15.11.2012

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 351/77

---

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg — Handel, vækst og udvikling — En skræddersyet handels- og investeringspolitik for de lande, der har størst behov

COM(2012) 22 final

2012/C 351/17

Ordfører: Evelyne PICHENOT

Kommissionen besluttede den 27. januar 2012 under henvisning til artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde at anmode om Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om:

"Handel, vækst og udvikling — En skræddersyet handels- og investeringspolitik for de lande, der har størst behov"

COM(2012) 22 final.

Det forberedende arbejde henvistes til EØSU's Faglige Sektion for Eksterne Forbindelser, som vedtog sin udtalelse den 5. september 2012.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 483. plenarforsamling den 18.-19. september 2012, mødet den 18. september, følgende udtalelse med 127 stemmer for, 1 imod og 6 hverken for eller imod:

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1   Udvalget minder om

Efter et årti med målrettede politikker, der har sammenkædet handel med udvikling, fremsætter Kommissionen i sin meddelelse fra 2012 "En skræddersyet handels- og investeringspolitik for de lande, der har størst behov" (1) en mere behersket vurdering i en verden fuld af omvæltninger. Udviklingslandene står i dag for mere end 50 % af verdenshandlen. Syd-syd-handelen vil i de kommende år udgøre den største vækstfaktor. Handelshindringerne er ikke længere de samme. I dag udgøres de hovedsageligt af ikke-toldmæssige hindringer, hvilket er det største problem for udviklingslandenes eksport.

I den forbindelse understreger EØSU betydningen af en bedre integration af udviklingslandene i handlen på regionalt og internationalt plan. Udvalget støtter EU's engagement for multilateralisme og en hurtig indgåelse af en WTO-aftale, der begunstiger de mindst udviklede lande. EØSU minder imidlertid om, at handel skal forblive et middel og ikke være et mål i sig selv. I en foranderlig verden, præget af et hidtil uset pres på miljøet og stigende ulighed, er udfordringen i dag at inddrage handelspolitik i en ny udviklingsmodel, der er mere rummelig og bæredygtig.

1.2   Udvalget støtter

Den nye meddelelse om handel, investering og udvikling bør ses som resultatet af et frugtbart samarbejde mellem flere af Kommissionens generaldirektorater. EØSU anerkender kvaliteten af civilsamfundets deltagelse i offentlige høringer, relevansen af analysen såvel som indsatsen for at opnå konsekvens og at gennemføre de handelsrelaterede aspekter i "dagsordenen for forandring" (2). Udvalget bifalder især den interesse, der udvises for virkningen, opfølgningen og evalueringen af handelspolitikkerne, som udgør et bedre grundlag for en pragmatisk tilgang til sammenhængen mellem handel og udvikling. EØSU er sammen med sine partnere involveret i denne opfølgning og ser frem en evaluering af de hindringer, der findes for handel og investeringer, og som nogle udviklingslande kan blive berørt af.

EØSU deler interessen for adgang til lånemuligheder og handelsbistand til private operatører, navnlig mikro-, små og mellemstore virksomheder samt støtte til lokal og regional samhandel mellem mindre landbrugere. EØSU minder lederne i udviklingslandene om, at det er vigtigt at skabe et sikkert investeringsklima på nationalt plan, og at produktionsudbuddet spiller en afgørende rolle for udviklingen.

EØSU støtter det initiativ, som Kommissionens Generaldirektorat for Udvikling og Samarbejde (DEVCO) har taget til en struktureret dialog om udvikling – "Policy Forum for Development", som befinder sig i en overgangsfase indtil 2013.

1.3   Udvalget forholder sig kritisk

Over for en verden fuld af omvæltninger, de presserende klimaproblemer og den voksende kløft mellem vækstøkonomier og ikke-vækstøkonomier, begrænser meddelelsen sig til en justering af politikkerne og en efterfølgende retfærdiggørelse af en reform af den generelle præferenceordning, GSP. Opbygningen af en ny vision for udvikling bør være en prioritet for EU og dets partnere, hvis kapacitet bør styrkes i lyset af en inklusiv og bæredygtig udvikling. Udvalget opfordrer til en fortsættelse af en bred debat med civilsamfundet i den retning.

