15.11.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 351/45

—

adgang til lån;

—

adgang til venturekapital;

—

adgang til kapitalmarkeder.

—

rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation;

—

EIB's tildeling af lån til SMV'er;

—

midler under samhørighedspolitikken;

—

risikodelingsinstrumentet i FP7.

—

reguleringsmæssige foranstaltninger;

—

finansielle foranstaltninger, der skal forbedre adgang til lån og venturekapital i hele EU;

—

foranstaltninger til forbedring af miljøet for SMV'er.

4.1.1

EØSU bakker op om, at man indfører en harmoniseret ordning om venturefondes grænseoverskridende operationer. Forslaget er prisværdigt og vil sandsynligvis udbedre manglerne på markedet takket være oprettelsen af et "europæisk pas", der gør EU's venturefonde i stand til at markedsføre deres produkter og rejse kapital i hele EU. EØSU har fremlagt en række bemærkninger i sin tidligere udtalelse om venturekapital (4) og anmoder Kommissionen om at tage dem i betragtning.

4.1.2

EØSU bakker stærkt op om den undersøgelse, Kommissionen vil gennemføre i 2012 om forholdet mellem forsigtighedstilsyn og bankernes og forsikringsselskabernes venturekapitalinvesteringer. Undersøgelsen har til formål at fastslå, om disse instrumenter skaber et oligopol af store internationale banker, eller om der er behov for at ændre dem på mellemlang eller lang sigt.

4.1.3

Da de fleste SMV'er er små virksomheder (færre end 10 ansatte), anmoder EØSU Kommissionen om at tage særlige hensyn til små venturefonde. Disse fonde investerer i virksomheder, hvis projekter ikke er attraktive nok for traditionelle ventureinvestorer, men samtidig er for store eller risikable til at tiltrække kapital fra traditionelle finansieringskilder. Sådanne fonde styrker virksomhedernes egenkapital og udvikler iværksætteres erhvervsfærdigheder ved hjælp af coachingaktiviteter i løbet af investeringsperioden (5). Medlemsstaterne opfordres til at komme med forslag til instrumenter såsom specifikke skatteforanstaltninger, der kan stimulere udviklingen af disse fonde, med henblik på at udbedre manglerne i finansieringslandskabet.

4.2.1

EØSU bifalder Kommissionens forslag om skattereformer vedrørende grænseoverskridende venturekapitalinvesteringer. Udvalget anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at komme med forslag til målrettede foranstaltninger mod skatteunddragelse og skattesvig.

4.2.2

Ud over at tage hånd om de skattemæssige hindringer for grænseoverskridende transaktioner bør Kommissionen ligeledes sikre, at medlemsstaterne arbejder hen imod skattereformer på nationalt plan vedrørende finansieringsordninger for SMV'er.

4.2.3

Den gode praksis, som findes i visse medlemsstater, bør undersøges og udvides til resten af EU og formidles videre til SMV'er (6). I en række lande har man allerede gennemført pakker med skatteincitamenter. Et eksempel herpå kunne være Belgien/Flandern, hvor man for få år siden indførte et såkaldt "win-win-lån": Enkeltpersoner kan låne penge ud til SMV'er og få et skattefradrag til gengæld. Nederlandenes system med Tante Agaath-lån (7) er et andet godt eksempel.

4.2.4

Skattefritagelser såsom Frankrigs "ISF PME"-lovgivning (8) kan også være til stor fordel for SMV'er i kraftig vækst. EØSU er fortaler for sådanne ordninger, så længe det beløbsmæssige skattefradrag er rimeligt og ikke går ud over bidrag til andre lige så vigtige sektorer.

4.3.1

EØSU støtter det kommende forslag om modernisering af statsstøtten med henblik på at forenkle de nuværende statsstøtteregler for SMV'er. Udvalget bemærker, at Kommissionen vil tage den generelle gruppefritagelsesforordning op til revision sammen med en række retningslinjer for statsstøtte, herunder for risikokapital, for at indfri målsætningerne for Europa-2020-strategien. EØSU anmoder om, at reglerne forbedres, forenkles og tydeliggøres. Udvalget opfordrer Kommissionen til at sikre, at statsstøtte kun anvendes til at rette op på markedssvigt.

