Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om visse tilladte anvendelser af forældreløse værker

KOM(2011) 289 endelig — 2011/0136 (COD)

2011/C 376/12

Ordfører: Thomas McDONOGH

Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Parlamentet besluttede henholdsvis den 15. juni 2011 og den 7. juni 2011 under henvisning til artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) at anmode om Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om:

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om visse tilladte anvendelser af forældreløse værker

KOM(2011) 289 endelig — 2011/0136 (COD).

Det forberedende arbejde henvistes til Den Faglige Sektion for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug, som vedtog sin udtalelse den 30. august 2011.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 474. plenarforsamling den 21.-22. september 2011, mødet den 21. september 2011, følgende udtalelse med 131 stemmer for og 3 hverken for eller imod:

1.   Bemærkninger og anbefalinger

1.1   Udvalget hilser Kommissionens forslag til direktiv om anvendelse af forældreløse værker velkommen. En vellykket realisering af initiativet vil være en saltvandsindsprøjtning til udviklingen af digitale biblioteker som Europeana (1) og andre offentlige institutioner, der varetager offentlighedens interesser i henhold til artikel 1, stk. 1, i direktivforslaget, og som borgerne benytter til at få adgang til Europas varierede og rige kulturarv.

1.2   Udvalget er ved at udarbejde en særskilt udtalelse om den seneste meddelelse fra Kommissionen, der foreslår en strategi for et indre marked for intellektuelle ejendomsrettigheder (2). Intellektuelle ejendomsrettigheder er en væsentlig forudsætning for den teknologiske og kommercielle innovation, som Europa er afhængig af for at få økonomien på ret køl og fremtidig vækst (3). Hvordan rettighederne forvaltes er også helt afgørende for den europæiske kultur og de europæiske borgeres livskvalitet.

1.3   EØSU mener ikke, at Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst vil kunne realiseres, uden at der etableres et ægte indre marked for intellektuelle ejendomsrettigheder. Udvalget har igennem mange år opfordret til, at de europæiske og nationale regler harmoniseres for at fremme innovation, kreativitet og borgernes velfærd, og samtidig støttet initiativer, der sikrer, at anlægsarbejder, varer og tjenesteydelser er tilgængelige for så stort et antal borgere som muligt (4).

1.4   Overordnet kan udvalget tilslutte sig forslaget til direktiv om en juridisk ramme, der skal sikre lovlig elektronisk adgang til forældreløse værker på tværs af grænserne (5). I udtalelsen om den digitale dagsorden for Europa (6) bakkede EØSU utvetydigt op om et tiltag som gennemførelsen af denne ramme, som vil løse problemerne med kulturel og økonomisk fragmentering i det indre marked.

1.5   EØSU er stor tilhænger af, at Europas kulturarv digitaliseres og formidles til et bredt publikum (7). Det mener, at elektronisk adgang til materialet er et vigtigt element i udviklingen af en videnøkonomi i Europa, og at det er helt afgørende for at kunne tilbyde borgerne et rigt og varieret kulturliv. Udvalget glæder sig derfor over, at Kommissionen stiller forslag om et direktiv, der vil løse det særlige problem med forældreløse værker.

1.6   Udvalget erkender, at det er nødvendigt med et direktiv, da meget få medlemsstater har gennemført lovgivning om forældreløse værker, og den nationale lovgivning, der findes, begrænser adgangen til værkerne til borgere bosiddende inden for det nationale territorium.

1.7   Udvalget er i princippet enig i den strategi baseret på fire søjler, der foreslås i direktivet:

1.8   En helt nødvendig forudsætning for at gøre det nemmere at foretage en effektiv søgning efter rettighedshavere og udbrede kendskabet til forældreløse værker til et bredt publikum er, at der i alle sektorer er adgang til elektroniske databaser og rettighedsregistre lig det værktøj, der findes i bogforlagsbranchen (8). Udvalget opfordrer Kommissionen til at gøre de repræsentative organisationers arbejde med at udvikle disse redskaber nemmere.

1.9   EØSU mener, at medlemsstaterne bør føre register over de databaser i deres land, der officielt har tilladelse til at registrere resultaterne af omhyggelige søgninger, som gennemføres på deres område, i henhold til betingelserne i artikel 3, stk. 4, i direktivet. Sådanne registre kan hjælpe institutioner i andre EU-lande med at få klarhed over, om der fra officielt hold er tiltro til kilderne.