Meddelelsen halter dog bagud på en række vigtige områder. Den tager navnlig ikke ved lære af sine egne analyser af handelens fragmentering. Meddelelsen bekræfter, at tre grupper af lande i dag udskiller sig i handelen: de mindst udviklede lande, hvis andel i verdenshandelen fortsat er marginal, de hurtigt voksende nye markeder, og mellem disse to grupper, landene i "midten". Fordi meddelelsen fremhæver de lande, der "har størst behov for hjælp", forholder den sig kun vagt til, hvordan man handelsmæssigt skal stille sig til "landene i midten", som trods alt udgør størstedelen af udviklingslandene. En mere restriktiv GSP kan ikke træde i stedet for en udviklingsstrategi.

Endelig advarer EØSU mod grænserne for en differentiering af landene udelukkende ud fra indkomstkriteriet (BNP). At sætte sig ud over kriteriet nationalindkomst (som det sker for de mindst udviklede lande) for bedre at kunne skelne mellem udviklingslandene er en opgave, der åbner lovende muligheder, og som EU bør fortsætte med at bidrage til via internationale fora. Dette er en problemstilling, som EU allerede nu kunne indføre i diskussionen om årtusindudviklingsmålene (MDG-målene) efter 2015 og målsætningerne for bæredygtig udvikling.

1.4   Udvalget anbefaler

EØSU minder om, at det er vigtigt at udarbejde særskilte udviklingsstrategier, der er kendetegnet ved en kombination af indenrigs- og handelspolitik, med henblik på bæredygtig vækst for alle. Nationale foranstaltninger til at styrke retsstaten, udbedre markedssvigt og etablere et økonomisk og menneskeligt sikkert miljø er væsentlige elementer i udviklingsstrategier, uden hvilken handelens bidrag til udvikling kun kan være marginalt og begrænset, især inden for landbruget.

EØSU anbefaler endnu en gang, at analyserne af indvirkningen på den bæredygtige udvikling inddrages i en bredere cyklus af forudgående og efterfølgende evaluering af handelspolitikkernes konsekvenser, som også tager hensyn til EU's mål for Europa 2020-strategien.

EØSU opfordrer EU til bedre at integrere Den Internationale Arbejdsorganisation, ILO's konklusioner fra juni 2012 om et fundament for social beskyttelse i sin handelsstrategi over for udviklingslandene.

EØSU anbefaler, at bestemmelserne om bæredygtig udvikling indgår i en samlet vurdering af frihandelsaftalerne gennem regelmæssige overvågningsprocedurer og efterfølgende analyse af disse aftaler i EØSU. Endvidere ser EØSU gerne, at bestemmelser om bæredygtig udvikling i enhver handelsaftale, kommer til at omfatte en særlig forpligtelse til opfølgning og evaluering af den samlede aftales indvirkning på den bæredygtige udvikling.

Udvalget opfordrer EU til i multilaterale fora yderligere at arbejde for told- og kvotefri adgang for produkter fra de mindst udviklede lande. En anden prioritet for EU kunne være en styrkelse af de mindst udviklede landes forhandlingsposition, så de indgår syd-syd-handelsaftaler.

EØSU opfordrer EU til at overveje fremtiden for de økonomiske partnerskabsaftaler (ØPA) i lyset af den fortsat fastlåste situation. EØSU ønsker i den forbindelse at indgå i et nært samarbejde og mener, at man i højere grad bør tage særligt hensyn til de forhold, der gør sig gældende, for "landene i midten".

2.   Hvad fragmenteringen af den internationale handel har lært os

2.1   Siden 2006 og for første gang siden den industrielle revolution tegner udviklingslandene sig for over 50 % af den internationale samhandel. Igennem de sidste 10 år har man kunnet observere en begyndende konvergens mellem udviklingslandendes og industrilandenes indtægter, stadig kaldet "indhentning". Disse to fænomener hænger sammen med nedbringelsen af toldskrankerne på verdensplan og den rolle, de nye vækstlande, navnlig Kina, spiller for verdenshandelen. Rent geografisk er industrihandelen ved at flytte mod Asien. Landbrugshandelen rykker mod Brasilien. Handelens sammensætning ændres tilsvarende; handel med varer er dobbelt så stor som handel med opgaver – størstedelen af de handlede produkter i verden er mellemprodukter og ikke færdigvarer. Tre grupper af lande skiller sig ud: de mindst udviklede lande, hvis andel i verdenshandelen fortsat er marginal, de hurtigt voksende nye markeder, og mellem disse to grupper, "landene i midten", der udgør størstedelen af udviklingslandene.