4.4.1

EØSU glæder sig over, at der i MiFID-direktivet er forslag om at udvikle homogene SMV-vækstmarkeder og gøre dem attraktive for investorer takket være betegnelsen "SMV-vækstmarked". Dog foreslår EØSU (9), at der fastsættes specifikke foranstaltninger og bestemmelser, som gør det muligt at skabe dette marked på en effektiv måde.

4.5.1

Kommissionen og medlemsstaterne opfordres til at forenkle regnskabsbestemmelserne og lette rapporteringsbyrderne for noterede SMV'er i EU. EØSU anerkender, at Kommissionen har fremlagt et forslag til direktiv om forenkling og ændring af regnskabsdirektiverne samt et forslag til ændring af direktivet om gennemsigtighed. EØSU minder Kommissionen om at inddrage udvalgets to udtalelser fra tidligere i 2012 (10) og mener, at SMV'er har behov for at frigøre midler, som kan anvendes på andre områder af virksomhedernes drift.

4.6.1

EU er nødt til fortsat at gå forrest i gennemførelsen af de finansielle lovgivningsmæssige reformer, man har indgået på internationalt plan. EØSU bemærker imidlertid, at de forskellige kapitalkrav, der træder i kraft i forbindelse med gennemførelsen af Basel III i EU og på nuværende tidspunkt er til debat (CRD IV/CRR), kan medføre flere problemer for SMV'er (11).

4.6.2

EØSU bakker op om de europæiske institutioners bestræbelser på at styrke det finansielle systems modstandskraft med henblik på at undgå kriser i fremtiden. Dog bør man ikke øge reguleringen af de finansielle markeder, således at det går ud over finansieringen af små og mellemstore virksomheder. Udvalget støtter fuldt ud Othmar Karas' betænkning, som blev vedtaget af Europa-Parlamentet i maj 2012, og som er endnu et skridt i den rigtige retning mod en fornuftig og realistisk gennemførelse af Basel III-reglerne om kapitalkrav i EU.

4.6.3

EØSU bemærker, at Kommissionen vil høre Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) senest 24 måneder efter det nye direktivs (CRD IV) ikrafttræden, og at EBA vil aflægge rapport om långivning til SMV'er og fysiske personer. EØSU anmoder indtrængende Kommissionen om at inddrage udvalget i revurderingen af risikovægten ved at lade udvalget udarbejde en udtalelse om rapporten og sende den til Rådet og Europa-Parlamentet.

4.7.1

Ifølge Kommissionen skal dette direktiv træde i kraft senest den 16. marts 2013. EØSU anmoder indtrængende medlemsstaterne om at handle for at sikre, at SMV'erne hurtigere kan drage fordel af systemet. Det er også yderst vigtigt, at Kommissionen overvåger den rettidige gennemførelse af direktivet i alle medlemsstater. Desuden bør Kommissionen nøje følge op på medlemsstaternes gennemførelse af artikel 4, stk. 5, der giver dem mulighed for at forlænge proceduren for godkendelse eller kontrol til mere end 30 dage forudsat, at dette ikke er klart urimeligt over for kreditor. Kommissionen bør nøje overvåge medlemsstaterne for at forhindre, at de bruger denne artikel til en kunstig udskydelse af betaling, især fordi forsinkede betalinger fra offentlige myndigheder har en stor indvirkning på SMV'ers cash flow og likviditetsstyring.

4.7.2

Med henblik på at være et forbillede anmoder EØSU de europæiske institutioner om at betale deres kreditorer rettidigt og undgå at pålægge dem unødige administrative og finansielle byrder.

4.8.1

EØSU bifalder Kommissionens forslag til forordning om europæiske sociale iværksætterfonde og minder Kommissionen om, at forbedret adgang til den nødvendige kapital for sociale iværksættere bør stå højt på dagsordenen. EØSU udsendte en udtalelse (12) om dette tidligere i 2012. En af udfordringerne er behovet for at måle og indrapportere porteføljevirksomheders sociale virkninger og indvirkning på samfundet. Udvalget anbefaler, at man foretager en fælles undersøgelse på EU-niveau med henblik på at fastlægge kriterier og indikatorer, der kan anvendes til ovenstående. Udvalget minder Kommissionen om, at sådanne fonde kun bør være ét blandt mange tiltrængte finansieringsinstrumenter, som der stadig er behov for at udvikle.

4.8.2

EØSU anmoder også medlemsstaterne om at forbedre anerkendelsen af forskellige typer sociale virksomheder. Hvis disse virksomheder i højere grad blev anerkendt, ville de opleve en nedsættelse af risikovægten i forbindelse med optagelse af lån og ikke længere stå i en ugunstig situation i forhold til traditionelle virksomheder på dette område.