1.10   Udvalget henleder Kommissionens opmærksomhed på den betydning, traditionel musik, mundtlig overlevering, fotografier og filmværker har for EU's kulturarv og anmoder om, at sådanne optagelser og billeder i arkiverne i en hvilken som helst institution, der er anført i artikel 1, stk. 1, vil blive behandlet ens for så vidt angår identifikation og publikation af forældreløse værker. Udvalget gør opmærksom på, at artikel 11 indeholder muligheden for at udvide direktivets anvendelsesområde til at omfatte beskyttede genstande, som på nuværende tidspunkt ikke er omfattet, særligt fonogrammer samt fotografier, der udgør selvstændige værker, og opfordrer Kommissionen til at indarbejde disse så hurtigt som muligt.

1.11   Udvalget glæder sig også over Kommissionens målsætning om indgåelse af et aftalememorandum mellem biblioteker, forlag, forfattere og rettighedshaverorganisationer for at bane vej for licensaftaler om digitalisering og adgang til bøger, der ikke længere er i handelen (9).

2.   Baggrund

2.1   Kommissionen har stillet forslag om en strategi for intellektuelle ejendomsrettigheder (10) som led i den overordnede dagsorden om at fremme bæredygtig vækst og beskæftigelse i det indre marked og styrke Europas konkurrenceevne på globalt plan. Strategien supplerer og indgår som et vigtigt element i Europa 2020-strategien, akten for det indre marked (11) og den digitale dagsorden for Europa.

2.2   I en ny meddelelse, som udvalget er ved at udarbejde en særskilt udtalelse om, foreslår Kommissionen indførelsen af et indre marked for intellektuelle ejendomsrettigheder (12). Et af Kommissionens første konkrete resultater af denne strategi for intellektuelle ejendomsrettigheder er forslaget til direktiv om en ordning, der skal gøre det lettere at opnå tilladelse til at anvende forældreløse værker, hvilket vil muliggøre elektronisk adgang til mange kulturelle værker i alle medlemsstater. Dermed fremmes udviklingen af europæiske digitale biblioteker, der bevarer og formidler Europas rige kulturelle og intellektuelle arv.

2.3   Digitaliseringen og udbredelsen af forældreløse værker udgør en særlig kulturel og økonomisk udfordring. Fordi rettighedshaveren ikke er kendt, kan brugerne ikke indhente den nødvendige tilladelse, hvilket betyder, at en bog eksempelvis ikke kan digitaliseres. En meget stor del af samlingerne i Europas kulturelle institutioner er forældreløse værker, f.eks. anslår British Library, at 40 % af dets ophavsretsbeskyttede værker – i alt 150 mio. – er forældreløse værker.

2.4   Kommissionen stiller nu forslag om et direktiv, der skal sikre fælles regler i alle medlemsstater for, hvordan denne type værker skal håndteres for at bane vej for de storstilede digitaliseringsprojekter, som den digitale dagsorden for Europa stiller krav om.

2.5   Kommissionen gennemførte en konsekvensanalyse og overvejede seks forskellige fremgangsmåder for håndtering af forældreløse værker (13). Konklusionen var, at den bedste fremgangsmåde var gensidig anerkendelse medlemsstaterne imellem af værkers status som forældreløse værker. På den måde har biblioteker og andre institutioner, der omtales i artikel 1, stk. 1, i direktivforslaget, juridisk sikkerhed for, at et bestemt værk har »status af forældreløst«. Desuden sikrer den gensidige anerkendelse, at de forældreløse værker i et digitalt bibliotek er tilgængelige for brugere overalt i EU.

2.6   Direktivet hviler på fire søjler:

3.   Bemærkninger

3.1   Udvalget mener, at det i forbindelse med alle politikinitiativer vedrørende intellektuelle ejendomsrettigheder er vigtigt at skabe balance mellem skabernes og ejernes rettigheder på den ene side og brugernes og slutforbrugernes interesser på den anden side, så værker gøres tilgængelige for et stort antal borgere i alle medlemsstater.

3.2   For at gøre søgningen efter intellektuelle ejendomsrettigheder lettere kunne Kommissionen offentliggøre og regelmæssigt opdatere den liste over institutioner, der nævnes i direktivets artikel 1, stk. 1, som værende ansvarlige for forvaltningen af forældreløse værker.

3.3   Endvidere er disse institutioner nødt til at vide, om der officielt er tillid til kilderne bag registre over omhyggelige søgninger i et andet EU-land. Medlemsstaterne bør derfor føre register over de databaser i deres land, der officielt har tilladelse til at registrere resultaterne af omhyggelige søgninger, som gennemføres på deres område i henhold til betingelserne i artikel 3, stk. 4, i direktivet.