2.2   Bag ved den økonomiske indhentning, der først for nylig er begyndt, gemmer sig en ikke uvæsentlig forskel i, hvor hurtigt landene opnår konvergens, på bekostning af de udviklingslande, der ikke oplever vækst. Ud fra dette første aspekt er handelen ikke jævnbyrdig mellem de fattigste lande og de resterende lande. Selvom hvert enkelt land vinder ved handelen, så har visse specialiseringer højere merværdi end andre. Og hvad der er endnu vigtigere: de (forholdsvist) mindst rentable specialiseringer hører stadig hjemme i de fattigste lande. Disse lande er "fanget" i udnyttelsen af en håndfuld udvindingsressourcer og tropiske landbrugsprodukter, hvor de har en absolut fordel i handelen, men hvor indtjeningen har tendens til at falde med tiden i sammenligning med indtjeningen fra industri- eller serviceaktiviteter.

2.3   Den vedvarende stigning i råvarepriserne inden for minedrift og landbrug, hovedsagelig på grund af øget efterspørgsel fra de nye vækstlande, ligner umiddelbart en velsignelse for de udviklingslande, der eksporterer disse produkter, men i realiteten risikerer de at sygne hen i råvarespecialiseringen og at blive udsat for "råvareforbandelsen" (lav modstandsdygtighed over for chok, ustabile eksportindtægter og offentlige budgetter, tendens til akkumulering af indtægter og finansiering af væbnede konflikter) og fænomener som overvurderede vekselkurser samt tilraning af jord. Diversificering af eksporten er nødvendig for en økonomisk bæredygtig udvikling. Markederne risikerer imidlertid at bekræfte disse udviklingsøkonomiers historiske afhængighed af disse produkter.

2.4   Den økonomiske indhentning er også ledsaget af større ulighed inden for landets grænser. Det er statens ansvar at sikre en retfærdig fordeling af gevinsten ved liberalisering af samhandelen i landets samlede økonomi og for hele landets geografiske område. Gevinster fra handel og vækst spredes ikke uden videre til alle økonomiske aktører og navnlig ikke til de mere udsatte segmenter. Derfor er det vigtigt at udarbejde udviklingsstrategier, der er kendetegnet ved at kombinere indenrigs- og handelspolitik, med henblik på bæredygtig og inklusiv vækst. Udviklingslandene, der har et snævert beskatningsgrundlag og en svagere budgetmæssig kapacitet, støder her på endnu et handicap.

2.5   Lige som geografien og sammensætningen i handelen ændres, sker der også en ændring i industri- og handelspolitikkerne. Igennem de sidste ti år har integrationen af udviklingslandene i den internationale handel ændret sig på baggrund af udhulingen af handelspræferencerne og spredningen af regionale og bilaterale aftaler. Kommissionen konstaterer i sit arbejdspapir en fortsat marginalisering af de mindst udviklede lande i verdenshandelen. Den proaktive tilgang i meddelelsen fra 2002, der blev udformet med henblik på at afslutte Doha-udviklingsrunden, har ikke været tilstrækkelig til i højere grad at integrere de mindst udviklede lande i verdenshandelen – næsten samtlige handler ske uden dem.

2.6   Konkurrencen foregår ikke længere på tværs af grænserne men i selve landet. Bortset fra enkelte toldpositioner forekommer handelshindringer i stadig stigende grad i form af ikke-toldmæssige hindringer så som standarder, koder, støtteordninger og regler. I denne henseende afspejler BRIKS-landenes deltagelse i den internationale handel i mindre grad fordelene ved liberalisering af samhandelen end fordelene ved klare, planlagte, tilpassede og selvstændige udviklingsstrategier, der kombinerer målrettede, offentlige politikker og markedsincitamenter. Manglende udviklingsstrategier og den manglende evne til at deltage i globaliseringen tyder derimod på en tredje ulighed, som de mindst udviklede lande udsættes for.