6.1.1

EØSU bifalder forslaget om at styrke oplysningen af formidlere og tilskynde banker og finansieringsinstitutioner til at give deres kunder alle de nødvendige redskaber for at hjælpe dem med at finde finansiering. Desuden mener EØSU, at det er vigtigt at fremme den finansielle oplysning af SMV'er. Medlemsstaterne opfordres kraftigt til at deltage i dette arbejde ved at etablere specifikke programmer for investeringsberedskab for SMV'er i tæt samarbejde med SMV-organisationer.

6.1.2

Et af de største problemer for de fleste SMV'er er manglende adgang til skræddersyet rådgivning. EØSU støtter princippet bag Enterprise Europe Network (EEN) og dets rolle, men mener dog, at netværkets potentiale bør udnyttes fuldt ud (15). Derfor foreslår udvalget, at man styrker EEN's finansielle rådgivningsfunktion. EØSU påpeger imidlertid, at SMV-organisationer bør inddrages tæt i dette arbejde, og at det bør skræddersyes til at tage højde for SMV'ernes mangfoldighed.

6.2.1

EØSU bemærker, at Kommissionen allerede har beskæftiget sig med dette emne (undersøgelser om SMV'ers adgang til finansiering og finansieringsindekset for SMV'er). Udvalget bifalder Kommissionens forslag om at arbejde tættere sammen med banksammenslutninger og om at indhente rådgivning fra andre institutioner (ECB, EBA). EØSU anbefaler, at man også inddrager SMV-organisationer og institutioner på medlemsstatsniveau. Udvalget beklager, at handlingsplanen ikke omfatter en styrkelse af samarbejdet med internationale organisationer, såsom OECD, om at indsamle data og udarbejde statistikker (16) om adgang til finansiering.

6.3.1

Udelukkende kvantitative ratingmodeller er ofte ikke hensigtsmæssige til at evaluere SMV'er, da de er for usmidige. Udvalget vil i høj grad bifalde, at man anvender kvalitative faktorer som supplement til den traditionelle kvantitative analyse. Banker kunne derfor overveje at afbalancere deres pointsystemer til vurdering af SMV'ernes kreditværdighed og efterlade tilstrækkeligt spillerum til "relationsbaseret bankvirksomhed". Der bør desuden udveksles bedste praksis med henblik på at tage hånd om ovenstående. EØSU beklager, at nogle banker tilsyneladende er ved at fjerne sig fra denne idé frem for at støtte op om den.

6.4.1

EØSU mener f.eks., at det er vigtigt at udvikle forbindelsen mellem business angels og venturefonde i den tidlige fase med venturefonde i den senere fase for at sikre en sund innovationsfinansieringskæde. Desuden opfordrer udvalget til initiativer til fremme af mere dialog på regionalt plan mellem business angels, venturefonde og lokale iværksættere.

6.4.2

Man bør undersøge og indføre innovative tilgange til venturekapital. Crowdfunding er et eksempel på sådan en tilgang, hvor borgere i stedet for banker og specialister investerer i SMV'er via en onlineplatform og ikke via børsmarkedet.

6.4.3

Skræddersyede former for hybridkapital (17), hvori der indgår tilskud, egen- og fremmedkapital (såsom lån med gevinstdeling) bør styrkes, da de passer bedre til socialøkonomiske virksomheder både i de tidlige faser og i hele deres livscyklus.

7.1.1

Man bør overveje at udforme en ramme, der gør det muligt for instanser, der handler ud fra en filosofi om risiko- og gevinstdeling, at yde lån, da det afgjort kan være til gavn for SMV'er. Kommissionen bør se alvorligt på fænomener som participatory banking (deltagelsesbaseret bankdrift). EØSU ser gerne, at Kommissionen udarbejder en grønbog som udgangspunkt for en debat om participatory banking på europæisk niveau. Særskilte initiativer i lande som Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Italien, Luxembourg og Malta er positive, men kan hæmme den videre integration af den finansielle tjenesteydelsesbranche i EU. Desuden vil særskilte ukoordinerede initiativer måske ikke medføre de mest optimale resultater, som denne form for finansiering kunne resultere i, såsom risiko- og gevinstdeling samt en social tilgang til finansiering. Tilskyndelse til mikrofinansiering med særlige investeringspolitikker, der indeholder elementer af islamisk finansiering, vil også kunne sætte skub i nye iværksætterinitiativer og samtidig være med til at bekæmpe fattigdommen i visse områder. I den sammenhæng bør der søges udformet en meddelelse fra Kommissionen, som lægger op til, behandler og tilskynder til alternative finansieringsmetoder for at sikre, at der hersker de samme vilkår som for andre finansieringsmetoder, såsom traditionel finansiering.