3.4   Udvalget gør opmærksom på, at artikel 11 i det foreslåede direktiv indeholder muligheden for at udvide anvendelsesområdet til at omfatte beskyttede genstande, som på nuværende tidspunkt ikke er omfattet, særlig fonogrammer samt fotografier, der udgør selvstændige værker. Til trods for denne revisionsklausul bør sagen afklares nu, så disse kulturgenstande hurtigt kan blive offentliggjort.

3.4.1   Traditionel musik og mundtlig overlevering er meget vigtig for Europas kulturarv, og der findes et omfattende arkiv af optaget materiale i hele EU ikke blot i public service-radio-/fjernsynsforetagender men også i de andre institutioner, der er anført i artikel 1, stk. 1. Alle disse lydværker og audiovisuelle værker bør omfattes af de samme regler om søgning, klassificering og anvendelse som de andre værker, der nævnes i direktivets artikel 1, stk. 2.

3.4.2   På samme måde udgør fotomateriale og filmværker en særlig rig informationskilde for viden og forståelse af europæisk civilisation, og når sådanne værker kan klassificeres som forældreløse værker, bør man gøre alt for at befri materialet fra de offentlige institutioners hengemte arkiver.

(1)  Via Europeana kan borgerne benytte de digitale ressourcer i Europas museer, biblioteker, arkiver og audiovisuelle samlinger. Projektet finansieres af Europa-Kommissionen og blev lanceret i 2008 med den målsætning at gøre Europas kulturelle og videnskabelige arv tilgængelig for borgerne. Se: www.europeana.eu.

(2)  KOM(2011) 287 endelig »Et indre marked for intellektuelle ejendomsrettigheder«.

(3)  Se: Europa 2020-strategien (KOM(2010) 2020 endelig), Den årlige vækstundersøgelse 2011 (KOM(2011) 11 endelig), Den digitale dagsorden for Europa (KOM(2010) 245 endelig), Akten for det indre marked (KOM(2011) 206 endelig) og Innovation i EU (KOM (2010) 546 endelig).

(4)  EFT C 116 af 28.4.1999, s. 35; EFT C 155 af 29.5.2001, s. 80; EFT C 221 af 7.8.2001, s. 20; EUT C 32 af 2.2.2004, s. 15; EUT C 108 af 30.4.2004, s. 23; EUT C 324 af 30.12.2006, s. 7; EUT C 256 af 27.10.2007, s. 3; EUT C 182 af 4.8.2009, s. 36; EUT C 218 af 11.9.2009, s. 8; EUT C 228 af 22.9.2009, s. 52; EUT C 306 af 16.12.2009, s. 7; EUT C 18 af 19.1.2011,s. 105; EUT C 54 af 19.2.2011, s. 58.

(5)  Forældreløse værker er værker som bøger, aviser eller artikler i tidsskrifter, som stadig er ophavsretsbeskyttet, men hvor ophavsrettighedshaverne ikke kan findes, og der derfor ikke kan indhentes tilladelse til at bruge det ophavsrettighedsbeskyttede værk. Disse værker omfatter bl.a. om filmværker og audiovisuelle værker. De europæiske bibliotekers samlinger indeholder forældreløse værker.

(6)  EUT C 54 af 19.2.2011, s. 58.

(7)  EUT C 324 af 30.12.2006, s. 7; EUT C 182 af 4.8.2009, s. 36; EUT C 228 af 22.9.2009, s. 52; EUT C 18 af 19.1.2011, s. 105; EUT C 54 af 19.2.2011, s. 58.

(8)  ARROW: »Accessible Registries of Rights Information and Orphan Works towards Europeana« er et projekt bestående af et konsortium af europæiske nationale biblioteker, forlag, rettighedsforvaltere, som tillige repræsenterer forfattere via de største europæiske sammenslutninger og nationale organisationer, se www.arrow-net.eu.

(9)  Se IP/11/630, Bruxelles af 24. maj 2011.

(10)  KOM(2011) 287 endelig, »Et indre marked for intellektuelle ejendomsrettigheder«.

(11)  KOM(2011) 206 endelig, »Akten for det indre marked – Tolv løftestænger til at skabe vækst og øget tillid – »Sammen om fornyet vækst« «.

(12)  KOM(2011) 287 endelig.

(13)  SEK(2011) 615 endelig, »Konsekvensanalyse af onlineadgang til forældreløse værker på tværs af grænserne«.