2.7   Indtægtsforskelle, der skyldes specialisering inden for handel, forskelle i finansieringskapacitet af grøn og inklusiv vækst, og endelig forskelle på området for politisk kapacitet til at udforme, programmere og styre en udviklingsstrategi er de tre forskelle, der påvirker de mindst udviklede lande i den "moderne" handel. Disse forskelle er indbyrdes forbundet med hinanden, og er dømt til at blive større, hvis man ikke i fællesskab sætter ind med de rette midler, hvor man kombinerer handelspolitik, investeringspolitik og samarbejdspolitik møntet på udvikling i henhold til årtusindudviklingsmål nr. 8.

3.   Behov for en europæisk strategisk vision i en foranderlig verden i overensstemmelse med Europa 2020-strategien

3.1   Kommissionens meddelelse om handel, vækst og udvikling bekræfter de vigtigste principper i meddelelsen fra 2002, men understreger behovet for at skelne mellem udviklingslandene og at fokusere på dem med størst behov for støtte. Med udgangspunkt i denne konstatering fremsætter Kommissionen seks prioriteter for indeværende årti: mere målrettede handelspræferencer, mere effektiv støtte til handel, fremme og beskyttelse af udenlandske direkte investeringer, differentierede forhandlinger – afhængig af landenes indkomst – komplette frihandelsaftaler, fremme af god forvaltning (herunder bæredygtig udvikling), og endelig styrkelse af modstandskraften i de lande, der er mest sårbare over for eksterne og interne chok.

3.2   Udvalget støtter sådanne prioriteringer, der ligger i forlængelse af tidligere tiltag, men understreger samtidig, at de kun til dels lever op til de tre store aktuelle udfordringer om udvikling. Den nye meddelelse om handel, vækst og udvikling er baseret på det allervigtigste materiale, der blev indsamlet under den udmærkede offentlige høring, der blev afholdt om emnet i 2011, og må ses om resultatet af et effektivt samarbejde generaldirektoraterne imellem. Meddelelsen supplerer meddelelsen om handel, vækst og globale anliggender, som udgør rygraden i forholdet mellem handel og Europa 2020-strategien. Ud over fremskridtene i denne meddelelse såsom øget differentiering mellem udviklingslandene og en voksende interesse for de private operatører, så mangler meddelelsen om forbindelsen mellem handel og udvikling et nyt bud på fremtiden.

3.3   Som meddelelsen og den forudgående undersøgelse understreger, er integrationen på verdensmarkedet hverken et mål i sig selv eller en tilstrækkelig forudsætning for udvikling. Åbning for samhandel og adgang til markeder udgør ikke en udviklingsstrategi, men er kun et led heri. Nationale foranstaltninger til at styrke retsstaten, til at korrigere markedssvigt samt etablere et økonomisk og menneskeligt sikkert miljø er altafgørende elementer og forudsætninger for samhandelsgevinster, navnlig på landbrugsområdet.

3.4   Uden en fælles vision for udviklingen har de politiske initiativer for privilegeret adgang til udenlandske markeder, såsom GSP og de økonomiske partnerskabsaftaler (ØPA), iværksat af EU, ikke kunnet skabe det forventede opsving. Det største problem er ikke det beskedne omfang af disse initiativers økonomiske fordele for udviklingslandene, men den ringe politiske vilje, der udvises af de udviklingslande, der er berørt af disse initiativer. Det kunne være interessant for EU – både for EU's egen skyld, men også for partnerlandenes, at oplyse det nøjagtige omfang af gevinsten ved nedsættelsen af de toldmæssige og ikke-toldmæssige hindringer. Endelig er det EU's opgave at påvise, at udenrigspolitikken over for AVS-landene hænger sammen, da den prioriterer den regionale dimension i handelen (ØPA) (3), mens udviklings- og vækstpolitik forbliver nationale i de pågældende regioner.

3.5   Det samme gælder på multilateralt plan. I modsætning til, hvad man kan konstatere ved forhandlingerne om klimaændringer, hvor udviklingslandene, og især de udviklingslande, der ikke oplever vækst, indlader sig på forhandlingernes problemstillinger, er den politiske inddragelse af disse ikke-vækstøkonomier ringe eller lig nul. Derudover er prioriteter og behov i de lande, der modtager handelsbistand, endnu ikke særligt veldefinerede på grund af disse landes manglende kapacitet og utilstrækkelige politiske råderum til at kunne udvikle bæredygtige udviklingsstrategier.