7.1.2

EØSU noterer sig, at Kommissionen har analyseret kreditformidleres arbejde og resultater samt de problemer, SMV'er står over for i deres søgen efter lånefinansiering (18). Udvalget opfordrer alle medlemsstater til at foretage en lignende analyse med henblik på at forbedre gennemsigtigheden i låneprocessen. Udvalget bemærker, at artikel 145, stk. 4, i kapitalkravsdirektivet (CRD III) og artikel 418, stk. 4, i forslaget til forordning om kapitalkrav (CRD IV) indeholder bestemmelser, der giver SMV'er muligheden for at anmode banker om at blive underrettet om deres rating og point. Det er vigtigt fuldt ud at få gennemført disse bestemmelser i praksis.

7.1.3

Vedrørende konkurrencen i banksektoren anmoder EØSU Kommissionen om at sørge for, at der er tilstrækkelig konkurrence i denne sektor i og imellem de enkelte medlemsstater på området for finansieringsprodukter for SMV'er. For eksempel er der problemet med investeringstab (se nedenfor). Samtidig ligger rentesatserne for overtræk for mindre virksomheder fortsat på et meget højt niveau, selv om ECB's refinansieringsrente for banker befinder på et historisk lavt niveau. Større virksomheder kan benytte alternativer (såsom direkte lån), men mindre virksomheder kan ikke gøre brug af disse produkter.

7.1.4

Investeringstab: I mange medlemsstater pålægger bankerne virksomhederne gebyrer, når de indfrier deres lån tidligere end aftalt. Når et lån indfries, førend det er bestemt i låneaftalen, opkræver banken det såkaldte "investeringstabsgebyr" for at kompensere for, at banken kan være nødsaget til at geninvestere pengene til en lavere rente end den, den ville have fået, hvis lånet ikke var blevet indfriet tidligere end aftalt.

7.1.5

Problemet er imidlertid, at disse investeringstabsgebyrer i mange tilfælde er ret høje. Desuden er gebyrerne ofte ikke særlig godt forklaret i aftalen, som ofte henviser til fremtidige, ukendte rentesatser. Dette gør det yderst vanskeligt for en virksomhed at vurdere det mulige investeringstabsgebyr i tilfælde af tidlig indfrielse af lånet. Under alle omstændigheder er de fleste virksomheder ikke klar over, at de er forpligtede til at betale et investeringstabsgebyr.

7.1.6

Det er derfor afgørende, at bankerne giver tydeligere oplysninger om sådanne gebyrer, før en låneaftale underskrives. Ydermere bør investeringstabsgebyret være begrænset og rimeligt.

7.2.1

EØSU går ind for, at man opretter en samlet, flersproget onlinedatabase med forskellige finansieringskilder, der omfatter europæiske, nationale og regionale foranstaltninger for at give SMV'er bedre adgang til finansiering. Udvalget anmoder Kommissionen om at sørge for en bred formidling af sin praktiske guide (19), der oplyser om, hvordan man får adgang til en del af de 50 mia. EUR offentlige midler, der er til rådighed i de 27 medlemsstater.

7.2.2

EØSU er af den opfattelse, at et målrettet budget på 15 % af det samlede program og en enkelt forvaltningsstruktur er afgørende for at få det meste ud af SMV'ernes innovationspotentiale i forhold til Horisont 2020-programmet. Hvad angår proceduren, bør der ske forbedringer i forhold til det finansielle og det administrative aspekt. F.eks. står mange SMV'er, der deltager i EU-finansierede forskningsprojekter, stadig over for omfattende momsrelaterede problemstillinger i deres respektive lande i forbindelse med deres deltagelse i projekterne. I mange tilfælde er netop dette punkt en af de primære hindringer for SMV'ernes deltagelse i projektet. Alle medlemsstater bør gennemføre klar og tydelig lovgivning, der fritager SMV'erne for denne byrde. I alle tilfælde bør moms i forbindelse med EU-finansierede projekter være refunderbar.