersy politikker og programmer til hver af disse grupperinger, således at der tages hensyn til niveauet på deres universiteter og forskningsinstitutter, arbejdsstyrkens videnskabelige og teknologiske færdigheder, deres fremstillingsvirksomheders formåen og eksisterende markeder osv. Hvis man gjorde det sådan, ville indsatsen kunne prioriteres pr. område med de bedst placerede områder i front. De samhørighedspolitikker, der foreslås i meddelelsen, bør vurderes på denne baggrund.

5.6

Kommissionen styrer EU gennem lovgivning og finansiel støtte bistået af observatorier og agenturer. Det kan være effektivt på områder, hvor én kommissær kan tage det fulde ansvar for et initiativ. Der er mindst seks kommissærer involveret i cst-projektet, og EØSU mener ikke, at det kan gennemføres uden at samle beføjelserne på et sted og uden en mere direkte forvaltningsmetode.

5.7

Der trænger til at blive rusket op i mange fasttømrede ideer. Man kunne f.eks. prøve en regional indfaldsvinkel. Såvel ekspertgruppen på højt niveau som meddelelsen har anerkendt, at det er nødvendigt at udtænke nye statsstøttemekanismer til cst-projekter. Meddelelsen behandler ikke forslagene om intellektuelle ejendomsrettigheder så indgående som beskrevet i rapporten fra ekspertgruppen på højt plan (5). EØSU bifalder, hvad meddelelsen siger om handel, men føler ikke, at de eksisterende handelspolitikker har beskyttet EU's interesser tilstrækkeligt. Det er endnu et område, der ville have gavn af en ny forvaltning og en ufortrøden forfølgelse af EU's interesser.

5.8

EØSU ser med positive øjne på den nye prioritering, som ekspertgruppen på højt plan har foretaget ved at flytte fokus fra FoU-støtte over til en afbalanceret tilgang med tre søjler. På den baggrund virker det syvende rammeprogram nu ret mangelfuldt. Alligevel er EØSU bekymret for, at der muligvis ikke er nok virksomheder i EU med de rette evner, produkter og global rækkevidde til at implementere og markedsføre resultaterne af FoU-søjlen. Hele forslaget bygger på en formodning om, at søjle to og tre er i stand til at markedsmodne cst'er. I virkeligheden markedsmodnes cst'er oftere af højteknologiske fremstillingsvirksomheder som f.eks. Apple, BMW, Bayer, Rolls Royce eller Airbus. EU er nødt til sammen med medlemsstaterne at udarbejde en strategi for at støtte og udvikle flere virksomheder, der producerer slutprodukter i verdensklasse. Eksisterende virksomheder bør gives incitamenter til at udvide deres produktsortiment med nye, cst-tunge produkter til de globale markeder. I meddelelsen siges det ofte, at cst'er kan skabe vækst og arbejdspladser. EØSU mener snarere, at det er virksomheder, der bruger cst'er, der kan skabe vækst og arbejdspladser. EU har brug for flere virksomheder med produkter og markeder, der kan udnytte cst'er.

5.9

Når cst'er ikke markedsføres af etablerede producenter af slutprodukter, er det iværksættere, der står for det. De fleste iværksættere er for deres vedkommende enten fremhjulpet af venturekapitalister eller af etablerede virksomheder, der er tiltrukket af iværksætterne. IBM har sponsoreret Microsoft og reddet Intel, Apple har sponsoreret ARM Holdings, som nu er rival til Intel, og både Google og Facebook har modtaget investeringer fra rige investorer i teknologisektoren. Venturekapitalister har efterfølgende støttet Google, og Microsoft har støttet Facebook. I Europa har de nordiske iværksættere bag Skype og Angry Birds modtaget venturekapitalstøtte fra London og Californien.

5.10

Cst-projektet er en mindre del af den overordnede udfordring om at skabe velstand i EU. USA har en markedsstyret formel, og Asien har statsstyrede politikker. EU's medlemsstater, som f.eks. Tyskland og de nordiske lande, har succes med deres politikker, men det er der mange andre, der ikke har. På det overordnede EU-plan stiller meddelelsen EU's begrænsede midler bag cst-programmet, men EØSU frygter, at denne model for velstandsskabelse vil vise sig ikke at være tilstrækkeligt effektiv i lyset af den globale konkurrence.

6.1

EØSU er bekymret for, at en »omfordeling« til fordel for anden og tredje søjle kan betyde en nedskæring af omfanget af EU's FoU. Det går EØSU ikke ind for. Der er behov for omfattende grundforskning for at sikre den næste generation af innovation. Moderne teknologi er for det meste baseret på uventede resultater af grundforskning.

6.2

Eftersom EU ikke har militære eller industrielle anlæg af samme størrelsesorden som USA (eller Kina), er det nødvendigt at stimulere og udfordre forskningen på andre måder. Her ligger værdien af projekter som Galileo og Iter.

6.3

EØSU bifalder Kommissionens fokus på uddannelse og færdigheder. Det bemærker imidlertid, at meddelelsen fremhæver faldet i kandidater inden for videnskab og ingeniørfag i EU. EU's mangel på videnskabs- og ingeniørfag på alle uddannelsesniveauer er Akilleshælen for både EU's konkurrenceevne i almindelighed og cst-projekterne i særdeleshed. I betragtning af problemets omfang og presserende karakter er de planer, der skitseres i meddelelsen, ikke tilstrækkelige.

6.4

EØSU har for nylig afgivet en udtalelse om Kommissionens meddelelse om »Modernisering af EU's statsstøttepolitik« (6). I forbindelse med cst'er er forbeholdene i afsnit 1.5.1 (definition af markedssvigt) 1.6.3 og 1.6.4 (lige vilkår) relevante. I sin iver efter at opretholde konkurrencen på det indre marked har EU bragt sin eksterne konkurrenceevne i fare.

6.5

Meddelelsen bemærker, at venturekapitalaktiviteterne i EU er faldet gennem de seneste ti år, og sigter faktisk mod at erstatte venturekapitalmidlerne med EU-midler. Selv om dette hilses velkommen, er det ikke tilstrækkeligt. EØSU foreslår derfor, at EU samarbejder med medlemsstaterne om at skabe forudsætningerne for venturekapital i Europa.

6.6

Kommissionen har underrettet EØSU om sine hensigter med gruppen om cst-spørgsmål, efterfølgeren til ekspertgruppen på højt plan. »Ud over teknologirepræsentanter for hver af de seks cst'er (nanoteknologi, mikroelektronik, bioteknologi, fotonik, avancerede materialer, avancerede fremstillingsteknologier), foreslås det at have repræsentanter for flere cst'er samtidigt (de fleste innovative produkter er en kombination af forskellige cst'er) og flere industrielle brugere i de efterfølgende led med (f.eks. rum- og luftfartsindustri, bilindustri, bygningsindustri, energi, fødevarer, medicinsk udstyr, maskiner, design…) end i den første ekspertgruppe på højt plan (da målet med cst-strategien er at fremme virksomhedernes produktion af cst-baserede produkter)«.

6.7

Meget vil afhænge af de repræsenterede virksomheder, deres indflydelse på den (meget) udvidede gruppe om cst-spørgsmål, gruppens evne til at hjælpe flere af de 118 regionale virksomheder i den højteknologiske fremstillingssektor med at få global status, og vigtigst af alt, dens evne til at bane vej for fremvæksten af de kommende 118 på regionalt plan.