3.6   Til EU's forsvar skal siges, at det internationale udviklingssamarbejde stadig foregår på baggrund af aftaler mellem suveræne nationalstater. I praksis foregår dette diplomati dog med svækkede lande med begrænset kapacitet. Det betyder, at handelen i dag kommer til kort i udviklingsstrategierne og i programmeringen af bistanden. Opbygningen af en fornyet vision for udvikling bør være en prioritet for EU og dets partnere, hvis kapacitet i den henseende bør styrkes. Iværksættelse af nationale politikker er nøglen til at gøre handel til en udviklingsfaktor. På kort sigt bør pragmatisme, plads til at prøve sig frem og begå fejl være retningsvisende for EU's tiltag vedrørende handel for udvikling og bidrage til opbygning af denne vision i henhold til Europa 2020-strategien.

4.   En pragmatisk tilgang til handel og investering med henblik på udvikling

4.1   Udvikling af kapaciteter og mekanismer til opfølgning og evaluering af handelens indvirkning

4.1.1

Koblingen mellem handel og udvikling er empirisk, hvilket gør det nødvendigt at udvikle en pragmatisk strategi for handelspolitikken med sigte på "learning-by-doing". Man kan ikke på forhånd vide, hvorvidt en handelsaftale er god eller dårlig for udviklingen. EØSU gentager sin henstilling fra en tidligere udtalelse om at lade konsekvensanalyser af den bæredygtige udvikling indgå i en mere omfattende evaluering af de handelspolitiske følger lige fra ex ante- til ex postfasen under hensyntagen til EU-målene i Europa 2020-strategien.

4.1.2

Der er især behov for opfølgning og evaluering af ledsageforanstaltninger til handelsaftaler med henblik på en forbedring af disse gennem gradvise revurderinger. Det samme behov gør sig gældende for gennemgangen af bestemmelserne om "bæredygtig udvikling", som EØSU understreger, er nødt til at indgå i enhver handelsaftale i EU. EØSU anbefaler, at bestemmelserne om bæredygtig udvikling indgår i en samlet vurdering af frihandelsaftalerne gennem regelmæssige overvågningsprocedurer og efterfølgende analyse af disse aftaler i EØSU. Endvidere ser EØSU gerne, at de bestemmelser om bæredygtig udvikling, som man er ved at forhandle sig frem til, kommer til at omfatte en særlig forpligtelse til opfølgning og evaluering af den samlede aftales indvirkning på den bæredygtige udvikling.

4.1.3

En regelmæssig evaluering af effektiviteten og virkningen af handelslettelser og de forskellige former for markedsadgang, som EU tilbyder udviklingslandene (særlig og differentieret behandling, ØPA, GSP…), bør gøre det muligt at styrke de elementer, der i dag er væsentlige for EU's politikker. En videnskabelig og uafhængig konsekvensanalyse er kernen i revisionen af den officielle udviklingsbistand (ODA). Den handelsrelaterede bistand udgjorde i 2010 mere end 10 mia. EUR, men kunne være langt mere effektiv og relevant, hvis man opstillede indikatorer for evaluering af dens virkning.

4.1.4

Ud over den generelle toldpræferenceordning er der stadig spillerum, man endnu ikke har gjort brug af, og som kunne komme udviklingslandene til gode. I henhold til en tidligere udtalelse støtter EØSU ethvert EU-initiativ, der tilskynder udviklingslandene til at benytte sig af de fødevaresikkerhedsforanstaltninger, der findes. Det er navnlig inden for multilaterale, regionale og bilaterale rammer nødvendigt at gøre det lettere for udviklingslandene at benytte sig af beskyttelsesforanstaltninger, så de kan agere i tilfælde af en stor stigning i importen, der kan risikere at gå ud over den lokale fødevareproduktion (4), samt at vurdere følgerne heraf.

4.1.5

EØSU gentager sin henstilling fra en tidligere udtalelse (5) om at yde økonomisk og lovgivningsmæssig støtte for at øge sådanne ordningers åbenhed, opfølgning og troværdighed. EØSU opfordrer desuden til en systematisk evaluering af fairtrades virkning, ikke blot for de formodede støttemodtagere, men også for dem, der ikke modtager støtte i produktionsregionerne, men som fremstiller de samme produkter.

4.1.6

I henhold til arbejdsprogrammet for 2010-2013 om en konsekvent politik for udvikling, er det vigtigt at vurdere sammenhængen i de handelsrelaterede bestemmelser, der involverer EU, navnlig vedrørende adgang til lægemidler, intellektuelle ejendomsrettigheder og anstændigt arbejde. EØSU opfordrer EU til, at det i sin handelsstrategi for udviklingslandene i større udstrækning integrerer ILO's konklusioner fra juni 2012 om et fundament for social beskyttelse.

4.1.7

EØSU tilskynder til en udvidelse af opfølgningen og evalueringen af de handels- og investeringsmæssige hindringer, som nogle udviklingslande også kan være udsat for.

4.1.8

For at lærings- og evalueringsprocessen kan blive så effektiv som mulig og føre til en handelspolitisk reform, der begunstiger udviklingen, bør man i højere grad end tidligere inddrage civilsamfundet, navnlig i overvågningsmekanismerne for handelsaftaler og økonomisk partnerskabsaftaler.

4.2   Støtte til de private erhvervsdrivende i udviklingslandene

4.2.1

EØSU konstaterer, at Kommissionens meddelelse betoner den centrale rolle, som de private aktører spiller, navnlig små landbrugere og små virksomheder, som udgør rygraden i mange udviklingslandes økonomi. Udvalget understreger vigtigheden af at fremme ansvarlig forretningsskik, befordre partnerskaber mellem den private og offentlige sektor og at anerkende de forskellige former for forretningsmodeller såsom kooperativer, gensidige selskaber og andre virksomheder i den sociale økonomi (6). Udvalget anerkender betydningen af at skabe et trygt investeringsklima, en stabil handelsret og en retfærdig beskatning samt at indrette et effektivt og forudsigeligt retssystem, der giver retssikkerhed for de indenlandske og udenlandske investeringer. EØSU fremhæver betydningen af infrastruktur og tjenester i forbindelse med e-handel i en strategi for styrkelse og spredning af eksportudbuddet.

4.2.2

EØSU støtter de foranstaltninger, der skal lette mindre landbrugs og små virksomheders adgang til handelsstøtte, så de kan drage fordel af handelen samt fremme politikker, der fører til overførsel fra uformelle til registrerede aktiviteter. Udvalget minder i denne henseende om aktualiteten i konklusionerne fra ILO's og WTO's fælles undersøgelse (7), ifølge hvilken "den høje forekomst af uformel beskæftigelse i udviklingslandene forhindrer landene i at drage fordel af den åbne handel ved i overgangsfasen at fastholde arbejdstagerne i fattigdomsfælden". Foranstaltninger til fordel for ligestilling mellem kønnene og støtte til kvinders aktiviteter bidrager til denne overførsel fra den uformelle sektor til registrerede aktiviteter. Prioriteringen af bekæmpelse af korruption og udviklingen af infrastrukturer bør opretholdes. Et samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter og de øvrige civilsamfundsorganisationer i kampen mod korruption inden for Euromedpartnerskabet kan bidrage til erfaringsgrundlaget.

4.2.3

EU's komparative fordel med hensyn til støtte til private aktører i forhold til nationale og multilaterale institutioner, uanset forretningsform, bør styrkes, så EU's handelsrelaterede bistand kan blive endnu mere effektiv, efterhånden som syd-syd-samhandelen øges. EU bør i sine delegationer i tredjelande stille menneskelige ressourcer til rådighed, der står mål med udfordringerne, og inddrage disse lande yderligere, for at få det fulde udbytte af de praktiske erfaringer.

4.2.4

De faglige organisationer, der er meget aktive i den private sektor, kan være med til en vigtig kortlægning af partnerlandenes behov for samarbejde. En tættere høringsproces med disse lande gennem EØSU kan være medvirkende til, at udbud og efterspørgsel efter samarbejde bringes tættere på hinanden. Forhandlingerne om økonomiske partnerskabsaftaler og udviklingen af strategiske planer for fattigdomsbekæmpelse (PRSP) under ledelse af Verdensbanken har været med til at styrke og strukturere de faglige organisationer i udviklingslandene.

4.2.5

Som Kommissionen påpeger, bifalder udvalget tanken om, at virksomhedernes sociale ansvar er med til at fremme konkurrenceevnen i den globale handel og investeringer. Det ligger fast, at de store europæiske virksomheder igennem internationale rammeaftaler, der også omfatter underleverandører, har spillet en pionerrolle for indførelsen af sociale og miljømæssige standarder samt standarder for god virksomhedsledelse inden for handel. En efterlevelse af OECD's retningslinjer er derfor et godt forslag, som har den fordel at indeholde en klageadgang, hvis der opstår tvister. Disse principper henviser desuden til, at der er behov for årlige offentliggørelser af relevante, pålidelige og verificerbare oplysninger om virksomhederne, hvilket bør indføres generelt.

4.3   Forberedelse af en reform af den globale styring

4.3.1

Muligheden for samarbejde inden for handel og udvikling bør udvides til også at omfatte vækstøkonomierne sideløbende med OECD-landene, der historisk set har bidraget med offentlig udviklingsbistand og præferentiel markedsadgang. Det er i dag de nye vækstlande, der har det største spillerum. Udvalget opfordrer navnlig EU til yderligere at fremme en reel told- og kvotefri adgang for produkter fra de mindst udviklede lande, ikke blot i de multilaterale fora (navnlig G20), men også i de bilaterale relationer med vækstlandene. En styrkelse af de mindst udviklede landes forhandlingskapacitet i de handelsaftaler, der indgås mellem landene i syd, kunne ligeledes blive en prioritet for EU.

4.3.2

EØSU opfordrer til, at der gøres alt for at afslutte Doha-udviklingsrunden, som minimum i form af en forhåndsaftale, der begunstiger de mindst udviklede lande og indeholder et bredt engagement fra donorlandene, såvel medlemmer som ikke-medlemmer af Komitéen for Udviklingsbistand (DAC). EØSU gentager sit ønske om, at 2015 – måldatoen for årtusindudviklingsmålene – helliges internationalt samarbejde. Årtusindudviklingsmålenes resultater og de muligheder, der følger i kølvandet på topmødet Rio +20 om bæredygtighed, vil blive behandlet i en udtalelse parallelt med høringerne.

4.3.3

Samtidig er EU's handels- og udviklingsstrategi ikke begrænset til på den ene side, større gensidighed med vækstøkonomierne og på den anden side toldfri adgang for produkter fra de mindst udviklede lande. De udviklingslande, der ikke oplever vækst, (eller "landene-i-midten") er lande, som falder uden for disse to grupper, men er partnere, som EU kunne udvikle gensidige interesser med. De kan vise sig at være vigtige allierede i arbejdet for en bedre styring, som er en nøglemålsætning for EU. På grund af den prioritet, der tildeles de lande, der har størst behov for hjælp, mangler denne meddelelse en udtrykkelig strategi, der ikke blot begrænses til en mere restriktiv GSP-ordning.

4.3.4

At sætte sig ud over kriteriet nationalindkomst (som det er tilfældet for de mindst udviklede lande) for bedre at kunne skelne mellem udviklingslandene er en opgave, der åbner lovende muligheder for større effektivitet i den differentierede særbehandling og en forbedret handelsbistand. Det er et emne, EU kunne tage op i drøftelserne om årtusindudviklingsmålene efter 2015 og målsætningerne for bæredygtig udvikling.

---

(1)  Handel, vækst og udvikling. En skræddersyet handels- og investeringspolitik for de lande, der har størst behov COM(2012) 22 final.

(2)  Forbedring af virkningen af EU's udviklingspolitik: En dagsorden for forandring, COM(2011) 637 final.

(3)  Jf. sluterklæringen fra Santo Domingo fra det 12. regionale seminar for erhvervs- og interessegrupper i AVS og EU, den 5.-6. juli 2012. http://www.eesc.europa.eu/?i=portal.en.events-and-activities-acp-eu-twelfth-regional-seminar-fd.24031.

(4)  EØSU's udtalelse om "Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Handel, vækst og verdensanliggender – Handelspolitikken som et centralt element i EU's 2020-strategi", COM(2010) 612 final, EUT C 43 af 15.2.2012.

(5)  EØSU's udtalelse om "Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg: Bidrag til bæredygtig udvikling: Hvilken rolle spiller fairtrade og handelsrelaterede ngo-garantiordninger for bæredygtighed?", COM(2009) 215 final, EUT C 339 af 14.12.2010.

(6)  EØSU's udtalelse om "Latinamerikas socialøkonomi", EUT C 143 af 22.5.2012.

(7)  Globalisation and informal jobs in developing countries, a joint study ILO/WTO, 2009.

---